Hvis vi i fremtiden skal spare ekstra op til vores alderdom ved siden af skatten, vil det ramme de svageste og favorisere middel- og overklassen. Det konkluderer AE-rådet i en ny rapport
Et system med privat opsparing til velfærd vil øge uligheden, simpelthen fordi serviceniveauet kommer til at afhænge af den enkeltes mulighed for at spare op, det konkluderer AE-rådet i en ny analyse.
Analysen kommer efter, at flere politiske udspil og prøveballoner henover sommeren og efteråret har lagt op til en omorganisering af velfærdssamfundet med opsparing til ældrepleje ved siden af skatten.
– Det er godt, at vi en gang for alle får fastslået, at et brud med den universelle velfærdsmodel, med en opsparing eller forsikring ved siden af skatten, vil ramme de svageste og favorisere middel- og overklassen, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
AE-rådet konkluderer, at mens det er en mulighed at indføre et element af omfordeling af de privatopsparede midler og på den måde sikre velfærden for de svageste borgere, så er det svært at se fordelene i et sådant system sammenlignet med den eksisterende skattefinansierede velfærdsmodel.
– Forslagene om en eller anden form for privat velfærdsopsparing prøver at løse et problem, vi ikke har. Den universelle velfærdsmodel er ikke truet. Der er faktisk penge nok i råderummet til velfærden i fremtiden. Også når vi bliver flere ældre og børn. Og hvis man spørger danskerne, så siger 7 ud af 10, at de er villige til at betale mere i skat, hvis pengene går til at forbedre velfærden, fastslår Thomas Enghausen.
Analysen viser også, at selv om der har været en stigende tendens til, at danskerne tegner private sundhedsforsikringer, så udgør de meget lidt sammenlignet med de offentlige tilbud. I 2022 blev der udbetalt 2,4 mia. kr. fra sundhedsforsikringer, mens der i det offentlige blev brugt 225,5 mia. kr. på sundhedsvæsenet.
– Det vi har brug for er, at vi bruger de nødvendige midler til at finansiere fællesskabet. Velfærden er siden 2015 blevet underfinansieret med 22,5 mia. kr. Og så er det jo ret indlysende, at dem der har råd, søger private løsninger, mens dem der ikke har oplever, at den offentlige velfærd får sværere ved at leve op til forventningerne, siger Thomas Enghausen.
Fagforbundet FOA holder kongres i Aalborg kultur og kongrescenter den 21-23 november.
Analysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for FOA og belyser de fordelingsmæssige konsekvenser af en øget privat opsparing som finansiering af nuværende universelle velfærdsydelser.
Woman Sitting On Couch Doing Online Shopping On Laptop
Digitale svindlere bliver mere og mere snedige, når de udnytter Black Friday til at lokke forbrugerne til falske tilbud. Du kan selv holde øje med fem simple tegn for at undgå fælderne, når du handler online.
Black Friday, Cyber Monday, Black Week og flere steder endda Black Month.
Butikker og webshops øjner mange muligheder for at annoncere tilbud i forbindelse med årets største udsalgsdag. Desværre giver det også digitale svindlere mulighed for at udnytte tilbudsjægere.
13 procent af danskerne har i 2022 prøvet at blive udsat for svindel via en fupside eller fupbutik. Det er en stigning fra ni procent i 2020. Det viser rapporten ’Danskernes Informationssikkerhed 2022’. Når det lykkes for svindlerne, vil konsekvensen typisk være, at forbrugeren mister penge eller aldrig modtager sin vare.
Hvis man ikke lige er opmærksom, kan det være svært at gennemskue svindlernes fupnumre – især når vores købelyst måske forstærkes op til store forbrugsdage som fredag den 24. november, hvor det er Black Friday.
– Rigtig mange af os handler dagligt på nettet, og hvis vi ser et godt tilbud, er vi hurtige til at indtaste vores betalingsoplysninger. De digitale svindlere er desværre dygtige til at lave falske webshops, der ligner troværdige hjemmesider. Men nogle tilbud er altså for gode til at være sande, og derfor er det blandt andet en god idé at stoppe op, hvis varen er markant billigere end andre steder og tænke sig om en ekstra gang.
– Lars Bønløkke Lê, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
Heldigvis er der gode huskeregler til at undgå de digitale fælder. På sikkerdigital.dk finder du følgende fem tegn til at spotte svindel ved nethandel.
Fem tegn på at du besøger en falsk webshop
– Varen er markant billigere end andre steder – Der er priser i skæve beløb – Webadressen ser underlig ud – Beløbet og butiksnavnet er ændret, når du skal godkende købet – Der er ingen ”om os”-side på hjemmesiden, eller beskrivelsen lyder utroværdig og mangler kontaktoplysninger. Du kan også bruge tjekpånettet.dk, der er et værktøj til at tjekke, om en hjemmeside virker troværdig.
Læs mere om tegnene på sikkerdigital.dk, hvor du også kan teste dig selv og din familie i jeres viden om handel på nettet og svindel.
Skæve priser og mistænkelige webadresser
Skæve priser som 378,16 kr. kan være tegn på, at hjemmesiden er oversat af en maskine. Det er også en god idé at tjekke, om webadressen passer til det, webshoppen sælger, ligesom du bør være opmærksom, inden du godkender et køb ved at swipe med MitID eller på MobilePay – for stemmer beløbet og butikkens navn i din app med det, der står oplyst på siden?
Hvis du er i tvivl, om du er blevet udsat for digital svindel i forbindelse med nethandel, kan du kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
I dag slår FOA dørene op til den 6. ordinære kongres. Det sker med et klart budskab til FOAs tillidsvalgte og fagbevægelsen
– I dag har jeg et vigtigt spørgsmål, jeg vil stille vores kongres og vores 581 delegerede, når vi sammen skal finde FOA visioner for de kommende fire år. Hvorfor er vi her – hvad er vores formål?
Sådan siger forbundsformand Mona Striib, der i dag åbner FOAs 6. ordinære kongres i Aalborg.
Kongressen finder sted midt i vigtige trepartsforhandlinger om et lønløft, og mens overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked ruller i gang.
– Jeg mener egentlig, at hele den danske fagbevægelse bør stille sig selv det samme spørgsmål. Hvad er det store projekt?
. Nogen påstår, at fagbevægelsen har sejret ad helvede til godt. Argumentationen er, at vi i dag har fået det så godt, at der intet er at kæmpe for. Det er ord fra fortiden, der er ude af trit med den tid, vi lever i.
– Sådan ser verden ud for mennesker, der er afkoblet fra den virkelighed, som FOAs medlemmer og mange andre lønmodtagere står i. På ældrecentre, dagtilbud, beredskaber, sygehuse – alle steder i velfærdssamfundet og i Danmark.
– Alt, alt, alt for mange lønmodtagere kender følelsen af, at uanset hvor hårdt de selv og kollegaerne slider sig gennem vagten eller dagen, så rækker det kun til øllet, aldrig til smilet hos de borgere, vi er der for, og hos kollegaerne, vi er sammen med.
– Hvis du kender den følelse – hvis du fx ved, hvordan det mærkes i maven at gå hjem efter en vagt, hvor du og kollegaernes indsats ikke slog til – så ved du i virkeligheden, hvad FOAs projekt handler om, siger Mona Striib og fortsætter:
– Et arbejdsliv, vi kan holde til. Et arbejdsliv, hvor vores faglighed og indsats bliver anerkendt. Et arbejdsliv i et samfund, der er tro mod det løfte, vi har givet hinanden for længe siden her i Danmark: At vi griber dig, når du falder, når du bliver syg, når du vakler, når alderen rammer, og kræfterne svigter.
– Det er projektet. Fællesskabet er løsningen, siger Mona Striib.
Ældreminister Mette Kierkgaard var mandag gæst, da det ugentlige seniordansehold i Fredericia var på gulvet.
Hver uge er der seniordans i Seniorhuset I.P. Schmidt i Fredericia. Mandag var der dog en særlig gæst, da ældreminister Mette Kierkgaard kiggede forbi for at kridte danseskoene. Sammen med de faste seniordansere var ældreministeren således på gulvet og med til at danse – og som det er for alle nye, skulle trinene lige læres. Ministeren fik også mulighed for at snakke med nogle af de danseglade fremmødte i pausen, ikke mindst med Lizzy Siersbæk, der er initiativtager til danseeftemiddagene.
Foto: Social-, Bolig- og Ældreministerie
– Hvor var det livsbekræftende, at man kan danse sig ind i sådan et fællesskab med så stor glæde. Lizzy og de andre frivillige viser os vejen for, hvordan vi får et velfærdssamfund, der er inkluderende, og hvor de gode idéer, der skaber sammenhold og fællesskab, får lov at blomstre. Det er lokale initiativer som det her, der gør, at det giver mening at tale om, at vi har et velfærdssamfund og ikke bare en velfærdsstat, siger Mette Kierkgaard
Fredericias butikker, cafeer og restauranter melder klar med godt humør og personlig betjening.
Fredag d. 24. november er det igen tid til Black Friday. Fredericias butikker står klar fra kl. 10.00 – 22.00 til at skabe en uforglemmelig shopping oplevelse for alle lokale og besøgende. Dagen vil være fyldt med godt humør, høj service og fantastiske Black Friday tilbud.
At handle i Fredericia på Black Friday har flere fordele. For det første sparer du fragten ved at handle direkte fra byens butikker. Du kan nyde fordelene ved gratis parkering flere steder i byen. Du kan få din køb med hjem med det samme. Hvis det er julegaver, kan du få dine gaver pakket ind i butikken. Og hvis du fortryder dit køb, har du mulighed for nemt at bytte dine varer.
– Ved at støtte de lokale butikker i Fredericia styrker du ikke kun lokalsamfundet, men du får også muligheden for at opleve den unikke atmosfære, som kun de lokale butikker kan skabe, udtaler Mette Pyrdol Christensen Detail & Oplevelseskonsulent fra Fredericia Shopping.
Trænger dig og din familie til en velfortjent pause, står byens cafeer og restauranter står klar til at servicerer dig og din familie med en kop kaffe og/eller et lækkert måltid mad.
Som ekstra bonus vil Jazz banditterne sørge for at sprede musikalsk stemning i tidsrummet mellem kl. 16 og 20. Så udover at få fantastiske tilbud og personlig betjening kan du også nyde en dejlig musikalsk oplevelse rundt i de julebelyste gader.
Ole Mortensen formand for Fredericia Shopping opfordrer til at støtte op omkring Black Friday i Fredericia og nyde godt af de lokale tilbud, personlige betjening og den gode stemning.
– Lad os sammen gøre dagen til en hyggelig begivenhed for hele byen, siger han.
Monjasa-ejer Anders Østergaard stryger ind i top 30 blandt Danmarks rigeste i en ny oversigt fra Økonomisk Ugebrev. T. Hansen Gruppens ejer, Bent Jensen ryger, som Anders Østergaard gjorde sidste år, ud af top 100, men har stadig en milliardformue ifølge Ugebrevets opgørelse.
I en nylig opgørelse fra Økonomisk Ugebrev er det stadig Lego-familien Kirk Kristiansen, der fortsat sidder solidt på tronen som Danmarks rigeste familie. Denne nyhed kommer som en del af magasinets årlige oversigt over de 100 rigeste danskere.
Efter et år præget af økonomisk usikkerhed og et signifikant fald i den samlede formue i 2021, viser den nye opgørelse en markant stigning i velstand blandt landets milliardærer. Samlet set er deres formue vokset med 141 milliarder kroner i det forløbne år, en kraftig rebound fra det samlede tab på 89 milliarder fra 2021 til 2022.
Opgørelsen, som er baseret på omfattende research over ejerforhold og regnskabstal for mere end 1.600 selskaber, placerer familien Holch Povlsen, kendt for Bestseller-imperiet, på en solid andenplads med en formue på 83,3 milliarder kroner.
Listen indeholder også 11 nye navne, som afspejler tidens tendenser, hvor energihandel og -projekter har været en betydelig kilde til nye milliardformuer. Blandt de nye er Anders Østergaard fra Monjasa, som har gjort et markant spring til en 26.-plads på listen, primært takket være en betydelig indtjeningsfremgang i hans selskab.
Anders Østergaard, der har gjort et imponerende indtog på listen som den 26. rigeste dansker, er en markant figur i dansk erhvervsliv. Hans virksomhed Monjasa, med hovedkontor i Fredericia, specialiserer sig i handel med bunkerolie til skibe globalt, har oplevet en ekstraordinær indtjeningsfremgang, hvilket har katapulteret ham op på listen over landets rigeste.
Økonomisk Ugebrevs opgørelse viser også en nedgang for tidligere listetoppenere. Bent Jensen fra T. Hansen Gruppen er et eksempel, der falder helt ud af top 100 på grund af mindre overskud i koncernen påvirket af stigende omkostninger til blandt andet energi og fragt.
I alt tegner opgørelsen et billede af et dynamisk og foranderligt landskab i dansk erhvervsliv, hvor nye navne og virksomheder træder ind i rampelyset, mens andre oplever mindre tilbageslag.
Da Tessa trådte ind på scenen til sin seneste koncert, var det ikke bare som en af Danmarks fremtrædende rappere, men også som en markant feministisk skikkelse. Med en energi, der afspejlede både humor og alvor, greb hun publikum med en selvtillid, der var umulig at ignorere. Hendes dominans på scenen var tydelig, men det var de øjeblikke af sårbarhed, der virkelig fangede publikums hjerte.
Tessas optræden var en rejse gennem forskellige følelser og udtryk. Et af de mest rørende øjeblikke var, da hun, normalt kendt for sin hårde facade, viste sin følsomme side. I en sårbar fremførelse af et nummer fra ‘Tessas Hævn’, bad hun publikum om at lægge deres telefoner væk og være fuldt til stede i øjeblikket. Dette indblik i en anden side af Tessa var en påmindelse om, at ægte styrke også kan findes i sårbarhed.
Et særligt højdepunkt var Tessas hyldest til den afdøde rapper Natasja. Med sin fortolkning af ‘Til Banken’, formåede Tessa at bringe både hyldest og sin egen unikke energi til Natasjas arv, hvilket blev modtaget med begejstring af publikum.
Da koncerten syntes at være forbi, overraskede Tessa alle ved at vende tilbage til scenen med et sæt af sine største hits, herunder publikumsfavoritten ‘BEN’. Det var en perfekt afslutning på en aften, der både begyndte og sluttede med et brag.
Denne koncert var et klart bevis på Tessas talent og hendes evne til at forbinde med sit publikum på flere planer. Fra de hårde bangers til de mere følsomme numre viste aftenen bredden af hendes kunstneriske udtryk. Med en blanding af styrke, sårbarhed og humor leverede Tessa en uforglemmelig oplevelse, der cementerede hendes status som en af de mest spændende og mangfoldige stemmer i dansk rap.
Vurdering: ★★★★★
Tessas koncert var en dynamisk og mindeværdig oplevelse, der understregede hendes position som en unik og indflydelsesrig figur i dansk musik. Hendes evne til at skabe en dyb forbindelse med publikum, uanset om det var gennem latter, tårer, eller ren og skær underholdning, gjorde aftenen til noget helt særligt.
En ny møbelkæde åbner efter planen i Fredericia inden årets udgang. Der er tale om Sit’N Sleep, der har hovedkontor i Brøndby, og i forvejen har seks butikker andre steder i Danmark. Sit’N Sleep har lejet sig ind i lokalet på Vejlevej 129, der senest har huset My Home Møbler.
Direktør og medejer af Sit N’ Sleep, Danny Wøldike Nielsen, bekræfter åbningen, og hans forventninger til åbningen i Fredericia er høje. Med et ivrigt team og en omhyggelig planlægning, står butikken på tærsklen til at indtage det lokale marked. Nielsen udtrykker optimisme omkring butikkens opstart og deler sine tanker om den forestående åbning.
– Vores mål er at åbne dørene den 27. december, forudsat at alt forløber som planlagt. Indtil videre ser alt ud til at falde på plads, og det er netop den dato, vi arbejder hen imod, siger Danny Wøldike Nielsen.
Danny Wøldike Nielsen, reflekterer over beslutningen om at åbne møbelkædens nyeste butik i Fredericia. Han belyser deres strategiske valg og fremhæver kædens udvikling, især i Jylland, hvor deres forrige lancering i Aarhus har vist sig at være en succes.
– Valget af Fredericia som vores nye butiks beliggenhed var velovervejet. Vi har længe haft et øje på Trekantområdet og har aktivt søgt efter de rette lokaler. Selvom vi overvejede flere muligheder, herunder nær Jem & Fix, besluttede vi os for det nuværende lokale, som for nylig blev ledigt. Vi undersøger også potentiale i områder som Fyn og Aalborg. Som en mellemstor, dansk-ejet virksomhed, drevet af os to grundlæggere, træffer vi beslutninger med omhu. Vores første butik i Jylland, åbnet i Aarhus for tre år siden, blev meget positivt modtaget, hvilket giver os tillid til denne nye ekspansion, forklarer Danny Wøldike Nielsen.
Foto: PR
Direktøren giver et indblik i butikkens sortiment og forretningsstrategi. Med fokus på tilpasning og fleksibilitet, beskriver han, hvordan Sit’n Sleep skiller sig ud fra konkurrenterne, såsom Ilva, ved at tilbyde kunderne en mere personlig indkøbsoplevelse.
– Som et møbelhus tilbyder vi et bredt udvalg, der spænder fra sofaer til senge og spiseborde – næsten alt, hvad der behøves til hjemmet. En unik del af vores forretning er, at vi sælger mange tilpassede produkter. For eksempel tilbyder vi sofaer i et væld af forskellige stoffer og med forskellige ryglænsindstillinger. Det samme gælder vores senge, hvor vi tilpasser dem efter kundens behov og budget. Selvom vores prisniveau ligger på linje med Ilvas, bestræber vi os på at differentiere os ved at tilbyde større smidighed og unikke valg i vores sortiment, siger Danny Wøldike Nielsen.
Han uddyber butikkens produktstrategi og sortiment. Han fremhæver deres fleksibilitet i at tilbyde både standard- og tilpassede varer og taler om, hvordan partnerskabet med et kendt interiørbrand har tilført butikken en unik karakter.
– Vi har en bred vifte af produkter, herunder både lagervarer og standardprodukter, men vi skaber også tilpassede løsninger, som at ændre stoffet på en sofa efter kundens ønske. For et par år siden indgik vi en franchiseaftale med et kendt interiørbrand, hvilket har givet vores møbelhus en ekstra kant. Denne alliance gør det muligt for os at adskille os fra konkurrenterne ved at tilbyde mere unikke og skæve produkter, som appellerer til kunder, der søger noget anderledes,” siger Danny Wøldike Nielsen.
Danny Wøldike Nielsen, direktør for Sit’n Sleep, reflekterer over valget af butikkens beliggenhed på Vejlevej i Fredericia. Han understreger betydningen af placeringen, ikke kun i forhold til lokal trafik, men også med hensyn til at tiltrække kunder fra et bredere geografisk område, som det blev oplevet med butikken i Aarhus.
– Placeringen på Vejlevej er strategisk vigtig for os, da det er en primær indfaldsvej til byen. Det har stor betydning for os at være placeret i nærheden af andre forretninger, hvor der er konstant trafik både i hverdagene og i weekenderne. Desuden giver et større hus os den nødvendige plads, som ville være svær at finde i byens centrum, hvor parkeringsmulighederne også er begrænsede. Vores mål er at tiltrække kunder ikke kun fra Fredericia, men også fra Fyn og omkringliggende områder. Erfaringerne fra vores butik i Aarhus, hvor kunder rejste langt for at besøge os, understreger vigtigheden af at være lettilgængelig, især i forhold til motorvejsnettet. Vi mener, at vores nuværende placering er ideel til at dække et bredt opland, slutter Danny Wøldike Nielsen.
Mandag aften var der paneldebat om Forsvarsforliget på Fredericia Gymnasium. Fire paneldeltagere gav deres syn på, hvordan forliget skal udmøntes, og hvordan man kan forbedre det danske forsvar.
På Fredericia Gymnasium mandag aften fandt en paneldebat sted, centreret om det nye forsvarsforlig og dets indflydelse på Fredericia og Danmark som helhed. De tre Folketingsmedlemmer: Carsten Bach fra Liberal Alliance, Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti, samt folketingskandidat fra Socialdemokratiet, Andreas Dyhrberg Andreassen, stod på scenen. De blev styret af den erfarne journalist og chefredaktør, Peter Hagmund, som fungerede som moderator for aftenen.
Arrangementet, der var åbent og tilgængeligt for offentligheden, gav tilhørerne mulighed for at lytte flere af nøgleaktørerne i dansk forsvarspolitik. Debatdeltagerne gav deres syn på, hvordan Fredericia, med dens militære historie og Ryes Kassernes tilstedeværelse, bliver påvirket af landets forsvarspolitiske beslutninger. Med forskellige baggrunde og politiske ståsteder gav hver deltager sit perspektiv på de udfordringer og muligheder, som ligger i det nyligt vedtagne forsvarsforlig.
Inden debatten gik i gang bød arrangør Poul Rand velkommen, og derefter talte borgmester Steen Wrist om Forsvarets betydning for Fredericia, og efter ham fik Oberst Henrik Graven Nielsen ordet. Han fortalte om arbejdet i det daglige, og en række ønsker, som han gerne ser tages med i forliget.
På en aften fyldt med debat og meningsudveksling på Fredericia Gymnasium, indtog Peter Kofod, finansordfører for Dansk Folkeparti, scenen med personlige anekdoter og politiske betragtninger. Som en tidligere værnepligtig i Fredericia, bragte Kofod et unikt perspektiv til diskussionen om forsvarsforliget og dets betydning for lokalsamfundet.
– Da borgmesteren sagde i sin indledning, at Fredericia er en særlig garnisonsby, havde han ret. Jeg var selv værnepligtig her. Da jeg gik ud af døren for sidste gang, blev der sagt til mig: “Kofod, jeg håber ikke at se dig i uniform igen.” Men jeg ved, hvad det vil sige at cykle ud over Fælleden om natten. Det er sentimentalt at stå her og fylde rammen ud med politik. Jeg kan ikke se for mig, at eksisterende steder, hvor Forsvaret trækkes tilbage, skal vokse frem. Der kan komme nye engagementer. Vi står med et forlig, hvor der ikke skal tages noget væk; noget skal lægges oveni, sagde Peter Kofod.
Fra venstre: Rasmus Jarlov, Peter Kofod og Carsten Bach. Foto: AVISEN
Under aftenens debat på Fredericia Gymnasium gav Carsten Bach, Forsvarsordfører for Liberal Alliance, et indblik i sin baggrund og synspunkter på forsvarsforliget. Med erfaring fra reserven i flyvevåbnet og en dyb forståelse af forsvarsstrategier, belyste Bach vigtigheden af det aktuelle forlig i konteksten af Fredericia som en garnisonsby.
– Det afspejler, at vi er i en garnisonsby. Min egen værnepligt er som reserve ved flyvevåbnet. Dengang handlede det om russerne. Ifølge forliget er der 143 milliarder. Vi gjorde det også i 2018, men man mærkede det ikke. Vi startede i torsdags med et sættemøde med aftale 1, der skal være med til at sikre en stærkere tilknytning af personel til Forsvaret. Vi skal sikre, at soldater bliver længere tid i Forsvaret end i dag. Så det er højaktuelt, forklarede Carsten Bach.
Ved aftenens paneldebat på Fredericia Gymnasium delte Rasmus Jarlov (C), formand for Forsvarsudvalget, sine tanker om Fredericias unikke rolle og forsvarsforligets implikationer. Jarlovs fokus lå på byens historiske og kulturelle betydning, især i forhold til militæret, og hvordan dette påvirker lokale holdninger og forsvarspolitik.
– Fredericia er en speciel by på grund af voldanlægget, og man mærker begejstringen for historien og Forsvaret. Det er dejligt med et lokalsamfund, der bakker op om byens kaserne. Jeg tror, der vil komme flere aktiviteter hertil. Forliget handler ikke kun om arbejdspladser, men også om kampmandskab. Vi får for lidt for pengene. Vi bør kigge på Finland, som kan stille med otte brigader, mens det vil tage Danmark 15 år at lave én brigade. Vi skal derfor have kigget på prioriteringen. Vi bruger for få penge og får for lidt ud af dem, sagde Jarlov.
Under debatten fremhævede Andreas Dyhrberg Andreassen, Folketingskandidat for Socialdemokratiet, de dramatiske skift i forsvarspolitikken, som han har observeret gennem årene. Med et perspektiv, der strækker sig over to årtier, lagde han vægt på vigtigheden af at lære af historien og anerkendte samtidig den positive rolle, som Forsvaret spiller i Fredericia.
– Da jeg for 21 år siden sad her, diskuterede man sikkerhed, forsvar og verden på en anden måde end i dag. Med udgangspunkt i den amerikanske filosof og forsker, Francis Fukuyama talte man om en ny verdensorden, hvor fascismen og kommunismen var fortid. De liberale demokratier havde sejret. For fem år siden talte man også om at nedlægge værnepligten. Jeg ved, at vi skal lære af historien. Når jeg besøger kasernerne, ser jeg dedikeret personale. Vi i Fredericia er glade for det, Forsvaret skaber og giver til byen. Vi skal fastholde de dygtige mennesker i Forsvaret. Vi skal kunne noget andet. Vi skal ikke kun kigge på isenkram; vi skal se på, hvad vi kan gøre for personalet, og så skal vi starte et helt andet sted, når vi taler om Forsvaret. For os politikere må spørgsmålet være, hvad vil vi med Forsvaret, og spørge Forsvaret; hvordan. Jeg vil et fredsskabende forsvar og en verden i balance, sagde Dyhrberg Andreassen blandt andet.
Spørgelysten var stor fra salen. Foto: AVISEN
Da debatten bevægede sig mod spørgsmålet om, hvordan Forsvaret skal udvikles, gav Rasmus Jarlov, et detaljeret svar. Jarlov fokuserede på vigtigheden af ressourcer og ledelse inden for Forsvaret og delte personlige oplevelser for at illustrere sine pointer.
– Der er omkring 30 milliarder kroner alene til vedligeholdelse. Det er nødvendigt. Det er et fantastisk sjovt sted at være, og det er sjovt at være soldat. Men man synes, at rammerne er for fattige. Jeg husker også horrible ting. Vi skulle sige “bang” på grund af manglende ammunition, og vi brugte tasker fra 2. verdenskrig. Der er ting, man skal kigge på, og man skal gøre mere for rammerne, men ledelse er det vigtigste. Man kan redde meget med god ledelse. I toppen af Forsvaret har vi en udfordring med dette, sagde Jarlov.
Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør øge antallet af værnepligtige, blev rejst under debatten. Carsten Bach adresserede dette spørgsmål med en udforskning af Danmarks rolle i internationale konflikter og den strategiske anvendelse af værnepligtige.
– Vi skal finde ud af, hvor vi vil hen. Danmark er i krig mod styreformer og regimer ude i verden. Vil vi være som finnerne? Hvis vi skal have det, så skal vi tvinge de unge i lang tid. Det er ikke Liberal Alliances ambition. Vi skal have veluddannede soldater, som kan aflaste den faste struktur. Vi er ikke interesseret i at øge værnepligten. Vi skal have fokus på cyberværnepligt. Værnepligten er virkelig spild, og det kræver politiske beslutninger, sagde Carsten Bach.
Hvor mange værnepligtige skal Danmark have?
I forlængelse af diskussionen om værnepligtens rolle i Danmark, kom Peter Kofod med sit perspektiv under debatten på Fredericia Gymnasium. Kofod adresserede kompleksiteten i at sammenligne Danmark med Finland og diskuterede omfanget af værnepligt i den danske forsvarsstruktur.
– Vi skal have værnepligten som en del af vores forsvar, den skal være længere, og vi skal have flere værnepligtige. Vi bliver dog ikke som Finland. Det finske samfund har en anden historie, og den passer ikke 1:1 på Danmark. Ting vil blive bøvlede – bare tag den finske våbenlov, for eksempel. Det er en helt anden samfundsmodel. Jeg kan ikke sige, om vi skal have 5.000 eller 8.000 værnepligtige, sagde Kofod.
Henrik Dahl (tv) og Helena Artmann Andresen (tv) – begge medlem af Folketinget for LA var også til stede i salen. Henrik Dahl fik trænet publikums lattermuskler, da han forudså et forsvar med samme hastighed som PostNorden. Peter Hagmund gik rundt med mikrofonen. Foto: AVISEN
Som reaktion på diskussionen om værnepligtens omfang i Danmark, gav Andreas Dyhrberg Andreassen , sit synspunkt under debatten på Fredericia Gymnasium. Andreassen fokuserede på de praktiske aspekter af værnepligt, herunder arbejdsforhold og løn, og understregede vigtigheden af kommunikation og værdien af tjenesten i Forsvaret.
– Tallet for antal værnepligtige er irrelevant. Når jeg taler med folk, siger de, at arbejdsforholdene var for ringe, lønnen var for ringe. Det handler om kommunikation – hvad kan man, og hvad får man ud af det. Ingen har sagt, at det var dårligt at være i Forsvaret, sagde Andreassen.
Under debatten på Fredericia Gymnasium, stillede Susanne Eilersen fra salen et vigtigt spørgsmål: Kan politikerne love, at udviklingen af Forsvaret vil ske på eksisterende kaserner? Dette spørgsmål fremhæver bekymringer om fremtiden for lokale militære faciliteter og deres rolle i landsdækkende forsvarsstrategier.
– Jeg kan ikke love det, men jeg tror, det vil komme til at gå på den måde, forklarede Jarlov.
Susanne Eilersens spørgsmål fik også Carsten Bach til at markere.
– Det ville være mærkeligt at lukke kasernerne her. Der vil også ryge penge i ‘turbanen’ her, sade han.
Debatten på Fredericia Gymnasium afslørede en bred vifte af perspektiver og overvejelser omkring fremtiden for Danmarks forsvar og værnepligten, med udgangspunkt i Forsvarsforliget. Fra Rasmus Jarlovs praktiske tilgang og Carsten Bachs økonomiske betragtninger til Peter Kofods og Andreas Dyhrberg Andreassens overvejelser om værnepligtens rolle og betydning, var det tydeligt, at der er mange facetter at tage højde for i den fortsatte udvikling af det danske forsvar.
De kommende år omdannes de historiske rammer i Teglgårdsparken 17 i Middelfart til et museum for psykisk sygdom og mental trivsel. Det nye museum kommer til at hedde MIND.
MIND skal ligge i en patientbygning på det tidligere sindssygehospital i Middelfart. Stedet husede gennem mere end 100 år tusindvis af patienter. Med Danmarks største samling af psykiatrihistoriske genstande vækkes historien om psykiatrien i Danmark til live gennem udstillinger om skiftende sygdomsopfattelser og behandlingsformer med fokus på nutidig relevans og personlige fortællinger.
– Med det nye psykiatrimuseum, MIND, skaber vi et stærkere fokus på trivsel og mental sundhed. Samtidig får vi aktiveret den unikke ramme Teglgårdsparken er, og vi kan være med til at skabe en større forståelse for mennesker med psykisk sygdom. Kommunen får desuden en ny attraktion, som vil supplere vores to store fyrtårne Bridgewalking Lillebælt og CLAY Keramikmuseum rigtigt godt. Det vil gøre det endnu mere attraktivt at besøge Middelfart, siger borgmester, Johannes Lundsfryd.
På det ny museum er der stor glæde over den store opbakning til projektet, der har et budget på 32 mio. kr. Støtten kommer fra en række fonde, virksomheder, Region Syddanmark og Middelfart Kommune. Blandt andet støtter den A.P. Møllerske Støttefond det nye museum for at bidrage til at aftabuisere emnet sindslidelser gennem formidling af psykisk sygdom og behandlingsmetoder gennem tiderne.
– MIND er et godt eksempel på et mindre museum, der kvalificeret formidler dansk psykiatrihistorie. Forsorgshistorien er vigtig og fortjener opmærksomhed i historieformidlingen, som det nu sker i Middelfart. Museernes indsats med at forske i og formidle vores fælles kulturarv er essentiel og fortjener stor opbakning. Det bidrager til en øget forståelse af alle dele af vores samfund, siger Frank Rechendorff Møller, der er administrerende direktør i Augustinus Fonden.
– Det er glædeligt, at økonomien nu er på plads, så næste fase kan gå i gang. MIND er et spændende projekt, som sætter en ny standard for, hvad museumsrummet skal kunne, og hvem der skal bruge det. MIND viser, hvordan fremtidens museum kan være et aktivt mødested, hvor både brugere og foreninger tager aktiv del i kulturens fællesskaber, siger Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden.
Sindssygehospitalet i Middelfart åbnede i 1888. Bykortet fra 1887 giver et indtryk af sindssygehospitalets størrelse og den indflydelse institutionen fik på byen.
Lundbeckfonden støtter forskning i hjernen og dens sygdomme og er glade for at kunne støtte MIND med at udbrede viden om psykisk sygdom. Vi tror på, at viden og oplysning om forbedring af behandlinger er et vigtigt element i at afstigmatisere psykisk sygdom og dermed øge forståelsen for de mange mennesker, som lever med psykisk sygdom inde på livet, og hvordan de har været behandlet gennem tiderne, siger forskningsdirektør, Jan Egebjerg, fra Lundbeckfonden.
Museumsleder Maiken Rude Nørup glæder sig over opbakningen:
– Mental trivsel er et højaktuelt emne, og visionen er, at MIND bliver et nyt og inspirerende rum for viden og samtaler om psykisk sygdom og mental trivsel. Psykiatribrugere, pårørende, foreninger og psykiatrifaglige er med til at udvikle formidlingen, så fortidens og nutidens syn på psykisk sygdom kobles og sættes i perspektiv. Målet er at skabe en bedre forståelse for det at være psykisk syg, siger museumsleder, Maiken Rude Nørup, fra Middelfart Museum.
Etableringen af MIND vil nu blive sendt i udbud, og museet forventes åbnet i starten af 2026.
MIND er støttet økonomisk med 5 millioner kroner hver fra henholdsvis Augustinus Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Den filantropiske forening Realdania, Lokale og Anlægsfonden samt Middelfart Kommune. En række andre har også støttet projektet, herunder Lundbeckfonden, Ole Kirk´s Fond, cand.pharm. Povl M. Assens Fond og Region Syddanmark.
Fakta
MIND etableres i Teglgårdsparken 17, der var en del af kvindeafdelingen på det tidligere sindssygehospital i Middelfart (1888-1999). MIND bruger de historiske effekter til at sætte fokus på nutiden. Museet råder over Danmarks største psykiatrihistoriske samling fra de tidligere sindssygehospitaler i Region Syddanmark dvs. Augustenborg, Hviding og Middelfart. MIND har et budget på 32 mio. kr. Projektet er støttet af: Augustinus Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Den filantropiske forening Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Middelfart Kommune, Lundbeckfonden, Ole Kirk´s Fond, Cand.pharm. Povl M. Assens Fond, Region Syddanmark, LAG MANK, Statens Kunstfond, Middelfart Sparekasse og Middelfart Museumsforening. MIND kommer til at indeholde udstillinger, men også mødelokaler og foredragsrum, der kan bruges af foreninger, arrangører m.m., der har fokus på psykisk sygdom og/eller mental trivsel.