Mellem fredag klokken 14.00 og mandag klokken 13.25 er der sket et indbrud i en villa på Sandbjergvej i Seest, Kolding.

Under indbruddet blev en rude i en terrassedør knust, hvilket har givet gerningspersonen adgang til boligen.

Indbrudstyven har gennemrodet både soveværelse og badeværelse. Der er meldt om stjålne smykker fra et smykkeskrin, og dele af indholdet blev fundet spredt ud over gulvet.