Fredericias butikker, cafeer og restauranter melder klar med godt humør og personlig betjening. 

Fredag d. 24. november er det igen tid til Black Friday. Fredericias butikker står klar fra kl. 10.00 – 22.00 til at skabe en uforglemmelig shopping oplevelse for alle lokale og besøgende. Dagen vil være fyldt med godt humør, høj service og fantastiske Black Friday tilbud.

At handle i Fredericia på Black Friday har flere fordele. For det første sparer du fragten ved at handle direkte fra byens butikker. Du kan nyde fordelene ved gratis parkering flere steder i byen. Du kan få din køb med hjem med det samme. Hvis det er julegaver, kan du få dine gaver pakket ind i butikken. Og hvis du fortryder dit køb, har du mulighed for nemt at bytte dine varer.

– Ved at støtte de lokale butikker i Fredericia styrker du ikke kun lokalsamfundet, men du får også muligheden for at opleve den unikke atmosfære, som kun de lokale butikker kan skabe, udtaler Mette Pyrdol Christensen Detail & Oplevelseskonsulent fra Fredericia Shopping.

Trænger dig og din familie til en velfortjent pause, står byens cafeer og restauranter står klar til at servicerer dig og din familie med en kop kaffe og/eller et lækkert måltid mad.

Som ekstra bonus vil Jazz banditterne sørge for at sprede musikalsk stemning i tidsrummet mellem kl. 16 og 20. Så udover at få fantastiske tilbud og personlig betjening kan du også nyde en dejlig musikalsk oplevelse rundt i de julebelyste gader. 

Ole Mortensen formand for Fredericia Shopping opfordrer til at støtte op omkring Black Friday i Fredericia og nyde godt af de lokale tilbud, personlige betjening og den gode stemning.

– Lad os sammen gøre dagen til en hyggelig begivenhed for hele byen, siger han.