Vedrørende branden på Christian 10 Vej i Kolding, havde vicepolitiinspektør Mikkel Ross ingen yderligere informationer på nuværende tidspunkt.
Det var først muligt for Sydøstjyllands Politi at påbegynde den indledende brandtekniske undersøgelse i dag, tirsdag. Tidligere har stedet været for varmt til at tillade denne type undersøgelse.
– Vi arbejder på sagen og vil give opdateringer, så snart vi har ny information, sagde vicepolitiinspektøren tirsdag morgen.
I Kongensgade i Fredericia skete der mandag et færdselsuheld. En 42-årig mand, der var påvirket af alkohol, kørte i sin personbil ind i to andre parkeret biler.
Manden var på vej i nordlig retning af Kongens Gade, da uheldet skete. Politiet blev tilkaldt til stedet, hvor de hurtigt kunne konstatere, at manden havde drukket.
Manden blev herefter anholdt og bragt til politistationen for at få taget en blodprøve. Efter blodprøven blev manden afhørt af politiet, hvorefter han blev løsladt.
Fra den 2. august 2023 vil flere anlæg i Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia midlertidigt blive lukket som led i et planlagt rense- og vedligeholdelsesarbejde. Det vil resultere i en reduceret driftskapacitet og forhøjet flamme- og røgudslip fra flammetårnet og skorstene. Samtidig skriver virksomheden i en pressemeddelelse, at Dronning Margrethe besøger brintfabrikken i området den 1. september.
Dette vedligeholdelsesarbejde vil medføre en øget tilstedeværelse af eksterne leverandører på raffinaderiet. Forventeligt vil mere end 100 håndværkere og specialister dagligt være involveret i de diverse arbejdsopgaver.
Det første trin i vedligeholdelses- og renseprocessen er at køle anlæggene ned, tømme dem for produkter, og klargøre dem til vedligeholdelsesarbejde. Arbejdet vil fortsætte uafbrudt i døgndrift.
Under disse forhold kan der muligvis opstå lugtgener, men raffinaderiet vil forsøge at afbøde dette ved at justere produktionsprocedurerne under vedligeholdelsesarbejdet.
Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia har omkring 270 faste medarbejdere og står for produktionen af cirka 35 procent af Danmarks forbrug af flydende brændstoffer. Raffinaderiet har sat sig for målet om at opnå klimaneutralitet i 2035, og har allerede iværksat en række initiativer og projekter for at reducere sit fossile fodspor, herunder et samarbejde med brintfabrikken HySynergy. Den 1. september vil Dronning Margrethe officielt besøge dette projekt under sit besøg i Fredericia.
Det skal bemærkes, at Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia er det tredje mest energieffektive raffinaderi i verden og det mest energieffektive i Europa. Raffinaderiet er desuden Danmarks største leverandør af overskudsvarme til fjernvarme, svarende til mere end 23.000 almindelige husstandes årlige fjernvarmeforbrug.
Der er indgået aftale med traditionsrige Hansens Is om en forpagtningsaftale på Havnegrillen. Her har folkene bag Urbania Street Food takket ja til samarbejdet og vil dermed stå for hele driften af stedet.
Det er ikke mange måneder siden, at pølsemand Tommy Jensen gav nøglerne til den populære havnegrill videre til Hansen Is. Hansen Is skulle efter planen være åbnet frem mod sommeren 2023. Men planerne har været lagt på is. Nu er der dog fundet en løsning, der gør, at besøgenge kan nyde en is igen.
Der vil blive påbegyndt en større renovation af det indvendige af bygningen med det samme. Derudover vil blandt andet terrasse og udeområdet også få sig en stor overhaling. Her vil der blive lagt fokus på flere siddepladser og at skabe endnu mere hygge. Imens den større renoveringsproces er i gang, vil der blive opsat en midlertidig isbod.
Når ishuset er klar til fuld åbning, kan gæster i Kanalbyen se frem til iskolde fadøl, rosé, lemonade, skøn kaffe.
Derudover vil du også stadig kunne få de velkendte bubble waffles, samt softice og Hansens ispinde. Hele ishuset vil komme til at bære tydeligt præg af det stærke samarbejde mellem den 101 år gamle familiedrevet virksomhed, Hansens Is, og de lokalkendte ejere af Urbania Street Food, hvor stærke traditioner og brand kobles sammen med stort kendskab til byens borgere og fælles vision om en attraktiv kanalby.
– Vi har fundet den helt rigtige samarbejdspartner til at skabe liv og gode is oplevelser på havnen. Vi ser virkelig frem til åbne op for gæster i midten af august, udtaler Anders Eibye Hansen fra Hansens Is.
– Vi glæder os meget til at komme i gang, vi har en stor kærlighed og tro på Fredericia og især området i Gothersgade Syd og Kanalbyen finder vi meget attraktivt og superspændende, Brian Løkkegaard, medejer af Urbania Street Food.
Sune Jakobsen arbejder til dagligt i organisationen Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel i Middelfart Kommune. Ham og hans kollegaer står ansigt til ansigt med (social)psykiatriens udfordringer hver eneste dag.
Organisationen rummer to botilbud samt et rusmiddelcenter. I den del af organisationen, hvor Sune er ansat, er borgerne visiteret efter §§ 107 og 108 i serviceloven, hvilket betyder, at de har midlertidige eller længerevarende ophold. Det er mennesker diagnosticeret med en dobbeltdiagnose. Med en dobbeltdiagnose menes der både en svær psykisk lidelse og et aktivt stof- eller alkoholmisbrug.
Jakobsen arbejder i den hårde ende af socialpsykiatrien, hvor der er langt mellem de store sejre, og hvor nederlagene kan være hjerteskærende. Han arbejder med mennesker, som samfundet på mange måder har opgivet.
– De mennesker, der er hos os, er mennesker, som samfundet mere eller mindre har opgivet. Det er mennesker, der har brug for massiv støtte i dagligdagen. Hos os får de tag over hovedet, omsorg og støtte til de udfordringer, som følger i kølvandet på en dobbeltdiagnose og lav kognitiv forståelse. Det er mennesker med emotionelt ustabile personlighedsstrukturer, hvilket stiller krav til ens faglighed, og hvor både indad- og udadreagerende adfærd er en del af hverdagen. Det betyder dog ikke, at vi bliver truet eller slået hver dag, forklarer Sune.
Flere af beboerne er dømt for personfarlig kriminalitet og har retspsykiatriske domme. Denne realitet gør risikovurdering til et vigtigt værktøj i det daglige arbejde.
– Vi risikovurderer minimum tre gange i døgnet og ligeledes, når behovet opstår. Vi arbejder ud fra risikoprofiler, og vi laver en risikovurdering efter trafiklysmetoden. Som arbejdsmiljørepræsentant er min vigtigste arbejdsopgave sikkerhed, både for at sikre mig selv og mine kollegaer, men også for at passe på vores borgere, Som arbejdsmiljørepræsentant arbejder jeg ihærdigt for at sikre, at alle ansatte har en fælles forståelse og tilgang til risikovurdering og interaktion med beboerne. Han betoner vigtigheden af dette:
– Hvis en borger er eskaleret til ‘gul’, er det vigtigt, at alle ansatte har den samme tilgang til ham/hende. På den måde reagerer vi ens på uhensigtsmæssig adfærd, hvilket skaber genkendelighed og tryghed for borgeren.
Men jobbet som social- eller sundhedsfaglig i socialpsykiatrien handler ikke kun om risikovurdering og udadreagerende adfærd. Det handler også om at se menneskerne bag diagnoserne, den tanke ligger Sune meget på sinde og det er noget vi skal huske mener han.
– Jobbet er utroligt spændende. Jeg elsker at arbejde med mennesker i udsatte positioner. Det er mennesker, som har været udsat for ting, man ikke kan forestille sig. Mennesker, som på en eller anden måde er gået i stykker indeni. Det stiller høje krav til det relationelle arbejde, og når du først bliver lukket ind, og du opnår deres tillid, så er man fælles om de solstrålehistorier, der også er. Det er et stort privilegium.
Jakobsen har ikke kun et dybt personligt engagement i sit arbejde; han er også politisk engageret og bruger sin rolle som arbejdsmiljørepræsentant til at forsøge at påvirke den politiske dagsorden og skabe forandring i systemet. Han kritiserer den nuværende tilgang til psykiatrien.
– Vi svigter i daginstitutioner, i folkeskolen og i ungdomslivet. Vi svigter helt ind i voksenlivet. Så længe politikerne ikke forstår vigtigheden af forebyggende indsatser, vil tilgangen til psykiatrien fortsætte med at stige. Mistrivslen på landsplan har aldrig været større. I forhold til behandlingsdelen har vi et kæmpe problem: medicin er symptombehandling og kan ikke stå alene. Men hvis vi skal bearbejde traumet, så skal fokus også være rettet mod terapi og sociale indsatser, siger Sune.
Den hårde kritik fortsætter, når der kastes lys på de udfordringer, som de ansatte i psykiatrien står over for.
– Mine kolleger rundt omkring i landet er udfordret som aldrig før. Det kan ikke være rigtigt, at vi som medarbejdere skal gå på arbejde med livet som indsats. Men der bliver ikke talt om de daglige problemer, der konstant eksisterer. Man løber i dobbelt tempo i psykiatrien og på botilbudene, og man skal konstant vælge, om man hjælper den ene eller den anden. Det skaber en forråelse, da man er tvunget til at gå på kompromis med sin faglighed, siger han.
På den anden side erkender han, at når pressen dækker de mere dramatiske begivenheder som drab, skaber det nødvendig opmærksomhed omkring problematikken. For Sune er denne kritik ikke kun ord. Han arbejder aktivt for at finde løsninger og forbedringer, både på sit eget arbejdssted og i en bredere kontekst.
– Jeg sidder med i interne arbejdsgrupper i Dansk Folkeparti, hvor jeg er med til at udvikle vores politik på bl.a. psykiatriområdet. Jeg er nok lidt nørdet, for jeg kan godt lide det organisatoriske arbejde. Dette kommer også til udtryk i bestyrelsesarbejde, hvor jeg bl.a. sidder som formand for skolebestyrelsen på Frederikodde Skole, fortæller Sune Jakobsen.
Når det kommer til arbejdet i Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel, erkender Jakobsen, at det ofte fungerer som samfundets sidste parkeringsplads. Trods de utallige udfordringer og skæbner, han støder på, mister Sune ikke sit håb eller sin dedikation. Han mener, at alle, der arbejder inden for hans felt, må have en inderlig passion for at hjælpe. Sune er ikke blind for de udfordringer, der følger med at arbejde inden for denne sektor. Han understreger, at samfundets håndtering af psykiske lidelser og stofmisbrug lader meget tilbage at ønske.
Jeg håber, at de fleste, der vil arbejde med mennesker, gør det, fordi de brænder for det, slutter han.
Karl Erik Bering tiltræder den 1. september 2023 som direktør i Vetnordic med ansvar for forretningen i Danmark og Sverige. Han skal også stå i spisen for Vetnordics nye internationale uddannelsescenter med ansvar for faglig uddannelse og udvikling af dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Det sker i samarbejde med det internationalt anerkendte uddannelsesinstitut Improve Veterinary Education, som gennem årene har haft mere end 40.000 dyrlæger og veterinærsygeplejersker igennem uddannelsesprogrammer og træningsforløb.
Karl Erik Bering kommer fra en stilling som direktør i selskabet E-vet, som han var med til at etablere og udvikle gennem 30 år til den veterinærforretning, det er i dag, med både udvikling og salg af produkter og videreuddannelse af dyrlæger og veterinærsygeplejersker.
-Karl Erik er en dygtig, energisk og resultatskabende leder med et værdisæt, der passer godt til Vetnordics mission om at sætte en ny standard i vores erhverv ved brug af moderne digital teknologi, en effektiv og strømlinet forsyningskæde samt innovative produkter og tjenester. Han har de helt rigtige kompetencer til at opbygge og accelerere væksten på det danske og svenske marked, siger CEO Jesper Smith, Vetnordic.
-Vetnordic er på en fantastisk spændende udviklings- og vækstrejse, og jeg glæder mig til at indgå i en virksomhed og et team med en særlig entreprenørånd, som er helt i front på det digitale område og har en brændende ambition om at gøre en forskel for kunderne, siger den kommende direktør Karl Erik Bering.
Karl Erik Bering bliver del af Vetnordics internationale ledelsesgruppe og får yderligere fokus på at opbygge en kapitaludstyrsforretning samt etablere faglige netværksgrupper for veterinærsygeplejersker og dyrlæger til at understøtte uddannelses- og udviklingsindsatsen i regi af Improve Veterinary Education.
I partnerskabet med Improve tilbyder Vetnordic faglig uddannelse og træning med international rækkevidde og anerkendte metoder og faglighed. Målgruppen er dyrlæger og veterinærsygeplejersker i Danmark og Sverige, hvor Vetnordic har eneret på at formidle Improve-uddannelserne ud fra et mantra om, at kontinuerlig læring og træning giver varige resultater og holder klinikkerne konkurrencedygtige og relevante på lang sigt.
Interessen for at blive fængselsbetjent er stigende. Det oplever kriminalforsorgen, som 1. august optager godt en fjerdedel flere fængselsbetjentelever på uddannelsen i forhold til seneste optag.
Flere tager plads i klasselokalerne, når de kommende elever begynder deres uddannelse som fængselsbetjent 1. august. I alt 48 elever er indskrevet, og det er ca. 27 procent flere end ved det seneste optag i april, hvor 38 fængselsbetjentelever påbegyndte deres uddannelse.
-Vi er helt utroligt glade for, at vi kan byde 48 elever velkommen til kriminalforsorgen. Vi har brug for alle kvalificerede, og derfor er det positivt, at flere kan se sig selv hos os – især i en periode, hvor arbejdsmarkedet er meget udfordret. Vi glæder os til at vise de kommende elever, hvor meget et job i kriminalforsorgen har at byde på, siger direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen.
Fængselsbetjenteleverne er fordelt på de tre permanente uddannelsesinstitutioner i landet. De foreløbige tal viser, at der i Møgelkær ved Horsens begynder 31 elever, 10 elever møder op på skolen i Birkerød, mens syv elever tager plads på skolebænken i Nykøbing Falster.
Fuld løn og en forbedret uddannelse
Der er de seneste år sket en række forbedringer af uddannelsen til fængselsbetjent. Sidste år blev der indført fuld løn under hele den treårige uddannelse, og samtidig blev uddannelsens kvalitet væsentligt forbedret. Det gælder blandt andet en forbedret sidemandsoplæring i fængslerne og en grundigere praktikvejledning.
-Vi bruger mange kræfter på at rekruttere, for medarbejderne er grundstenen i kriminalforsorgen, og jeg både håber og tror, at optaget i 2023 er et udtryk for, at vi gør det rigtige, og at vi er på vej i den rigtige retning, siger Ina Eliasen.
Fakta:
Optag pr. 1. august 2023
Skolen i Møgelkær: 31 fængselsbetjentelever, 1 værkmesterelev
Skolen i Birkerød: 10 fængselsbetjentelever, 9 transportbetjentelever
Skolen i Nykøbing Falster: 7 fængselsbetjentelever
Pop-up skoler
Ved siden af de tre permanente skoler har kriminalforsorgen etableret tre såkaldte pop-up skoler i henholdsvis Odense, Esbjerg og Køge. Konceptet for en pop-up skole betyder, at der som udgangspunkt alene optages ét hold elever, hvorefter uddannelsen rykker videre til en ny lokation. Der starter hold på pop-up skolerne i Odense og Køge til oktober.
Tjek listen, er I skoleklar? Det er snart tid til skolestart, i Bog og Ide Fredericia hjælper man hvert år alt fra de mindste førsteklasser til de store gymnasieelever, nu er det igen tid til at finde skoletasken frem, og fylde den med de nødvendige redskaber for at kunne navigere i skoledagen. Men hvilke redskaber er vigtige at have styr på, og hvad skal man især være opmærksom på, når man køber ind til det nye skoleår?
Carsten Bank Friis, indehaver af Bog & Idé i Fredericia, giver her nogle pejlinger på, hvad der rører sig på skolefronten.
For de mindste børn er det vigtigt at have styr på blyanterne og hviskelæderet, fortæller Carsten:
– Til børnene er de tykke blyanter gode, fordi de er lette at holde på, desuden kan de bruges længe. Det handler om at sikre, at børnene kan holde godt fast i blyanten og skrive deres første ord og sætninger.
Når man bevæger sig længere op i skolesystemet, bliver kravene til skrivegrejet lidt anderledes.
– Kuglepennen, man kan viske ud, er egentligt lavet til sudoku og lignende, men flere i de større klasser og på gymnasierne bruger den faktisk. Foruden er den ret populær blandt voksne også, for selvom man er voksen kan man godt begå fejl, siger Carsten med et smil.
Hver skolestart kommer også med et hav af nye bøger, og de skal selvfølgelig bindes ind.
– Bøgerne skal der passes på så de kan holde i mange år, derfor skal de bindes ind, så der er et hav af forskelligt bogbind. Det er ikke kun forældrene, der har holdninger til, hvad der skal omkring bøgerne. Børnene er meget bevidste om, hvad der er moderne, og bestemt ikke er det, forklarer Carsten.
Og så er der penalhuset, som også gennemgår en forvandling i løbet af skoletiden. Fra 4.-5. klasse bliver også værktøjet lidt mere avanceret, det kan også betyder ændringer i penalhuset.
Der sker et sjovt skifte i penalhuset. På et eller andet tidspunkt går man fra at have et, der er fuld af orden med steder at sætte alting, til at have det kendte runde aflange, hvor alt bare skal kyles i, så man kan komme videre. Fra 4.-5. klasse skal vinkelmåleren og passeren tages i brug. Drengene vil gerne have det helt præcist og sirligt, når kommer til den slags grej. Her kan man få nogle der kan indstilles meget nøjagtigt og præcist. Mange af pigerne er lidt mere ligeglade og vil helst bare have en, der ikke fylder, og måske har en bestemt farve, uddyber Carsten.
Så uanset om man er på vej i første klasse eller gymnasiet, så er det tid til at tjekke penalhuset og boghylden igennem inden opstart så alt er på plads.
Er I skole- og studieklar hjemme hos jer? Tjek Carstens liste:
ER DU SKOLEKLAR?
Blyanter
Blyantspidser
Viskelæder
Passer
Lineal / Vinkelmäler
Lommeregner
Tusser
Farveblyanter
Lim / Tape
Bogbind / Etiketter
Lektier kalender
Saks
Elastik mapper
Skoletaske / Penalhus
Madkasse / Drikkedunk
ER DU STUDIEKLAR?
Stiftblyanter / Stifter
Viskelæder
Kuglepenne
Overstregnings penne
Passer
Lineal / Vinkelmäler
Lommeregner
Blokke / Spiralblokke
Bogbind / Etiketter
Studiekalender
Penalhus / Taske
Mapper / Faneblade
Hulle / Hæftemaskine
Lim / Tape
Antallet af lovovertrædelser på psykiatriske bosteder, hvor personalet ikke var beskyttet mod vold, nåede nye højder i 2022. FOA kalder på handling nu.
Arbejdstilsynet kunne i 2022 konstatere rekordmange lovovertrædelser på socialpsykiatriske bosteder, hvor personalet ikke var tilstrækkeligt beskyttet mod vold. I alt blev der registreret 92 tilfælde mod 73 året før. Det er det højeste tal så langt tilbage, der er tilgængelige oplysninger. I næsten hvert fjerde af de i alt 382 tilsynsbesøg Arbejdstilsynet foretog på socialpsykiatriske bosteder sidste år, blev der påtalt lovovertrædelser. Det fremgår af tal Fagbladet FOA har fået via en aktindsigt, og ved at behandle tilsynets åbne data.
”Det kan ikke være rigtigt, at det er situationen på de psykiatriske bosteder. Tallene viser en hverdag med vold og trusler, som vi simpelthen ikke kan være bekendt. Hverken overfor ansatte eller patienter,” siger Tanja Nielsen, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA. Hun fortæller, at en af årsagerne til problemerne er, at de enkelte bosteder har borgere med meget forskellige udfordringer og nogle gange direkte modsatrettede behov.
Problemerne med vold og trusler på landets bosteder og forholdene i socialpsykiatrien er langt fra nye. I 2016 indgik kommunerne, regionerne og regeringen en aftale om en indsats mod problemerne. Sophie Løhde, der også dengang var sundhedsminister sagde, at
– der skal gøres noget i en fart, så medarbejderne på de socialpsykiatriske bosteder oplever, at det er trygt at gå på arbejde, samtidig med at vi sikrer, at beboere med svære sindslidelser og misbrugsproblemer får den hjælp og behandling, de har brug for.
Der blev i 2022 anmeldt 482 arbejdsulykker som følge af vold på de socialpsykiatriske bosteder. Det er en stigning på 37 procent siden 2019.
-Skiftende regeringer har lovet hurtig handling, mens tingene bare er blevet værre. Nu må de snart leve op til løfterne. Vi har en god specialeplan for det specialiserede socialområde, der blev præsenteret for over ét år siden, og vi har en ti-årsplan for psykiatrien, som der også er opbakning til. Nu skal der ske noget. Vi har et stort behov for uddannelse og efter/videre uddannelse af medarbejderne. Og en mere retlinet visitation af borgere, der har brug for socialpsykiatrisk hjælp og de rigtige rammer. Det vil styrke fagligheden, og give bedre vilkår får både patienter og medarbejdere.
Efter endnu et drab i psykiatrien i sidste uge, hvor en læge mistede livet og to ansatte blev såret, har både statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Sophie Løhde reageret, og lovet, at der skal gøres mere.
-Det er jeg rigtig glad for. Vi har brug for handling. Og i FOA kommer vi til at holde dem op på det. Lad os nu komme i gang. siger Tanja Nielsen.
Er det overstået med oversvømmelser i Fredericia? Nej, siger Jesper Hansen, indehaver af Hotel Gammelhavn, med en tone af frustration. Han taler om de tilbagevendende problemer med oversvømmelser i byen, som han mener, skyldes mangel på vedligeholdelse og rengøring. For Fredericia er beskidt.
Vejret har også denne sommer været meget skiftende, og der er i perioder kommet rigtig meget nedbør på kort tid. Men på trods af mange års drøftelser og løsningsmodeller har man endnu ikke fundet en løsning. Hotelejer Jesper Hansen er ikke i tvivl:
– Når man kigger rundt i byen, så er vi jo en ret beskidt by. Det er ikke kun et stort problem, at det regner meget. Det er mere det, at vi har en forøgelse af problemet, fordi man ikke vedligeholder byen, mener han.
Jesper har været vidne til mange af de ændringer, der er sket i byen gennem tiden. Samtidig har han som erhvervsdrivende interesseret sig aktivt for byens udvikling. Med denne indsigt i Fredericias forvandling gennem årtier, har Jesper Hansen en klar mening om byens transformationer, og den vedvarende kamp mod oversvømmelser.
– I Gothersgade syd har der altid været problemer, lige op til indførelsen af den nye gågadebelægning, hvor det blev endnu værre. Det bekymrer mig, at på trods af en øget kapacitet for bortledning af vand, er der allerede efter omlægningen i 2017 problemer, så vandet fortsat havde svært ved at forsvinde. Det trak ganske enkelt ikke væk, uddyber Jesper.
Han har boet i Fredericia i 50 år, og kan kun ryste på hovedet over den nuværende situation:
– Min svigerfar er historiker, og han bekræfter det samme, som jeg har bemærket. Disse oversvømmelser har altid været her. Det undrer mig bare, at tiltag som kystsikring og ny belægning, som egentlig skulle være løsningen, faktisk ser ud til at forværre problemet. Det undrer mig.
Han husker tilbage på tiden før 2017, hvor skybrud var mere sjældne, men alligevel ikke skabte de samme problemer som i dag.
– Før 2017 var der masser af skybrud, nok ikke med samme hyppighed. Men det resulterede aldrig i de samme problemer, påpeger han og henviser til en særlig hændelse i 2019. Der var et skybrud, der næsten ‘tog livet’ af Cafe Mums. Det var tydeligt, at kloaksystemet ikke kunne klare belastningen, konstaterer han.
Han beskriver, hvordan ukrudt og sand og andet skidt samler sig og blokerer for adgang til kloaksystemet. Og selvom han har bedt om data fra kommunen, har han haft svært ved at få klarhed over situationen.
– De siger i byrådet, at kloakken virker rigtig fint, problemet er så bare at vandet ikke løber ned i den. Desuden er rigtig mange af brøndene ikke registreret, så der er ingen kontrol med, hvornår noget er renset. Faktisk ved Dan Sweep (entreprenøren, red) nok ikke engang hvor alle brøndene er. Uagtet, så er der over 40.000 kvm i gågaden og Gothersgade syd, der ikke er blevet renset siden 2017, forklarer Jesper Hansen.
Ifølge ham, er en stor del af problemet, at kommunen er gået fra at bruge riste til et system, der kaldes afløbsrender eller aquadræn. Den omlægning er bare aldrig blevet registreret:
– Så selvfølgelig ved entreprenøren ikke, hvad og hvor de skal gøre rent. Alt frontpersonale jeg har hernede på hotellet, siger samstemmigt, at Fredericia er en dejlig by. Men de tilføjer altid, at her godt nok er nusset og småbeskidt. Det er noget vi har italesat mange gange overfor politikerne og Visit Fredericia, men de sender lidt aben videre og peger på hinanden, mener han.
Skal en by præsentere sig fra sin bedste side, er renholdelse i følge Jesper absolut afgørende. Derfor ærger det ham, at forvaltningen lader til at være passive:
– Jeg har lige været i Middelfart, og trods lidt ukrudt her og der, fremstår byen flot og velholdt. Det må vi også kunne præsterer i Fredericia. Se på Nørrevoldgade, der er historisk. Vi har planer om et stort og flot fæstningscenter, men vi kan ikke engang holde vores historiske gader pæne og rene.
Som hotelejer er Jesper i tæt dialog med mange besøgende ude fra. I løbet af sommeren taler han nemlig med mange turister og besøgende. Der kommer også store krydstogsskibe til byen, der sammen med masser af historieinteresserede tit lægger vejen forbi hotellet og cafeen. Herfra henter han en masse input til, hvordan Fredericia opleves af andre.
– Esplanaden og dens renholdelse er også en vigtig faktor. For turister og besøgende, uanset om de er her på dagsture eller over flere dage – selv vores besøgende fra nabokommunerne – siger det samme: Det er synd, at her er beskidt. Vi kan ikke være det bekendt, slår hotelejeren fast.
Med to cykler rullet frem fra hotellets baggård, befinder vi os hurtigt i sadlerne, for der er noget, Jesper gerne vil cyckle hen til. Gæsterne på hotellet har normalt fri adgang til disse cykler under deres ophold, men i dag skal vi altså prøve dem, for Jesper tager os med en tur til krydstogtanløbet og Esplanaden. Han har noget, han vil vise os:
– Velkommen til Naturpark Lillebælt, et sted hvor knækkede lygtepæle og forældede skilte er en del af udsigten, råber han over skulderen, da vi triller ind på græsset.
Vi fortsætter vores cykeltur, hvor en lidt trist hytte dukker op. Lugten i hytten sender os hurtigt tilbage ud i det fri, og her er Jespers opmærksomhed straks rettet mod en lille plastikpose på jorden.
– Det er måske ikke indlysende for alle, men den pose der, det er et tegn på, at der kommer nogle særlige typer her for at ‘hygge sig’. Det er trods alt ikke en kanyle. Det havde været værre. Men jeg ville ikke bringe mine børn herned, og slet ikke lade dem være her alene.
Jepser er frustreret over at systemet ikke fungerer, for han vil gerne kunne se byudviklingen blomstre. Trods frustration og gentagne henvendelser til de ansvarlige parter, forbliver problemet med oversvømmelser uløst og den manglende renholdelse af byen er en kronisk udfordring, mener han.
Jespers budskab er klart: Vedligeholdelse er en afgørende faktor for at kunne præsentere Fredericia som en attraktiv by, for både lokale og besøgende. En bys skønhed og appel ligger ikke kun i dens arkitektur, kultur og historie, men også i dens renhed og vedligeholdelse.
Som Jesper siger, det er synd, at her er beskidt:
– Vi kan ikke være det bekendt.
