Emnet har ikke er en facit liste, det er op til individet. Jeg starter med min ven Google i den tidlige tid af religionen og med lidt baggrund om mig selv.

Formålet er at udforske forholdet mellem musik og kirke ved at undersøge nogle af de spørgsmål, der har været relevante lige fra de tidlige dage af kristendommen og den tidlige kirkehistorie og frem til nutidens danske Folkekirke. Historien om kirken og dens musikalske udvikling har selvfølgelig mange flere aspekter end dem, jeg har haft mulighed for at se på her. Jeg håber dog, at det, jeg har præsenteret, ikke vil overskygge de øvrige vigtige aspekter af denne fascinerende historie.

Igen, der er ingen facit liste og individet udlægger det nok forskelligt.

Om mig: Jeg kommer sjældent i kirken om søndagen. Fik som helt ung i det indremissionske Vestjylland nok af at blive talt ned til og kunne absolut ikke se den næstekærlighed de om søndagen talte om, for til hverdag i folkeskolen sad næstekærligheden i deres højre hånd som de brugte flittigt imod mig og ligesindede i folkeskolen, hvor de var ”undervisere”.

Min fader var kun sømand og min moder kun hjemmegående, jeg repræsenterede sammen med de kommunale arbejdsmænds børn den lokale underklasse der var fri jagt på af missionen, vi var møgunger og de rene labaner, men hvad drev os til det?

Men det kristne budskab blev jeg dog bekendt med. Musikken kom i blodet med pop musikken. Lego klodser skabte interessen for byggeri. Hvilket bevirkede jeg efterfølgende i mange år med et arbejdsliv inden for byggeri i ind- og udland på større og mindre opgaver, altid fattede interesse for de lokale kirker og katedraler, Jeg besøgte og besøger dem forsat når muligt, taler med de lokale om deres kirker og tro, noget jeg forsat gør på alle ferieture i Danmark som i udlandet, har nok besøgt flere religiøse steder end de fleste.

Hvorfor: Jeg fik følgende spørgsmål fra en af Fredericias kirkes organister, har du tænkt over musikkens betydning for en kristen gudstjeneste i Danmark, tanken havde ikke strejfet mig. Efter flere måneder tænkepause tog Jeg emnet op, for spørgsmålet blev hængende i mit baghoved.

Hvordan: Det første spørgsmål er hvornår startede man ved gudstjenester / forkyndelser med at synge og spille? Google siger: ” Allerede ved nadverens indstiftelse berettes det, at “lovsangen blev sunget”; man træffer i de tidligste beretninger i evangelierne, Apostlenes Gerninger og de forskellige apostelbreve hyppig omtale af salmer og hymner, afsunget ved kristne sammenkomster”. Herefter spurgte jeg 2 lokal præster og en lokal organist og blev klædt bedre på.

Så blev Jeg nysgerrig: Historien om kirkemusik har langt flere aspekter end dem, jeg har haft mulighed for at udforske her, jeg har dog boret dybt. Spørgsmålet er, om emnet giver en meningsfuld indsigt for nogen? Giver det flere spørgsmål end svar. Som lykkelig amatør vover Jeg pelsen.

Jeg gravede dybt i den ny og gamle litteratur om den tidlige kristne kultur, hvilket rejste mange spørgsmål som, den måde, musik blev tænkt og anvendt på i denne tidlige periode? Og hvordan det førte til den nuværende lutherske gudstjeneste form i Danmark. Hvilken betydning har musikken i nutidens lutherske kirke? Musik fra kirkefædrene som Augustins (Augustins bekendelser) er det aktuelt for musikkens brug i dag? Hvad var Martin Luthers perspektiver på emnet? Har Thomas Laubs syn på musik og oprettelsen af Forum for Rytme i Kirken betydning i 2024? Mange spørgsmål med flere svar.

Min indgang til dette er: Folkekirken skaber kirkemusik, for at forstå den gensidige rolle, som musik og kirke spiller for hinanden i nutiden og datiden, kortsagt fra Brorson til Willy Egmose, der er musik til alle kirkelige handlinger.

For at forstå nutiden skal vi forstå fortiden, uden at leve i fortiden.

I den hellenistiske kulturkreds satte de “gamle” kulter i middelhavslandene og de “nye” orientalsk inspirerede mysteriereligioner med elementer af græsk musikfilosofi normen for kirkefædrenes formuleringer af deres musik syn. I middelhavslandenes offerkulter tillagdes musikken magiske kræfter. Gennem musikken var det muligt for menneskene at tryllebinde guddommen, så den bønhørte de ofrende med eller mod sin vilje.

Fra Platon kom den klingende musik og kunstudøvelse der sådan indtager en ydmyg plads i Platons (427-348/47 f.Kr.) erkendelsesteoretiske system. Efter Jerusalems tempels ødelæggelse i år 70 e.Kr. blev instrumentalmusikken totalt bandlyst fra jødisk gudsdyrkelse.

De første kristne var jøder og opfattede sig selv som sådanne. De så ikke kristendommen som et brud med jødedommen, men tværtimod som den sande forståelse af Guds pagt med sit udvalgte folk. Jesus repræsenterede for de kristne den nye pagt, og de kristne var det nye Israel, der videreførte værdigheden som det udvalgte folk. De kristne kom stadig i synagogerne, indtil forholdet til de ikke-kristne jøder blev for anspændt.

Synagogesangen og det jødiske syn på gudstjenestemusikken var altså kristendommens første musikalske ballast. I evangelierne kan der læses (bl.a. Mk. 14,26 og Mt. 26,30), at Jesus og disciplene sang “lovsangen” efter aftensmåltidet, som skik var ved det jødiske påskemåltid. “Lovsangen”, på hebraisk hallel, bestod af Sl. 113-118. Med de kristnes videreførelse af måltids fællesskabet som grundstammen i deres samvær og med den gradvise ritualisering af måltidet bragtes også hallel(uja)et ind i den kristne gudstjenestemusik.

I den nytestamentlige brevlitteratur er det flere steder øjensynligt, at brevskriveren citerer brudstykker af kristen poesi, der efter sin form og bekendelsesagtige indhold efter al sandsynlighed har været sunget i gudstjenesten, enten som hymne eller som liturgisk led.

Der findes enkelte steder i brevene, der taler direkte om musikken i de kristnes gudstjeneste, og hvoraf man kan udlede noget om dens karakter og om den plads i de kristnes gudsforhold, brevskriveren har tiltænkt den. Blandt disse steder er: Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. (Kolossenserbrevet 3,16)

Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, (Efeserbrevet 5,18-19).

I den græske grundtekst er der i begge citater en tættere årsags/tidsmæssig, grammatisk sammenknytning mellem åndens/Kristi tilstedeværelse og menighedens musikalske udtryk, end det umiddelbart kommer til udtryk i den danske oversættelse: Kristi ord/Ånden forårsager sangen. 

I Johannes´ Åbenbaring kap. 4-5 beskrives en himmelsk gudstjeneste. Nogle teologer mener at beskrivelsen bygger på den faktiske jordiske gudstjenestepraksis i seerens samtid og hjemegn, hvilket giver den særlig værdi for liturgisk forskning.

Kirkefædrene har eftertiden kaldt de mænd, der med deres teologiske tænkning og organisatoriske arbejde har formet grundlaget for kirken såvel i dens lære som i dens ydre opbygning. Deres virke kan afgrænses til perioden fra sidste halvdel af andet århundrede til begyndelsen af det femte århundrede.

Kirkefædrenes havde en positive definition af kirkemusikken og dens gudstjenestelige funktion. Kirkefædrene tog afstand fra den funktion, instrumentalmusikken havde i offerkulterne, som uforenelig med det kristne guds billede. En overvejende negativ holdning over for instrumentalmusikken både i og uden for gudstjenesten satte mange kirkefædre i et dilemma når talen var på Det gamle Testamentes og især Salmernes musikbeskrivelser, som inddrager musikinstrumenter i lovprisningen af Gud.

Kirkemusikkens funktion i oldkirken var “Una-voce” tanken i menighedssangen. Instrumentalmusikken var problematisk for de kristne, de ansås vokalmusikken generelt for at høre hjemme i kirken, selv om sang kunne være behæftet med mindelser om kultisk brug, med risiko for hedensk infiltration, enten ved selve melodien eller ved sproglige religiøse klichéer i teksten. Hvad sangen angik, var det vigtigt at lægge afstand til “de vantro”, men en afvisning af sang i gudstjenesten kom det sjældent til. Kirkesangen og dens “professionelle” deltagere – kor, kantorer, lektorer o.s.v. – varierede geografisk alt efter de stedlige traditioner og liturgier. Men alle steder var menighedens fællessang en væsentlig del af den oldkirkelige gudstjeneste, som kirkefædrene lagde stor vægt på af forskellige årsager.

En anden årsag til kirkesangens, såvel menighedssangens som korsangens yndest hos kirkefædrene var musikkens evne til at få forkyndelsen til at “glide ned” hos tilhørerne ud fra betragtningen, harmoniens sødme blandes med guddommelige sandhed, mens vi nyder glæden ved at høre musikken, ubevidst optager det gavnlige i de ord, der synges. Hvad en klog læge ville gøre når han giver den syge en bitter medicin, smører han medicin bægeret med honning.

Det radikale og grænsesprængende syn på musikken i liturgien afsvækkes i den vestlige kirkes historie, mens den østlige kirke fører det videre i sin liturgiske tradition, herhjemme dukker det senere op hos Grundtvig.

Hos Luther er den direkte og samtidige forbindelse mellem den himmelske og jordiske liturgi revet over. Dog kommer den himmelske liturgi til at repræsentere det eskatologiske håb.

Martin Luther (1483 – 1546) revurderede den katolske gudstjeneste, som havde udviklet sig gennem middelalderen med sit fokus på messeofferet. Dette betød dog ikke, at han forkastede gudstjenestemusikken, men snarere ændrede sin opfattelse af dens rolle. Luther understregede musikkens betydning som en integreret del af gudstjenesten. Musik tjente to vigtige formål i Luthers syn.

Musik som et middel til forkyndelse:

I forhold til forkyndelsen tilskrev Luther musikken en dobbeltfunktion. For det første skulle den fungere som “ordets klædedragt,” altså den ydre form, der fangede menneskers opmærksomhed og gjorde dem modtagelige over for forkyndelsen. Dette var i tråd med tidlig kristen tankegang. Luther mente, at musikkens skønhed og fornøjelse også bidrog positivt til kirkens forkyndelse. Han mente, at mennesker, især de unge, havde brug for og ret til at nyde musik. Hvis musikken, der ledsagede kirkens budskab, kunne nydes, ville fristelsen til at falde for “kiødelige sange” være mindre (Luther, fra fortalen til “Geystliche gesangk Buchlein”, 1524).

Musikkens rolle som et udtryk for menigheden er faktisk en anden facet af dens funktion i forhold til forkyndelsen. Det handler grundlæggende om at formidle glæde. Musik, der formidler glæde i forkyndelsen, tjener også som et middel for menigheden til at udtrykke den glæde, de føler ved at omfavne evangeliet. Dette er grunden til, at salmesangen, hvor menigheden synger sammen, bliver en hjørnesten i den lutherske gudstjeneste. Selvom menighedssang på modersmålet også blev praktiseret i visse områder og ved specielle lejligheder i den katolske kirke, var det ikke en uundværlig del af liturgien. Det blev mere set som en sporadisk imødekommelse af menighedens ønske om aktiv deltagelse i gudstjenesten.

For Luther var det imidlertid først og fremmest en nødvendighed og en selvfølgelighed i gudstjenesten, at liturgien rummede menighedens glædesudtryk.

Vejen til den nuværende gudstjeneste går over gamle danske salmedigtere som: Hans Adolph Brorson.

N. F. S. Grundtvig, B. S. Ingemann,Thomas Kingo. Mf.

I Den Danske Salmebog fra 1953 var der kun en begrænset mængde salmer fra det 20. århundrede, men denne mangel er blevet udbedret i den nye udgave. Blandt de nyskabende salmedigtere i den nye salmebog finder vi navne som Ole Sarvig, Jørgen Gustava Brandt, Lars Busk Sørensen og Johannes Møllehave.

Skabelsen af denne salmebog krævede ni års ihærdigt arbejde fra salmebogskommissionen. Det var en tid, hvor det var usikkert, om projektet ville blive til noget, da kirkeminister Tove Fergo (V) på sin tiltrædelsesdag i 2001 antydede, at den måske ikke skulle autoriseres. Dette udløste stor debat og kritik af ministeren, men salmebogen blev autoriseret. Den nyeste udgave af salmebogen er fra 2002 og indeholder 791 salmer. Fire berømte salmedigtere har skrevet de fleste af salmerne i salmebogen: Kingo fra 1600-tallet, Brorson fra 1700-tallet og Grundtvig og Ingemann fra 1800-tallet.

Den Danske salmebog består af 791 salmer. Salmebogen indeholder foruden salmerne, Folkekirkens ritualbog, alterbog, en bønnebog og uddrag af Luthers lille Katekismus. Salmer findes også i Højskolesangbogens 19. udgave (2020) og i Efterskolesangbogen.

Gudstjenesten anno 2024: Præsterne skriver deres prædiken, finder tilhørende salmer. Organisten sammensætter ud over salmemusikken, de øvrige musikstykker, tilpasser med evt. kor og andre musiker på dagen.

At musikken i en kristen gudstjeneste i den danske folkekirke har en betydelig rolle er uomtvistelig. Den kan have både positive og negative indvirkninger på forkyndelsen, hvis tingene ikke er en helhed. 

Musikken tjener flere formål i gudstjenesten. Den kan være med til at indlede gudstjenesten, ledsage liturgien, understøtte bibelteksterne, og give menigheden mulighed for at udtrykke deres tro og følelser gennem sang. Salmer og hymner er en integreret del af den danske gudstjeneste, og de vælges ofte for at reflektere dagens tema eller bibeltekst. 

Musikken kan være med til at skabe en stemning, understrege budskabet i prædikenen, og hjælpe menigheden med at forbinde sig til Gud og hinanden, ud fra følgende punkter.  

1. Forstærker budskabet: Musik kan understrege og forstærke budskabet i prædikenen. 
2. Skaber fællesskab: Fællessang kan skabe en følelse af enhed i menigheden.
3. Udtryk for følelser: Musik giver mulighed for at udtrykke følelser, som kan være svære at sætte ord på.
4. Meditativ effekt: Musik kan hjælpe menigheden med at meditere og reflektere over budskabet.
5. Historisk forankring: Traditionelle salmer forbinder nutiden med kirkens historie.
6. Variation: Musik tilføjer variation til gudstjenesten og kan bryde monotonien.
7. Hjælper med hukommelsen: Musik kan gøre det lettere at huske bestemte bibelvers eller budskaber.
8. Styrker liturgien: Musik kan understøtte og forstærke liturgiens forskellige dele.
9. Skaber stemning: Musik kan skabe en bestemt atmosfære, f.eks. glæde, eftertænksomhed eller sorg.
10. Tilgængelighed: Musik kan gøre budskabet mere tilgængeligt for dem, der måske har svært ved at forstå prædikenen. 
11. Kunstnerisk udtryk: Musik tilføjer et kunstnerisk element til gudstjenesten.
12. Forbinder generationer: Både nye og gamle salmer kan bygge bro mellem generationer.
13. Stimulerer sanserne: Ud over hørelsen kan musik også stimulere følelsen og følelserne.
14. Understøtter bibeltekster: Musik kan hjælpe med at forklare og uddybe dagens bibeltekster.
15. Fremmer deltagelse: Musik kan opfordre menigheden til aktivt at deltage i gudstjenesten.
16. Trøst: Musik kan bringe trøst i svære tider.
17. Fejring: Musik kan bruges til at fejre glædelige begivenheder eller helligdage.
18. Undervisning: Gennem musik kan menigheden lære om bibelske begivenheder eller teologiske koncepter.
19. Inklusion: Musik kan inkludere dem, der måske føler sig udenfor eller marginaliseret.
20. Forbindelse til Gud: Musik kan hjælpe menigheden med at føle en dybere forbindelse til Gud.

Musik er en kilde til inspiration der skabe et åndeligt frirum for kirkegængerne. Støtte til meditation og refleksion. Tilbyder en måde at udtrykke tro på. Den er en form for tilbedelse i sig selv. Den styrke bønnernes kraft. Musik kan gøre et budskab mere kraftfuldt og mindeværdigt og styrke sammenholdet i menigheden. Musik giver tid til refleksion efter prædikenen. 

Ingen roser uden torne, jeg ser også følgende ulemper hvis der ikke er sammenhæng. 

1. Musikkens kvalitet kan variere og påvirke gudstjenestens oplevelse. 
2. For meget fokus på musikken kan overskygge forkyndelsen. 
3. Musikvalget kan potentielt udelukke visse aldersgrupper eller kulturelle grupper. 
4. Musikkens støjniveau kan være forstyrrende. 
5. Risiko for at musikken bliver for underholdende og mister sit åndelige fokus. 
6. Konflikter om musikstilen kan opstå i menigheden. 
7. Nogle kirkegængere kan føle sig ekskluderet, hvis de ikke kan synge eller forstå musikken. 
8. Musik kan tage for meget tid i gudstjenesten. 
9. Musikerne kan have tekniske problemer, der forstyrrer. 
10. Musikkens budskab kan misforstås eller misfortolkes. 
11. En overdreven brug af musik kan dræne energi og opmærksomhed fra præsten. 
12. Musikalsk præstation kan overskygge åndeligt indhold. 
13. Musik kan blive for rutinepræget og miste sin dybde. 
14. En konstant musikalsk baggrund kan være distraherende. 
15. Risiko for at bruge musikken som et middel til at manipulere følelser. 
16. Nogle kirkegængere kan have personlige musikpræferencer, der ikke opfyldes. 
17. Musik kan potentielt føre til splittelse, hvis der er uenighed om valget. 
18. Nogle kan føle sig tvunget til at deltage i musikdelen, selvom det ikke er deres styrke. 
19. Risiko for at bruge musik som en erstatning for åndeligt engagement. 
20. Musikkens kraft kan misbruges, hvis den ikke anvendes med respekt for formålet. 

Vi har alle vores tro, opfattelse af ritualer og musiksmag. Derfor vil det der føles rigtig for nogen være minde godt for andre.

Jeg siger tak til de kirkelige kræfter der har hjulpet mig med inspiration til denne artikel. Den blev længere en forventet. Men emnet er stort.

Konklusionen er:

• Til forkyndelse i den lutherske danske folkekirke, hører musik.
• Forkyndelsen og musikken har en ligeværdig rolle.
• I Fredericia har vi både dygtige og begavede præster og organister, der forstår sammenspillet.

Jeg har for at forstå dette komplicerede emne rådført mig med præsterne Anna Sofie Orheim, Asbjørn Munk Hylgaard og organist Tobias Dahl. Hvilket gjorde mig bekendt med en prædikes opbygning valg af salmer til samme og hvordan organisten opbygge sit spil til den stemning og det emner der den pågældende dag.

Jeg har yderlig besøgt et par kirker ”undercover” for at se hvordan ”andre” griber sagerne an.