Interessen for at blive fængselsbetjent er stigende. Det oplever kriminalforsorgen, som 1. august optager godt en fjerdedel flere fængselsbetjentelever på uddannelsen i forhold til seneste optag.
Flere tager plads i klasselokalerne, når de kommende elever begynder deres uddannelse som fængselsbetjent 1. august. I alt 48 elever er indskrevet, og det er ca. 27 procent flere end ved det seneste optag i april, hvor 38 fængselsbetjentelever påbegyndte deres uddannelse.
-Vi er helt utroligt glade for, at vi kan byde 48 elever velkommen til kriminalforsorgen. Vi har brug for alle kvalificerede, og derfor er det positivt, at flere kan se sig selv hos os – især i en periode, hvor arbejdsmarkedet er meget udfordret. Vi glæder os til at vise de kommende elever, hvor meget et job i kriminalforsorgen har at byde på, siger direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen.
Fængselsbetjenteleverne er fordelt på de tre permanente uddannelsesinstitutioner i landet. De foreløbige tal viser, at der i Møgelkær ved Horsens begynder 31 elever, 10 elever møder op på skolen i Birkerød, mens syv elever tager plads på skolebænken i Nykøbing Falster.
Fuld løn og en forbedret uddannelse Der er de seneste år sket en række forbedringer af uddannelsen til fængselsbetjent. Sidste år blev der indført fuld løn under hele den treårige uddannelse, og samtidig blev uddannelsens kvalitet væsentligt forbedret. Det gælder blandt andet en forbedret sidemandsoplæring i fængslerne og en grundigere praktikvejledning.
-Vi bruger mange kræfter på at rekruttere, for medarbejderne er grundstenen i kriminalforsorgen, og jeg både håber og tror, at optaget i 2023 er et udtryk for, at vi gør det rigtige, og at vi er på vej i den rigtige retning, siger Ina Eliasen.
Fakta:
Optag pr. 1. august 2023 Skolen i Møgelkær: 31 fængselsbetjentelever, 1 værkmesterelev Skolen i Birkerød: 10 fængselsbetjentelever, 9 transportbetjentelever Skolen i Nykøbing Falster: 7 fængselsbetjentelever
Pop-up skoler Ved siden af de tre permanente skoler har kriminalforsorgen etableret tre såkaldte pop-up skoler i henholdsvis Odense, Esbjerg og Køge. Konceptet for en pop-up skole betyder, at der som udgangspunkt alene optages ét hold elever, hvorefter uddannelsen rykker videre til en ny lokation. Der starter hold på pop-up skolerne i Odense og Køge til oktober.
Tjek listen, er I skoleklar? Det er snart tid til skolestart, i Bog og Ide Fredericia hjælper man hvert år alt fra de mindste førsteklasser til de store gymnasieelever, nu er det igen tid til at finde skoletasken frem, og fylde den med de nødvendige redskaber for at kunne navigere i skoledagen. Men hvilke redskaber er vigtige at have styr på, og hvad skal man især være opmærksom på, når man køber ind til det nye skoleår?
Carsten Bank Friis, indehaver af Bog & Idé i Fredericia, giver her nogle pejlinger på, hvad der rører sig på skolefronten.
For de mindste børn er det vigtigt at have styr på blyanterne og hviskelæderet, fortæller Carsten:
– Til børnene er de tykke blyanter gode, fordi de er lette at holde på, desuden kan de bruges længe. Det handler om at sikre, at børnene kan holde godt fast i blyanten og skrive deres første ord og sætninger.
Når man bevæger sig længere op i skolesystemet, bliver kravene til skrivegrejet lidt anderledes.
– Kuglepennen, man kan viske ud, er egentligt lavet til sudoku og lignende, men flere i de større klasser og på gymnasierne bruger den faktisk. Foruden er den ret populær blandt voksne også, for selvom man er voksen kan man godt begå fejl, siger Carsten med et smil.
Hver skolestart kommer også med et hav af nye bøger, og de skal selvfølgelig bindes ind.
– Bøgerne skal der passes på så de kan holde i mange år, derfor skal de bindes ind, så der er et hav af forskelligt bogbind. Det er ikke kun forældrene, der har holdninger til, hvad der skal omkring bøgerne. Børnene er meget bevidste om, hvad der er moderne, og bestemt ikke er det, forklarer Carsten.
Og så er der penalhuset, som også gennemgår en forvandling i løbet af skoletiden. Fra 4.-5. klasse bliver også værktøjet lidt mere avanceret, det kan også betyder ændringer i penalhuset.
Der sker et sjovt skifte i penalhuset. På et eller andet tidspunkt går man fra at have et, der er fuld af orden med steder at sætte alting, til at have det kendte runde aflange, hvor alt bare skal kyles i, så man kan komme videre. Fra 4.-5. klasse skal vinkelmåleren og passeren tages i brug. Drengene vil gerne have det helt præcist og sirligt, når kommer til den slags grej. Her kan man få nogle der kan indstilles meget nøjagtigt og præcist. Mange af pigerne er lidt mere ligeglade og vil helst bare have en, der ikke fylder, og måske har en bestemt farve, uddyber Carsten.
Så uanset om man er på vej i første klasse eller gymnasiet, så er det tid til at tjekke penalhuset og boghylden igennem inden opstart så alt er på plads.
Er I skole- og studieklar hjemme hos jer? Tjek Carstens liste:
Antallet af lovovertrædelser på psykiatriske bosteder, hvor personalet ikke var beskyttet mod vold, nåede nye højder i 2022. FOA kalder på handling nu.
Arbejdstilsynet kunne i 2022 konstatere rekordmange lovovertrædelser på socialpsykiatriske bosteder, hvor personalet ikke var tilstrækkeligt beskyttet mod vold. I alt blev der registreret 92 tilfælde mod 73 året før. Det er det højeste tal så langt tilbage, der er tilgængelige oplysninger. I næsten hvert fjerde af de i alt 382 tilsynsbesøg Arbejdstilsynet foretog på socialpsykiatriske bosteder sidste år, blev der påtalt lovovertrædelser. Det fremgår af tal Fagbladet FOA har fået via en aktindsigt, og ved at behandle tilsynets åbne data.
”Det kan ikke være rigtigt, at det er situationen på de psykiatriske bosteder. Tallene viser en hverdag med vold og trusler, som vi simpelthen ikke kan være bekendt. Hverken overfor ansatte eller patienter,” siger Tanja Nielsen, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA. Hun fortæller, at en af årsagerne til problemerne er, at de enkelte bosteder har borgere med meget forskellige udfordringer og nogle gange direkte modsatrettede behov.
Problemerne med vold og trusler på landets bosteder og forholdene i socialpsykiatrien er langt fra nye. I 2016 indgik kommunerne, regionerne og regeringen en aftale om en indsats mod problemerne. Sophie Løhde, der også dengang var sundhedsminister sagde, at
– der skal gøres noget i en fart, så medarbejderne på de socialpsykiatriske bosteder oplever, at det er trygt at gå på arbejde, samtidig med at vi sikrer, at beboere med svære sindslidelser og misbrugsproblemer får den hjælp og behandling, de har brug for.
Der blev i 2022 anmeldt 482 arbejdsulykker som følge af vold på de socialpsykiatriske bosteder. Det er en stigning på 37 procent siden 2019.
-Skiftende regeringer har lovet hurtig handling, mens tingene bare er blevet værre. Nu må de snart leve op til løfterne. Vi har en god specialeplan for det specialiserede socialområde, der blev præsenteret for over ét år siden, og vi har en ti-årsplan for psykiatrien, som der også er opbakning til. Nu skal der ske noget. Vi har et stort behov for uddannelse og efter/videre uddannelse af medarbejderne. Og en mere retlinet visitation af borgere, der har brug for socialpsykiatrisk hjælp og de rigtige rammer. Det vil styrke fagligheden, og give bedre vilkår får både patienter og medarbejdere.
Efter endnu et drab i psykiatrien i sidste uge, hvor en læge mistede livet og to ansatte blev såret, har både statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Sophie Løhde reageret, og lovet, at der skal gøres mere.
-Det er jeg rigtig glad for. Vi har brug for handling. Og i FOA kommer vi til at holde dem op på det. Lad os nu komme i gang. siger Tanja Nielsen.
Er det overstået med oversvømmelser i Fredericia? Nej, siger Jesper Hansen, indehaver af Hotel Gammelhavn, med en tone af frustration. Han taler om de tilbagevendende problemer med oversvømmelser i byen, som han mener, skyldes mangel på vedligeholdelse og rengøring. For Fredericia er beskidt.
Vejret har også denne sommer været meget skiftende, og der er i perioder kommet rigtig meget nedbør på kort tid. Men på trods af mange års drøftelser og løsningsmodeller har man endnu ikke fundet en løsning. Hotelejer Jesper Hansen er ikke i tvivl:
– Når man kigger rundt i byen, så er vi jo en ret beskidt by. Det er ikke kun et stort problem, at det regner meget. Det er mere det, at vi har en forøgelse af problemet, fordi man ikke vedligeholder byen, mener han.
Jesper har været vidne til mange af de ændringer, der er sket i byen gennem tiden. Samtidig har han som erhvervsdrivende interesseret sig aktivt for byens udvikling. Med denne indsigt i Fredericias forvandling gennem årtier, har Jesper Hansen en klar mening om byens transformationer, og den vedvarende kamp mod oversvømmelser.
– I Gothersgade syd har der altid været problemer, lige op til indførelsen af den nye gågadebelægning, hvor det blev endnu værre. Det bekymrer mig, at på trods af en øget kapacitet for bortledning af vand, er der allerede efter omlægningen i 2017 problemer, så vandet fortsat havde svært ved at forsvinde. Det trak ganske enkelt ikke væk, uddyber Jesper.
Han har boet i Fredericia i 50 år, og kan kun ryste på hovedet over den nuværende situation:
– Min svigerfar er historiker, og han bekræfter det samme, som jeg har bemærket. Disse oversvømmelser har altid været her. Det undrer mig bare, at tiltag som kystsikring og ny belægning, som egentlig skulle være løsningen, faktisk ser ud til at forværre problemet. Det undrer mig.
Han husker tilbage på tiden før 2017, hvor skybrud var mere sjældne, men alligevel ikke skabte de samme problemer som i dag.
– Før 2017 var der masser af skybrud, nok ikke med samme hyppighed. Men det resulterede aldrig i de samme problemer, påpeger han og henviser til en særlig hændelse i 2019. Der var et skybrud, der næsten ‘tog livet’ af Cafe Mums. Det var tydeligt, at kloaksystemet ikke kunne klare belastningen, konstaterer han.
Han beskriver, hvordan ukrudt og sand og andet skidt samler sig og blokerer for adgang til kloaksystemet. Og selvom han har bedt om data fra kommunen, har han haft svært ved at få klarhed over situationen.
– De siger i byrådet, at kloakken virker rigtig fint, problemet er så bare at vandet ikke løber ned i den. Desuden er rigtig mange af brøndene ikke registreret, så der er ingen kontrol med, hvornår noget er renset. Faktisk ved Dan Sweep (entreprenøren, red) nok ikke engang hvor alle brøndene er. Uagtet, så er der over 40.000 kvm i gågaden og Gothersgade syd, der ikke er blevet renset siden 2017, forklarer Jesper Hansen.
Ifølge ham, er en stor del af problemet, at kommunen er gået fra at bruge riste til et system, der kaldes afløbsrender eller aquadræn. Den omlægning er bare aldrig blevet registreret:
– Så selvfølgelig ved entreprenøren ikke, hvad og hvor de skal gøre rent. Alt frontpersonale jeg har hernede på hotellet, siger samstemmigt, at Fredericia er en dejlig by. Men de tilføjer altid, at her godt nok er nusset og småbeskidt. Det er noget vi har italesat mange gange overfor politikerne og Visit Fredericia, men de sender lidt aben videre og peger på hinanden, mener han.
Skal en by præsentere sig fra sin bedste side, er renholdelse i følge Jesper absolut afgørende. Derfor ærger det ham, at forvaltningen lader til at være passive:
– Jeg har lige været i Middelfart, og trods lidt ukrudt her og der, fremstår byen flot og velholdt. Det må vi også kunne præsterer i Fredericia. Se på Nørrevoldgade, der er historisk. Vi har planer om et stort og flot fæstningscenter, men vi kan ikke engang holde vores historiske gader pæne og rene.
Som hotelejer er Jesper i tæt dialog med mange besøgende ude fra. I løbet af sommeren taler han nemlig med mange turister og besøgende. Der kommer også store krydstogsskibe til byen, der sammen med masser af historieinteresserede tit lægger vejen forbi hotellet og cafeen. Herfra henter han en masse input til, hvordan Fredericia opleves af andre.
– Esplanaden og dens renholdelse er også en vigtig faktor. For turister og besøgende, uanset om de er her på dagsture eller over flere dage – selv vores besøgende fra nabokommunerne – siger det samme: Det er synd, at her er beskidt. Vi kan ikke være det bekendt, slår hotelejeren fast.
Med to cykler rullet frem fra hotellets baggård, befinder vi os hurtigt i sadlerne, for der er noget, Jesper gerne vil cyckle hen til. Gæsterne på hotellet har normalt fri adgang til disse cykler under deres ophold, men i dag skal vi altså prøve dem, for Jesper tager os med en tur til krydstogtanløbet og Esplanaden. Han har noget, han vil vise os:
– Velkommen til Naturpark Lillebælt, et sted hvor knækkede lygtepæle og forældede skilte er en del af udsigten, råber han over skulderen, da vi triller ind på græsset.
Vi fortsætter vores cykeltur, hvor en lidt trist hytte dukker op. Lugten i hytten sender os hurtigt tilbage ud i det fri, og her er Jespers opmærksomhed straks rettet mod en lille plastikpose på jorden.
– Det er måske ikke indlysende for alle, men den pose der, det er et tegn på, at der kommer nogle særlige typer her for at ‘hygge sig’. Det er trods alt ikke en kanyle. Det havde været værre. Men jeg ville ikke bringe mine børn herned, og slet ikke lade dem være her alene.
Jepser er frustreret over at systemet ikke fungerer, for han vil gerne kunne se byudviklingen blomstre. Trods frustration og gentagne henvendelser til de ansvarlige parter, forbliver problemet med oversvømmelser uløst og den manglende renholdelse af byen er en kronisk udfordring, mener han.
Jespers budskab er klart: Vedligeholdelse er en afgørende faktor for at kunne præsentere Fredericia som en attraktiv by, for både lokale og besøgende. En bys skønhed og appel ligger ikke kun i dens arkitektur, kultur og historie, men også i dens renhed og vedligeholdelse.
I den maritime uddannelsessektor hersker der nogle unikke forhold, forklarer Jens Færgemand Mikkelsen, rektor for Fredericia Maskinmesterskole.Her er optaget kun begrænset af hvor mange der kan være i værkstedet. I forhold til ansøgninger til disse uddannelser melder Mikkelsen dog stadig om nogle udfordringer
– Maritime uddannelsesinstitutioner er ikke dimensioneret som andre uddannelser. Den primære begrænsning er faktisk klasseværelsets størrelse. Vi vil dog gerne have så mange studerende ind som muligt, forklarer han.
Det er ingen hemmelighed, at antallet af ansøgere til de maritime uddannelser kan være beskedent. Sidste år var særligt udfordrende, hvor antallet af ansøgninger særligt i Esbjerg og Sønderborg faldt under vores forventninger. Esbjergs situation vakte særlig bekymring.
Ikke desto mindre bør det understreges, at de studerende, der vælger at gennemføre uddannelserne, står overfor lovende jobudsigter. Arbejdsløsheden i disse brancher er tæt på nul, og de startlønningerne ligger i top 10 blandt alle uddannelser. Karriereprospekterne for de uddannede er altså exceptionelt lyse.
Uddannelserne spiller en essentiel rolle i den grønne omstilling. Vores maritime sektor er en af nøglesektorerne i bekæmpelsen af CO2 udvikling , da det netop er vores maskinmestre, der har ansvaret for at optimere og drive de grønne teknologier.
Mikkelsen lægger særlig vægt på Fredericia, der er blevet et epicenter for grøn energi i Danmark. Byen har omfavnet den grønne omstilling, hvilket skaber en pulserende atmosfære af innovation og bæredygtighed. Det gør Fredericia til et attraktivt sted for potentielle studerende, der er interesseret i at være en del af den grønne omstilling.
– Fredericia har sat Power-to-X og den grønne omstilling i absolut centrum for byens udviklingsstrategi. Det intense fokus på bæredygtighed og fremtidens energiløsninger har skaber et godt fundament for studerende, der brænder for at være en del af løsningen på vores globale klimaudfordringer, forklarer Mikkelsen.
Han fremhæver endvidere succesen i Sønderborg, hvor de har formået at fordoble optaget på maskinmesteruddannelsen. En bemærkelsesværdig præstation, der viser styrken og potentialet i det nye program, og giver os en idé om, hvad fremtiden kan bringe for de maritime uddannelser i hele Danmark. Fredericia Maskinmesterskole har også set en stigning i optag.
– Fredericia har oplevet en sund stigning i antallet af maskinmesterstuderende. Fra 20 studerende i 2022 er vi sprunget op til 30 i 2023. Det er en kapacitet, vi faktisk gerne vil have udnyttet til fulde, men sjældent når. Der er plads til cirka 32 studerende i værkstedet, det er første gang siden 2020, vi kommer så tæt på at fylde pladserne. Det er en udvikling, vi er rigtig stolte af, uddyber Mikkelsen.
For fremtiden er Jens Færgemand Mikkelsen optimistisk og ser nuet som et gyldent vindue for maskinmesteruddannelsen.
– Vi har et gyldent vindue nu. Vi skal markedsføre os nu. Maskinmesteren er nøglen til den grønne omstilling. Når ingeniørerne har bygget alle de store anlæg, så er det maskinmesteren, der kommer til at drifte dem. Hvordan man håndterer CO2 og begynder at producere CO2, siger han.
Maskinmestre vil i følge Jens spille en markant rolle i den grønne omstilling, og de fantastiske jobmuligheder der er skal bare frem i lyset.
– Tager man bare fat i Energinet, så har de nok 200 maskinmestre. Der er virkelig nogle fede jobs derude, som er udforende og som kommer til at være toneangivende for fremtiden. I Fredericia ligger vi lige i nåleøjet både demografisk, men også i udviklingen med drivende aktører som Crossbridge og Everfuel.
De danske tennisstjener Holger Rune og Caroline Wozniacki træner sammen i Monaco. Det ses på en instagram-story fra Holger Runes søster.
Caroline Wozniack er på vej tilbage på tennisbanen. Hun har genvundet lysten til sporten, der bragte hende mange sejre og oplevelser. Nu træner hun med den danske tenniskomet, Holger Rune. Samtidig bekræfter Holger Runes mor i et interview med Ekstra Bladet, at det kan være muligt, at de to tennisstjerner vil stille op sammen.
Kort efter Carolines annoncerede comeback begyndte spekulationer hurtigt at sprede sig omkring, hvorvidt tenniskometen Holger Rune og den tidligere grand-slam vinder Caroline Wozniacki kunne finde på at stille op i en mixed-double sammen, skriver
Psykolog og forsker Svend Brinkmann har på Facebook udtrykt sin mening om den danske udenrigsministers ønske om at undersøge de juridiske muligheder for at forbyde koranafbrændinger. Brinkmann, hvis udsagn allerede er blevet delt og kommenteret mange gange på sociale medier, deler ikke ubetinget regeringens synspunkt.
– Jeg bryder mig grundlæggende ikke om afbrænding af bøger, især ikke når der er mennesker, der anser dem for hellige. En sådan handling er i mine øjne en dum ting,” skriver Brinkmann.
– Men i et frit samfund bør vi beskytte folks ret til at være dumme, så længe de ikke er voldelige. Vi er nemlig ikke helt enige om, hvad der er dumt, og den uenighed er sådan set noget af det fine ved et demokratisk samfund, fortsætter han.
Brinkmann mener, at et forbud mod afbrænding af Koranen kan være et skråplan. Han peger på, at der i nogle af de lande, der ønsker at Danmark forbyder koranafbrændinger, er dødsstraf for blasfemi. Han argumenterer for, at vores liberale demokrati ikke bør give køb på frihedsrettigheder – selv når de er besværlige at opretholde.
– Næste gang kan det være noget andet ‘dumt’, der skal forbydes, fordi det er i modstrid med diktatoriske regimers værdier, skriver han.
– Det stærkeste, vi efter min mening kan gøre, er at vise folk i disse lande, at vi beskytter menneskers ret til at være blasfemiske – også på dumme måder, slår han fast.
Brinkmanns kommentarer kommer, efter at den danske regering med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har udtrykt ønske om at undersøge mulighederne for et forbud mod koranafbrændinger. Hvis et sådant forbud bliver implementeret, vil det repræsentere en betydelig ændring i landets nuværende holdning til ytringsfrihed og religionskritik. Det er endnu uvist, hvad de juridiske og samfundsmæssige konsekvenser af et sådant forbud vil være.
Efter Manchester Uniteds to nederlag i deres pre-season kampe, herunder en 2-3 kamp mod tyske Borussia Dortmund, udtrykker den danske midtbanespiller, Christian Eriksen, optimisme omkring klubbens fremtid med den nye spiller i klubben: Rasmus Højlund.
United har stadig to kampe tilbage, mod Lens på Old Trafford lørdag og Athletic Bilbao i Dublin søndag, før de starter deres Premier League-sæson mod Wolves på Old Trafford den 14. august. De håber på dette tidspunkt at have fuldført signeringen af Eriksens danske landsholdskammerat, Rasmus Højlund, fra Serie A-klubben Atalanta, en handel der potentielt kan løbe op i 72 millioner pund. Dette gør Højlund til den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.
– Vi får ikke nok medieopmærksomhed i Danmark – det er derfor, folk uden for Danmark ikke ved nok (om Højlund), siger den tidligere Tottenham- og Inter Milan-spiller Eriksen til BBC Sport.
– Han er en flink fyr og en god spiller. Han har udviklet sig meget det sidste år fra da jeg først så ham på landsholdet. Nu er han en solid angriber.
– Jeg har ikke set mange kampe med Atalanta, men jeg kender deres spil, og han passede godt ind der. Jeg talte med ham sidste gang, vi var samlet med landsholdet. Selvfølgelig har jeg sagt en masse gode ting, men også sagt nogle dårlige ting, fortæller Eriksen i interviewet.
Rasmus Højlund startede sin karriere i F.C. København, før han spillede for Sturm Graz og Atalanta. Højlund har vist en bemærkelsesværdig evne til at score mål i hans tidligere klubber, hvilket har gjort ham til et eftertragtet emne for Manchester United.
Lars Løkke Rasmussen skal igen være minister. Foto: AVISEN
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bekræftede i går, at den danske regering er aktivt engageret i at finde et juridisk værktøj for at imødekomme voksende internationale bekymringer om koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark.
– Vi har besluttet i regeringen, at vi vil se på, hvordan vi i helt særlige situationer kan sætte en stopper for forhånelser af andre lande, som er i direkte modstrid med danske interesser og danskernes sikkerhed, udtalte Rasmussen i går, søndag.
Den danske udenrigsminister har derefter personligt haft en telefonsamtale med generalsekretæren for Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC), Hussain Ibrahim Taha, som repræsenterer 57 muslimske lande. Samtalen er en direkte reaktion på bekymringer udtrykt af OIC-medlemslandene over koranafbrændingerne i Danmark og Sverige, forklarer lektor i mellemøststudier på SDU Helle Lykke Nielsen til DR.
Lars Løkke Rasmussen understregede også søndag, regeringens klare engagement i sagen:
– Vi skal finde et juridisk værktøj, der gør, at vi kan forhindre koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark, udtalte Rasmussen.
I dag, mandag, mødes Folketingets udenrigsordførere for at drøfte emnet yderligere. Senere på dagen, vil udenrigsministrene fra de 57 muslimske lande mødes virtuelt i Organisationen for Islamisk Samarbejde, for at diskutere det samme emne.
OIC’s hjemmeside udmelder, at Lars Løkke Rasmussen under samtalen udtalte, at den danske regering fordømmer fornærmelsen af den hellige Koran, og at regeringen undersøger dette spørgsmål med stor interesse. Han understregede, at Danmark er ivrig efter at opretholde venskabsrelationer og samarbejde med medlemslandene i Organisationen for Islamisk Samarbejde.
OIC’s generalsekretær opfordrede til, at de danske myndigheder arbejder for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre en gentagelse af de fornærmende handlinger.
Mandag morgen meddelte DR også, at Lars Løkke Rasmussens initiativ har fået international opmærksomhed, og at flere medier i den arabiske verden har rapporteret om den danske regerings forsøg på at forhindre yderligere koranafbrændinger.
Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, har fastslået, at han ikke har til hensigt at standse sin kritiske opførsel over for Islam, selvom regeringen overvejer juridiske tiltag for at begrænse afbrænding af Koranen uden for udenlandske ambassader i Danmark.
Justitsminister Peter Hummelgaard har understreget, at regeringen bestræber sig på at finde et juridisk værktøj, der kan forhindre sådanne provokerende handlinger. Dette skridt er blevet overvejet som en reaktion på den harme, der er vakt i mange muslimske lande som følge af tidligere Koranafbrændinger.
Dog, ifølge Paludan, vil en sådan lovgivningsændring ikke være en hindring for ham. Han mener, at der findes flere måder at udtrykke kritik af Islam på.
– Det er ikke kun sådan, at muslimske lande bliver vrede over, at Koranen bliver brændt. Der er en hel værktøjskasse af andre ting, man også kan gøre,” sagde han til DR mandag.
Paludan er kendt for sine kontroversielle metoder til at vise sin utilfredshed med Islam. Han har gentagne gange afbrændt Koranen, hvilket har ført til skarpe reaktioner både i ind- og udland. Han mener dog, at det ikke er hans pligt at underkaste sig regler, der hører til en religion, han ikke er en del af.
Regeringens forsøg på at finde en balance mellem ytringsfriheden og behovet for at forhindre handlinger, der potentielt kan skabe internationale udfordringer, er blevet beskrevet af Hummelgaard som et “klart dilemma”. Han understreger, at selvom Danmark værner om ytringsfriheden, så er der grænser for, hvad man kan sige.
På trods af de potentielle juridiske ændringer, fastholder Paludan, at han vil fortsætte med at udtrykke sin utilfredshed på andre måder, hvis nødvendigt.
