4.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Slagtermester: »De slår erhvervslivet i stykker«

Af
Andreas Andreassen
-
0
Slagtermester: »De slår erhvervslivet i stykker«

BUSINESS. På Nørrebrogade i Fredericia ligger en butik, der har overlevet alt fra inflation og kriser til pandemi og stigende råvarepriser. Men nu føler slagtermester Frank Gregersen, at han står over for sin hårdeste modstander nogensinde – kommunens vejarbejder.

Han elsker Fredericia, som han kalder sin by med stort F. Han taler med den ro og myndighed, der kendetegner en håndværker, der har set det meste. Men i dag er stemmen træt.

»Jeg gider ikke mere. Jeg gider ikke engang tale om det. De har lavet asfalt og gravet i jorden flere år – on and off – og nu kan jeg simpelthen ikke se en ende på det. Det har stået på alt for længe. Vi kan ikke drive forretning under de her forhold,« siger han.

En bydel i undtagelsestilstand

Uden for slagterens forretning på Nørrebrogade er asfalten gravet op. Trafikken snor sig omkring maskiner, afspærringer og omkørsler. De mange måneder med afbrudte forbindelser har slidt på både erhvervslivet og tålmodigheden.

»Det er svært at få varer hjem. BC Catering, som leverer til mig, vil ofte ikke engang køre hertil. Jeg må selv hente mine varer ude ved Biltema, fordi de ikke kan komme frem. Og når jeg skal ud med varer – tapas, catering, hvad det nu er – så aner jeg ikke, hvordan jeg skal komme ud af byen. Jeg må ikke køre ud fra 6. Julivej, og holder jeg på hjørnet, risikerer jeg parkeringsbøder,« siger han og ryster på hovedet og fortæller, at senere i dag er p-vagterne nok klar med bødeblokken til beboere og folk i kvarteret, uden forståelse for det kaos, vejarbejdet skaber.

Frank Gregersen slår ud med armene. »Det her er ikke bare en forstyrrelse. Det er et erhvervsmæssigt mareridt. Kunderne giver op, inden de når frem. Kørelæreren kan ikke komme rundt med sin trailer. Vi er nogle, der gerne vil drive forretning her, men det bliver gjort umuligt.«

En by, der mister pusten

Slagteren har forståelse for, at der skal laves vejarbejde. Rør skal udskiftes, kloakker skal renoveres, og infrastrukturen skal vedligeholdes. Men for ham handler problemet ikke om, at arbejdet udføres – men om hvordan.

»Jeg har aldrig sagt, at man ikke skal renovere. Selvfølgelig skal man det. Men det handler om planlægningen. Hvorfor skal det altid gøres på en måde, der generer flest muligt? Hvorfor er der ingen, der spørger os, hvornår vi har mest travlt, så de måske kunne arbejde i den anden ende? Det føles, som om vi bare bliver chikaneret. Der er snart ikke nogen selvstændige tilbage på Nørrebrogade,« siger han stille.

Han peger ud ad vinduet. »Der var engang liv her. Nu er der kun afspærringer.«

Et erhverv der mister troen

For Frank Gregersen er det ikke længere et spørgsmål om frustration, men om resignation.

»Jeg har givet op. Jeg har kæmpet i årevis for at blive hørt. Men kommunen lytter ikke. De orienterer os bare – fortæller, at nu går de i gang igen. Vi får at vide, at de selvfølgelig vil gøre alt for ikke at genere os, men resultatet er det samme. Vi bliver sat tilbage hver gang,« siger han.

Han sukker. »Det værste er, at de tror, det går over. Men for mange af os gør det ikke. Vi mister omsætning, lærlinge, arbejdskraft. Kunderne finder andre steder at handle. Folk får nye vaner. Og når først de har vænnet sig til at handle et andet sted, kommer de ikke tilbage.«

Kaos og frygt for trafiksikkerheden

Det er ikke kun økonomien, der bekymrer ham. Han frygter også for trafiksikkerheden midt i de mange afspærringer og omkørsler, og man kan endda se, at mange afspærringer slet ikke fører til, at der laves noget gennem flere dage.

»Det er direkte kaos. Der er biler, der holder, hvor de ikke må, fordi de ikke kan komme andre steder. Folk forsøger at finde genveje. Det er uoverskueligt, og jeg frygter for de bløde trafikanter – børn, ældre, cyklister. Der er ingen klar retning. Det er som om, det hele bare bliver klasket sammen,« siger han.

Han fortæller, at selv hans kone, som han beskriver som »den mest lovlydige kvinde, jeg kender«, er begyndt at tage ulovlige smutveje for at kunne komme ud af byen. »Hun sagde til mig: Jeg gad ikke mere. Jeg kørte bare ud på Egeskovvej. Og det er jo farligt – det er der en grund til, man ikke må. Men folk mister tålmodigheden,« siger han.

Manglende koordinering og kommunikation

Ifølge Frank Gregersen er det ikke vejarbejdet i sig selv, der vælter læsset, men den manglende koordinering.

»Man laver arbejde i uge 41, springer uge 42 over og fortsætter igen i uge 43. Hvorfor? Fordi der er efterårsferie? Der er ingen logik. Der er ingen, der siger noget. Socialdemokraterne forsvarer det hele på Facebook, som om alt er perfekt. Men de burde komme herned og se virkeligheden,« siger han.

Han efterlyser noget så enkelt som dialog. »Hvis bare de ville komme forbi og spørge: Hvornår får du varer? Hvornår har du mest travlt? Hvordan kan vi gøre det lettere for dig? Men det sker aldrig. Vi bliver bare orienteret – ikke spurgt.«

»Andre byer kan finde ud af det«

Gregersen mener ikke, at problemet er nødvendigheden af arbejdet – men måden det udføres på.

»Jeg har set, hvordan man gør i andre byer – både herhjemme og i udlandet. Der kan man godt lave vejarbejde på en måde, hvor butikkerne stadig kan holde åbent, og hvor folk kan komme frem. Det koster måske lidt mere, fordi man planlægger bedre og arbejder hurtigere, men man regner til gengæld på hele samfundsøkonomien. Det gør man ikke her,« siger han.

Han mener, at Fredericia overser den menneskelige og økonomiske regning. »Andre steder tænker man på, at mennesker får nye vaner, hvis alt er lukket for længe. Her i byen glemmer man det. Forbrugerne finder andre veje, og så kommer de ikke tilbage. Det koster for os, der prøver at skabe noget lækkert og holde byen i live,« siger han.

En sommer spildt på stilstand

Han forstår heller ikke, hvorfor arbejdet ligger stille i perioder, hvor vejret er bedst.

»Jeg forstår det simpelthen ikke. Sommerferien – hvor der er tørt, lyst og masser af mulighed for at arbejde – den bliver ikke udnyttet. De kunne have gjort det færdigt der. Der er jo fint vejr til at lægge asfalt. I stedet holder de pause og begynder igen, når efteråret sætter ind. Det er dårlig planlægning,« siger han.

Slagtermesteren taler roligt, men ordene bærer vægten af mange års tålmodighed, der er slidt op.

»Det har stået på for længe. Jeg forstår ikke, hvordan man kan lade det køre sådan her. Det her er år to – og hvis man ser på alt det, de har lavet de sidste syv år i byen, så føles det som ét langt vejarbejde. Man slår erhvervslivet i stykker. Det holder ikke,« siger han.

Han kigger ud over gaden, hvor der er helt stille. »Jeg elsker Fredericia. Men hvis politikerne ikke snart vågner og ser, hvad vi skal drive forretning under, så er jeg ikke sikker på, at der er meget tilbage af det Fredericia, vi elsker,« siger Frank Gregersen.

Vanvidskørsel på motorvej endte i anholdelse i Taulov – og voldsepisode ved Monjasa Park

Af
Redaktionen
-
0
Vanvidskørsel på motorvej endte i anholdelse i Taulov – og voldsepisode ved Monjasa Park

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi måtte søndag aften rykke ud til to meget forskellige hændelser i Fredericia. Den ene endte med en anholdelse efter en dramatisk biljagt, mens den anden drejede sig om en voldsepisode i forbindelse med fodbold på Monjasa Park. Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Sagen om vanvidskørsel begyndte klokken 18.22 på Østjyske Motorvej, hvor en kvindelig bilist kontaktede politiet. Hun forklarede, at hun var blevet presset ud mod autoværnet af en personbil, der kørte i nordgående retning. Kort efter, klokken 18.35, fik en patrulje øje på bilen på motorvejen ved Taulov.

»Patruljen eftersatte bilen, som undervejs foretog flere farlige manøvrer. På Taulovmotorvejen, i østlig retning, lavede føreren et pludseligt vognbaneskift fra første til anden bane og pressede en anden bilist til en katastrofeopbremsning. Hvis bilisten ikke havde reageret, kunne det være gået rigtig galt,« siger Arno Rindal Petersen.

Politiet hører gerne fra føreren af den bil, der måtte bremse hårdt op, eller fra andre, der har observeret episoden omkring 18.35.

Biljagten fortsatte ind gennem Taulov, hvor politiet til sidst påkørte den eftersatte bil for at få den standset på Rytterskolevej. Det lykkedes, og føreren blev anholdt.

»Der var tale om en 49-årig mand fra Aabenraa. Han blev sigtet for en række forhold – blandt andet for at køre påvirket af både alkohol og hash, for at have kørt over for rødt lys på Skærbækvej, for at have krydset dobbelt optrukne striber på Adelvej og for at have kørt i den forkerte side af vejen. Han blev frihedsberøvet nogle timer og derefter løsladt,« fortæller vicepolitiinspektøren.

Manden kørte i en grå Opel Astra med tyske nummerplader.

Senere på aftenen, klokken 22.10, blev der desuden anmeldt en voldsepisode i forbindelse med fodbold på Monjasa Park i Fredericia.

»En 30-årig mand fra Kolding blev slået i hovedet med et knytnæveslag af en ukendt gerningsmand. Der er ikke umiddelbart tale om alvorlig personskade, og ellers var der god ro og orden på stedet,« siger Arno Rindal Petersen.

Cecilie Roed Schultz: Vedligeholdelsen af vejene har været stop and go

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Cecilie Roed Schultz: Vedligeholdelsen af vejene har været stop and go

POLITIK. Når debatten om kommunernes slidte veje og hullede cykelstier ruller, er det ofte tal og rapporter, der fylder. Men for Cecilie Roed Schultz, medlem af Fredericia Byråd, er det et spørgsmål om politiske valg, som borgerne mærker helt konkret i hverdagen.

Hun har i årevis været tæt på de budgetforhandlinger, hvor asfaltpuljer har stået over for socialområdet, og hvor prioriteringerne har haft konsekvenser. »Der har været nogle budgetforlig de sidste 12 år, hvor vi indimellem har prioriteret at flytte nogle penge fra asfaltvedligehold til velfærd. Og det er jo for at få pengene til at række, og der har været nogle velfærdsområder, vi har prioriteret højere. Det har jo haft betydning. Ikke så meget lige det første år eller andet år, men så er det, at det begynder at se træls ud, når man ikke har kunnet vedligeholde asfalt på samme niveau som tidligere,« siger hun.

Hendes vurdering er, at Fredericia gennem længere tid har haft en ujævn kurs. Nogle år har kommunen sat millioner af til store asfaltpuljer, mens andre år har været præget af stilstand. »Jeg tror, at min oplevelse er egentlig, at det har været enormt svingende. Altså så har der været nogle år, hvor der ikke er sket ret meget vedligehold, og så er der blevet sat rigtig meget ind, og der er nogle strækninger, der virkelig har fået en opgradering. Og så er der blevet lidt mere stille igen. Jeg tror, det har været sådan lidt stop and go, i stedet for måske en mere stabil drift og vedligehold af vores asfalt,« siger Cecilie Roed Schultz.

Undersøgelsen fra Asfaltindustrien viser, at 42 procent af borgerne oplever, at veje og cykelstier er blevet dårligere de seneste fem til ti år. Tallene vidner om en stigende utilfredshed, og spørgsmålet trænger sig på, om vejene i Fredericia reelt er blevet underprioriteret. Cecilie Roed Schultz afviser at kalde det et generelt svigt, men hun anerkender, at udviklingen har været ujævn. »Jeg har ikke sådan en oplevelse af, at vi generelt forringer vejnettet. Jeg synes bare, at det kommer lidt i klumper,« siger hun.

Hun peger samtidig på den politiske virkelighed, hvor asfalt må vige for andre velfærdsområder, når økonomien er stram. »Når vi har stået der og virkelig haft brug for pengene til noget andet, så har man selvfølgelig mere lyst til at lave nedskæringerne i asfaltarbejde. Jeg tror, der var engang en, som sagde, at spørgsmålet er, om vi skal lave huller i menneskers liv eller i asfalt,« siger hun og understreger, at prioriteringerne altid har en social dimension.

Men for borgerne handler det ikke om balanceark, men om tryghed. Netop det aspekt genkender Cecilie Roed Schultz. »Jeg synes da også, at nogle gange, så ser man, at der bliver prioriteret veje over cykelstier. Men det er jo en politisk beslutning. Det er jo et teknisk udvalg, der udmønter pengene. Så den konkrete prioritering, den foregår jo der,« siger hun.

Dermed peger hun på, at den oplevede tryghed på vejene ikke alene er et spørgsmål om asfalt og cykelstier, men om de prioriteringer, der sker bag lukkede døre, når budgetterne lægges. Og med en vælgerundersøgelse, der placerer veje og cykelstier på linje med ældrepleje og skoler, er det tydeligt, at asfaltens huller kan blive en af de politiske prøvesten frem mod kommunalvalget i november.

David Gulløv: Midtbyen kræver tilvænning og tæt dialog med erhvervslivet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
David Gulløv: Midtbyen kræver tilvænning og tæt dialog med erhvervslivet

POLITIK. Når fredericianere i stigende grad omtaler deres egen midtby som en labyrint, skyldes det både ensretninger, lukkede veje og parkeringspladser, der er flyttet eller forsvundet. For byrådsmedlem David Gulløv (S) er det en kritik, han godt forstår, men også en del af et større billede.

»Hver eneste gang, du laver om i nogle trafikforhold, så bliver der jo en tilvænningsperiode, hvor man skal finde ud af, hvad der sker. Der ligger jo en strategi og nogle tanker bag om at forsøge at gøre midtbyen – og generelt byen – til et område, hvor trafikken kan flyde. Det er bare ikke nødvendigvis nemt, når det handler om at ændre på vores vaner som bilister,« siger han.

Parkeringspladser og forskellige behov

Blandt de største kritikpunkter er bekymringen for, hvordan ældre, dårligt gående og handicappede borgere skal kunne komme til butikkerne, når parkeringspladser forsvinder. Men Gulløv ser ikke situationen så dramatisk.

»Jeg har ikke oplevet, at det ikke er til at få en p-plads i byen. Nu er jeg selvfølgelig ikke ældre selv, men generelt ser jeg, at der er pladser rundt omkring. Der er forskellige typer parkering, og det er vi opmærksomme på. Noget af kritikken kommer også fra beboere i midtbyen, som skal bruge pladser, fordi de bor der. Det er en anden situation end de handlende, der skal parkere kortvarigt. Vi skal finde løsninger, der fungerer for begge grupper,« forklarer han.

Han peger på, at der allerede er sket justeringer. Blandt andet med el-parkeringspladser ved Domus Axel, hvor der dog stadig kan holde almindelige biler. »Det er et skridt på vejen, og sådan må det være. Vi tager det et skridt ad gangen for at få mere flow i trafikken,« siger han.

Ensretninger og vaneændringer

For mange bilister føles det forvirrende, når veje pludselig er ensrettede. Gulløv erkender, at det kræver tilvænning.

»Jeg synes egentlig, det er fint, at man har lavet nogle ensretninger. Selvfølgelig er der udfordringer, for eksempel når man ikke kan køre langs Voldgade eller ud til Kongensgade. Folk skal vænne sig til nye ruter. Og ja, der er nogle, der kører mod ensretning, og det må vi få stoppet. Men det er en proces, hvor vanerne gradvist ændrer sig,« siger han.

Han ser udviklingen som en nødvendig del af byens forandring, men også som en øvelse i tålmodighed for både borgere og politikere.

Erhvervslivet som nøglespiller

Et tilbagevendende spørgsmål i debatten er, hvordan man sikrer, at detailhandlen ikke lider under de mange ændringer. Gulløv peger på dialogen med erhvervslivet som helt afgørende.

»Det gør vi ved at have dialog. Det vil også være min tilgang, at vi skal have en tæt dialog med butikkerne og med Fredericia Shopping. Vi skal tale om, hvordan vi kan få det her til at fungere i praksis. Og det er jo også noget af det, man har gjort med Sivegaden,« siger han.

Han understreger, at kommunen ikke kan udvikle midtbyen alene. De erhvervsdrivende er en central aktør, og deres erfaringer skal indgå i løsningerne.

En strategi i bevægelse

For David Gulløv er midtbystrategien ikke et statisk projekt, men et arbejde i bevægelse.

»Man kan ikke lave alt om på én gang. Vi må tage tingene skridt for skridt og justere undervejs. Hver gang vi ændrer noget, ser vi på, hvordan det virker, og så tager vi bestik af det. Det er sådan, vi får det til at hænge sammen,« siger han.

Han anerkender, at der er frustrationer, men peger samtidig på, at det er uundgåeligt, når en by ændrer på trafikmønstre og vaner.

En midtby i forandring

Gulløv ser ikke midtbyen som en uigennemskuelig labyrint, men som en bydel i forandring, hvor tilvænning og dialog er nøgleord.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi hele tiden har øje for, hvordan vi kan gøre det bedst muligt – både for beboere og handlende. Det er ikke nemt, men det er et fælles projekt. Jeg tror på, at vi med tid og med dialog kan få en midtby, der fungerer bedre for alle,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen: Vi skal have en klar retning for midtbyen – ikke paniktiltag

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Tommy Rachlitz Nielsen: Vi skal have en klar retning for midtbyen – ikke paniktiltag

POLITIK. At finde vej gennem Fredericia Midtby er ifølge mange borgere blevet til et mindre kaos. Ensretninger, vejarbejder og parkeringspladser, der forsvinder, har givet byen kælenavnet »Fredericias labyrint«. Men for Det Konservatives byrådsmedlem, Tommy Rachlitz Nielsen, er situationen mindre dramatisk, end kritikerne fremstiller den. Han afviser, at midtbyen er uigennemskuelig – men han efterlyser en samlet strategi i stedet for, hvad han betegner som enkeltstående og til tider forhastede tiltag.

»Jeg kan ikke helt genkende, at det skulle være en labyrint. Selvfølgelig er der nogle ensretninger, blandt andet Sivgaden, som blev åbnet som en forsøgsordning sidste år. Og ja, der er vejarbejder forskellige steder, men det er jo tvingende nødvendigt. Vi skal jo ned og have styr på kloakker og infrastruktur. Så ja, det giver lidt bøvl og nogle omkørsler, men det skal være skidt, før det bliver godt, er det ikke sådan, man siger?« spørger han retorisk.

Parkeringspladserne er afgørende

Mens han ikke deler billedet af midtbyen som en labyrint, er Tommy Rachlitz Nielsen til gengæld meget klar, når det kommer til parkeringspladserne.

»Jeg vil gerne have, at vi har parkeringspladser til alle – ikke kun bestemte grupper. Jeg bliver bekymret, hvis vi begynder at lave planer, hvor man ikke kan parkere i Købmagergade. Det er en vigtig handelsgade, og det kan skade forretningerne. Hvis folk ikke kan parkere i byen, så mister vi kunder til butikkerne og restauranterne, og det har vi simpelthen ikke råd til,« siger han.

Han understreger, at ethvert tab af parkeringspladser skal modsvares af nye muligheder. »Forsvinder der pladser, så skal de genskabes andre steder. Vi er nødt til at finde bynære løsninger, hvor kunderne stadig kan komme til,« siger han.

Købmagergade og cykelstierne

Planerne om at etablere to cykelstier i Købmagergade betyder, at samtlige parkeringspladser i gaden forsvinder. For Nielsen er det en beslutning, der kræver langt mere forarbejde.

»Der er lagt op til, at vi har et helt år til at kigge på, hvordan det bedst kan lade sig gøre. Og jeg mener helt klart, at hvis der forsvinder pladser i Købmagergade, så skal vi sørge for at skabe nye alternativer. Ellers risikerer vi at svække erhvervslivet i midtbyen, og det er jeg absolut imod,« siger han.

Millionerne og kritikken

At midtbystrategien møder kritik blandt borgerne, ser Nielsen som en naturlig del af politik.

»Jeg vil gerne pointere meget klart, at vi ikke har lavet ret meget i Fredericia, som ikke har mødt kritik. Det ville overraske mig mere, hvis der ikke var nogen, der sagde noget. Men derfor skal vi jo stadig sikre, at vi får mest muligt ud af de penge, vi bruger,« siger han.

Han anerkender, at midtbystrategien rummer gode elementer, men kritiserer måden, den er blevet rullet ud på.

For fodslæbende og for fragmenteret

Tommy Rachlitz Nielsen mener, at teknisk udvalg har været for langsomt til at få sat en samlet plan på plads.

»Midtbystrategien har været en langtrukken sag. Allerede i sidste byrådsperiode talte man om det her, og nu står vi stadig uden en færdig strategi. Jeg synes, det er vildt, at det skal tage så lang tid. Og så laver man i stedet en panikløsning som Sivgaden i Danmarksgade. Det er sådan set en god idé, men vi burde have haft en samleplan i stedet for at lave små enkelttiltag,« siger han.

Han efterlyser en tydeligere retning og en større politisk vilje til at tage de svære beslutninger.

»Vi har brug for en færdig plan, hvor vi ved, hvad vi vil med midtbyen. Og så skal vi have politikere, der tør tage ansvar, selvom det møder modstand. Vi kan ikke please alle, men vi skal turde trække en klar streg i sandet og sige, at det er den her vej, vi går,« siger han.

En samlet strategi – ikke enkelttiltag

For Nielsen handler midtbyens fremtid ikke om at afvise udvikling, men om at gøre det på en måde, der er gennemtænkt og sammenhængende.

»Der er mange gode ting i midtbystrategien, som vi kan bygge videre på. Men det nytter ikke noget, at vi halter efter og lader det hele trække ud. Vi har brug for en klar plan og en færdig strategi. Det er det, der kan give midtbyen den retning, den mangler lige nu,« siger han.

Ole Steen Hansen: Midtbyens fremtid afhænger af butikkernes kunder og børns sikkerhed

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Ole Steen Hansen: Midtbyens fremtid afhænger af butikkernes kunder og børns sikkerhed

POLITIK. Debatten om Fredericia Midtby har de seneste måneder fået luft under vingerne. Kritikere kalder byen en labyrint med ensretninger, fjernede parkeringspladser og midlertidige afspærringer, der skaber frustration. Men for Socialdemokratiets byrådsmedlem Ole Steen Hansen handler diskussionen om noget mere grundlæggende: at børn kan komme trygt i skole – og at butikkerne fortsat har kunder.

»Jeg har hørt en enkelt kalde midtbyen en labyrint, men jeg synes, man skal tage det med et gran salt. I bund og grund er det ikke mit område. Men jeg bor inden for voldene, arbejder inden for voldene og laver politik inden for voldene. For mig er der to ting, der betyder noget. Den ene er sikkerheden for skolebørn, og den anden er, at vi gør det nemt for butikkernes kunder at komme ind, så vi kan bevare en driftig butiksby,« siger han.

Trafikretning er ikke det centrale

For Ole Steen Hansen er det ikke afgørende, hvilken vej der ensrettes eller om en gade lukkes. Det overlader han til de fagfolk og politikere, der har specialiseret sig i det tekniske område.

»Om den ene vej skal være den ene eller den anden, det er ikke mit bord. For mig er det altafgørende, at folk kan komme ind og finde en parkeringsplads, så de kan handle. Det handler for nogle butikkers overlevelse, og for andre butikker kan det være forskellen på vækst og tilbagegang. Derfor er det for mig det vigtigste – ud over børnenes sikkerhed,« siger han.

Købmagergade og cykelstierne

Et konkret punkt i debatten har været Købmagergade, hvor parkeringspladserne fjernes for at skabe plads til cykelstier i begge retninger. For Ole Steen Hansen er spørgsmålet ikke, om det sker, men hvordan man finder løsninger.

»Købmagergade er jo ikke vores største indkøbsgade. Der ligger ikke mange butikker. Men det er et godt sted at parkere, og det skal vi selvfølgelig have med i overvejelserne. Når pladser forsvinder, må man finde dem et andet sted. For mig er det vigtigst, at kunderne kan komme ind til vores butikker. Mange kommer i bil, også selv om vi nu har gratis busser,« siger han.

Parkeringshuse og udskiftning

For at sikre kunderne adgang til butikkerne peger han på de parkeringshuse og betalingsordninger, Fredericia allerede råder over.

»Vi har jo de p-huse, vi har, og de pladser, vi har. Og så kan man altid diskutere, om det skal koste noget at parkere. Jeg ved ikke, hvad der er bedst. Men når det koster noget, er man sikker på, at der er en udskiftning, så der altid er en ledig plads. Og nu er den første time vist gratis, som jeg husker det. Det synes jeg egentlig fungerer meget godt,« siger han.

Han oplever ikke, at butikkerne har klaget massivt over parkeringsforholdene, men understreger, at det er et område, der skal følges tæt.

Involvering af erhvervslivet

For Ole Steen Hansen er det afgørende, at butikkerne og erhvervslivet inddrages i beslutningerne.

»Jeg tænker, at folk bliver inddraget. Og jeg ved, at butikkerne har lavet et midtbyudvalg. Dem skal vi selvfølgelig sørge for at inddrage i processen. De ved mere end nogen andre, hvordan det her virker i praksis. For mig er det altafgørende, at butikkerne har kunder, der kan komme ind og handle. Det er kernen i en levende midtby,« siger han.

Millionerne og kritikken

Spørgsmålet om de mange millioner, der bruges på midtbystrategien, møder kritik fra borgere, som oplever, at byen er blevet sværere at færdes i. Men Ole Steen Hansen afviser, at midtbyen er ved at køre af sporet.

»Jeg synes, vi skal glæde os over, at vi har en dejlig midtby med caféer og butikker. Den skal vi holde liv i. Og det kræver investeringer. Om man vil kalde det mange millioner, kan altid diskuteres. Men hvis pengene går til at gøre byen attraktiv og sikre, at kunderne kan komme frem, så er det godt givet ud,« siger han.

Han lægger vægt på, at kritikken ofte fylder mere end virkeligheden. »Jeg synes faktisk, det fungerer meget godt. Der er altid plads til forbedringer, men midtbyen er ikke så håbløs, som nogle gør den til,« siger han.

En by for både børn og butikker

For Ole Steen Hansen er midtbydebatten derfor ikke en kamp mellem bilister og cyklister, men et spørgsmål om at sikre byens livskraft.

»Det vigtigste er, at børnene kan komme trygt i skole, og at butikkerne har kunder. Resten må vi finde løsninger på undervejs. Og det kræver, at vi både har p-pladser, cykelstier og et velfungerende handelsliv. Det er det, der giver en by sjæl og fremtid,« siger han.

Fredericia Havn indvier ny containerterminal

Af
Janus Bang
-
0
Fredericia Havn indvier ny containerterminal

BUSINESS. Med borgere, erhvervsfolk og politikere samlet på havnen lørdag markerede ADP og Fredericia Shipping indvielsen af Fredericia Havns nye containerterminal. Det skete som en del af årets Åben Havn-arrangement, hvor flere hundrede gæster lagde vejen forbi havneområdet for at opleve Fredericias nye logistikknudepunkt på tæt hold.

Dagen bød på aktiviteter for både store og små. Børnene kunne grave i træpiller med små gravemaskiner, spise churros og franske hotdogs, mens de voksne nød kaffe og udsigten til havnens store containerskib, der lå klar ved kajen.

Siden sommeren 2023 har havnen gennemgået en markant forandring, og den nye containerterminal står som et symbol på ambitionen om at styrke havnens rolle i både regional og international sammenhæng.

Bestyrelsesformand i ADP, Christian Herskind, indledte den officielle indvielse med at fremhæve samarbejdet og visionerne bag projektet. »Når jeg står her og kigger ud over havnen, ser jeg ikke bare kraner og containere – jeg ser ambitioner og samarbejde. Den nye terminal er ikke blot en investering i kapacitet, men i fremtidens logistik og regional udvikling. Det markerer afslutningen på et omfattende anlægsarbejde og begyndelsen på en ny æra for containeraktiviteten i Fredericia,« sagde han.

ADP’s administrerende direktør, Rune D. Rasmussen, betonede betydningen af havnens vækst og de muligheder, der følger med. »Vi har med den nye containerterminal mere end fordoblet kapaciteten og skabt en terminal, der matcher moderne krav til effektivitet og bæredygtighed. Det er en strategisk styrkelse, der gør os klar til fremtidens behov og den kommende containervækst i Vestdanmark. I tæt samarbejde med Fredericia Shipping oplever vi allerede nu en acceleration i containeraktiviteten på Fredericia Havn, og alt tyder på, at den tendens fortsætter – og det har vi i sinde fortsat at investere i,« sagde han.

Hos Fredericia Shipping ser man udvidelsen som en klar fordel for kunderne. Administrerende direktør Klaus Andersen pegede på havnens stærke placering midt i Danmark. »Med udvidelsen af containerterminalen fastholder vi vores position som en af de mest attraktive containerhavne i Danmark og kan til fulde udnytte vores unikke placering midt i Danmark, hvor motorveje og jernbane mødes. Udover kapaciteten til at håndtere de stigende containermængder forventer vi også at kunne give rederierne, speditørerne og vognmændene en endnu bedre service i fremtiden – godt suppleret af vores containerterminal i Taulov,« sagde han.

Også fra politisk side blev projektet bakket op. Medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen (K), fremhævede betydningen af investeringer i infrastruktur og grøn omstilling. »Fredericia Havn er et forbillede på, hvordan lokal udvikling og europæisk støtte kan spille sammen og skabe reel værdi. Med midler fra EU’s infrastrukturpulje, CEF, har ADP formået at kombinere vækst med ansvarlighed. Den udvikling, vi ser her, styrker både den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og den regionale sammenhængskraft. Jeg har fulgt ADP’s rejse gennem mange år i dansk politik – og det glæder mig, at jeg nu kan støtte op om den fra europæisk side,« sagde han.

Fredericia Kommunes borgmester, Christian Bro, takkede borgerne for deres engagement og understregede havnens betydning for det lokale erhvervsliv. »Udvidelsen af containerterminalen har været et stort og ambitiøst projekt, som nu står færdigt til gavn for hele Fredericia. Den styrker vores erhvervsliv og skaber nye muligheder, hvor ADP, Fredericia Shipping og de øvrige havnevirksomheder kan udvikle aktiviteterne yderligere – også i en mere bæredygtig retning. Tak for en god, åben og ærlig proces til ADP, og tak til alle borgere for at have taget så godt imod den løbende forandring,« sagde han.

Den nye terminal har givet havnen 70.000 kvadratmeter nyt containerareal og en 485 meter lang kaj, der er klargjort til landstrøm i 2027 – to år før EU’s krav træder i kraft. Projektet har modtaget støtte på 6,7 millioner euro fra EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility.

Med den officielle indvielse er Fredericia Havn klar til at tage næste skridt som et af Danmarks vigtigste logistiske knudepunkter – og samtidig et eksempel på, hvordan vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Fra håb til hårdt slag: Fredericia knækkede i slutfasen mod Brøndby

Af
Andreas Andreassen
-
0
Fra håb til hårdt slag: Fredericia knækkede i slutfasen mod Brøndby

SPORT. Det begyndte som en aften, hvor man kunne mærke historien i luften. Monjasa Park var pakket, regnen silede, og vinden fik flagene til at stå vandret. Veteranflaget blev båret ind først, og derefter kom Fredericia KFUMs drenge ud hånd i hånd med spillerne. På banen stod Brøndby IF – en af Danmarks største klubber – klar til at møde en oprykker, der nægter at lade sig kue.

Indløbsmusikken drønede, og 2000 medrejsende fans fra Vestegnen fyldte aftenen med sang. Men det blev hurtigt tydeligt, at ikke alt sang smukt. For flere gange måtte kampen standses, da Brøndbys fans kastede genstande ind på banen. Ølkrus, papir og plastbægre fløj gennem regnen, mens vagterne kæmpede for at holde roen. Pinligt, og det må få konsekvenser, at de ikke kan opføre sig bedre.

Det var ellers en aften, hvor alt var sat op til fodboldfest. Men i stedet for at blive en fejring af Superliga i Fredericia, blev det i perioder en kamp mod vejret, mod støjen – og mod et Brøndby-hold, der viste sin klasse, især i kampens sidste tredjedel.

Brøndby tog kontrollen fra start. Fredericia blev presset langt tilbage, bolden var næsten konstant på hjemmeholdets banehalvdel, og flere gange måtte Mattias Lamhauge ud i feltet for at afvise. Fredericia virkede usikre i opspillet, afleveringerne blev for upræcise, og de røde måtte kæmpe for hver meter.

Men midt i alt det tunge tryk begyndte små glimt at vise sig. Svenn Crone tog initiativ i højresiden, og sammen med Oscar Buch fik han skabt det første egentlige Fredericia-angreb efter et kvarters spil. En hælaflevering, lidt for meget Barcelona-stil, men idéen var der. Bolden endte dog hos Patrick Pentz i Brøndby-målet.

Kampens største chance i første halvleg kom efter 21 minutter, da Sofus Johannesen fik serveret bolden midt i feltet af netop Buch. Hele stadion holdt vejret, men afslutningen røg højt over mål – måske helt mod Månen, som man sagde på pressepladserne. Det var en kæmpe mulighed, og det blev startskuddet på Fredericias bedste periode før pausen.

Men lidt efter fik Daniel Bisgaard Haarbo gult kort for en sen tackling på Benjamin Tahirović, og rytmen blev brudt. Kort derefter måtte Patrick Egelund humpende forlade banen efter en skade. Fredericia var reduceret til ti mand, indtil Eskild Dall kom ind mod sin tidligere klub Brøndby.

Resten af halvlegen blev en kamp mod elementerne. Regnen tog til, udstyret i presseboksen begyndte at få det hårdt, og udsynet mod det ene hjørne forsvandt bag folk med høretelefoner og et stort glasbur. Men man mærkede samtidig stoltheden – for bare det, at Brøndby stod på banen i Fredericia, var for mange en milepæl. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at ingen havde troet det muligt tilbage i 90’erne, hvor der ofte kun stod 500 mennesker på tribunen på Baldersvej.

Ved pausen stod der 0-0. Fredericia havde overlevet, men også vist, at de havde noget at byde ind med.

Efter pausen kom hjemmeholdet ud med mod. Lamhauge dirigerede bagfra, Michael Hansen var aktiv på linjen, og Fredericia trykkede på. Svenn Crone kom helt fri efter få minutter, men Patrick Pentz leverede en redning af høj klasse. FC Fredericia fortsatte dog presset, og Brøndby blev tvunget tilbage. Et øjeblik så det ud, som om det var oprykkerne, der havde teten, mens Brøndby kæmpede for at finde rytmen igen.

Der var energi, vilje og kampgejst – og så var der Muçolli. Agon Muçolli kom ind efter en time og satte straks sit aftryk. Han var blevet far for nylig, og den glæde kunne man næsten se i hans spil. En hurtig aflevering, en vending, og pludselig stod Jonatan Lindekilde fri i dybden. Han forsøgte at runde Pentz, men målmanden læste situationen og reddede. Det burde have været 1-0, og det vidste alle på stadion.

I stedet kom Brøndby. Det, der kendetegner et rutineret mandskab, er evnen til at slå til, når modstanderen er på vej frem. I det 81. minut modtog Noah Nartey bolden uden for feltet. Han tog et træk og hamrede til den. Bolden ramte stolpen og gik ind. Et drømmemål – og et stik i hjertet på et Fredericia-hold, der lige havde været så tæt på.

Brøndbys fans fik nyt liv, og Fredericia forsøgte at svare igen. Frederik Rieper headede bolden på tværs, og Muçolli stod klar, men sparkede over. Det blev symbolsk for aftenens kamp: viljen var der, men skarpheden manglede.

Kort efter, i det 92. minut, blev kampen afgjort. Nicolai Vallys trak til sig, lagde den til rette for Michael Gregoritsch, der iskoldt satte bolden ind til 2-0. Et klassisk Brøndby-mål, hvor erfaringen tog over, og hvor energien fra de unge fredericianere ikke var nok.

Til sidst var det ikke kun regnen, der silede ned – også folk. En sand folkeflugt fra Monjasa Park begyndte, mens dommerens fløjte nærmede sig. På tribunerne sad kun de mest trofaste tilbage, indhyllet i regnjakker, mens holdene spillede de sidste sekunder.

Da fløjten lød, stod det sort på hvidt: FC Fredericia – Brøndby IF 0-2.
En kamp, hvor hjemmeholdet leverede fight, men ikke mål.

Michael Hansen kunne dog tage noget positivt med. Holdet spiller sig stadig til chancer, og trods nederlaget viste de, at de kan matche Superligaens fjerdeplads i perioder. Det var blot effektiviteten, der manglede – og måske en smule held.

Med nederlaget står FC Fredericia på 11 point efter 11 kampe, stadig på tiendepladsen. Og ja, man kan i det mindste sige, at der stadig er én klub, det går værre for – for Vejle ligger sidst. Det tror jeg, at de fredericianske fans husker at smile lidt af.

Nu venter en landsholdspause, inden Superligaen vender tilbage. Den 20. oktober gælder det Sønderjyske for FC Fredericia, og den 26. oktober kommer FC Midtjylland til Monjasa Park. To kampe, hvor Fredericia igen skal bevise, at modet og troen er intakt – og hvor håbet om de næste point fortsat lever.

FC Fredericia – Brøndby IF 0-2 (0-0)
Mål: Noah Nartey (81.), Michael Gregoritsch (90+2.)
Tilskuertal: 5.589 på Monjasa Park

Thorsten Fries stopper i KIF Kolding efter sæsonen

Af
Redaktionen
-
0
Thorsten Fries stopper i KIF Kolding efter sæsonen

SPORT. Målmand Thorsten Fries har besluttet at udnytte en klausul i sin kontrakt, hvilket betyder, at han forlader KIF Kolding, når denne sæson er slut. Fries har indtil videre spillet syv kampe i 1. division og vil fortsat være en vigtig del af holdet resten af sæsonen.

Fries, der tidligere har været en central spiller i Fredericia HK, skiftede inden denne sæson til KIF Kolding, hvor han hurtigt har etableret sig som en erfaren og stabil sidste skanse.

Cheftræner Anders Eggert understreger, at klubben fortsat har store ambitioner for resten af sæsonen.

»Vi har fortsat en stærk målmand i Thorsten resten af sæsonen, og ambitionen er, at vi opretholder kvalitetsniveauet i denne og de kommende sæsoner. Det ændrer ikke på vores strategi eller vores mål – de er de samme som altid,« siger Eggert.

Thorsten Fries fortæller, at beslutningen om at skifte klub ikke har været let, men at muligheden for at vende tilbage til et sted, der betyder noget særligt for ham, har vejet tungt.

»Min tid i KIF Kolding stopper desværre efter denne sæson. Jeg har fået muligheden for at drage videre til en klub, som står mit hjerte meget nært. Efter samtale med trænere og ledelsen i Kolding har jeg mødt en imponerende forståelse for min situation, og for det er jeg utrolig taknemmelig. Jeg har haft – og forventer fortsat at få – en fantastisk tid i KIF, med dygtige trænere og et stærkt hold, hvor alle arbejder hårdt for fælles mål. Det er en fornøjelse at møde ind hver dag,« siger Fries.

Han understreger, at fokus nu er på at slutte af på bedst mulig vis.

»Jeg kommer til at give alt for at opnå målsætningen om oprykning i denne sæson,« siger han.

KIF Kolding ser frem til at fortsætte samarbejdet med Thorsten Fries resten af sæsonen og håber på en stærk afslutning, både for klubben og for målmanden, der i sin tid i klubben har sat sit præg med erfaring, ro og professionalisme.

Magien rammer Monjasa Park – Brøndby jagter point, Fredericia jagter drømmen

Af
Andreas Andreassen
-
0
Magien rammer Monjasa Park – Brøndby jagter point, Fredericia jagter drømmen

LIVESPORT. Regnen har lagt sig over Lillebælt, projektørerne står tændt, og græsset på Monjasa Park sitrer under støvletramp og forventninger. I aften mødes to verdener – traditionsklubben fra Vestegnen og oprykkerne fra Trekantområdet, der nægter at lade sig kalde små, når bolden ruller.

FC Fredericia står med en tro på egne evner, en tro født af hårdt arbejde, kollektivt hjerte og en by, der er begyndt at drømme højt igen. Overfor dem står Brøndby IF, en gulblå maskine med erfaring, ambition og et medfølgende udebaneafsnit, der allerede synger mod mørket.

Det bliver et opgør mellem ild og is. Mellom hunger og hierarki.

Et møde, hvor alt kan ske – og hvor en aften på Monjasa Park måske kan skrive et nyt kapitel i Fredericias Superliga-rejse.

👉 Følg kampen LIVE her på Fredericia AVISEN – minut for minut, med billeder, stemning og citater fra en af sæsonens mest elektriske aftener. Kampen præsenteres af GRØN EL-FORSYNING

1...146147148...1.791Side 147 af 1.791
Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

Julie Christine Skøtt Christensen - 0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
Låge 22: Imerco Middelfart: Jul for alle aldre

Låge 22: Imerco Middelfart: Jul for alle aldre

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

Første tilladelse til CO2-lager baner vej for ny klimateknologi

Første tilladelse til CO2-lager baner vej for ny klimateknologi

Psykiatriske patienter får samme trygge overgang efter udskrivelse

Psykiatriske patienter får samme trygge overgang efter udskrivelse

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER