3.9 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025

Unge drenge fra overvågning har ikke noget med hærværk at gøre

0

Torsdag bragte en betydelig udvikling i den nylige sag om hærværk ved Østerstrand. Fire unge drenge, som oprindeligt blev identificeret på overvågningsbilleder i forbindelse med hærværket, er nu frikendt.

Vicepolitikommisær Mikkel Ross bekræfter, at de fire drenge, som blev fanget på overvågning, ikke er involveret i sagen. Dette er en betydelig vending, da det tidligere blev rapporteret, at politiet var “opsat på at finde de unge mænd, der har været involveret.”

Hærværket på toiletfaciliteterne ved Østerstrand fandt sted tirsdag aften, hvor flasker blev knust, og toiletpapir blev brændt. De fire drenge blev identificeret som mistænkte, efter at politiet havde gennemgået overvågningsbilleder fra området.

Dette skridt efterlader politiet i Fredericia med en åben sag og et nyt sæt udfordringer i deres søgen efter de faktiske gerningsmænd.

Formand, Forkvinde eller Forperson i Middelfart Byråd?

0
Foto: AVISEN

I Middelfart Byråd blev der mandag diskuteret om, hvordan byrådsmedlemmerne skal betegnes i fremtiden. Et af punkterne på byrådsmødet drejede sig om styrelsesvedtægten, der var igennem første behandlingen.

Styrelsesvedtægten, som byrådet selv vedtager, skal gennemgå to behandlinger i byrådet. I denne omgang blev der foreslået ændringer, herunder en opgaveforskydning mellem Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget og Skoleudvalget. Men det var forslaget om ændring af titler, der især gav anledning til diskussion.

Det blev besluttet, at foretage ændringer i styrelsesvedtægten for Middelfart Kommune, som nu lyder:

  • At “PPR” flyttes fra Børn-, Kultur- og Fritidsudvalgets opgaveportefølje til Skoleudvalgets opgaveportefølje.
  • At der indsættes nyt stk. 9 i § 21 med følgende ordlyd: “Formanden for Økonomiudvalget, et stående udvalg, Børn- og Ungeudvalget (§18-udvalg), folkeoplysningsudvalget og opgaveudvalg (§17,stk.4-udvalg) benævnes formand, forkvinde eller forperson efter eget valg. Næstformanden for et stående udvalg, Børn- og Ungeudvalget (§18-udvalg) og opgaveudvalg (§17,stk.4-udvalg) benævnes næstformand, næstforkvinde eller næstforperson efter eget valg.

Regitze Tilma, gruppeformand for Venstre, kommenterede på forslaget:

– Vi har ikke noget imod om det hedder det ene eller andet – det er pjat og unødvendigt. Vi tror, det er udtryk for en tidsånd og et politisk statement for nogen, men vi vil heller ikke stå i vejen for en udvikling. Personligt mener jeg ordet er kønsneutralt som en direktør. Jeg er selv formand for Teknisk Udvalg og Venstre, sagde Tilma.

Linda Johnsen fra SF udtrykte tilfredshed med forslaget:

– Vi er i SF glade. Særligt Anna (Anna Poulsen Broen), som er næstforperson i Klima, Natur og Genbrugsudvalget. Som hun siger, så betyder ord noget. Man skal selv vælge, hvad man vil benævnes, forklarede Johnsen.

Morten Weiss-Pedersen fra De Konservative synes forslaget var ligegyldigt.

– Der er mange ord i politik. Vi er enige med Venstre og Nye Borgerlige. Det gør ikke noget, det betyder ingenting, sagde hna.

Til trods for debatten, blev ændringerne i styrelsesvedtægten enstemmigt vedtaget. Den fremtidige benævnelse af byrådsmedlemmerne i Middelfart vil derfor være op til den enkelte at bestemme.

Ny aftale sikrer 143 milliarder kroner til Forsvaret

0

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået et forsvarsforlig for perioden 2024-2033. Med aftalen investeres ca. 143 mia. kr. i Forsvaret, som også betyder, at Danmark lever op til NATO-målsætningen om at anvende to pct. af bnp på forsvar og sikkerhed senest i 2030.

Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om et forsvarsforlig for de næste 10 år. Med et historisk løft af Forsvaret sikrer aftalen, at Danmark kan tage et større ansvar for forsvar og sikkerhed i et stadig mere komplekst trusselsbillede. 

– I dag indgår vi en aftale, som er en milepæl for dansk forsvar. Med den situation som følger af Ruslands angreb på Ukraine, er det helt afgørende, at der er bred opbakning bag dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Derfor glæder det mig meget, at så mange partier i Folketinget i dag viser vilje til at tage ansvar i så alvorlig en situation, siger fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

Regeringen og partierne er enige om at investere ca. 143 mia. kr. i dansk forsvar og sikkerhed de næste 10 år, samt at Danmark senest fra 2030 og frem lever op til NATO’s målsætning om at bruge to pct. af BNP på Forsvar og sikkerhed.

– Vi giver dansk forsvar et historisk og på alle måder tiltrængt løft, siger Troels Lund Poulsen.

Ruslands angreb på Ukraine har vist os, at vi ikke længere kan tage fred og frihed for givet. Der er krig i Europa. Det tager vi dybt alvorligt. Vi skal vise vilje og evne til at bidrage til vores fælles sikkerhed – i NATO, EU og med vores allierede og partnere.

For at Danmark kan imødegå denne langt mere omfattende og komplekse sikkerhedspolitiske virkelighed, er det nødvendigt med et solidt fundament under dansk forsvar. Derfor er partierne bag forsvarsforliget enige om en økonomisk genopretning af Forsvarets fundament og en bedre økonomi- og forligsstyring.

Med det tiårige rammeforlig er partierne bag aftalen samtidig enige om, at der løbende tages stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed, og partierne er enige om, at der i efteråret 2023 skal forhandles om en første delaftale – herunder en konkret model for styrkelse af værnepligten.

Tre overordnede pejlemærker
Partierne er enige om, at den historiske styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed skal ske med udgangspunkt i tre overordnede pejlemærker, der sætter den strategiske retning i de næste ti år:

  1. Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar
  2. Til gavn for samfundet
  3. Fundamentet på plads

Partierne bag aftalen er enige om, at Danmark i højere grad skal leve op til de krav, som NATO og allierede har til os, nu og i fremtiden.

Derudover er partierne enige om, at Danmark skal spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU herunder EU’s militære missioner og operationer.

. Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er partierne enige om, at vi i fremtiden kan engagere Danmark helhjertet i EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Det er afgørende, at Danmark kan og vil bidrage til freds- og stabiliseringsindsatser i Europas nærområder, siger Troels Lund Poulsen.

Der er bred enighed om, at Forsvarets fundament skal på plads, og derfor afsættes der ca. 27 mia. kr. over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, IT og personel for at rette op på en række ophobede udfordringer i driften. Derudover afsættes ca. 11 mia. kr. til yderligere investeringer i materiel og personel i lyset af den sikkerhedspolitiske og økonomiske virkelighed.

Samlet set betyder det, at Forsvaret styrkes med cirka 143 mia. kroner over de kommende 10 år. Forligskredsen vil som minimum mødes halvårligt for at gøre status på den samlede forligsimplementering og anvendelse af forligsmidlerne.

– Vi skal passe på dem, der passer på os. Det er i allerhøjeste grad vores dygtige soldater. Det gør vi med forsvarsforliget. Så nu skal det være slut med skimmelsvamp på kasernerne. Vi vil nu forbedre fundamentet under det danske forsvar, samtidig med at vi styrker Danmarks militære og internationale engagement. Med forsvarsforliget styrker og fremtidssikrer vi Forsvar og skaber arbejdspladser og udvikling i hele Danmark, siger Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup.

– Det nye forsvarsforlig er en milepæl for Danmark. Forsvaret vil i de kommende år fylde meget mere, end det har gjort tidligere. Og det er på høje tid. For det er en bunden opgave, at vi passer på Danmark og danske interesser. Vi skal ruste os til en usikker fremtid, og vi kan med denne aftale se frem mod at få de nødvendige kapaciteter, til at øge Danmarks kampkraft. Det skylder vi danskerne og ikke mindst vores allierede, siger Mads Fuglede, forsvarsordfører for Venstre.

– For Moderaterne er det meget vigtigt at det er blevet et bredt forlig og det er helt i moderaternes ånd, at forliget er landet på svimlende 158 mandater. Vi glæder os over, at vi kommer til at gøre noget godt for vores veteraner – både kvindelige og mandlige, siger Peter Have, Moderaternes forsvarsordfører.

– Vi skal styrke dansk forsvar og sikkerhed. Det er en bunden opgave. Med dette rammeforlig lægger vi de afgørende spor for en genopretning og en kurs for dansk forsvar, med vægt på territorialforsvar, Arktis, cybersikkerhed og arbejde mod en styrkelse af den danske flåde -bygget i Danmark. Og så selvfølgelig et tæt samarbejde med EU og NATO og fortsat ubøjelig opbakning til Ukraine. Det ansvar vil SF selvfølgelig være med til at løfte, i en verden mere utryg og bekymrende end længe, siger Pia Olsen Dyhr, SFs formand.

– Vi er rigtig glade for at være en del af aftalen, så vi kan være med til at præge dansk forsvar i fremtiden og tage ansvar. Det er en bunden opgave, at vi skal bruge flere penge på Forsvaret, når der er i krig i Europa. Det har været vigtigt for os at forbedre forholdene for samarbejde mellem Forsvaret og erhvervslivet i landdistrikterne, så de kommende delaftaler, der skal forhandles på plads i løbet af efteråret, også bidrager til et Danmark i bedre balance. Endelig er vi glade for, at vi forbedrer vilkårene for de ansatte i Forsvaret, og at planerne om kvindelig værnepligt er blevet skrinlagt, siger Lise Bech, forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne.

– LA har arbejdet for at styrke samarbejdet med industrien om bedre brug af teknologi i Forsvaret. Vi har derudover forhandlet om større brug af offentligt/privat samarbejde om ikke-militære opgaver, der lige så vel kan varetages af private virksomheder. Det har desuden været afgørende for Liberal Alliance, at der i Forsvaret bliver gjort brug af en ekspertgruppe, som skal styrke økonomistyringen i Forsvaret og vejlede Forsvarets ledelse i, hvordan Danmark får et veldrevet forsvar. Vi skal sikre, at den historisk store milliardinvestering, vi nu giver til Forsvaret, forvaltes bedst muligt, siger Carsten Bach, Forsvarsordfører for Liberal Alliance.

– For os er det vigtigste i aftalen, at Danmark igen skal have en længere værnepligt og en reservestyrke, og at vi har aftalt at drøfte Forsvarets organisation og forsvarschefens rolle til efteråret. Forliget er kun en ramme. Den er god, og der udestår mange vigtige beslutninger før Forsvaret er styrket tilstrækkeligt, siger Rasmus Jarlov, forsvarsforfører for Det Konservative Folkeparti.

– Vi glæder os over bredden i dette forlig og over gode radikale fingeraftryk, især den større satsning på Arktis, FN, forskning & teknologi, grønt forsvar og – ikke mindst – et stærkere civilt beredskab. Dermed vil det stærkere danske forsvar komme hele det danske samfund til gavn, siger Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre.

– Efter i årevis at have arbejdet for at styrke forsvaret er det en stor glæde for Dansk Folkeparti, at forsvaret bliver markant forbedret med denne aftale. Især glæder vi os over en styrket værnepligt, en forbedring af soldaternes forhold, en styrkelse af flåden og af beredskabet, hjemmeværnet og beredskabet, siger Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.

– Det har altid været Nye Borgerliges politik, at Danmark skal bruge 2 % af BNP på vores forsvar og sikkerhed. Det er glædeligt, at det nu endelig sker med dette forlig. Vigtigheden af, at vi styrker værnepligten, sikrer mere personale og bedre materiel samt faciliteter, kan ikke understreges nok. Derudover har det været meget vigtigt for os, at det i aftalen understreges, at det er Folketinget, der afgør, om danske soldater skal sendes ud på en mission. Vi anerkender, at danskerne har talt og sidste år afskaffede forsvarsforbeholdet. Men det betyder ikke, at vi vil give regeringen carte blanche til at sende danske soldater på tvivlsomme missioner eksempelvis i Afrika de næste 10 år. Og det er vi heller ikke forpligtede til med aftalen. Jeg vil gerne takke ministeren og aftalepartierne for en god proces og en fornuftig løsning. Nu ser jeg frem til, at vi skal forhandle forligets delaftaler på plads på den anden side af sommeren, siger Kim Edberg Andersen, forsvarsordfører for Nye Borgerlige.

Ung visionær fra Campus Vejle: Modtager Fanebærerprisen for ekstraordinære bidrag til studiemiljøet

0

En ung visionær fra Campus Vejle har formået at skille sig ud fra mængden. Christian Mejdal Brødsgaard, en 19-årig EUX-studerende bosat i Børkop, har for nylig modtaget en af de mest betydningsfulde anerkendelser inden for uddannelsessektoren, HK Sydjyllands Fanebærerpris. Prisen, der omfatter den anerkendte træfigur, Fanebærer af Kay Bojesen, og et legat på 4.000 kroner, blev overrakt ved hans dimission.

HK Sydjyllands Fanebærerpris er et anerkendende symbol, der tildeles dem, der går det ekstra skridt i skolens korridorer og bidrager til et positivt læringsmiljø. Prisen gives til en EUD-, EUX Business- eller Merkantil elev på handelsskoler i hele Sydjylland, med en uddannelsesretning, der ofte vil lede til en stilling inden for HK’s område.

Christian blev anbefalet til prisen af skolen som en elev, der har vist særlig dedikation og engagement i at skabe et stimulerende og inkluderende studiemiljø. Hans medstuderende anerkender hans betydning og indflydelse, hvilket har resulteret i hans store respekt blandt kammeraterne.

– Det var tydeligt fra starten af uddannelsen, at her var en elev, der havde særligt fokus på innovation og iværksætteri. Det var også tydeligt, at her var en elev med særligt fokus på fællesskab og trivsel – ikke kun på klassen men på hele årgangen og endda ud i lokalområdet, skriver Campus Vejle i sin begrundelse for indstillingen.

Christian er mere end bare en dygtig student, han er et forbillede for sine medstuderende. Hans evne til at fremme en kultur af fællesskab, trivsel og personlig udvikling gør ham til en inspirerende figur, som andre elever kan se op til.

Men Christians indflydelse strækker sig ud over hans klassekammerater. Han har formået at inspirere hele sin årgang, og endda ud i lokalområdet, med sin dedikation til at skabe et stærkt fællesskab. Hans engagerede indsats er et tydeligt eksempel på, hvordan den rette indstilling og engagement kan påvirke en hel uddannelsesinstitution og lokalsamfund.

HK Sydjyllands Fanebærerpris er en anerkendelse af det arbejde, Christian har lagt for dagen. Hans evner som leder, hans iværksætteri og hans dedikation til at skabe et fællesskab, der fremmer trivsel, gør ham til en inspirerende skikkelse for hans medstuderende.

Christians historie er en påmindelse om, at studerende har en betydningsfuldrolle i at forme deres uddannelsesmiljø og det bredere samfund. Han er et levende eksempel på, hvordan passion og dedikation kan inspirere forandring og påvirke mange liv. Med hans historie i hjertet, er det let at se, hvorfor Christian Mejdal Brødsgaard er en sand fanebærer for sine medstuderende og sit lokalsamfund.

Effektivisering i Fredericia: Enstemmigt byråd vil bureaukrati til livs

0
Kirsten Hassing Nielsen (C) & Tommy Rachlitz Nielsen (C). Foto: AVISEN

Den 31. maj traf det enige byråd i Fredericia en afgørende beslutning for at frigøre tid til frontpersonalet. Initiativretsforslaget har til formål at effektivisere administrative processer for at give mere tid til lærere, pædagoger og andet frontpersonale.

Med inspiration fra Aalborg Kommune blev der stillet forslag om at frigøre mere tid til frontpersonalet ved at forenkle administrative procedurer. Her vil vi dykke dybere ned i dette initiativ og dets potentielle betydning for kommunens medarbejdere og borgere.

– Inspirationen er hentet fra Aalborg Kommune. Det er sundt at lade sig inspirere indimellem, og her har vi i det store hele taget modellen for det lokale administrationsarbejde i Aalborg og foretaget ændringer og tilføjelser, så det passer til os, siger Kirsten Hassing Nielsen (C).

Med forslaget håber man at flytte tid fra administration til direkte borgerbetjening.

– Eksempelvis er der lokalt både ledere, der træffer beslutninger om noget, der foregår på stedet. Men det kan også være et udvalg, der træffer beslutninger. Måske har de bedt om, at man gerne vil følge med i nogle skoleskift, eller følge andre tal for udvikling. Der bruges faktisk mange timer på det, forklarer Tommy Rachlitz Nielsen.

Regler og arbejdsgange skal under luppen i denne gennemgribende proces.

– Formålet med forslaget er, at alle disse ting skal findes. Så skal alle disse regler og arbejdsgange forelægges udvalget, fortæller han.

Kirsten Hassing Nielsen (C). Foto: AVISEN

For Kirsten er det vigtigt, at processen ikke hastes igennem.

– Vi har ikke sat en tidsfrist på dette, for de enkelte skal have lov til at bruge tid på det, understreger hun, og tilføjer, at alle udvalg skal gennem denne proces.

Man er meget bevidst om, at arbejdspresset kan øges på kort sigt.

– Vi skaber jo ekstra arbejde og tidsforbrug med dette. Det er ekstra bureaukrati, der nu skabes, er for at mindske arbejdsbyrden på sigt, siger Tommy.

Begge politikere er meget opmærksomme på, at forslaget vil give mere arbejde i starten, men mener, at det på sigt vil lette arbejdsbyrden.

– For mig at se, er det her helt oplagt at tage op i de samtaler og diskussioner, der allerede foregår rundt omkring på kontorerne og på gangene. For selvfølgelig er det ekstra arbejde, men ønsket er, at man over tid kan komme bureaukratiet til livs, tilføjer Kirsten.

Målet med forslaget er i sidste ende at skabe mere tid til de opgaver, der giver mest værdi for borgerne.

– Vi er vildt glade for, at vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger på det. Dette er noget, der virkelig kan skabe værdi for organisationen. Vi er meget skarpe på, at det ikke skal være en spareøvelse, det skal skabe tid til borgerne og ikke til at spare penge, uddyber Tommy. Kirsten tilføjer:

– Jeg tror, det er en sund proces for os at gå igennem. For man vil både blandt politikere og medarbejdere komme til at diskutere, hvorfor det er, vi har brug for de forskellige ting.

Hvordan initiativet vil påvirke administrationen i Fredericia Kommune, vil tiden vise, men det er sikkert, at den kommende tid vil bringe en gennemgribende analyse af kommunens arbejdsgange.

I den forbindelse bliver det også interessant at se, hvordan forslaget vil påvirke kommunens månedlige rapporteringsrutiner.

– Hvor mange afrapporteringsrapporter er der på et år i kommunen? Det er noget, der bliver brugt rigtig meget tid på rundt om i klasserne blandt andet, ligeledes hvor mange SOSU’er bruger tid på rapporter, når de kunne være sammen med borgerne, spørger Kirsten retorisk.

Fokusset på effektivisering og minimering af bureaukrati er ikke unikt for Fredericia, men kommunens beslutning om at give personalet mulighed for at pege på tidskrævende og unødvendige arbejdsgange, er et nyt og spændende tiltag. Med disse ændringer er det klart, at både politikere og medarbejdere i Fredericia Kommune har mange vigtige samtaler og beslutninger foran sig.

Tommy Rachlitz Nielsen (C). Foto: AVISEN

Tommy Rachlitz Nielsen understreger, at denne indsats ikke kun handler om at forbedre effektiviteten, men også om at styrke tilliden til medarbejderne.

– Når vi har bedt om kontrol og rapporter, kan det virke, som om byrådet ikke stoler på medarbejderne. Vi skal huske, at det er vigtigt med tillid i en organisation, der sigter mod effektivitet. Så ved selv at lade medarbejderne komme med deres syn på sagen, kan vi forhåbentligt styrke tilliden.

Kirsten nikker enigt og påpeger vigtigheden af at skabe ensartethed i denne proces:

– Der skal være noget ensartethed, det gælder også for politikerne. Byrådet har vedtaget enstemmigt, at al tiden, der frigives, skal gå til borgerne. Der skal altså ikke flyttes yderligere rundt på ressourcerne. Det bliver spændende at se, hvordan processen vil udvikle sig.

Målet er klart: At skabe en mere effektiv, tillidsbaseret og mindre bureaukratisk arbejdsproces for personalet i Fredericia Kommune. Man har høj tillid til, at disse ændringer vil føre til en mere tilfredsstillende og givende arbejdsdag for kommunens frontlinjemedarbejdere.

Det er det, der ligger i kernen af vores forslag. Vi ønsker at give vores frontpersonale mulighed for at bruge deres tid, hvor det virkelig tæller. Man bliver pædagog, fordi man vil arbejde med børn, ikke fordi man vil bruge 20% af sin tid på at udfylde blanketter, siger Tommy.

I en tid, hvor mange kommuner oplever pressede ressourcer, er det endnu mere presserende at sørge for, at hver eneste arbejdstime bliver brugt bedst muligt.

– Vi skal bruge de ressourcer, vi har, bedst muligt. Vi råber på flere hænder, men bruger vi dem, vi har, på den rigtige måde? spørger Kirsten.

De to Konservative byrådsmedlemmer mener, at deres forslag er et vigtigt skridt i retning af at gøre netop det. De ser det som begyndelsen på en proces, hvor alle i kommunen fra frontpersonalet til de højeste ledelsesniveauer individuelt vil kunne se kritisk på arbejdsgangene og finde måder at gøre dem mere effektive på.

Den endelige effekt af denne proces er endnu uvist, men Kirsten og Tommy er optimistiske.

– Udvalgene er nu i gang med at lave deres egne procesplaner for det her. Håbet er, at det både kan give mere tid til det, som medarbejderne rent faktisk går på arbejde for, samtidig med at de opnår en større glæde ved deres arbejde. I sidste ende skal det blive til mere tid med eleverne, mere tid til de ældre og mindre tidforbrug på papir, systemer og rapporter, siger Kirsten.

Med dette initiativ vil Fredericia Kommune tage et skridt mod en mere strømlinet drift, hvor medarbejdere kan bruge mere tid på de opgaver, de elsker, og mindre tid på unødvendig administration. Processen vil utvivlsomt bringe mange udfordringer, men potentialet for at skabe en mere tilfredsstillende og meningsfuld arbejdsdag for kommunens medarbejdere er enorm.

En stramning af våbenloven løser ikke problemerne i psykiatrien

0
Foto: AVISEN

Af SF’s retsordfører Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Selvfølgelig kan det give mening at se våbenlovgivningen igennem efter det tragiske skyderi i Fields. Men stramninger af våbenloven løser ikke de omfattende problemer, som vi ser i psykiatrien, og som hændelsen var en ultimativ konsekvens af årtiers besparelser i psykiatrien.

I Fields-sagen så vi, at den syge, unge mand havde prøvet at få hjælp i et halvt år før skyderiet. Vi ved ikke, om hjælpen kunne forhindre den tragiske sag, men ingen hjælp gør slet ikke.

En rapport fra Regionerne og Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet viser, at i 13 sager om drab og drabsforsøg, hvor mennesker med sindslidelser var indblandet, kunne 11 af dem have været undgået. Hvis altså behandlingen havde været tilstrækkelig.

Derfor skal vi have hurtigere og bedre hjælp i psykiatrien, og ikke mindst mere hjælp efter behandlingen, hvor mange oplever ledighed, ensomhed og marginalisering. Stramninger af våbenloven skal ledsages af overvejelser om, hvordan vi bedst styrker psykiatrien med flere ressourcer, midler og tilbud. Vi kan ikke være andet bekendt.

Hjemmeværnet byder unge med ADHD velkommen i soldaterrækkerne

0
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

I et nyligt træk har Hjemmeværnet valgt at åbne dørene for unge med ADHD, på trods af det faktum, at Forsvaret generelt afviser ansøgere med ADHD.

Mens Forsvaret generelt afviser ansøgere med ADHD-diagnose, har Hjemmeværnet påpeget, at de foretager individuelle vurderinger af hver enkelt ansøger, og dermed tilbyder muligheder for både mænd og kvinder med denne diagnose.

Unge, der drømmer om at tjene deres land ved at iklæde sig Forsvarets uniform, men som bliver behandlet for diagnoser som ADHD, har tidligere modtaget breve fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, der deklarerer dem uegnede til at udføre værnepligtstjeneste. Dette er dog ikke praksis inden for Hjemmeværnet, der giver plads til individuelle vurderinger.

Hjemmeværnets ledelse, Hjemmeværnskommandoen, bekræfter denne praksis i et skriftligt svar til DR Nyheder. De udtaler, at optagelsen som soldat i Hjemmeværnet er en længere proces, der kræver opfyldelse af en række krav som beskrevet i Hjemmeværnslovens §7. Optagelsen sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Denne praksis er kommet under fornyet debat efter det kom frem, at Forsvaret automatisk afviser ansøgere til værnepligt eller soldateruddannelser baseret alene på ansøgerens lægejournal. ADHD-foreningen og Institut for Menneskerettigheder, mener, at der er behov for mere individualiserede vurderinger, da en ADHD-diagnose kan være forskellig fra person til person.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har udtrykt åbenhed overfor ændringer i Forsvarets optagelsesprocedure. Han har bestilt en redegørelse for sagen, og det forventes, at denne vil blive præsenteret for Folketingets partier i løbet af sommeren.

Ødelagt toilet, hjertestarter og nødtelefon: Fredericia Kommune skal atter punge ud for hærværk på Østerstrand

0

Efter tirsdagens hærværk på Østerstrand står kommunens ejendomsafdeling med oprydningen. Et toilet, en hjertestarter og en nødtelefon blev alle ødelagt, men der er ingen forsikring til at dække skaderne.

Jannick Østengaard Larsen fra Fredericia Kommunes ejendomsafdeling bekræfter, at det er en tendens, man ser hvert år, når skoleferien starter:

– Hærværk sker faktisk hver sommer. Det har ikke været så slemt efter caféen åbnede, og vi satte lys på stien, men det er stadig et betydeligt problem. Fredericia Kommune er forsikret, men forsikringen dækker ikke hærværk, så det skal vi selv betale, forklarer han.

Ved Østerstrand har episoder med hærværk tidligere skabt store udgifter for kommunen.

– I 2017 eller 2018 blev der smadret for over 200.000 kroner, bemærker Larsen.

Siden da har overvågning og andre tiltag formindsket omfanget af hærværk, men problemet er langt fra løst, som det seneste hærværk udført af fire unge drenge tydeligt viser.

– Vi forsøger altid at få skaderne udbedret hurtigst muligt, fastslår han.

Ved vores besøg på Østerstrand i formiddags kunne vi da også konkludere, at oprydningen allerede var i gang på herretoilettet, og at skabet til hjertestarteren igen var nogenlunde intakt og hjertestarteren selv, i fuld funktion.

Mens Fredericia Kommune er fast besluttet på at holde Østerstrand som et attraktivt og trygt sted for alle, præsenterer hærværket en udfordring. Stranden skal selvfølgelig være et sted for alle, men for at det kan være det, skal vi alle værne om den.

Kjeld Schou-Jensen fra Patruljecenter Syd fortæller, at Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt endnu ikke har identificeret gerningsmændene. De unge mænd skal dog ikke forvente, at der går længe, inden politiet banker på deres dør.

– Deres billeder på overvågningskameraet er så klare, at drengene med stor sandsynlighed snart bliver konfronteret med deres handlinger.

Dødsfald Fredericia 28. juni 2023

0

Børge Lind, Fredericia, 1932-2023
Anna Sørensen, Fredericia, 1930-2023
Erik Lind, Fredericia, 1941-2023
Else Marie Sørensen, Fredericia, 1944-2023

https://gardeniablomster.dk/

Hærværk mod personbil i Middelfart Kommune: Begge sidespejle ødelagt

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

I en rolig bydel på Syrenvej i Brenderup, Middelfart Kommune, har der været alt andet end ro og fred i de sidste par dage. En personbil parkeret på gaden har nemlig været udsat for hærværk i perioden mellem den 22. og 27. juni.

Ifølge Fyns Politis døgnrapport er begge bilens sidespejle blevet ødelagt.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvem der står bag hærværket, og politiet har endnu ikke frigivet oplysninger om eventuelle mistænkte. En efterforskning er iværksat for at finde gerningsmanden eller -mændene, og politiet opfordrer vidner eller personer med information omkring hændelsen til at melde sig.

Fire mindreårige stod bag brand ved skole i Odense

Fire mindreårige stod bag brand ved skole i Odense

0
Fyns Politi oplyser fredag morgen, at efterforskningen i forbindelse med branden ved Rasmus Rask Skolen i Odense har ført frem til fire mindreårige. Ifølge politiet...