Af SF’s retsordfører Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding
Selvfølgelig kan det give mening at se våbenlovgivningen igennem efter det tragiske skyderi i Fields. Men stramninger af våbenloven løser ikke de omfattende problemer, som vi ser i psykiatrien, og som hændelsen var en ultimativ konsekvens af årtiers besparelser i psykiatrien.
I Fields-sagen så vi, at den syge, unge mand havde prøvet at få hjælp i et halvt år før skyderiet. Vi ved ikke, om hjælpen kunne forhindre den tragiske sag, men ingen hjælp gør slet ikke.
En rapport fra Regionerne og Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet viser, at i 13 sager om drab og drabsforsøg, hvor mennesker med sindslidelser var indblandet, kunne 11 af dem have været undgået. Hvis altså behandlingen havde været tilstrækkelig.
Derfor skal vi have hurtigere og bedre hjælp i psykiatrien, og ikke mindst mere hjælp efter behandlingen, hvor mange oplever ledighed, ensomhed og marginalisering. Stramninger af våbenloven skal ledsages af overvejelser om, hvordan vi bedst styrker psykiatrien med flere ressourcer, midler og tilbud. Vi kan ikke være andet bekendt.
I et nyligt træk har Hjemmeværnet valgt at åbne dørene for unge med ADHD, på trods af det faktum, at Forsvaret generelt afviser ansøgere med ADHD.
Mens Forsvaret generelt afviser ansøgere med ADHD-diagnose, har Hjemmeværnet påpeget, at de foretager individuelle vurderinger af hver enkelt ansøger, og dermed tilbyder muligheder for både mænd og kvinder med denne diagnose.
Unge, der drømmer om at tjene deres land ved at iklæde sig Forsvarets uniform, men som bliver behandlet for diagnoser som ADHD, har tidligere modtaget breve fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, der deklarerer dem uegnede til at udføre værnepligtstjeneste. Dette er dog ikke praksis inden for Hjemmeværnet, der giver plads til individuelle vurderinger.
Hjemmeværnets ledelse, Hjemmeværnskommandoen, bekræfter denne praksis i et skriftligt svar til DR Nyheder. De udtaler, at optagelsen som soldat i Hjemmeværnet er en længere proces, der kræver opfyldelse af en række krav som beskrevet i Hjemmeværnslovens §7. Optagelsen sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering.
Denne praksis er kommet under fornyet debat efter det kom frem, at Forsvaret automatisk afviser ansøgere til værnepligt eller soldateruddannelser baseret alene på ansøgerens lægejournal. ADHD-foreningen og Institut for Menneskerettigheder, mener, at der er behov for mere individualiserede vurderinger, da en ADHD-diagnose kan være forskellig fra person til person.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har udtrykt åbenhed overfor ændringer i Forsvarets optagelsesprocedure. Han har bestilt en redegørelse for sagen, og det forventes, at denne vil blive præsenteret for Folketingets partier i løbet af sommeren.
Efter tirsdagens hærværk på Østerstrand står kommunens ejendomsafdeling med oprydningen. Et toilet, en hjertestarter og en nødtelefon blev alle ødelagt, men der er ingen forsikring til at dække skaderne.
Jannick Østengaard Larsen fra Fredericia Kommunes ejendomsafdeling bekræfter, at det er en tendens, man ser hvert år, når skoleferien starter:
– Hærværk sker faktisk hver sommer. Det har ikke været så slemt efter caféen åbnede, og vi satte lys på stien, men det er stadig et betydeligt problem. Fredericia Kommune er forsikret, men forsikringen dækker ikke hærværk, så det skal vi selv betale, forklarer han.
Ved Østerstrand har episoder med hærværk tidligere skabt store udgifter for kommunen.
– I 2017 eller 2018 blev der smadret for over 200.000 kroner, bemærker Larsen.
Siden da har overvågning og andre tiltag formindsket omfanget af hærværk, men problemet er langt fra løst, som det seneste hærværk udført af fire unge drenge tydeligt viser.
– Vi forsøger altid at få skaderne udbedret hurtigst muligt, fastslår han.
Ved vores besøg på Østerstrand i formiddags kunne vi da også konkludere, at oprydningen allerede var i gang på herretoilettet, og at skabet til hjertestarteren igen var nogenlunde intakt og hjertestarteren selv, i fuld funktion.
Mens Fredericia Kommune er fast besluttet på at holde Østerstrand som et attraktivt og trygt sted for alle, præsenterer hærværket en udfordring. Stranden skal selvfølgelig være et sted for alle, men for at det kan være det, skal vi alle værne om den.
Kjeld Schou-Jensen fra Patruljecenter Syd fortæller, at Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt endnu ikke har identificeret gerningsmændene. De unge mænd skal dog ikke forvente, at der går længe, inden politiet banker på deres dør.
– Deres billeder på overvågningskameraet er så klare, at drengene med stor sandsynlighed snart bliver konfronteret med deres handlinger.
I en rolig bydel på Syrenvej i Brenderup, Middelfart Kommune, har der været alt andet end ro og fred i de sidste par dage. En personbil parkeret på gaden har nemlig været udsat for hærværk i perioden mellem den 22. og 27. juni.
Ifølge Fyns Politis døgnrapport er begge bilens sidespejle blevet ødelagt.
Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvem der står bag hærværket, og politiet har endnu ikke frigivet oplysninger om eventuelle mistænkte. En efterforskning er iværksat for at finde gerningsmanden eller -mændene, og politiet opfordrer vidner eller personer med information omkring hændelsen til at melde sig.
TrekantBrand og det lokale politi reagerede hurtigt på en hændelse tirsdag aften kl. 18.40, hvor et tog på Lunderskov Station pludselig begyndte at afgive røg. Passagererne blev effektivt evakueret som en sikkerhedsforanstaltning.
Keld Skov Jensen, leder af Patruljecenter Fredericia, forklarer situationen:
– Da vi ankom til stedet, kunne vi konstatere, at røgudviklingen stammede fra en mekanisk fejl vedrørende dieseltilførslen til togets motor. Selvom det fremstod dramatisk, var der faktisk ikke tale om en brand i egentlig forstand. DSB havde gjort et rigtig god stykke arbejde og fået evakueret alle passagerene.
Det er gode nyheder for passagererne og operatørerne af toget, idet hændelsen ikke viste sig at være så alvorlig som først antaget. Toget var i stand til selv at køre til reparation efterfølgende.
Politiet er på sporet af en gruppe unge drenge der har været på spil ved Østerstrand, her er toiletterne er blev udsat for hærværk. Flasker er blevet knust og toiletpapir brændt af.
– Hændelsen er nu under efterforskning, og vi er opsatte på at finde de unge mænd, der har været involveret. Vi har set dem på overvågningsbilleder, og de kan forvente et besøg fra os snart, siger Keld Skov Jensen, leder af Patruljecenter Fredericia.
Hændelsen skete tirsdag mellem kl. 23.00 og 23.40, og det menes, at fire unge mænd er involveret. På nuværende tidspunkt har politiet endnu ikke identificeret de involverede.
– Overvågningsarbejdet er blevet håndteret af TrekantBrand, som anmeldte hændelsen. De holder øje med alle overvågningskameraer, som kommunen har installeret, forklarer Jensen.
Over de kommende måneder vil borgerne kunne opleve en række af forstyrrelser i forbindelse med arbejdet. Renoveringsplan vil medføre gentagne ændringer i køreplanen, og i en uge vil der endda være total lukning af sporret til og fra Vejle. Desuden vil det ikke være til at undgå, at arbejdet medfører støj, som vil kunne høres tydeligt i området.
Med en maksimal længde på op til 1500 meter er Banedanmarks ballast-renser en imponerende maskine. Selv i sin “mindre” form på 700 meter, er lyden fra denne kolos markant. I de kommende måneder skal maskinen gennemgå de mange hundrede tons skærver under jernbaneskinnerne ved Fredericia Banegård, samt de tilstødende baneområder og skinnerne mellem Fredericia og Vejle.
Dette markante indgreb er en del af Banedanmarks større renoveringsprojekt, hvor både skinner, skærver, sveller, dræn og meget mere skal fornyes. Derudover skal seks broer også have udskiftet rækværk og andet. Men med omfattende renovering følger uundgåelige gener.
Arbejdsperioden vil indebære betydelige udfordringer for passagererne. Ikke kun vil de blive nødt til at tilpasse sig til en række køreplansændringer, der vil påvirke deres daglige pendling, men de vil også skulle håndtere de midlertidige indførte togbusser som en erstatning for de normale togafgange. Dette er helt klart generende for dem, der er afhængige af toget som deres primære transportmiddel.
Passagererne er ikke de eneste, der vil blive berørt af renoveringsarbejdet. Naboerne til jernbanestrækningen vil også mærke konsekvenserne, især lydmæssigt. Den mest hørbare del af renoveringsarbejdet vil utvivlsomt være ballast-renseren, designet til at rense skærverne under skinnerne. Lyden fra denne maskine vil være konstant og tydelig i løbet af dens drift, hvilket vil kunne høres tydeligt i nabolaget.
– Ballast-renserens job er at løfte skinnerne, rense skærverne nedenunder, og lægge skinnerne tilbage igen i en kontinuerlig proces. Ballast-renseren bevæger sig fremad med cirka en kilometer om dagen, oplyser Banedanmark.
Alt i mens skovler den, filtrerer og renser skærverne, før den kaster dem tilbage på banelegemet, så larmer den altså.
– Vi gør vores bedste for, at sporarbejdet generer så lidt som muligt, men gener kan desværre ikke helt undgås, indrømmer Banedanmark.
De bekræfter, at der vil være støj- og støvgener i forbindelse med arbejdet.
– Særligt støjende arbejde, herunder ballast-rensning, udføres kun i dagtimerne. Men der vil forekomme andet nat-, weekend- og døgnarbejde sporadisk, uddyber Banedanmark.
Forberedelserne til projektet har været i gang i nogle uger allerede, med store bunker af skærver og udstyr opbevaret på Banedanmarks areal ved Prangervej. Arbejdet forventes at være færdigt inden november. Banedanmark har sendt information ud til 237 af banens naboer, udvalgt på baggrund af deres afstand til arbejdsområdet. Yderligere information er tilgængelig på Banedanmarks hjemmeside, og naboerne vil få besked via SMS, hvis der opstår behov for større ændringer i planen.
En ny æra for postsystemet i Danmark er ved at udfolde sig. En bred politisk aftale er indgået, der vil bringe ændringer i levering af post fra 1. januar 2024.
Ifølge den nye aftale vil levering af post overgå til markedet, mens staten fortsat vil sikre, at alle danskere har adgang til at sende og modtage breve. Dette markerer en afgørende vending i historien om posttjenester i Danmark.
Aftalen er underskrevet af en bred sammensætning af partier; Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige. Med denne aftale vil befordingpligten ophøre, hvilket vil skabe en friere og mere fleksibel postlevering til danske borgere.
Det nuværende postsystem i Danmark er baseret på befordringspligten, hvilket betyder, at en postvirksomhed er udpeget til at tilbyde landsdækkende postomdeling. Indtil nu har denne opgave været løftet af Post Danmark, et underselskab af PostNord. Men fra det nye år vil dette ændre sig.
Selvom postleveringen åbner op for markedet, vil staten fortsat være forpligtet til at sikre, at alle danskere kan sende og modtage breve. Trafikstyrelsen vil derfor løbende overvåge, om markedet kan leve op til denne forpligtelse. Skulle der opstå situationer, hvor dette ikke er tilfældet, har transportministeren bemyndigelse til at gribe ind og udpege en virksomhed til at håndtere den konkrete problemstilling.
Statens rolle vil være særlig udtalt på tre områder: betjening af ø-samfund, blindepost og udlandspost. Staten vil sikre, gennem udbud, at der fortsat etableres en postlevering til de mindre ø-samfund, at blinde kan sende og modtage post portofrit, og at der kan sendes breve og pakker på tværs af landegrænser i overensstemmelse med Verdenspostkonventionen.
Den nye aftale vil også have nogle afledte effekter. Den såkaldte 50-meter regel i landzoner vil bortfalde, hvilket betyder, at brevkasser på landet skal opsættes ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej. I sommerhusområder vil der ikke længere være omdeling til de enkelte huse, men i stedet vil der blive etableret centralt placerede brevkasseanlæg.
På en almindelig dag i Fredericia er der stadig masser at fejre. Alle smedeelever på grundforløb 2 hos EUC Lillebælt (GF2) har for andet år i træk sikret sig lærepladser, en stor triumf i et erhvervslandskab, hvor lærepladser tidligere har være svære at finde.
Jonas Poulsen, faglærer for grundforløb 2 på teknisk skole i Fredericia, og selv tidligere elev, troede aldrig han selv skulle undervise.
– Jeg havde aldrig troet, jeg skulle undervise. Jeg havde et helt andet job, men blev ringet op herfra og spurgt, om jeg ville til samtale. Mit karrierevalg handler ikke kun om mig selv, men om at inspirere den næste generation af smede og håndværkere, fortæller han.
Jonas har bemærket, at der kommer flere og flere piger i faget. Noget som hele landet efterspørger på erhvervsuddannelser. Der er dog en generel bekymring der overskygger det, nemlig det lave antal elever på holdene.
– Dette har været den største årgang med piger længe. Før var det sådan, hvis man ikke kunne løfte, kunne man ikke være i faget. Men nu er tiderne skiftet og det er virkelig for alle. Desværre mangler vi generelt elever, det er over en bred kam. Der er kun 5 på det næste hold, vi skulle gerne have 20. siger Jonas.
Han påpeger vigtigheden af stærke grundforløb:
– Grundlagene skal ligge på grundforløbene, altså dansk og matematik. Før var de fordelt på hovedforløb, og det gav måske mere mening, fordi man kunne se, hvordan ens matematikundervisning eller engelskundervisning gav mening.
Selvom man på skolen gør meget for at eleverne ser meget af den virkelig verden, så skal der nogen gange mere til. Derfor er skolen også engageret i udlandsrejser for eleverne, generelt er skolen mere involveret også når det kommer til at finde læreplads.
– For 6 uger siden havde vi elever med til Island herfra. Senere kommer de også afsted selv, hvor man så er i praktik. Det er skiftet, nu er det skolernes ansvar, at de unge får en læreplads. Eleverne skal stadig gøre det selv, men vi hjælper dem. Så det kræver, at vi har god kontakt til vores ‘kunder’ eller virksomhederne om man vil, tilføjer Jonas.
Han erkender, at dette tager tid og ressourcer og for ham selv en del tid i bilen rundt og besøge forskellige mestre.
– Det koster nogen timer at køre rundt og tale med virksomheder, så der er et budget, der skal passe. Men det giver noget, kan vi jo se, det er rart at støtte mine elver og sikre, at de har de bedste muligheder for succes, siger han.
Tobias Niebuhr Jeppesen, formand for Metal Ungdom Lillebælt, har selv lige afsluttet GF2 og for ham er det bydende nødvendigt at der er et øget fokus på erhvervsuddannelser.
Tobias Niebuhr Jeppesen, formand for Metal Ungdom Lillebælt, sætter en skarp kritik frem for den nuværende vejledning inden for erhvervsuddannelser.
– Vi skal bruge flere erhvervsvejledere, altså folk der tager de unge med ud og besøger erhvervsskolerne. I dag har vi brobygning, men man hører ikke meget om erhvervsuddannelserne, på brobygning kan man slet ikke kommer herud. I 2030 kommer der til at mangle 100.000 erhvervsuddannede i Danmark, og vi får kun 8% af budgettet, sammenlignet med universiteterne som får over 50%, uddyber han.
Han peger på, at vejledere ikke ved nok om erhvervsuddannelserne og ser det som et problem.
– De unge der er i tvivl, de gør som deres mor siger og går på gymnasiet. Forældrene ved bedst, påpeger Tobias, som selv kommer fra en familie af smede.
Engageret i at styrke erhvervsuddannelserne, har Tobias været involveret i Metal Ungdom og har selv startet en afdeling i Fredericia. Han ser en positiv fremtid for smedeuddannelsen i byen.
– Her i byen bliver det ikke et problem at få job for os i fremtiden. Der bliver nemt 10.000 arbejdspladser alene med den grønne omstilling, fortæller han.
Det understreger vigtigheden af at styrke vejledningen for erhvervsuddannelser og sikre, at unge er klar over deres muligheder og de gode jobudsigter i håndværksfagene.
Når det kommer til brobygning mellem skole og arbejdsplads kan der selvfølgelig være udfordringer, eksempelvis mener en af eleverne Jeppe Dons, at det skal være specialiserede forløb. Han ser udfordringer i at få en hel folkeskole ud på en erhvervsuddannelse i en hel uge, og det er måske grunden til, at det ikke sker så ofte:
– Skulle man lave brobygning, så skal det være specialiserede forløb. Jeg tror, det kan være svært at få en folkeskole herud en uge. Vi arbejder med maskiner og svejseapparater, det er ikke nødvendigvis lige at gå til. Det er måske derfor det ikke sker, når det er sagt, så vil jeg rigtig gerne have at vi finder ud af det, sådan at flere får øjnene op for hvad man kan her, siger han.
Katharina Sejersen som er en af de kvindelige studerende, synes at vejen er blevet banet for flere kvinder i smedefaget, men det er stadig svært. Mange unge piger bør får sig en erhvervsuddannelserne.
– Tror der er mange der ikke lige turde, hvilket henviser til den modstand, nogle unge kvinder kan føle mod at vælge en uddannelse inden for erhvervsfag, der traditionelt er domineret af mænd.
Katharina mindes sin tid i folkeskolen, hvor erhvervsuddannelserne kun blev præsenteret overfladisk.
– Jeg kan huske fra brobygning i folkeskolen, der var vi bare på rundvisning herude. Men der var aldrig mulighed for at komme herud i en uge, siger hun.
Katharina foreslår, at mere dybdegående og praktisk orienterede besøg på erhvervsskoler kunne bidrage til at vække interessen for erhvervsfag blandt flere unge, især piger.
– Man er super glad alle steder vi kommer fordi der er piger på holdet. Kvindernes rolle i erhvervsfagene er vigtig, og at der bør gøres mere for at tiltrække kvinder til fagene, fortæller hun.
Melanie Kappensrup og Lilian Tindalid er begge unge kvinder på vej ind i smedehåndværket, et felt traditionelt domineret af mænd. De repræsenterer ikke kun den stigende trend af kvinder i erhvervsuddannelser, men også den udfordring og eventyr, der kommer med at være pioner i et felt.
– Mange af os herude vil faktisk gerne forskellige steder hen, det hjælper skolen os med, her får man et skub. Jeg ved at jeg vil være en af få kvinder, der hvor jeg starter på min læreplads. Os tre piger på holdet her, er faktisk de eneste piger hos de virksomheder vi skal ud til, siger Melanie og understreger, at trods kønsbalancen, er hun ligeglad. Det handler om interesse og passion for faget, ikke kønnet.
Lilian Tindalid, der er fra Grønland men har gået på efterskole i Danmark, har også fået en smag for smedefaget:
– På efterskolen viste de rigtig meget om de her andre uddannelser, men det kan jo heller ikke været rigtigt at man skal gå på specielle skoler for at få noget og vide om erhvervsskolerne, spørger hun retorisk.
Hun mener, at man skal høre mere om uddannelsen for at opnå et bredere perspektiv og forståelse. Lilian har taget skridtet videre ved at søge en læreplads i udlandet, et trin hun fandt udfordrende:
– Jeg har søgt læreplads i udlandet, det skulle jeg selv sørge for, så det har været lidt svært, men det er lykkedes og jeg glæder mig meget til at starte efter sommer.
Hun fandt hjælp fra hendes familie og har nu fundet sin vej til Schweiz, hvor hun skal fortsætte sin uddannelse.
Pigerne er enige om at, at det at være en kvinde i et tidligere mandsdomineret felt kan være udfordrende, men absolut er muligt. Det kræver lidenskab, viljestyrke, og så skal man ville det. Kan man skrive under på de ting, er man rigtig langt, for mange håndværksmestre vil gerne have kvinderne ind i deres forretninger.
Succesen med GF2 smedeeleverne i Fredericia er en vigtig påmindelse om nødvendigheden af at støtte og fremme erhvervsuddannelser. For dem GF2 er der noget helt specielt de gerne vil have vi husker: Det er essentielt, at deres uddannelser får den anerkendelse og støtte, de fortjener, for at sikre en fremtid med dygtige og kompetente fagfolk.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi greb natten til fredag ind over for ulovligt fyrværkeri i Kolding. Klokken 02.50 blev en 17-årig dreng standset ved Vejlevej, hvor...