-0.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

VM i matchrace i Middelfart: Verdens bedste skal sejle med genbrugssejl

0
Foto: Mick Anderson

Det er normalt, at verdens bedste kvindelige matchracesejlere får stillet nye sejl til rådighed, når der skal sejles VM. Det kommer ikke til at ske ved VM i Middelfart, der starter mandag.

Og så alligevel.

For GoSails matchracebåde, der skal sejles i, har fået spritnye sejl på fra Elvstrøm Sails i Aabenraa. Men sejlene er brugte. Og stadig helt nye. Forvirret?

Forklaringen kommer her.

Ny teknologi

Forud for VM i matchrace for kvinder har GoSail nemlig bestilt 10 sæt helt nye sejl til deres matchrace-både.

95 procent af de nye sejl fra Elvstrøm er lavet af genbrugspolyester. der sikrer sejlene god pasform og holdbarhed i lang tid fremover.

– Vi har et bæredygtighedsprincip, som vi både arbejder på at trække ned over vores dagligdag og vores events, og det har vi også prøvet med indkøbet af nye sejl, forklarer CEO i GoSail og stævnearrangør Søren Laugesen.

For Elvstrøm Sails har det været en spændende opgave at levere nye sejl fremstillet af genbrugte polyesterfibre.

– Det har været en superinteressant proces, fordi vi jo var i gang med udviklingen af vores nye EXRP-linie, og det blev så speedet op, fordi GoSail kom med meget specifikke ønsker og krav til deres nye sejl, forklarer Søren Hansen, der er Senior Key Account Manager og tovholder på projektet med de nye sejl.

Elvstrøm Sails nye dug – eXRP Cruise, EKKO er et high-end laminat, hvis hovedbestanddele består af genbrugs-polyester. Det vil sige den UV-beskyttede film, taffetaen og polyesterfibrene. Materiale kan komme fra genbrugte plasticflasker eller nye, genanvendelige fibre.

Sejlene får nogle tæsk

Sejlene skal ikke bare holde til det hårde brug, som verdens bedste kvindelige matchracere udsætter både og sejl for under VM. De skal også holde til at blive brugt i det daglige af tusindvis af eventgæster året rundt i GoSails eventvirksomhed i Middelfart.

– Vi lever jo af at sejle med folk, som i de fleste tilfælde aldrig har sat deres ben på en sejlbåd før. Så alt, hvad der kan misbruges og fejlhåndteres ombord bliver det. Så det skulle være holdbare sejl.

I designprocessen har det danske sejlloft derfor lavet sejlene ekstra holdbare.

– Vi har designet sejlene, så de er solide nok til både det daglige slid og den hurtige og voldsomme håndtering, de bliver udsat for under VM. De skal kunne holde til at få nogle tæsk i årevis, fortæller sejldesigner Lars Thiellsen, der har slået stregerne til sejlene.

Stor efterspørgsel på grønne sejl

Det er ikke kun GoSail, der har efterspurgt mere bæredygtige sejlprodukter. Faktisk bliver sejlloftet lige nu bombarderet med henvendelser fra købere, der vil opgradere sejlgarderoben med med bæredygtige sejl.

– Vi er simpelthen lagt ned af efterspørgslen lige nu. Alle vil have sejl, der er produceret så grønt som muligt, lyder det fra Søren Hansen.

Når VM i matchrace for kvinder begynder på tirsdag, kan tilskuerne se sejlene i aktion bare få meter fra molen på Middelfart Marina.

Og Søren Hansen, der til dagligt bor i Strib, bliver en af forhåbentligt mange tilskuere, der skal ned og følge med i VM.

– Det skal jeg helt klart. Absolut. Jeg skal gå op og ned af kajen og kigge ud og sige: Dem der – det er sejl, jeg har været med til at lave. Og de er fremstillet af 95 procent genbrugt polyesterfibre.

Der deltager 11 hold til VM, og bedste danske bud på en topplacering er skipper Lea Vogelius, der stiller til start med en besætning, der normalt sejler med andre skippere.

Favoritterne til VM-guldet skal nok derfor findes blandt Pauline Courtois (FRA – nr. 1 på verdensranglisten), Anne Oestling (SWE – nr. 2 på verdensranglisten) og Cecilia Wilson (NZL – nr. 3 på verdensranglisten.

Noget for tilskuerne

Mandag kan deltagerne træne i de Blu 26-både, der skal bruges til stævnet med de nye genbrugssejl. Mandag aften er der officiel åbning af stævnet på Hidsgavl Slot, og der sejles finaler fredag.

Det er kun få timer siden, at GoSail har afsluttet afviklingen af Melges 24 VM, der havde deltagelse af 47 både fra 1 nationer. I dag og i morgen bliver hele sejlerbyen i form af telte og skurvogne pillet ned fra et sted på marinaen og sat op igen på molen, hvor der skal sejles matchrace. 

Sejladserne kommer til at foregå så tæt på land, at tilskuerne kan se ned i bådene og høre kvinderne snakke, mens de forsøger at udmanøvrere modstanderne. 

Dansk Industris formand i Trekantområdet: Fuldt fokus på manglende arbejdskraft og uddannelse

0

Dansk Industri (DI), Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, har budt velkommen til deres nye formand i Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen. Med 19.500 medlemsvirksomheder fordelt over hele landet og inden for næsten alle grene af erhvervslivet, spiller DI en vigtig rolle i både lokalt og globalt perspektiv. Pia Jakobsgaard-Iversen er tiltrådt i en tid med både betydelige udfordringer og muligheder for dansk erhvervsliv.

Pia bor i Vejle sammen med sin mand og deres tre børn. Hun har mere end 20 års erfaring inden for ingeniørbranchen, i dag sidder hun som markedsdirektør i Trekantområdet hos Rambøll og indtager samtidig rollen som næstformand i Business Vejle. Hun er godt positioneret til at stå i spidsen for de cirka 1200 virksomheder og 40.000 arbejdspladser som DI i Trekantområdet repræsenterer.

Et af hendes primære fokusområder bliver at håndtere manglen på arbejdskraft og uddannelse i industrien. Hun er også fast besluttet på at forbedre den kommunale infrastruktur, fremme den grønne omstilling og arbejde for bedre kommunale rammevilkår, der kan understøtte vækst og udvikling i erhvervslivet.

– Noget af det, som jeg håber, jeg kan bringe i spil i forhold til Dansk Industri i Trekantområdet, er vores fokus på vores mærkesager. Disse skal understøtte vækst og udviklingsmuligheder for virksomhederne i området. Hvis vi kan samle os om de dagsordener, der er på spil, så tror jeg på, vi kan rykke rigtig meget, forklarer Pia. 

For at tage fat på disse udfordringer har Pia Jakobsgaard Iversen en strategi om at opbygge stærke partnerskaber mellem erhvervslivet, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne. Hun udtrykker bekymring for, at der ikke tidligere har været tradition for at inddrage erhvervslivet på et dybere plan i de dialoger, men er fast besluttet på at ændre dette.

– Inden for arbejdskraft og uddannelse, er vi lige nu ude og række ud til kommunerne og uddannelsesinstitutionerne i vores geografi. Trist nok kan man sige, at det faktisk ikke været tradition for, at man har samarbejdet mere? mellem erhvervslivet, kommunen og uddannelserne. Man glemmer at spørge aftagerne, hvad der er brug for derude, og det er noget, vi virkelig presser på for, forklarer hun. 

Pia Jakobsgaard Iversen er fast besluttet på at være en aktiv spiller i at forme fremtidens uddannelser. 

– Vi vil rigtig gerne være med til at forme fremtidens uddannelser, og vi har brug for en høj grad af kvalitet. Det hjælper ikke noget, hvis uddannelsesinstitutionerne kommer 10 år bagud. Vi er nødt til hele tiden at have dem formet efter de tendenser og det behov, der er i samfundet nu og her, understreger hun og fortsætter: 

– Vi har senest valgt i bestyrelsen her i DI Trekantområdet, at det netop er arbejdskraft og uddannelse, vi vil fokusere mest på. Det er den største udfordring for de virksomheder, der er her i Trekantområdet. Derfor sætter vi forskellige indsatser ind på dette område.

Den nye formand har allerede mærket stor støtte fra mange forskellige sektorer og brancher. Hun håber også, at hendes rolle som kvindelig leder i industrien vil inspirere andre kvinder til at træde ind i bestyrelsesarbejde og tage ledende poster.

– Jeg brænder virkelig for at skabe de bedste vilkår for erhvervslivet, og det har jeg også en del erfaring med – efter 20 år inden for ingeniørbranchen. Her arbejder vi med rigtig mange forskellige interessenter, når vi løser de samfundsudfordringer, der er lokalt, i Danmark, og i verden, siger Pia. 

Dansk Industri i Trekantområdet og Pia er stolt over at have hundredvis af aktive medlemmer, der bakker op om deres arbejde, og ser frem til at fortsætte deres arbejde for at styrke dansk erhvervsliv.

– Der er rigtig godt gang i alle brancher. Vi er begunstigede i dag, både i Trekantområdet og i Danmark generelt, ved at vi arbejder inden for rigtig stærke brancher. Det er industrien indenfor fødevarer, det er indenfor grønne teknologier og så videre, og der er bare et kæmpe stort efterspørgsel på disse områder, fortæller hun. 

Med stor erfaring, en klar vision og opbakning fra erhvervslivet, håber Pia Jakobsgaard Iversen på at er lede Dansk Industri i Trekantområdet ind i en ny æra af vækst og innovation.

– Det giver mig rigtig store muligheder at skulle udfylde denne rolle. Jeg er ikke bange for at gå ind i nogle konflikter. Det giver et mandat på en eller anden måde, når man repræsenterer så mange virksomheder, så lytter folk på den anden side, og det kan rykke noget. Jeg vil rigtig gerne træde ind i det rum, hvor vi kan have nogle gode diskussioner på tværs, slutter Pia.

Solceller på kommunens tage

0

Der har længe været et ønske om at kunne udnytte de kommunale tage til etablering af solceller. Den nuværende lovgivning giver ikke det fornødne økonomiske incitament, men byrådspartierne Venstre og Dansk Folkeparti, ønsker i samarbejde med Liberal Alliance Kolding og Nye Borgerlige Kolding, at sætte solceller på Kolding kommunes tage på dagsordenen.

Jakob Ville der er borgmesterkandidat og gruppeformand for Venstre udtaler:

– Vi ønsker at udforske mulighederne for at gøre noget ved den snak rigtig mange allerede har, og hvis vi kan få eksempelvis 20.000 m2 solceller samlet set på vores tage, (et tal der tidligere har været oppe at vende), så svarer det ca. til en af de store vindmøller på 180 m. det er altså rigtig meget strøm vi taler om her.

Søren Rasmussen gruppeformand (DF) og medstiller af dagsordenspunktet mener også at der er god mening bag forslage:

– I Aarhus har man gjort noget lignende, så i bund og grund handler det om vilje, for at skabe en vej. Personligt tænker jeg også at der vil være store fordele i, at strømmen produceres lige der hvor den skal bruges, det kan eksempelvis være på vores plejehjem, der typisk har store tagflader til rådighed, og dermed sparer man muligvis en dyr udbygning af infrastrukturen/elnettet, da strømmen ryger direkte ned i stikkontakten, siger han.

Nikolaj Steffenauer der er nyvalgt politisk leder for Liberal Alliance Kolding siger:

– Det her vidner om en ambitiøs holdning til den grønne omstilling. Såfremt dette forslag vinder opbakning, hvilket jeg har svært ved at forestille mig det ikke gør, så kan vejen være vist for hvordan man løser problematikken omkring solceller og afregningen af strømmen herfra på individuelle bygninger. Jeg forventer at dette blot kan være første skridt, hvor vi efter en kommunal implementering, på frivillige kår, kan byde private og erhvervsdrivende med på ordningen.

Jan Tambo, Nye Borgerlige Kolding bakker op:

– I bund og grund handler det her jo om at fremme den sunde fornuft, og dermed få skabt de fornødne initiativer der skal til for at få igangsat opsætning af solceller på kommunale tage. Og det er min klare holdning at det er netop det vi som politikere skal, bane vejen for de gode ideer, frem for at spænde ben for dem.

I forslaget fra de 4 partier står der blandt andet:

Partierne ønsker:

  • at undersøge mulighederne for etablering af et selskab, som kan varetage etablering af solceller på kommunale tage, hvor dette er relevant og praktisk muligt.
  • At undersøge hvilken virksomhedsform (Aps A/S) der bedst kan udvikle, eje og drive solcelleanlæg og andre aktiviteter, der kan understøtte den grønne omstilling i Kolding kommune, samt anden virksomhed, som er beslægtet hermed.
  • At sikre, ved igangsætning af ny virksomhed, investeringen står mål med forventet indtjening, (0 sumsregnskab som minimum, lidt a la Blue Kolding, eller fremtidens Redux) herunder blandt andet, forventet energireduktion for den enkelte bygning og en beregnet break-even kWh pris.
  • At afsøge muligheden for at virksomheden etableres som et selvstændigt selskab, under et af Kolding kommunes nuværende kommunaltejede selskaber.

To mænd fra Sjælland sigtet for tyveri af diesel og andre genstande i Kolding

0

Sydøstjyllands Politi rapporterer, at de tidligt søndag morgen modtog en anmeldelse om to mænd, der var i gang med at tømme arbejds varebiler for diesel på Haderslevvej i Kolding.

Anmeldelsen blev modtaget kl. 07.20, og politiet reagerede hurtigt på hændelsen. De to mænd, som begge kommer fra Sjælland, blev pågrebet på stedet.

Ved undersøgelse af mændenes bil fandt politiet flere stjålne genstande, herunder gasflasker. Begge mænd er nu sigtet for tyveri.

Lokal mand påvirket af både spiritus og narkotika bag rettet

0
Foto: AVISEN

Sydøstjyllands Politi har standset en 32-årig mand fra lokalområdet, der kørte rundt under indflydelse af både spiritus og narkotika. Manden blev stoppet i krydset mellem Vejlevej og Venusvej kl. 02.24.

Det blev ved yderligere undersøgelse opdaget, at den 32-årige mand heller ikke havde gyldig førerret. Han blev på stedet sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven, herunder spiritus- og narkokørsel samt kørsel uden gyldig førerret.

“Den 32-årige mand er blevet taget med til blodprøvetagning,” fortæller vagtchef Jesper Duus.

Alkoholpåvirket bilist involveret i færdselsuheld ved Fredericia Banegård

0

Sydøstjyllands Politi rapporterer om et færdselsuheld ved Fredericia Banegård på Jernbanegade, der fandt sted lørdag aften. Hændelsen blev anmeldt kl. 21.45.

Uheldet skete, da en 43-årig kvinde, der sad i en parkeret bil og skulle til at bakke ud fra en parkeringsplads, blev påkørt af en anden bilist. Den anden part, en 45-årig mand, viste sig at være stærkt påvirket af alkohol.

Vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi oplyser: “Den 45-årige mand blev efterfølgende taget med til blodprøvetagning og er nu blevet sigtet for kørsel i påvirket tilstand.”

Indbrud i villa i Bredballe, værdifulde smykker stjålet

0

Sydøstjyllands Politi rapporterer om et indbrud i en villa på Randsbjergvej i Bredballe. Indbruddet fandt sted lørdag mellem kl. 13.10 og 15.30, hvor ukendte gerningsmænd har fået adgang til huset ved at opbryde havedøren, formentlig ved hjælp af et koben.

Under indbruddet er der blevet stjålet flere værdifulde smykker, herunder ringe, øreringe, et guldkors, guldkæder samt marguerit øreringe. Omfanget af det stjålne er endnu ikke fuldt opgjort.

Ålegræs og turister skal redde Lillebælt – et strå og et søm ad gangen

0

Redningen af Lillebælt er et kæmpe arbejde, og naturmedarbejder Tobias Berthel Bendixen fra Fredericia Kommune har længe været i gang, med hvad der kan betegnes som forarbejdet et enormt projekt. Hvis denne indledende operation lykkes, vil mange frivillige blive opfordret til at melde sig under fanerne.

Det haster med at få gjort noget ved Lillebælt. Selvom det måske ikke er sidste udkald, er det tydeligt, at der skal tages affære. Tobias har sammen med: John Nyborg (A) fra byrådet i Fredericia, Naturvejleder Bjarne Christensen og Sune Østergaard fra Get Outdoor iført sig våddragt for at bekæmpe den udledning af næringsstoffer, som i mange år har ødelagt en stor del af vandmiljøet. En omfattende indsats er nødvendig for at genoprette balancen, og det er her, Tobias og de andre ‘græsrødder’ kommer ind i billedet.

– Vi skal plante ålegræs, forklarer Tobias.

Ålegræs er en vandplante, som normalt skulle trives i Lillebælt. Men planten har haft svært ved at klare sig i det forurenede miljø og er forsvundet fra mange steder. Genetableringen af ålegræs er derfor afgørende for at bevare det øvrige dyre- og planteliv i området.

Tidligt i morges, var planen, at Tobias og et par kolleger skulle plante omkring 500 ålegræs-skud på bunden ud for Trelde Næs, nær naturcentret, og ud for Børup Skov, øst for Skærbæk. Hvert skud består af et enkelt plantestrå, som er håndhøstet lokalt, og monteres derefter – i hånden – på et lille søm, som så plantes på havbunden. Tobias og hans team snorkler ud på 50-100 centimeter dybt vand og planter de grønne strå – alt sammen er håndholdt arbejde.

Det kan sammenlignes med at skære en firkant ud af græsplænen derhjemme, skille firkanten ad i enkelte strå, og så plante dem ét for ét.

– Derefter følger vi skuddenes vækst i et år. Hvis det virker, og ålegræsset klarer sig godt, rykker vi ud med en meget større udplantning næste år. Det vil svare til et område på en lille hektar bund, hvilket vil kræve mellem 5000 og 10.000 skud ålegræs, siger Tobias.

Ålegræs-skuddene hentes fra lokale bunde, for ikke at forstyrre planternes arvemateriale ved at høste dem for langt væk. Og selvom man kunne stille spørgsmålstegn ved, om det giver mening at plante ålegræs i et område, hvor det tidligere er gået til, er Tobias overbevist om, at det ikke er forgæves.

– De forhold, der engang slog ålegræsset ihjel, har ændret sig. Der er gode erfaringer med denne slags udplantninger, men der er fortsat behov for at reducerer næringsstofudledingen og kigge på andre faktorer som muslingeskrab og klapning, forsikrer Tobias Berthel Bendixen.

Tid er en vigtig faktor, når det kommer til ålegræs-skuddene. De skal helst skilles ad, monteres på et søm og plantes igen inden for et døgn. Der er derfor brug for mange frivillige hænder, og når den store operation finder sted næste år, vil der være brug for 20-30 frivillige.

Tobias er dog optimistisk, når det kommer til at finde frivillige.

– Der er stor opbakning til at gøre noget godt for Lillebælt. Der er facebookgrupper og andet. Og det er godt, for der skal gøres noget, siger han.

Også Sune Østergaard fra Get Outdoor, som er med i operationen, ser positivt på fremtiden. Han har en vision om at omdanne traditionelle oplevelser i hans virksomhed til regenerative oplevelser.

– Generelt vil vi gerne lave regenerative oplevelser. Jeg vil gerne lave lidt om i konceptet. Jeg vil gerne, at når vi laver noget ude i campen, så skal det gerne være bæredygtigt. Allerhelst CO2-neutralt. Måske endda give plus. Så kan vi få gang i sådan noget her, at man som en oplevelse kommer ud og lave det her. Plante noget ålegræs, så giver det et plus. Jeg tror på, at tiden er moden til, at folk gerne vil betale for at komme ud og gøre noget nyttigt, uddyber han.

For Sune er det ikke kun oplevelserne, der bør være regenerative. Han har også en vision om, at virksomheder bør give deres medarbejdere gaver, der bidrager til en bæredygtig verden.

– En del af det er også de her medarbejdergaver. I stedet for at give gaver, der koster på CO2 og produktion, får man her en oplevelse, hvor man kommer ud og gør noget regenerativt, forklarer han.

Han ser udplantningen af ålegræs som en oplagt mulighed for at skabe denne type oplevelse. Sune ønsker, at folk vælger at bruge deres penge på oplevelser og læring fremfor materielle ting.

– Så i stedet for en ting, så får man en oplevelse, eller kommer ud og lærer om køkkenhaver og så videre, siger han, og tilføjer: Jeg er spændt på, om danskerne er klar til at begynde at tænke over, hvad de bruger deres penge på.

Han håber at kunne gøre udplantningen af ålegræs til en regenerativ oplevelse, hvor folk kan komme ud og gøre noget godt for naturen, samtidig med at de får en unik oplevelse.

John Nyborg (A). Foto: AVISEN

John Nyborg næstformand i Klima, Energi- og Miljøudvalget, forklarer, at denne indsats er mere end bare naturbevarelse – det er en eksperimentel form for turisme.

– Det er en test på regenerativ turisme. Så Sune fra Get Outdoor er jo med for også at se om det er noget for dem.

Han mener, at tiltag som dette har potentialet til at tiltrække turister, især fra Tyskland og Holland, som er særligt tiltrukket af naturparker.

– Vi ved, at naturparken og dens logo tiltrækker turister. Tyskerne er utroligt dragede af det. Og det er netop hvad vi har her. Dette er jo naturparken, siger John Nyborg, begejstret over potentialet for denne nye form for turisme.

Med de første ålegræsskud plantet, er fundamentet lagt for en fremtid, hvor både naturen og turismen kan trives side om side i dette smukke område. Lillebælt er et vigtigt naturområde, der fortjener opmærksomhed, projekt er kun begyndelsen.

Et rædselskabinet af svindelsager

0

Sparekassen Danmark går ud med advarsel: ”Vær opmærksom og skeptisk”

Antal af sager, hvor kunder er blevet narret til at afgive personlige og dyrebare oplysninger til svindlere, er steget markant hos Sparekassen Danmark.

Sparekassen har samlet korte beskrivelser af tilfældene fra det seneste års tid i et sandt rædselskabinet.

Et par eksempler:

”En kunde trykker på et link i en falsk besked fra YouSee og får godkendt oprettelse af ApplePay på svindlerens telefon”.

”En kunde har været i gang med at sælge en vare, og en interesseret køber sender ham et link til en DAO-hjemmeside, hvor han bliver bedt om at logge ind med sit MitID og indtaste sine kortoplysninger. Kunden ender med at have godkendt oprettelsen af MitID App på en svindlers telefon.”

”En kunde får besked om opdatering af MitID og godkender i den forbindelse et køb på 2.818 euro.”

Tjek, hvad du godkender

– Fælles for eksemplerne er, at kunderne godkender en handling uden at lægge mærke til, hvad det reelt er, de godkender, siger Jesper Christensen. Han er chef for den afdeling i Sparekassen Danmark, der står for bekæmpelse af svindel og hvidvask.

– Og det er en gennemgående fejl, at man swiper på telefonen eller taster en sms-kode, når man bliver bedt om det, uden at nærlæse, hvad man dermed accepterer. Så rådet herfra er: Tjek grundigt, hvad du er ved at godkende, inden du gør det, siger Jesper Christensen.

Advarer mod pirattaxaer

En anden beskrivelse af svindel, der går igen og igen i rædselskabinettet, handler om en fugtig aften i nattelivet … og en pirattaxa hjem.

– Vi ser mange eksempler på folk, som får afluret deres pinkode af chaufføren i en pirattaxa og efterfølgende får stjålet deres Visa- eller MasterCard, fortæller Jesper Christensen:

– Så vi kan kun advare mod kombinationen af en høj promille og et godt tilbud om en ’billig’ transport hjem.

Vi kan ikke levere din pakke”

En tredje klassiker er falske beskeder fra Post Nord eller en anden pakkeleverandør, som ”desværre” ikke kan levere en pakke, før modtageren har betalt et mindre beløb for fragten.

– Et link i mailen førte til et betalingsmodul, hvor kunden indtastede kortnummer og den trecifrede sikkerhedskode, som man ville gøre i en webshop – hvorefter kortet blev misbrugt.

– Vær skeptisk, når du i beskeder trykker på link til hjemmesider, hvor du bliver bedt om at indtaste kortoplysninger og logge på med MitID. Undgå linket og gå i stedet selv ind på den rigtige hjemmeside, opfordrer chefen for sparekassens antisvindel-afdeling.

Vi ringer aldrig på den måde

En fjerde genganger er den situation, hvor du bliver ringet op af en person, der udgiver sig for at være fra politiet, Nets eller dit pengeinstitut.

Den venlige mand eller kvinde har angiveligt opdaget, at nogen er ved at overføre et større beløb fra din konto – og skal lige bruge dine oplysninger om kortnummer og MitID for at stoppe den fiktive overførsel. Og så tømmer svindleren din konto.

– Hverken politiet, Nets eller noget som helst dansk pengeinstitut vil nogen sinde ringe til dig og bede om de oplysninger – så læg røret på med det samme, hvis det sker for dig, lyder opfordringen fra Jesper Christensen, Sparekassen Danmark.

Ugens profil: Thomas Renneberg-Larsen

0
Thomas Renneberg-Larsen. Foto: AVISEN

Thomas Renneberg-Larsen har håndbold i blodet. Han er administrerende direktør i Fredericia Håndboldklub, men ved siden af driver han også virksomheden Momenti. Hans historie med håndbold går helt tilbage til da han var barn og startede ud som spiller.

Roen har sænket sig efter nogle hektiske måneder med FHK. På Momentis kontor på Søndermarksvej 212 byder Thomas på en flaske vand på kontoret. Han har netop været ude i håndboldklubben for et par praktiske gøremål inden, at han satte sig ind på kontoret sammen med AVISEN, hvor et af temaerne var Thomas Renneberg-Larsens passion for håndbold.

Som lille startede han med at spille håndbold i en alder af fem, seks år.

– Jeg tror, jeg var omkring fem, seks eller syv år gammel, da jeg startede med at spille håndbold i F’erne. Jeg har altid spillet håndbold, siger Renneberg-Larsen.

Thomas Renneberg-Larsen smiler varmt, når han mindes sin barndom, der i høj grad var fyldt med håndbold, men også en hel del hyggelige stunder uden for banen. Han taler nostalgisk om, hvordan hans far ofte tog ham med på det lokale værtshus, Hos Agnes, efter håndboldkampe.

– Dengang var det ikke så politisk korrekt, men når vi havde vundet, tog vi ned til Agnes for at fejre det. Det var der, byens håndboldfolk samledes, griner han.

Selv om Thomas dengang var for ung til at nyde øl, var der altid en sodavand og et smil at hente. Hos Agnes blev på mange måder et sekundært hjem for ham, et sted hvor han kunne mærke fællesskabet og passionen for sporten. Han mindes med et smil, hvordan han tit fik lov til at prøve kræfter med værtshusets spillemaskiner, og hvordan det altid var hans første nyhed til sin mor, når de kom hjem – at han havde været med far på værtshus, selvom han egentlig ikke måtte sige det til mor-Britta.

– Dette værtshus var et sted fyldt med røverhistorier og folk, der bare elskede håndbold, siger han og fortsætter:

– Jeg elskede at være der, jeg elskede at være omgivet af de gamle spillere, høre deres historier og bare være en del af det fællesskab.

Som årene gik blev F’erne og KFUM lagt sammen til det man i dag kender som Fredericia Håndboldklub.

– Jeg har også spillet i FHK. Jeg havde et par sæsoner på førsteholdet. Det var dengang, det var i 2. division. Karsten Bording tog til udlandet for at spille og det gav mig en plads på venstre fløj, husker Larsen.

I 1996 blev Renneberg-Larsen medejer af sportstøjfirmaet HC Sport. Her spillede han en sæson mere og skiftede derefter til anden og tredje divisionsholdet. På det tidspunkt besluttede han, at han skulle finde noget andet at lave, da det blev klart for ham, at han ikke ville kunne leve af at spille håndbold.

Var med til at genopbygge FHK

I 00’erne sad Thomas med i herreudvalget i klubben. Blandt andet sammen med klubfolk som Mogens “Muggi” Jeppesen og Per Holm, men da klubben begyndte at blive mere profesioniel og i den forbindelse blev Ole Nikolajsen ansat. Frem til konkursen i 2012 så Thomas derfor mere til fra sidelinjen, inden, at Renneberg-Larsen og nogle af hans bekendte forsøgte at bygge klubben op igen.

– Vi var nogle stykker, der ligesom sagde, så skulle vi prøve at bygge det op. Resten er historie, siger han.

Renneberg-Larsen har en dyb passion for håndbold, som er grundlaget for hans engagement i FHK og Momenti.

– Jeg har rigtig dygtige ansatte i Momenti, som jeg har arbejdet sammen med i over 20 år. De tager over på nogle af de ting, når jeg ikke lige er der, fortæller han.

At det kan blive til så mange timer i FHK-regi skyldes ikke mindst Thomas Renneberg-Larsens hustru, Gitte, og deres tre børn.

– Håndbold er min store passion, og det er også den store passion for hele min familie. Vi elsker alle sammen håndbold, så det gør det lidt nemmere at bruge rigtig mange timer på at være i hallen, siger han.

Renneberg-Larsen erkender, at hans arbejdsuge kan strække sig op til 60-70 timer, fordelt mellem hans opgaver hos FHK og Momenti. Han ser dog ikke det arbejde, han lægger i FHK, som arbejde i traditionel forstand.

– Det er min passion, så jeg ser det ikke som rigtigt arbejde, siger han og fortsætter:

– Klubben er som et fjerde barn for mig. Det er ikke kun en institution, men også en passion, en del af familien, kan man sige. Og det gælder ikke bare for mig. Det er også en stor del af Bent Jensen og Per Hunniches liv. Vi har kørt som en tæt trio. Så for dem er det også noget særligt, en form for ‘barn’ kan man sige, siger han.

Bevægende bronzemedalje

I den afsluttede sæson kulminerede Thomas’ arbejde med FHK. Klubben hentede en historisk bronzemedalje – den første DM-medalje til Fredericia i 43 år.

Det var en bevægende oplevelse for Thomas at se Fredericia Håndboldklub opleve sådan en stor succes. Det var ikke bare resultatet af et veludført spil, men kulminationen på mange års hårdt arbejde, beslutsomhed og vilje til at overvinde enhver udfordring på vejen. Det var et øjeblik, hvor alt faldt på plads – mange års forberedelse, strategi, sved og tårer blev endelig belønnet.

Da den sidste fløjte lød, og det var klart, at FHK havde vundet, følte Thomas en overvældende følelse af stolthed og lettelse. Han kunne se folk med tårer i øjene, ikke af sorg, men af ubeskrivelig glæde. Det var et øjeblik, han havde drømt om og arbejdet hen imod i mange år. Han så rundt på spillernes glade ansigter, på de jublende tilskuere og på hans familie, der også var overvældede af øjeblikket.

Thomas Renneberg-Larsen mindes også måden, at FHK kom i semifinalen på. Det skete på udebane mod Skanderborg-Aarhus, hvor en sejr sikrede FHK avancement.

– Selvom det ‘bare’ var en semifinaleplads, betød det medaljer og en pludselig ændring i klubben og dens omgivelser. Folk blev vildt begejstrede, vi blev overmandet af følelser, tårer sprang frem – det viser bare, hvor meget det betyder for folk. Det er så utrolig vigtigt, at det vi gør, har betydning for mange. For når det gør det, bliver arbejdet værd at gøre, siger Larsen.

Thomas er en mand, der finder glæde i sin travle dagligdag. Han accepterer og værdsætter det faktum, at hans rolle i håndboldverdenen er mere end bare et job – det er en livsstil. Men selv en passioneret ildsjæl som Thomas har brug for en pause en gang imellem.

Efter en sæson fuld af op- og nedture, intense kampe og triumfer, ser Thomas frem til en velfortjent ferie. Han har, med en pragmatisk tilgang, valgt at rykke sin ferie lidt, hvilket betyder, at han snart vil tage 14 dage i Italien sammen med sin familie. Han ser frem til disse to uger, hvor han kan puste ud og genoplade sine batterier.

Når Thomas kommer tilbage, vil holdet have startet deres træning igen. For nogen ville dette være et stressende scenarie, men for Thomas er det fint. Han trives i det konstante travlhed, idet han ser det som en del af hans livsstil. Og som han siger, det gør ikke noget at være lidt travlt.

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

0
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen. I Middelfart blev der mandag...
Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Død person fundet udendørs i Kolding

Død person fundet udendørs i Kolding

81-årig omkommet i brand

81-årig omkommet i brand