Hos den lille guldsmed, Me Mori, på Gothersgade, hvirvler en duft af varmt metal og kreativ energi op i luften, når man træder ind af døren. Det er her Pernille Buhl Jakobsen, butikkens nyeste lærling, har begyndt sin rejse ind i et fag fyldt med detaljer, præcision og skaberkraft.
Nyligt indtrådt finder hun sig allerede i en verden, hvor håndværk møder hjerte, og hænderne skaber små kunstværker, der kan bære dybe betydninger for deres ejere.
– Jeg har altid været kreativ og haft en interesse for at skabe noget med mine hænder. Som guldsmed bygger du virkelig noget op, du skaber noget, der til en start bare er en klump. Tanken om at skabe noget, som kan have så stor en betydning for mennesker som et smykke kan, er enestående og i særdeleshed en drøm, indrømmer Pernille.
Det er ikke kun en passion for det kreative, der driver hende, men også det miljø, der omgiver hende. Guldsmedien Me Mori, ledet af den erfarne Therese Krogh Andresen, er et sted, der oser af fælles indsats og samarbejde.
– Alle hernede er pisse dygtige. Jeg kan slet ikke se, hvordan det her ikke ender med at blive godt. Tidligere har jeg, takket være kommunen, været i praktik hernede. Det er et lille og rart sted at være, og man føler sig bare hjemme, siger Pernille med et smil.
Godt for alle
Også den tidligere lærling, Nynne Nova Boytler Kidmose, hylder det sted, hvor hun i en rum tid også har været del af det kreative fællesskab.
– Det er et fag, hvor man lærer noget nyt hver eneste dag. Det gør Therese helt sikkert også. Man kan aldrig lære det hele i dette fag, men vi kan rykke grænser for, hvad vi troede muligt. Vi laver hovedsageligt smykker, men det er ikke lang tid siden, jeg også sad og syede noget for en kunde, siger hun med et grin.
For Pernille er det en spændende start på et nyt kapitel i sit liv.
– Nu er vi startet, og det er en stejl læringskurve. Det er hårdt, og jeg er træt, når jeg kommer hjem. Det er spændende, og vi skal lige finde hinanden, men det går bare rigtig godt, og jeg er så glad for det, uddyber hun.
Mesterlærertiden er en sjov størrelse. Man bruger noget tid hos sin mester og er så tilbage på skolen, for igen at komme retur til mester. Sådan går det frem og tilbage, inden man når tiden er inde, skal til svendeprøve.
– Jeg sidder ikke en hel dag bare og laver det samme. Her er mange forskellige opgaver, og værktøjerne er ret enestående. Blandt andet bruger vi en ret speciel loddepistol her, den er af den gamle slags, hvor man ‘puster’ flammen større. Det giver en helt vanvittig kontrol og er ikke noget, jeg har brugt før, forklarer Pernille og fortsætter:
– Nynne havde den faktisk med på skolen, og jeg tænker at gøre det samme. Den giver mere kontrol, og jeg er på få dage blevet lige så god med den, som jeg er med den mere moderne model, de bruger på skolen.
Givende at få en ny på holdet
At få en ny lærling er en win-win for alle i Me Mori. Nynne, som efterhånden er færdiguddannet, drager nytte af at kunne lære fra sig.
– Det giver også mig noget, og det lærer mig også rigtig meget at skulle give noget videre, siger Nynne.
Pernille skal på skole igen engang først i 2024 og ser frem til mange af de sjove opgaver, der engang i mellem kommer ind ad døren hos Me Mori, om det er borgmesterkæder eller skærme, der bruges til udsugning.
Fælleskabet er vigtigt
Musik er en anden ting, der binder Me Mori’s team sammen.
– Nynne og Pernille var på Copenhell sammen. Jeg modtog video her i butikken fra alle vinkler, da mit yndlingsband spillede. Så musikken i butikken passer også til os alle. Man skal være lidt en Copenhellpige for at arbejde her, siger Therese med et glimt i øjet.
Man får et indtryk af, at Me Mori er en kreativ smeltedigel, hvor fælles interesser, stærke venskaber og en passion for guldsmedehåndværket får lov at vokse.
