0.9 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Lederens etik og moral

0

Lederens etik og moral spiller en afgørende rolle for at kunne udføre succesfuld ledelse. Klare og entydige moralske og etiske spilleregler er ikke nok. De skal også efterleves, både i tanke og handling. Det handler denne uges artikel om.

Etik og moral i en brydningstid

Etik og moral er to sider af samme sag. Etik stammer fra det græske ord ethos, og moral stammer fra det latinske ord mos. Begge ord betyder ”sædvanligt opholdssted, hjemsted og sædvane”. Etik og moral handler om de ganske særlige regler og normer for, hvordan man opfører sig og lever som menneske i det samfund, den kultur eller den stamme, man hører til. Det er regler og normer, som både kan være skrevne og uskrevne. Oprindeligt stod de ikke til diskussion. Men over tid har begreberne udviklet sig til at handle om, hvad der er rigtigt og forkert opførsel, og hvad et godt menneskeliv er. Og den globale samfundsudvikling har været med til at synliggøre den diversitet, der egentligt altid har være tilstede mellem de forskellige kulturer og samfund. Ikke mindst har den teknologiske udvikling og internettet bidraget hertil.

Vi kan i dag ikke tage vores egne lokale danske eller vesteuropæiske etiske og moralske grundregler for givet i samspillet med de øvrige verdenssamfund. Ja, gang på gang konfronteres vi med vores egne etiske og moralske paradokser i den foranderlige verden, som vi er en del af. Vores personlige etiske og moralske opfattelser bliver konstant udfordret af de mange andre etiske og moralske opfattelser, som vi møder og påvirkes af i hverdagslivet, hvor kriser, kaos og krig kan få os på andre tanker. Det kan få os til at indtage og udleve nye etiske og moralske opfattelser, som var utænkelige før og måske siden hen. Det så vi under finans-krisen og Corona-krisen, og det ser vi under energi-krisen og under Ukraine-krisen, og det ser vi nok også under de kriser, som vi italesætter fremover. De ændrede etiske og moralske opfattelser smitter af på alle dele af vores samfund, dets omverden og den enkelte borger.

Lederens etik og moral

Etik og moral bliver derfor også et væsentligt anliggende for den enkelte leder. Lederen må i dag oftere kalibrere sit etiske og moralske kompas for at finde netop den etiske og moralske retning, der er bedst og mest gunstig for virksomheden. En retning som er i samklang og synk med lederens og virksomhedens grundlæggende værdisæt.

Lederens udfordring bliver at favne den mangfoldighed og diversitet, som ikke alene er iboende i virksomheden, men også dens omverden. Det gælder virksomhedens leverandører, samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere, samt de samfund hvori virksomheden har sine aktiver og passiver.

En del af lederens ledelsesgrundlag må derfor være konkrete etiske og moralske grundregler og normer. Et etisk og moralsk kodeks for hvordan den enkelte medarbejder og leder forventes at opføre sig og forventes at leve som menneske i det samfund og den kultur, som vedkommende er en del af.

De etiske og moralske grundregler og normer knytter sig tæt til virksomhedens og lederens overbevisninger (model af verden) og værdisæt, som jeg tidligere har skrevet om. De knytter sig også til kendetegn for god lederadfærd, ledelsesfilosofien og de gældende ledelsesprincipper, som jeg vender tilbage til i kommende artikler.

Etiske og moralske grundregler

Lederens etiske og moralske grundregler skal være enkle, så konkrete som muligt og altid begrundes med et svar på hvorfor? Behovet for grundreglerne vil i sagens natur være forskelligt. Om de skal være udformet skriftligt og synliggjort eller om de er uskrevne regler, som lever i medarbejdernes og ledernes daglige adfærd, kan også variere over tid og være person- og kulturafhængigt. Her følger et par eksempler til inspiration:

Vi taler med hinanden og inddrager altid hinanden rettidigt i nødvendigt omfang. Det gør vi, fordi vi har respekt for hinandens individualisme og synspunkter. Samtidig anerkender vi betydningen af en åben og ærlig dialog, hvor alle relevante perspektiver rettidigt kommer på bordet.

Vi overholder og hjælper hinanden med at overholde fælles indgåede aftaler, gældende lovgivning og regler. Det gør vi, fordi vi værdsætter fællesskabets styrker og nødvendigheden af at holde en fælles kurs.

Vi behandler hinanden med respekt uanset køn, etnicitet, kultur og religion. Der gør vi, fordi vi tror på, at mangfoldigheden gør os klogere og mere kreative i vores arbejde, og det styrker vores resultater. Gensidig respekt er afgørende for, at vores fælles virke bliver succesfuldt.

Vi griber ind, når vi ser, hører eller fornemmer, at der er brug for vores hjælp. Der gør vi, fordi vi drager omsorg for hinanden og anerkender trygheden og sikkerheden ved at løfte i flok. Når vi griber ind, sker det på en ordentlig og situationsbestemt måde i respekt for de involverede parter.

Fejl betragter vi som feedbacks, som vi straks tager hånd om og udnytter. Det gør vi, fordi vi tager læring og evnen til i fællesskab at blive klogere alvorligt. Vidensdeling er for os en afgørende faktor for at kunne udvikle os selv og vores virksomhed.

Vi tager styringen på de etiske og moralske dilemmaer, som opstår. Der gør vi, fordi vores etiske og moralske grundregler hele tiden præges af den dynamiske og evigt foranderlige verden, vi lever i. Vi udvikler vores etiske og moralske grundregler i takt med tiden.

Afrunding

Lederens personlige etik og moral skal altid være i overensstemmelse med virksomhedens etiske og moralske grundregler. Alt hvad lederen kommunikerer – om det er på skrift, i tale eller adfærd – bør entydigt afspejle den etik og moral, som virksomheden forventer af sine medarbejdere, samarbejdspartnere, leverandører og kunder.

CCPIP slår dørene op i Danmarksgade: Anders sad 18 timer på gaden for en iPad

0

I den tidlige morgentåge i Fredericia, hvor regndråberne stadig hang tungt i luften, var en lille skare af dedikerede kunder samlet foran den nybyggede CCPIP-butik. Flere havde tilbragt natten i kø, spændte på åbningstilbuddene, især de utrolige 1-krone tilbud, af hvilke der var 15. Trods det kølige, våde vejr var stemningen høj, og da dørene endelig åbnede, var det klart, at den hårde ventetid havde været det hele værd.

Per Lykkegaard slog dørene op klokken 09.00 til stor glæde for de fremmødte, der blev hurtigt betjent, takket være det ekstra personale og familie, der var blevet kaldt ind.

– Vi skal lige se, hvordan det hele fungerer, og hvordan hverdagen bliver. Men jeg er utrolig glad for, hvordan det er gået indtil videre. Der har været mange i køen, og faktisk også nogle, der er gået hjem, fordi de har set, hvor mange der var mødt op i køen. Vi havde de her 15 ting til en krone, både en iPad og en bærbar for eksempel. Så indtil videre har vi da tjent 15 kr., siger Per med et smil og kigger på Anders Odgaard, der var den første i køen.

– Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle bruge ventetiden på at læse og få ordnet nogle opgaver, men det gode selskab har faktisk taget al min opmærksomhed. Vi har brugt det meste af tiden på at snakke, og det har været utroligt hyggeligt, fortæller Anders Odgaard, og roser de øvrige tilbudsjægere.

Per havde sørget for at holde sine kunder komfortable, selv i løbet af den kølige nat.

– Vi har delt kaffe ud i aftes og her til morgen, og ellers har vi bare krydset fingre for tørt og mildt vejr. Det har vi ikke fået helt, men flere af kunderne er rykket ind i porten ved siden af butikken, så de kunne få lidt ly, forklarer han.

Første kunde i køen, Anders Odgaard, havde sat sig i køen cirka 17 timer tidligere. Han var ivrig efter at få fingrene i en iPad til den utrolige pris. Bevæbnet med seks Red Bulls, en pose kanelgifler og nogle bøger, har han ventet tålmodigt.

– Man kan jo altid bruge en iPad, jeg er selvstændig og skal i gang med noget iOS-programmering, så det er faktisk helt perfekt. Jeg har siddet sammen med nogle fantastiske gutter i nat, så det har faktisk været hyggeligt. Det er virkelig en gennemført fed butik. Per har serveret kaffe for os, og der er blevet taget rigtig godt hånd om os, selvom alle har haft travlt og rendt rundt hernede for at gøre klar, fortæller han.

Det er ikke første gang, at Anders forsøger sig med en overnatning i en festivalstol foran en butik med gode tilbud, det kunne faktisk næsten være blevet til en vane.

– Jeg er jo egentligt ret trænet i det. Ud over at være jæger og bruge uanede mængder tid på at sidde koldt og stille, så var jeg faktisk blandt de første kunder, der trådte ind i Elgiganten, da de åbnede deres butik på Vejlevej for lidt over halvandet år siden, griner han.

Historien om det berømte 1-krone tilbud går flere generationer tilbage. Pers far, Jørgen Erik Lykkegaard, drev malerbutikken Farvebøtten i Danmarksgade og havde også tradition for at lave særlige tilbudsannoncer, hvor folk kunne købe varer til en krone.

Per Lykkegaard stråler af glæde, mens hele butikken klapper og lykønsker ham med åbningen. Efter nogle hektiske døgn markeres nu en betydningsfuld begivenhed – skiftet til et nyt arbejdsområde er virkelighed.

– Vi har haft fuld fart på for at blive klar, og til midnat fejrede vi det med en velfortjent øl. Vi er trætte, men også fyldte af entusiasme og forventning, udtaler Per Lykkegaard, efter at han har betjent de første 15 kunder.

Selvom vejret ikke har været på CCPIP’s side, er det klart, at butikken har vundet folks hjerter. Og med flere tilbud og en reception planlagt til fredag, er det sikkert, at det kun er begyndelsen på en ny æra for CCPIP.

Per Lykkegaard er begejstret over det endelige udtryk af butikken, som blandt andet inkluderer et loungeområde dedikeret til gaming og et afsnit for genbrugt elektronik.

– Selvom den nye butik er større, har vi måttet placere nogle produkter på lageret, fordi vi samtidig har udvidet vores sortiment en smule. Jeg er ekstremt tilfreds med det endelige resultat og ser frem til dagligdagen i de nye omgivelser, udtaler Per Lykkegaard.

Som Per siger, da vi går ud i regnen: – Vi ser, hvad dagen giver. Vi har vores egne solstråler herinde.

Vejret sætter stopper for flere af Fredericias 6. juli festligheder – fakkeloptoget består

0
(Foto: AVISEN)

Risikoen for kraftig blæst og skybrud har tvunget Fredericia Kommune til at aflyse to arrangementer, der var planlagt som en del af 6. juli festlighederne. Aflysningerne, som gælder for begivenheder planlagt til i dag, blev annonceret på kommunens officielle Facebook-side.

Selvom regnen falder, og vinden hvirvler, vil Fredericia ikke lade det danske sommervejr tæmme sin fejring. Faklerne vil fortsat blive tændt, og byens indbyggere vil samlet kunne trodse vejret, mens de tager del i det stemningsfulde fakkeltog. Denne traditionelle begivenhed begynder på Landsoldatpladsen i aften, den 5. juli, præcis kl. 22.05, hvor tusinder af fakler vil lyse byens gader op og lede vej gennem byen til Bülows Plads.

Ved ankomsten til Meldahls Rådhus, Anders Østergaard, som er Group CEO ved MONJASA, træde ud på rådhusets balkon og tale for folkemængden.

Den længe ventede koncert på rådhuspladsen den 5. juli er blevet udskudt på grund af vejret. Kommunen vil annoncere en ny dato, så snart det er sikkert og sundt at samles til musik igen.

Spejderne, der skulle have overnattet på Volden fra den 5. til den 6. juli, vil desværre ikke kunne trække soveposerne ud under stjernerne i år. Spejderne vil i stedet, lave bålmad og besøger Landsoldaternes teltlejr i morgen d. 6. juli fra 10 til 14. Alle tilmeldte spejdere er blevet underrettet om ændringen.

Der er dog gode nyheder for de yngste festdeltagere. Fredericia Museernes soldateraktivitet, der er målrettet børnehaver og SFO’er, er blevet flyttet fra den 5. juli til den 6. juli. Arrangementet, der er åbent for alle 5 til 10-årige, vil løbe af stablen fra klokken 9 til 11. Yderligere information om dette event kan findes på kommunens hjemmeside.

Til sidst aflyses aftensejladsen med Aventura den 6. juli kl. 19.30.

Fredericia Kommune forsikrer, at man vil holde borgerne opdateret om eventuelle yderligere aflysninger, som måtte berøre den første dag af 6. juli fejringen, via opdateringer på deres hjemmeside.

Vagthavende meteorolog hos DMI har givet følgende vejrudsigt: Vejradvarsel for Fredericia: Risiko for lokale skybrud, hagl og torden fra onsdag kl. 13:00 til torsdag kl. 06:00. Lokale tordenbyger, hagl og skybrud er at forvente, med potentielle regnmængder på mellem 15 og 25 mm i løbet af 30 minutter. Temp. mellem 14 og 18 grader, og let til frisk vind fra øst og sydøst, ved kysterne op til hård vind og risiko for kraftige vindstød.

FHK-spiller drager videre til Bundesligaen

0

Stregspilleren Rasmus Meyer har spillet sin sidste kamp for FHK. Trods en kontrakt, der løb til 2024, har han fået muligheden for at fortsætte karrieren i Bundesligaen, og den mulighed har Fredericia Håndboldklub imødekommet.

Rasmus Meyer kom til FHK fra Skanderborg, hvor han var kommet i overskud og ikke havde udsigt til en rolle på deres førstehold. Hurtigt udviklede Meyer sig til at blive en etableret spiller for FHK.

– I løbet af sine fem år med FHK har Rasmus Meyer leveret en utrolig indsats. Han er et ungt talent, som har givet 100 procent fra dag et og har kæmpet sig til at være en vigtig brik i vores spil. Hans præstationer vil blive savnet, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.

Det er tilgangene af både Evgeni Pevnov og unge Mads Emil Møller, der gør, at FHK har imødekommet Meyers mulighed for at prøve sig af uden for landets grænser.

– Vi råder også over Nikolaj A. Nielsen, og Lasse Balstad viste i slutspillet, at han sagtens kan være backup til stregen. Denne bredde i truppen har givet os mulighed for at sende Meyer afsted til udlandet, hvor han kan samle mere erfaring og teste sig selv i en stærkere liga, forklarer Thomas Renneberg-Larsen.

Direktøren understreger klubbens stolthed over at have udviklet endnu et talent som Meyer.

– Det vidner om det værdifulde arbejde, vores trænerteam lægger i ligaen, 2. division og U19. Vi ønsker Rasmus held og lykke med de nye udfordringer og vil følge hans udvikling tæt. Hvem ved, måske fører vejen ham tilbage til FHK på et senere tidspunkt, siger Thomas Renneberg-Larsen.

For Rasmus Meyer selv er det en enestående mulighed for at prøve sig af.

– Jeg er super glad for det. Det er en drengedrøm, der går i opfyldelse, siger han med en mærkbar begejstring og sender en tak til alle i omkring FHK:

– Jeg vil gerne takke alle i hele 7000 Fredericia, fans, sponsorer og holdkammerater. De har alle været en del af den rejse jeg har været på med klubben, siger Meyer.

Meyers FHK-tid sluttede med DM-bronze, der var kulminationen på den rejse han og klubben har været på.

– Jeg er glad for at have kunnet give noget tilbage til hele byen, og jeg er taknemmelig for muligheden for at komme til Fredericia. Jeg ville ikke have været de fem år foruden, udtaler Rasmus Meyer.

Bådtyveri ved havnen i Fredericia

0

Sydøstjyllands Politi rapporterer om et bådtyveri ved Røde Banke ved havnen i Fredericia. Tyveriet fandt sted mellem mandag kl. 21:30 og tirsdag kl. 10:30.

Ifølge vicepolitiinspektør Mikkel Ross har gerningspersonerne forceret ind i en båd og stjålet en Makita boremaskine, inklusiv ladere og batteri.

Metalgitter fik indbrudstyve til at give op

0

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi bekræfter, at der tirsdag klokken 02:11 var et indbrud i virksomheden Data Gården på Sdr. Ringvej i Kolding.

Gerningspersonerne forsøgte at trænge ind i bygningen ved at opbryde en skydedør med et koben. Men indbrudsforsøget blev forhindret af et metalgitter, da de var kommet forbi skydedørene.

En alarm blev udløst, og gerningspersonerne stak derfor af.

Stjålet kølebil tilbage hos rette ejer – mistanke om gerningsmand fra misbrugsmiljø

0

En opdatering fra vicepolitikommisær Mikkel Ross bekræfter, at den tidligere stjålne kølebil, der blev brugt til at levere mad til ældre i Fredericia, nu er tilbage hos sin retmæssige ejer.

Bilen blev stjålet fra Jyllandsgade omkring kl. 09:56 i går, mens den holdt i tomgang. Anmelderen, der var i færd med at levere mad, så en ukendt person springe ind i bilen og køre væk. Gerningsmanden er beskrevet som en mand på 40-45 år, 180-190 cm høj, almindelig til muskuløs af bygning, iført solbrille med orange glas og med en mørk rygsæk.

Efter at bilen blev efterlyst på Facebook, blev den fundet på Egevang i Vejle. Der er mistanke om, at gerningsmanden kommer fra misbrugsmiljøet.

Vedholdende hækkeklipper-bedrager gentager svindelnummer i Fredericia

0
Foto: Pixabay

Fredericia-borgere advares nu igen af Sydøstjyllands Politi om en fortsat bedragerisag, hvor en ukendt mand påstår at være hækkeklipper og snyder folk til at betale for en service, han aldrig fuldfører.

Vicepolitikommisær Mikkel Ross meddeler, at der nu er indberetninger om samme type bedrageri fra Oktobervej, Teglværksvej og Skjoldborgsvej.

– Det fremgår, at det er med den samme fremgangsmåde som tidligere rapporteret, siger Ross.

Svindleren går fra dør til dør, hvor han tilbyder sine tjenester som hækkeklipper. Efter at have indgået en aftale med husejerne, hvorefter han anmoder om forudbetaling for sin tjeneste via MobilePay. Han lover at vende tilbage med sit udstyr for at klippe hækken, men han vender aldrig tilbage.

Borgerne opfordres til at rapportere enhver mistænkelig adfærd til politiet.

Fredericia fejrer sin heroiske fortid – her er den fulde liste over begivenhederne den 5. og 6. Juli

0

I dag og i morgen forvandles Fredericia til en levende historiebog, når byen fejrer de heroiske begivenheder, der fandt sted for over 170 år siden. Byens gader vil være fyldt med musik, folkefest, og vigtigst af alt, højtidelige minder for dem, der kæmpede for vores nation.

Fra kranselægning ved den slesvig-holstenske grav til fakkeltog og festfyrværkeri, hver enkelt begivenhed er et trin på rejsen tilbage i tiden. Tag familien med, og vær en del af denne mindeværdige fejring, der ærer vores fortid og skaber uforglemmelige oplevelser. Lad os dykke ned i det spændende program for de næste to dage.

Her er programmet for den 5. juli:

Borger 1849: Oplev borgere klædt ud i historiske dragter fra 1849, fortælle små anekdoter rundt omkring i byens gader. Dette vil finde sted både den 5. og 6. juli, og du vil kunne finde dem blandt soldater på Landsoldatpladsen, i processionen, og rundt omkring i byen.

  • De Danske Landsoldaters Teltlejr (10.00-22.00): Besøg teltlejren på Prinsessens Bastion, hvor du kan se våben, telte og uniformer fra 1849. Børn kan prøve uniformer og tage billeder sammen med soldaterne. Der vil også være mulighed for at spille hesteskokast.
  • Open By Night i Byens Butikker (10.00-22.00)
  • Udstilling om Slaget ved Fredericia på Fredericia Bymuseum (10.00-16.00): Museumsleder Karsten Merrald Sørensen vil fortælle om udstillingen fra kl. 12.30-13.30.
  • Fortælling i Børnehøjde: Slaget i 1849 (11.00-11.30): På bænkene foran Fredericia Bibliotek vil historien om slaget blive fortalt i børnehøjde.
  • Blomsterbinding på Seniorhuset I. P. Schmidt (11.50-12.30): Børn og unge kan lære at binde buketter, som traditionen tro vil blive lagt på Landsoldatpladsen. Tilmelding er nødvendig.
  • Gammel Vagt og 6. Juli Garden Ankommer på Landsoldatpladsen (12.00): Soldater i 1849-uniformer vil stå vagt på Landsoldatpladsen hele dagen. Børn har mulighed for at holde vagt sammen med dem.
  • Fortælling i Børnehøjde: Slaget i 1849 (13.00-13.30): Tag børn og børnebørn med på en tidsrejse til 1849, når begivenhederne fra slaget den 5.-6. juli bliver fortalt i børnehøjde på bænkene foran Fredericia Bibliotek.
  • Blomsterlægning Rundt i Byen (13.00-14.00): Deltag i hyldesten ved forskellige monumenter i byen, med start ved Mindestenen ved 4. maj-pladsen kl. 13.00, og afslutning ved General Lundings monument på Danmarks Bastion kl. 14.00. Bemærk: Tiderne er cirka-tider.
  • Voldvandring: Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 (14.00-16.00): Voldvandringen arrangeres af Museerne i Fredericia og starter på toppen af Nørreport. Tilmelding er ikke nødvendig.
  • Foredrag: Moden omkring 1849 (14.00-15.00): Bliv klogere på moden omkring 1849, når Foreningen Tråde i Tiden holder foredrag på 3. sal på Fredericia Bibliotek.
  • Major Krabbe Mindes (14.30): Føringsstøtteregimentet og 6. Juli Komiteen lægger blomster og kranse ved Major Krabbes Mindesmærke på Indre Ringvej/Fælledvej.
  • Vagter i Gamle Uniformer (16.00): Soldater i historiske uniformer vil stille op ved Krigergraven.
  • 16.30 – Kranselægning: Borgmester Steen Wrist lægger en krans på den slesvig-holstenske grav på Sct. Michaelis Kirkegård.
  • 17.00 – Koncert ved 6. Juli Garden: Find sted på Landsoldatpladsen.
  • 17.00 – Jazzkoncert: The Busquitos optræder i Tøjhusets baggård.
  • 18.00 – De nordiske flag hejses: Personel fra hjemmeværnet hejser de nordiske flag på Landsoldatpladsen. De nordiske nationalsange synges.
  • 18.05 – Kranselægning på Landsoldatpladsen: Til minde om de faldne soldater. Kransene lægges i rækkefølgen: Garnisonen, 6. Juli Komiteen, Fredericia Kommune, Hærhjemmeværnet og Marinehjemmeværnet.
  • 18.30 – Mindehøjtidelighed: Ved General Ryes mindehøj.
  • 19.00 – Koncert ved 7. regiments Musikkorps: På Landsoldatpladsen.
  • 19.00 – Minde- og festkoncert i Trinitatis Kirke: Koncert ved Messingkvintetten fra Slesvigske Musikkorps, organist Niels Erik Aggesen, Trinitatis Kirkes Pigekor suppleret med herrekorsgruppen fra Christianskirken under ledelse af organist Tobias Dahl.
  • 20.00 – Koncert ved Fredericia Postorkester: Ved Krigergraven.
  • 20.00 – Jazzkoncert: The Spirit of New Orleans optræder i Tøjhusets baggård.
  • 20.15 – Kranselægning ved Krigergraven: Til minde om de faldne soldater. Kransene lægges i rækkefølgen: Garnisonen, 6. Juli Komiteen, Fredericia Kommune, Hærhjemmeværnet og Marinehjemmeværnet.
  • 20.25-20.45 – Tappenstreg: Fredericia Postorkester går tappenstreg fra Krigergraven til Landsoldatpladsen.
  • 20.45 – Koncert ved Fredericia Postorkester: På Landsoldatpladsen.
  • 20.55-21.55 – Gå med nattevægteren rundt i byens gader: Både børn og voksne er velkomne, når nattevægteren går gennem Fredericias gader. Hør sange, anekdoter og historier fra tiden omkring Udfaldet fra Fredericia 1849. Tilmelding er ikke nødvendig.
  • 21.00 – Aftengudstjeneste i Sct. Michaelis: Med temaet Håbet om Sejr.
  • 22.00 – Retræte fra Volden: Flagene ved Landsoldatpladsen nedhales.
  • 22.05 – Fakkeltog til minde om de faldne i Slaget ved Fredericia i 1849: Tag familien med, når det traditionsrige fakkeltog starter ved Landsoldatpladsen. Fakkeltoget slutter ved Bülows Plads.
  • 22.45 – Tale fra balkonen på Meldahls Rådhus på Bülows Plads: Byens æresgæst Anders Østergaard, Group CEO ved MONJASA, taler. Slesvigske Musikkorps spiller ”Solnedgang”, og aftenen afsluttes ved formanden for 6. Juli Komiteen, Erik Schwensen.

Her er programmet for den 6. juli:

Følg optoget: Traditionen tro tager byens borgere og gæster opstilling langs ruten. Når processionen er marcheret forbi, er alle velkomne til at gå med bagerst i optoget.

  • 06.25 – Vagter i gamle uniformer stiller op på Landsoldatpladsen: I løbet af dagen står soldater i 1849-uniformer vagt på Landsoldatpladsen. Børn kan holde soldaternes gevær og sværd.
  • 06.30 – 27 kanonsalutter på Prins Georgs Bastion: Kom og se med, når der affyres 27 skud med et minuts mellemrum fra kanonen ved Det Hvide Vandtårn.
  • 07.00-07.55 – Reveillestyrken og Slesvigske Musikkorps marcherer gennem byen: Følg marchen rundt i Fredericias gader. Start og slut ved Landsoldatpladsen.
  • 07.00 – Gratis morgenmad i Tøjhusets baggård: Fredericia Jazzklub giver morgenmad til alle morgenfriske børn og voksne.
  • 08.00 – Børnejazz ved Tøjhuset: Der bliver spillet på klaver, kontrabas, mundharper, kalimba, blokfløjte, klokkespil og sav, når Flensborg/Venndt-Duo spiller jazz i børnehøjde i Tøjhusets baggård.
  • 08.00 – Flaghejsning over Prinsens Port
  • 08.00-14.00 – De Danske Landsoldaters teltlejr på Prinsessens Bastion: Besøg De Danske Landsoldaters teltlejr, hvor du kan spille hesteskokast, se våben, telte og uniformer fra 1849. Børn kan prøve uniformer og få taget billeder sammen med De Danske Landsoldater.
  • 09.15 – Børnejazz ved Tøjhuset: Der bliver blandt andet spillet på klaver, kontrabas, mundharper, kalimba, blokfløjte, klokkespil og sav, når Flensborg/Venndt-Duo spiller jazz i børnehøjde i Tøjhusets baggård.
  • 09.30-10.15 – Morgensang i Trinitatis Kirke: Der spilles sange og musik, som soldaterne i 1849 sang, spillede og dansede til. Sognepræst Asbjørn Munk Hyldgaard introducerer sangene.
  • 10.00-17.30 – Byens butikker har åbent
  • 10.00-10.30 – Mindegudstjeneste med temaet Sejrens Pris i Sct. Michaelis Kirke
  • 10.00-16.00 – Udstilling om Slaget ved Fredericia på Fredericia Bymuseum
  • 11.00-13.00 – Procession med flag og orkestre:
    • 11.00 Fælles sørgemarch fra Ryes Plads til Krigergraven.
    • 11.25 Processionen ankommer til Krigergraven. Tale ved Provst Ulrik Overgaard og sange.
    • 11.45 Fælles sejrsmarch fra Krigergraven til Landsoldatpladsen.
    • 12.00 Processionen ankommer til Landsoldatpladsen, hvor der synges. Derefter er der tale ved Troels Lund Poulsen, fungerende forsvarsminister.
    • 12.15 Fælles march fra Landsoldatpladsen til Bülows Plads.
    • 12.30 Processionen ankommer til Meldahls Rådhus på Bülows Plads. Fra balkonen taler oberst Henrik Graven Nielsen for general Bülow. Dernæst taler borgmester Steen Wrist for H. M. Dronningen. Til sidst oplæser formand for 6. Juli Komiteen Erik Schwensen telegram til H. M. Dronningen.
  • 12.00 – Jazzkoncert i Tøjhusets baggård: Blå Mandag Jazzband
  • 13.00-13.45 – Koncert ved Søværnets Tamburkorps på Landsoldatpladsen
  • 14.00-15.30 – Vold- og byvandring: De bombede kvarterer i 1849: Vold- og byvandringen, der arrangeres af Museerne i Fredericia, starter ved Fredericia Bymuseum. Tilmelding ikke nødvendig.
  • 14.00 – Workshop på Fredericia Bibliotek, 3. sal: Pimp dit trægevær: Dekorer dit eget trægevær. Der udleveres et trægevær, og der er alt, hvad hjertet kan begære af ting, der kan pyntes med. For børn fra 5 år. Køb billet på fredericiabib.dk.
  • 14.00-18.00 – Graffitiworkshop ved Ungdommens Hus: Unge mellem 13 og 25 år kan være med til at fortolke Slaget ved Fredericia i 1849 i graffiti. Der males på vægge og lærreder, og der er en instruktør til stede, der kan hjælpe og vejlede. Alle er velkomne til at komme og se værkerne.
  • 14.30-15.15 – Koncert ved Søværnets Tamburkorps på Landsoldatpladsen
  • 14.30 – Jazzkoncert i Tøjhusets baggård: Creole Catz
  • 17.00 – Jazzkoncert i Tøjhusets baggård: Jazzbanditterne
  • 20.00 – Jazzkoncert Tøjhusets baggård: Paul Harrison Band
  • 21.30 – Aftenkoncert i Trinitatis Kirke: En koncert med særlig fokus på guldalderens musik. Trinitatis Kirkens Pigekor synger, og kirkens nye organist Tobias Dahl medvirker på orgel og som dirigent.
  • 21.55-22.55 – Gå med nattevægteren rundt i byens gader: Tag hele familien med, når nattevægteren går gennem Fredericias gader. Hør sange, anekdoter og spændende historier fra tiden omkring Udfaldet fra Fredericia 1849. Tilmelding er ikke nødvendig. Start og slut ved hovedvagtbygningen på Landsoldatpladsen.
  • 23.00 – Festfyrværkeri fra Volden ved Prinsessegade

I løbet af de næste to dage får vi en unik chance for at tage del i et væld af begivenheder, der mindes de betydelige begivenheder fra 1849. Fra tidlig morgen til sen aften er der noget for enhver smag, uanset om du er historieentusiast, musikelsker eller søger en familievenlig oplevelse. Disse dage i Fredericia tilbyder mere end bare fest og fejring; de skaber et levende billede af vores fortid og minder os om de ofre, der blev gjort for vores nation.

Volkswagen Fredericia fejrer renovering af vaskehaller: Vask bilen for kun 1 krone denne weekend

0

Efter en omfattende renoveringsproces er Volkswagen på Egeskovvej i Fredericia klar til at byde kunder velkommen i sine to splinternye vaskehaller. Direktør Henrik Kjærgaard kunne ikke være mere begejstret for resultatet.

Det er en tirsdag eftermiddag, og vi bliver vinket ind i hal nummer 1 af Henrik, der står og venter, da vi ruller ind på pladsen ved Egeskovvej i Fredericia. Solen spejler sig i de nypolerede fliser. Det er nemt at starte vasken i OK-appen på telefonen, uden overhovedet at behøve at forlade bilens komfortable sæder. Vi vælger den grundige vask, som også er den, man kan prøve til 1 krone den kommende weekend.

– Vi hos volkswagen drifter maskinerne, men man kan bruge OK’s app, det gør det bare nemmere for mange og rigtig let at komme til, siger han.

Den otte uger lange renoveringsproces har ikke kun moderniseret vaskehallerne, men også gjort dem bredere for at forbedre brugeroplevelsen. Selvom OK’s logo altså pryder vaskehallerne, understreger Kjærgaard, at det er bilforhandleren, der ejer de to haller.

– Alt har været brækket ned og fjernet. De eksisterende vaskehaller var ved at være godt udslidte, men nu spiller det hele igen. Alting har fået en optimering og er blevet nyt og bedre, siger han.

De gamle vaskehaller, der har stået for omkring 30.000 bilvaske årligt i de sidste syv år, trængte ifølge Kjærgaard til en kærlig hånd.

– Maskinerne trængte til det, og vi valgte, at nu var det tiden til at give det hele en ordentlig omgang, griner han.

I vaskehallen er bilen nu dækket af lag af hvid sæbe, skumbørsterne bliver bragt i spil, hvirvlende og snurrende vasker de snavset af. Det er både lidt hypnotisk, men samtidig beroligende. Lyden er blød, næsten dæmpet, ikke den sædvanlige skurrende lyd, man nogle gange oplever.

For at fejre genåbningen inviterer Volkswagen Fredericia kunderne til at vaske deres biler til en særlig nedsat pris:

– Fredag, lørdag, søndag koster en grundig vask kun 1 krone, normalt koster den 99 kr. Vi regner med, at der bliver fyldt op med biler, og at det bliver tre dage med fuld blæs på. Det har taget 8 uger at få det hele sat op, og det har kostet os i millionklassen, men vi ser det som en investering i fremtiden. Både vores kunder og vores maskiner trængte til det, siger han og smiler.

Til dagligt er vaskehallerne ubemandede, men i forbindelse med genåbningen vil der være fuldt bemandet, så unødig trængsel kan undgås. Man vil kunne vaske bil fra kl. 06.00 til 23.00. Alle kunder opfordres til at komme forbi, selvom om der måske er lidt kø – går det med to haller rigtig hurtigt. Og som Kjærgaard stolt tilføjer: Så er alt her er jo svanemærket.

Med deres nye renoveringsprojekt har Volkswagen Fredericia også et stærkt fokus på miljøet. Alt i de nye vaskehaller er svanemærket, hvilket betyder, at såvel vand som rengøringsmidler lever op til strenge miljø- og sundhedskrav. Dette, mener Henrik Kjærgaard, vil bidrage til en endnu mere positiv kundeoplevelse, hvor man ikke bare får en ren bil, men også kan føle sig godt tilpas med de miljømæssige konsekvenser af bilvasken.

– Vaskehallerne er faktisk også blevet bredere, vi havde lagt mærke til, at især med vores varebiler kunne det blive snævert. Det har vi taget højde for, så der nu er rigeligt plads til også større biler, forklarer han.

Kjærgaard håber, at kunderne vil tage godt imod de nye faciliteter, og ser frem til at fortsætte med at tilbyde førsteklasses bilvask til lokalområdet.

– Vi har været her i mange år, og vi har planer om at blive ved med at levere den bedste service og de bedste faciliteter til vores kunder i mange år fremover, afslutter han.

De højeffektive tørreblæsere starter nu deres arbejde. Deres dybe brummen fylder vaskehallen. Man kan forestille sig hvordan det må føles som en vindtunnel på den anden side af bilens ruder, men i stedet for kaos bringer det en følelse af fornyelse. Luftstrømmen virvler rundt om bilen, fjerner hver eneste dråbe vand og efterlader lakken spejlblank. Vi triller tilbage i solen og vinker farvel til Henrik, som langsomt går tilbage på kontoret.

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages og mærkes

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages...

0
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...