Fredericia Eliteidræts morgentræning er for alvor i gang igen. De nye 7. klasse-elever har haft lidt tilvænning nu, og tre af dem er Noah Alm Andersen, Caroline Christensen og Vera Secher-Kiib.
Fredericia Eliteidræts morgentræning foregår hver tirsdag og torsdag. Eleverne, der er tilknyttet, går enten i talentklassen på Ullerup Bæk Skolen afdeling Nørre Allé eller på en af ungdomsuddannelserne i Fredericia Kommune.
Drenge fodboldspillerne fra talentklasserne. Foto: AVISEN
Træningen tirsdag den 29. august var erstattet med lidt praktisk info i ADP Loungen i Fredericia Idrætscenter, og efterfølgende var der leg på kryds og tværs af alle årgangene. Idrætschef Keld Vestergaard gennemgik de praktiske informationer, og derefter kom trænerne for de forskellige sportsgrene på banen. De fortalte om deres respektive sportsgren, og derefter præsenterede den enkelte elev sig ved navn foran hele forsamlingen af elever. I de individuelle sportsgrene, hvor Fredericia Eliteidræt ikke har tilknyttet trænere, er der fysisk træner, og dem tager “Team fysisk træning” sig af.
Der lyttes ivrigt til informationerne fra Keld Vestergaard. Foto: AVISEN
I alt er der omkring 150 idrætstalenter tilknyttet Fredericia Eliteidræt, og de kommer fra omkring 20 forskellige sportsgrene. Idrætsudøverne kommer fra sportsgrene som fodbold, håndbold, golf, sejlads, judo, BMX, banecykling, svømning, triathlon, skydning, dans, atletik, taekwondo og redskabsgymnasik.
Tre af dette skoleårs nye elever er Noah Alm Andersen, Caroline Christensen og Vera Secher-Kiib, hvor førstnævnte går til BMX, mens Caroline og Vera begge spiller håndbold. For Noahs vedkommende betyder det, at han skal i styrkelokalet både tirsdag og torsdag morgen, mens Caroline og Vera har muligheden for at folde sig ud på håndboldbanen til morgentræningen.
Hver idrætsgren præsenterede sig selv. Foto: AVISEN
Noah, Caroline og Vera skulle tidligere i 2023 tage stilling til, om de ville søge ind i en talentklasse. Det skete efter, at der havde været introduktionsmøde til Eliteidræt. Efterfølgende skulle man søge ind, og så blev ansøgningerne vurderet. Igennem nåleøjet kom de alle tre, og er derfor nu i gang med morgentræningen.
– Jeg har valgt at gå her, fordi jeg tror, at det er en god oplevelse og vil udvikle mig endnu mere, end hvis jeg ikke går her, siger Caroline.
For Veras vedkommende er der anden grund. Hun ser muligheder for at blive en del af et miljø med andre idrætstalenter.
– Man kommer lidt i samme bås med andre, da vi alle går op i sport. Det synes jeg er fedt. Vi kan relatere til hinandens hverdag og har forståelse for hinanden, siger Vera.
“Team Fysisk træning” tager sig af de individuelle sportsgrene, pånær triathlon og svømning. Foto: AVISEN
Noah er ikke i tvivl. Han vil bruge de ekstra træningspas i løbet af ugen produktivt.
– Jeg vil se, hvor langt jeg kan komme med min sport, og det er derfor jeg går i talentklassen og blive så god som muligt, siger han uden tøven.
Med de første par uger overstået, er de alle tre ved at være faldet til efter en tilvænningsperiode, hvor det hele var nyt.
– Vi er ved at vænne os til det, synes jeg. Det har været lidt hårdt, og der er en masse nye man skal lære at kende, men det er ved at være på plads nu, siger Vera.
Med morgentræningen kommer der ekstra træninger på, som man ikke ville få ude i klubben. Det ser de som en bonus.
– Jeg elsker at træne, så det er fedt, at man nu kan træne endnu mere, siger Vera.
Med den meget træning, der er, er der dog også en bagside af medaljen, men den må man tage med, hvis man vil være en del af det.
– Der er hårdt, og man må også nogle gange sige nej til ens veninde, hvis de vil være sammen, da træningen skal passes, men sådan er det. Det er en del af det at være med her, fortæller Caroline.
Mens Caroline og Vera kan kaste ekstra med en håndbold, giver det ikke ekstra tid på BMX-cyklen til Noah. Han skal i stedet fokusere på styrketræningen.
– Det gør ikke noget, men det er også hårdt at skulle vænne sig til, siger Noah, der ligesom de øvrige elever fra Fredericia Elieidræt blive nøje introduceret til den del.
Idrætschef Keld Vestergaard. Foto: AVISEN
Foruden morgentræningen tirsdag og torsdag har Fredericia Eliteidræt har et tredje træningsvindue i talentcentret på onsdage mellem kl. 16.00 -19.00. Her indgår ca. 30 unge idrætstalenter og atleter. Typisk indgår talenter fra lokale idrætsklubber, der ikke kan tilgå morgentræning af forskellige grunde. Det er Fredericia Eliteidræts Team Fysisk træning, der varetager træningen i talentcentret, der har fokus på forskellige former for fysisk træning, bl.a. løb, styrketræning, koordination, balance mm. Samtidig faciliteter talentcentret tværgående foredrag og fællesspisning mellem udøvere.
Omkring 100 af eleverne, der er tilknyttet Fredericia Eliteidræt, går i talentklasserne på Ullerup Bæk Skolen, afdeling Nørre Allé, mens 40 unge går enten på en af ungdomsuddannelserne i Fredericia eller går i 10. klasse.
Ofte går det galt med Fredericias budgetter! Det ene byrådsmedlem efter det andet står frem hver december og januar og bryster sig selv med det store ansvar de har taget og hvad deres vigtige rolle har været i ”retvisende budgetter”. Når budgetterne ramler, og det gør de, ofte allerede i februar er de samme byrådspolitikker som sunket i jorden, de der ikke kan undgå at stå frem er en stor dårlig undskyldning, og forvaltningen står for skud.
Det er sparetid, mange inkl. det Danske og det Britiske kongehus har sparerunder. I Fredericia er sparekataloget et farvel til Dansk velfærd,det vi betaler skat til i stride strømme. Igen er de svageste udset som syndebukke.
Nedlæggelse af Grønlandsudvalget er i orden, afskaffelse af julegave er at gå i for små sko og nedgøre dygtige medarbejdere, forringetserviceniveau på skoler, SFO, børnehaver samt i ældre omsorgen og på handicap området er direkte pinligt, især i en kommune der i forvejen har svært ved at tiltrække rette tilflyttere.
Længere intervaller mellem tandlægeundersøgelser og andre forringende sundhedsydelser er at udskyde regningen for folkesundheden, skam Jer.
I har pisset penge væk til ligegyldige ting som ny kantine til Jer selv, unødvendige kunst og kultur arrangementer og meningsløse fratrædelsesgodtgørelser og meget andet.
Som vejrudsigter forudsiger vejret baseret på aktuelle og historiske data, forudsiger kommunens sundheds- og sociale udgifter baseret på aktuelle og historiske medicinske diagnoser. Sparekataloget ser ikke ud til at tage forbehold for et stigende antal diagnoser?
Liberal Alliance i Fredericia ser øget behov for behandlingsfaciliteter, specialiseret personale og jobcenterressourcer for at hjælpe borgere med at vende tilbage til arbejdet og forbedre livskvaliteten for de der ikke er parat til arbejdsmarked, ikke nedskæringer. Byrådspolitiker i rammer fejlpå fejl i budgetplanlægningen og flerårige budgetter er visionsløse og en hån imod kommende bosætter og erhvervslivet.
Hendes Majestæt Dronningen kommer heldigvis til Fredericia, så er vi da sikre på at hvor hun færdes er der midler til at give Fredericia en gang billig salgs lak.
I Liberal Alliance satser vi på retvisende langsigtede budgetter der justeres, som kompasset til at føre Fredericia sikkert ind i fremtiden, socialdemokratiske dræber budgetter bifaldet af den manglende politiks opposition i byrådet er ikke vejen.
Byrådet er manden med leen der dræber velfærd, for i et valgår at lege julemand og dele gaver og valg flæsk ud. Dr Jekyll and Mr Hyde i en enhed som snart fører sig frem i dagspressen med selvros.
Poul Rand, Lokalformand, Liberal Alliance i Fredericia Kommune.
Claus Marcussens helt stor passioner er skak. Han har spillet siden midten af 70’erne. Spillet og passionen har det udviklet sig. Claus har været formand for den lokale skakforening siden 2013. I dag spiller klubben i den bedste række.
Har man hørt om skak i Fredericia, er man formentlig stødt på ildsjælen Claus Marcussen. Han går højt op i spillet, hvor man skal sætte modstanderen mat. Claus Marcussen husker tydeligt starten med den populære hjernesport.
– Min interesse for skak begyndte som hjemmespiller omkring 1976-78. Jeg spillede om eftermiddagen med en kammerat, indtil min interesse blev så stor, at jeg valgte at melde mig ind i en skakklub i Toftlund i Sønderjylland. Efter nogle år med forskellige uddannelser og job, endte jeg i Fredericia i 1990. Her blev jeg først almindelig klubspiller og senere kasserer i Erritsø Skakklub, husker Claus Marcussen.
I dag er Fredericia Skakforening den eneste klub i byen. Medlemstallet var ikke højt nok til at have to klubber kørende.
– På det tidspunkt, da jeg kom til, var der to skakklubber i byen: Erritsø Skakklub og Fredericia Skakklub. Begge klubber havde vigende medlemstal og lidt træthedstegn, primært fordi de havde haft den samme formand i mange år. Som vi alle ved, kan en forandring i ledelsen ofte give en forening nyt liv. Så vi valgte at fusionere klubberne og skifte formand, siger Claus.
Med tiden engagerede Claus Marcussen sig mere og mere. Han blev formand i 2013, og havde som mål at få markedsført skak i Fredericia, så flere fik interessen for det spil, han selv elsker med stor passion.
– Efter fusionen oplevede vi en positiv udvikling, selvom vi på det tidspunkt lå i Danmarks sjettebedste række. Jeg blev formand i 2013 med en klar ambition om at få klubben mere på landkortet. Tingene udviklede sig positivt, og over en periode på 11 år rykkede vi op seks gange og endte i Danmarks højeste skakliga, Skakligaen. En af de faktorer, der bidrog til denne succes, var at en af mine kammerater valgte at spille for vores klub, og han var en meget dygtig spiller, siger Marcussen og fortsætter:
– Klubben fik yderligere et løft, da en meget stærk spiller, der har deltaget i Danmarksmesterskaberne flere gange, besluttede at spille for os. Selvom han var oppe i årene, var hans styrke tilstrækkelig til at hjælpe os med at rykke op i rækkerne. Vi fik en kort periode i Skakligaen, men rykkede ned igen. Dog rykkede vi hurtigt op igen og står nu over for vores anden sæson i ligaen, selvom vi er klar over, at vi er kandidater til at rykke ned igen.
Det er ikke kun på den sportslige scene, at Fredericia Skakforening har markeret sig. Klubben har fokuseret på blandt andet udbrede skak blandt unge mennesker.
– I løbet af de sidste 11 år har vi også afholdt internationale turneringer i Fredericia. Disse har ikke været på verdensniveau, men mere fokuseret på spirende talenter. Vi har haft støtte fra Middelfart Sparekasse og har samtidig holdt en række breddeaktiviteter i hurtigskak og skoleskak. Vi kalder det en skakfestival, og det ligger typisk omkring Kristi Himmelfartsdag, fortæller Claus Marcussen og fortsætter:
– På grund af vores gode organisering og Fredericias centrale placering har vi også haft den ære at afholde ungdomsstævner og nordiske mesterskaber. Dette er en stor anerkendelse fra Dansk Skak Union og beviser, at vores klub har gjort sig bemærket på skaklandkortet.
Med årene er Fredericia Skakforening blevet bedre og bedre, og er kommet op igennem ligaerne. Klubben formåede at komme op i Skakligaen lige inden coronapandemien. Klubben rykkede ned igen, da man kunne genoptage spillet, men nu er Fredericia igen tilbage i ligaen.
– I denne forbindelse blev jeg kontaktet af en spiller, der er interesseret i at købe ejendom i Fredericia. For syv år siden blev det bulgarske skakforbund ekskluderet fra det internationale forbund på grund af korruption, hvilket påvirkede spillerens professionelle karriere. Han valgte derfor at skifte til det danske skakforbund. Han har siden spillet for forskellige danske hold og blev for nylig Danmarksmester i skak. Han planlægger at flytte til Fredericia, og vi har indgået en aftale med ham for at forstærke vores hold, siger Claus Marcussen, som i den forbindelse håber på økonomisk opbakning fra virksomheder i Fredericia, da det ikke er gratis at trække den bulgarske spiller til.
Yngre spillere på vej
Skak lyder pr. defination ikke noget, som unge går til. Fredericia Skakklub arbejder på at knække kurven, og gennemsnitsalderen er dalende, oplyser Claus Marcussen.
– Vi har omkring 50 medlemmer i vores klub. For omkring 4-5 år siden var gennemsnitsalderen højere, men især efter pandemien har flere unge mennesker fået interesse for skak. Da mange af dem ikke kunne engagere sig i online aktiviteter, blev de tiltrukket af muligheden for at spille skak med rigtige mennesker. Denne periode med restriktioner har ironisk nok haft en positiv indvirkning på vores klub. Ud over vores almindelige medlemmer tilbyder vi også juniortræning. Jeg har ikke den nøjagtige optælling af disse unge, men omkring 14-15 af dem deltager regelmæssigt hver mandag. De får undervisning i forskellige skakområder, fra åbningsstrategier til forskellige slutspil. Efter undervisningen får de også tid til at spille mod hinanden, siger Claus Marcussen og fortsætter:
– To unge fra denne træningsgruppe har i år meldt sig ind i selve klubben. En af dem, en ung kvinde, har allerede deltaget i turneringer for voksne og har opnået bemærkelsesværdige resultater. Kvinder er typisk underrepræsenterede i dansk skak, udgør kun omkring 5 procent af medlemmerne. Men blandt de yngre spillere ser vi en stigning, hvor omkring 25 procent er piger. Dette er et positivt tegn for sportens fremtid.
En anden ting der hjælper skak er, at der på Netflix kom en populær serie. Det fik øjnene op for de unge mennesker, som på den måde fik en anden introduktion til skak.
– Der har også været øget opmærksomhed omkring skak på grund af en populær Netflix-serie, “The Queen’s Gambit”. Denne serie fik premiere omkring samme tidspunkt, Danmark gik i lockdown på grund af pandemien. Selvom det var en udfordring, da vi ikke kunne udnytte denne interesse med det samme, gav det muligvis folk mere tid derhjemme til at dykke ned i skak. Serien kunne have spillet en rolle i at øge interessen, især blandt kvinder, siger Claus Marcussen.
I Skakligaen skal Fredericia i denne sæson op imod BMS, Skanderborg, SK 1968, Hillerød, Team Xtracon Køge, Aarhus/Skolerne, Brønshøj, Frem og Nordkalotten
Moderaterne foreslår nemmere adgang til arbejdskraft uden for EU, blandt andet ved at gøre sagsbehandling smidigere, stryge kravet om dansk bankkonto og fjerne muligheden for, at myndighederne kan give afslag på opholdstilladelse blot på baggrund af formodninger. Det får ros fra SMVdanmark, der dog efterlyser flere, konkrete tiltag.
Moderaternes udspil er vigtigt, mener Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
-Det er sagt mange gange, men kan ikke siges nok: Vi mangler arbejdskraft, og det bliver langt værre i fremtiden. Den samme situation står mange europæiske lande i, og vi kan derfor ikke regne med, at fx polakkerne og rumænerne kommer og redder os. Så Moderaternes fokus på, at det skal være lettere at tiltrække nye medarbejdere fra lande uden for EU er helt rigtig og skal have ros, siger han.
Moderaternes udspil rummer en række mindre forslag, der tilsammen gør en forskel.
-Over 300 personer fra ikke-EU-lande fik sidste år afslag på ansøgning om arbejdstilladelse, blot fordi myndighederne ”formodede”, at de ikke levede op til kravene. Men der var intet bevis, blot en antagelse. Den regel vil Moderaterne fjerne, og det er helt på sin plads, siger Jesper Beinov.
Der skal dog mere til, end det der ligger på bordet lige nu, mener han.
-Alene det, at Moderaterne åbner ballet og så konkret bakker op om mere arbejdskraft udefra er meget positivt, og der er flere gode forslag. Men politikerne bør også være åbne for at få flere hænder fra det sydlige Europa fx gennem rekrutteringsfremstød, der kan formidle danske job. Desuden bør den såkaldte positivliste revurderes, så ufaglærte får nemmere ved at komme hertil, og endeligt bør det også være muligt for to virksomheder at dele en medarbejder, så de kan leve op til den krævede indtægtsgrænse, siger han.
A demolition site with a pile of demolished brick wall and concrete debris
Stikprøveundersøgelse fra Teknologisk Institut viser betydelige koncentrationer af PFAS i byggematerialer. Stofferne stammer fra den maling, der er anvendt og giver udfordringer i forhold til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
PFAS – også kaldet evighedsstoffet – er fundet i jord, grundvand, overfladevand, drikkevand, spildevand og endda i regnvand. Nu har Teknologisk Institut gennemført en stikprøveundersøgelse med ti stikprøver af bl.a. linoleum, tapet, vinyl og maling på træværk i fire forskellige bygninger. Det var uden de store anstrengelser, at eksperterne fandt PFAS i de undersøgte materialer.
Betydelige koncentrationer
-Vi kan konstatere, at vi ret nemt finder PFAS i materialerne, når vi leder efter det – og også, at koncentrationerne er betydelige, når vi sammenligner med gældende jordkvalitetskriterier, som er det bedste bud på en sammenligning, som vi har lige nu. Derfor er der brug for en omfattende kortlægning af PFAS i byggematerialer, så vi kan få fastslået, hvor stort omfanget er, og hvad det kan betyde for omstillingen til øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer, siger seniorkonsulent Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.
Ved stikprøveundersøgelsen fandt Teknologisk Institut koncentrationer, som betegnes som ”forholdsvis høje” i maling på vinduer og træværk. Det kan skyldes, at malingen her skal være slidstærk og har en høj glans. Hvis man ser på fire udvalgte PFAS-forbindelser (PFOS, PFOA, PFNA, PFHxS), hvor der er sat et særskilt skærpet jordkvalitetskriterium på 0,01 mg/kg, så fandt man koncentrationer på 0,02-0,43 mg/kg i malingsprøver på træværk. Jordkvalitetskriterierne anvendes til kortlægning af forurenede grunde.
-Der er ikke den kontaktrisiko, når man taler om PFAS i byggematerialer, men der findes ikke grænseværdier der vurderer den reelle risiko. Jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om, hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse. Men der mangler viden om, hvilken risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer, når man vil genanvende eller genbruge og et vidensgrundlag for håndtering af PFAS i byggematerialer. Sammenligningen med jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse, siger Katrine Hauge Smith.
Brug for mere viden, når vi genbruger materialer Selvom undersøgelsen er for lille til at være repræsentativ, så mener Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut ud fra fundene, at det er et område, som bør undersøges nærmere, så vi bliver klogere på den risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer ved genbrug og genanvendelse.
-På Teknologisk institut arbejder vi bl.a. med at gøre det lettere at genbruge og genanvende vores byggematerialer. Derfor er vi interesserede i at skabe et vidensgrundlag, som kan sikre, at vi træffer de mest rigtige beslutninger om håndtering af PFAS i byggematerialerne. Vi har derfor brug for meget mere viden om, hvilke byggematerialer, der gennem tiderne er anvendt PFAS i og hvor høje koncentrationer, vi kan forvente. Vi har også brug for, at der tages mange flere analyser af bygninger, så vi kan vurdere om PFAS skal være en fast analyseparameter ved miljøkortlægninger af bygninger før nedrivning, siger Katrine Hauge Smith.
Manglende grænseværdier for PFAS-forbindelser De ti prøver er også blevet analyseret i forhold til tilgængelige analysepakker på 33 konkrete PFAS-stoffer. For 22 PFAS-stoffer fandt eksperterne koncentrationer fra 0,55-1,25 mg/kg, hvilket overskrider jordkvalitetskriteriet for de 22 stoffer på 0,400 mg/kg. Måles der på yderligere 11 stoffer er koncentrationerne meget højere på 10-50mg/kg. Men for disse 33 PFAS-stoffer findes der ikke en samlet grænseværdi på nuværende tidspunkt.
De stoffer, hvor der især blev fundet høje koncentrationer er polyfluorerede stoffer, som diPAP’er,. Der findes ikke nogen grænseværdier for de stoffer, men samtidig er stofferne forstadier til visse PFAS-forbindelser, hvilket betyder, at de kan omdannes til andre PFAS-stoffer.
-Vi ved, fra litteraturen, at der har været anvendt PFAS i maling og nogle gange i mængder, der overstiger de kriterier, vi har sat for jord. Vi ved også, at der er fundet PFAS i grundvandet ved gamle lossepladser, som netop kan stamme fra deponeret byggeaffald med maling. Alligevel mangler vi viden og grænseværdier for stofferne. Når vi arbejder med cirkulær økonomi og ønsker at genanvende og genbruge byggematerialer, så bliver vi nødt til at få undersøgt det her område nærmere, så vi kan håndtere PFAS bedst muligt. Derfor vil vi klart opfordre til, at der bliver afsat flere midler til at undersøge det her område meget mere i dybden, og vi er ærlig talt bagefter med viden på området, så jo før der kan komme mere viden om emnet, jo bedre, siger Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.
Erritsø GIFs regerende U16-mestre vandt i lørdags det tredje DM-stævne i træk. De unge rugbytalenter viste stor mental og spillemæssig styrke. Også Erritsøs U12-spillere var i aktion.
RUGBY. Danmarks ældste rugbyklub, RK Speed i Kastrup, lagde baner til årets fjerde DM-stævne for børn og unge. Som det var tilfældet ved de to foregående DM-stævner før sommerpausen, endte Erritsøs U16-hold øverst i tabellen. Det skete med en uafgjort kamp mod Malmös førstehold og efterfølgende sejr over svenskernes andetholdet. Dernæst blev Frederiksberg-Gentofte slået, inden Speed/HRK/Odense/Roskilde blev besejret. Der resterer endnu to DM-stævner, før medaljerne og pokal kan uddeles.
Dansk Rugby Union kører med seks årlige DM-stævner i et koncept, der både fordrer glæden ved sporten og indeholder et konkurrenceelement, som bliver tydeligere, jo ældre spillerne bliver. Således føres der ikke stilling for U8, U10 og U12. Her spilles heller ikke om medaljer, men kun for sjov – og alle er vindere. Fra U14-hold og opefter kåres der Danmarksmestre og uddeles medaljer til samlet nr. 1, 2 og 3.
Erritsøs U12-spillere vandt i lørdags en kamp og kæmpede flot i de øvrige tre. Ungdomsansvarlig og næstformand i klubben, Jan ’Bubsi’ Nielsen, var ovenud tilfreds med forløbet.
– Alle spillere kæmpede, vejret var fantastisk og det hele gik op i en højere enhed, sluttede han.
Fredag den 1. september kan Tom Faurschou fejre 10-årsjubilæum hos Merrild Kaffe, som står bag salget af det førende danske kaffebrand Merrild og det italienske kaffebrand Lavazza. Tom Faurschou har 25 års erfaring med FMCG-branchen og startede sin rejse hos kaffevirksomheden i 2013. Først indtog han stolen som salgsdirektør, og den 1. januar 2022 overtog han funktionen som administrerende direktør for Merrild Kaffe efter Peter Falk.
I løbet af de 10 år har Tom Faurschou spillet en stor rolle i Merrild Kaffes spændende udvikling. I 2015 blev Merrild en del af den verdensførerende kaffeproducent Lavazza, og virksomheden har løbende styrket markedspositionen og de økonomiske resultater. Det er bl.a. sket gennem øgede markedsandele og udvikling af sortimentet i tråd med ændringer i kaffetrends og danskernes tilgang til kaffe. Derudover har Tom arbejdet fokuseret med udviklingen af et moderne arbejdsmiljø samt det sociale og miljømæssige ansvar, der følger med en kaffevirksomhed.
– Mine første 10 år i Merrild Kaffe har været en spændende rejse. Især sammenføringen af danske Merrild og italienske Lavazza har været et stort øjeblik. Det har vist sig at være et fantastisk match, hvor vi både har kunne søge inspiration samtidig med, at vi har holdt fast i vores værdier. Vi har tilpasset os til ændringer i danskernes kaffevaner, styret virksomheden gennem corona og en råvarekrise og udviklet organisationen i takt med tiden. Alt sammen noget, jeg glæder mig til at bygge videre på i fællesskab med vores dygtige team, så Merrild Kaffe kan fastholde og styrke sin nuværende position samtidig med, vi driver en ansvarlig forretning, fortæller Tom Faurschou, administrerende direktør, Merrild Kaffe.
Flere henvendelser har skabt lange ventetider til psykologbehandling for voldtægtsofre. Nu afsætter Region Syddanmark midler til at ansætte flere psykologer på regionens to centre på Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt for at nedbringe ventetiderne.
255 voldtægtsofre henvendte sig for at få psykologhjælp hos Region Syddanmarks to centre for voldtægtsofre i 2017. Sidste år var samme tal steget til 329.
Det stigende behov og pres på ventelisterne får nu Region Syddanmark til at afsætte penge til at nedbringe ventetiden på de to centre på Sygehus Lillebælt i Kolding og på OUH. I alt modtager centrene 1,98 mio. kr. i år, hvor 661.336 kr. stammer fra en statslig engangsbevilling. Fra 2024 og frem er der afsat 2,09 mio. kr. om året.
Det vedtog regionsrådet den 28. august.
Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) siger:
– Vi har oplevet et voksende behov de senere år og har særligt fået flere henvendelser fra ofre, der henvender sig lang tid efter voldtægten. De står i en meget svær og sårbar situation, og derfor er det vigtigt, at vi arbejder for at kunne tilbyde dem hjælp hurtigere end i dag. Vi kan ikke leve med, at ventetiderne er så lange, og derfor skal vi handle.
En mere varig løsning
De to centre har et fælles ønske om en maksimal ventetid på 2-3 uger for akutte patienter, der henvender sig inden for 30 dage efter voldtægten. Samtidig ønsker de en maksimal ventetid på en måned for senhenvendere, der henvender sig mere end en måned efter voldtægten.
I dag venter akutte ofre 3-4 uger på psykologsamtaler og senhenvendere 4-6 måneder, når de skal have hjælp på OUH. På Sygehus Lillebælt var ventetiden 3-4 måneder for akutte ofre og 12-18 måneder for senhenvendere ved årsskiftet, men siden har sygehuset været i fuld gang med at afvikle ventelisten.
Mette With Hagensen glæder sig over, at regionen nu sætter ind med en mere langsigtet løsning på området:
– Der venter en stor opgave og et langt træk, men nu sætter vi ind med mere personale og forventer hurtigt at kunne se tydelige resultater. Behovet for psykologhjælp bliver desværre ikke mindre, og vi forventer at skulle hjælpe omkring 320 ofre om året. Derfor er jeg glad for, at vi har fundet en mere holdbar og permanent løsning, hvor vi sikrer, at indsatsen kan fortsætte i regionen, når den statslige støtte forsvinder fra næste år.
Ventetiderne har været en national udfordring, og derfor har alle regioner fået statslige engangsbevillinger til at nedbringe ventetiderne på området i år. Stigningen i antallet af henvendelser kan være påvirket af, at forældelsesfristen i sager om seksuelt misbrug blev ophævet i 2018. En anden medvirkende faktor kan være, at samtykkeloven blev indført i 2021.
Fra næste år forventes det, at regionerne selv kan håndtere det fulde arbejde med de regionale centre for voldtægtsofre, når den midlertidige bevilling udløber.
Tirsdag blev det traditionsrige Hannerupløb afholdt i Fredericia. Løbet, som har været afholdt hvert år siden 1976, med undtagelse af årene med covid-19, havde i år over 1.300 deltagere.
Løbet arrangeres af Fredericia Løbeklub og er løbeklubbens største begivenhed i løbet af året. Bagved ligger et kæmpe stykke frivilligt arbejde, der kulminerede fra tirsdag kl. 17:00, hvor den første start fandt sted, og frem til omkring kl. 19:30.
I dagene op til løbet har arrangørerne været i gang med at forberede den store græsplæne, og afviklingen af løbet kræver også en masse frivilligt arbejde. Eksempelvis skal der være frivillige til at dele medaljer ud i mål, vende pølser, og ikke mindst bemande væskedepoterne.
Til dette års løb var der syv forskellige distancer, man kunne tilmelde sig. 6,5 km walken indledte Hannerupløbet kl. 17:00, efterfulgt af 21 km-distancen kl. 17:10. Kl. 17:15 var det de mindste børns tur, da børneløbet for børn op til maksimalt syv år blev sendt afsted på en rute, der var én kilometer lang.
Kl. 17:50 kom turen til 3×5 km-stafetten, inden de gik løs på den 8,1 km lange trailrute kl. 18:05. 10 km-løberne blev sendt afsted kl. 18:20, inden det hele sluttede af med at sende 5 km-løberne afsted kl. 18:30.
Fra kl. 19:15 var det tid til hædring af vinderne i de forskellige løb, både for herrer og kvinder, og derefter begyndte den store plads så småt at blive pakket sammen efter dette års Hannerupløb.
Søstrene Winni og Heidi Drøhse ejer iscaféen Gelato di Natura i Fredericia. Navnet stammer fra et lille italiensk ismejeri, som søstrene lærte at kende fra somrene i Italien, da de var børn.
I Danmarksgade 8 i Fredericia ligger Gelato di Natura. Jensens Bøfhus’ farvel gav år med slukkede lys i vinduerne, hvor mange fredericianere har minder fra, men da Winni og Heidi åbnede iscafé nummer to, var der lys i den store bygning igen. Det startede med isforretningen i Esbjerg, men faktisk var søstrene ved at åbne et helt andet sted.
– Vi har altid levet af at importere fødevarer til hele fødevarerbranchen. Gennem 27 år har vi arbejdet sammen. Vi har en ven i Italien, som har “Gelato di Natura”. Han sagde tidligt til os, om vi ikke skulle åbne en forretning som den i Danmark. Det skulle vi ikke var svaret, men ideen voksede hos os. Der gik tre år, så tog vi chancen. Vi blev enige om at åbne i Odense, hvor vi også havde fundet et lokale. Personalet var også klar. Vi kunne ikke blive enige med vores butikschef om, hvordan butikken skulle se ud. Det var indviklet, og det var inden, vi startede op, så vi valgte at sige nej tak, men så kom der et lokale i Esbjerg. Det var måske meget godt. Vi boede tæt på. Vi var vel kun 20 minutter væk. Det var så os, der trak slæbet, når det gik rigtig stærkt om aftenen. Det gik godt. Iscaféen kørte i fire-fem år, før vi fik den vanvittige ide om at åbne i Fredericia, husker Heidi.
Søstrene har altid arbejdet med frostvarer fra det meste af verden, så det var ikke det svære i arbejdet, og det med uoverskuelige projekter og tanker, har søstrene også prøvet før, særligt i det store grossistunivers. Søstrene mødte sætninger som; “det vil danskere ikke have, det duer ikke”, og det fik dem for alvor til at tænke, “nu skal vi vise, hvad vi kan”. Så det gjorde de, og i dag vil alle danskere have italiensk is. Passionen for italiensk is er simpel. De har været på utallige ferier i støvlelandet, og det har smittet af på dem, da italienerne har en forkærlighed for is. God is, lavet fra bunden med dedikation, smag og kærlighed.
– Vi er nærmest født og opvokset i Italien. Vores forældre tog os med til Italien, fra vi blev født. Det hele startede med besøg ved Gardasøen, hvor vi boede i en bungalow. Mere klassisk bliver det vel ikke. Vores forældre blev heldigvis klogere. Vi rejste til Italiens kyst og boede i en lejlighed med aircondition. Lejligheden var både billigere og bedre. Der blev vi hængende og voksede op gennem årene, når vi havde ferie. Det var fantastisk. Vi elskede det. Vi fandt hurtigt nogle “mamas” og “papas” dernede, hvor vi selv måtte løbe hen for at købe is, husker Winni.
Gelato di Natura i Fredericia. Foto: AVISEN
Det er i den forbindelse, at Winni og Heidi møder Ricardo, manden bag ismejeriet. Et ismejeriet, som han havde overtaget fra sin far undervejs. Et vaskeægte ismejeri, som Ricardos far startede i starten af 1980’erne, hvor Ricardos mor og søster sad og stadig sidder på kontoret, og faren og nu Ricardo arbejdede og arbejder i produktionen. Det er ikke et stort mejeri, men det er charmen.
Med den lille importør kan Winni og Heidi sætte deres helt eget præg på isen, som ikke kan fåes andre steder end hos dem og det lille ismejeri.
– Vi bestemmer 100 procent selv. Vores is er vores opskrift. Kun vores og hans butikker har de is, lavet på præcis den måde, vi siger. Vi kan også komme ned til ham og sige, at vi vil have en is med æble og kanel. Det førte til, at han rynkede på næsen, men han lavede den til os. Han kan ikke sælge den i sin butik, men vi kan i vores. Æble-kanelis kan italienerne åbenbart ikke lide. På den måde kan vi lave, hvad vi har lyst til, forklarer Heidi, imens hun griner. For søstrene viser det dog, at de kan lave den is, de har lyst til, og det er vigtigt.
En isdessert serveret af Winni. Foto: AVISEN
Der er ligheder mellem Gelato di Natura og det italiensk koncept fra mejeriet, men der er forskellige smagsløg hos danskerne og italienerne.
– Der er ting, som vi har, som de ikke har. De har ikke chokolade- og kanelisen, og de har også ting, vi rynker på næsen af, eksempelvis vil vi gerne sælge finis. Men det kan ikke i Danmark. Glem det, så den har vi selv taget af. Vi kan alligevel mærke, at der er ved at komme en forandring herhjemme. Danskerne vil gerne have en is, som smager af noget. En is, der er lækker og cremet, men den skal ikke være voldsom og smadret til med guf, for mange vil have den is, der smager af gelato, fortæller Heidi.
At italiensk is eller gelato er populært i Danmark, det er almen viden. Mange danskere har selv eksperimenteret med isen og købt en ismaskine, men for søstrene er det ikke rigtig italiensk is.
– Altså at tage en sæk med noget pulver i og tilsætte mælk, har intet at gøre med italiensk is. Italiensk is skal laves med italienske råvarer og ikke med pulver. Det er en vigtig og svær proces. Der ligger mange års lærdom bag det, de laver. I 2020 kiggede vi på en af de nye butikker i Italien. Butikkerne i Venedigområdet havde lige været igennem en større oversvømmelse, men der blev solgt is. Samme år kåres de bedste iskoncepter og iscaféer, og ud af 350 butikker, blev vores kåret som en af verdens seks bedste. Vi har en lille plakat hængende i Esbjerg. Det var stort. Det kom i avisen La Gazzetta i Italien. Det var kæmpe stort, at de isbutikker var med i toppen, inklusiv den i Esbjerg, da havde vi ikke Fredericia endnu, men trods hædren kunne vi nærmest ikke få lokalsprøjten til at skrive om det i Esbjerg, selvom bedømmerne også havde været i Esbjerg, og i den forbindelse skrev om Danmarks bedste is. Det kom i TV Syd, men ikke i øvrige medier, fortæller Winni.
Heidi Drøhse. Foto: AVISEN
Isen kommer frisk hjem fra italien hver uge, og det giver den gode kvalitet, og mange vil måske tænke, at det må være svært, men det er her, at søstrenes erfaring med frostvarer kommer dem til gode. Gelato di Natura er i dag etablerede iscaféer i Esbjerg og Fredericia, på gode dage overvejer søstrene også at udvide til andre byer.
– På de gode dage overvejer vi, om vi skal udvide. Da Heidi havde de tre tunge uger i sommeren, skulle hun i hvert fald ikke have flere, lad os sige det sådan. Det var hårdt, og vi kan mærke, der skete en ændring efter corona med måden, man tilgår et job på blandt de unge. Selvom de er søde, så er der sket en stor ændring i hele Danmark. Mentaliteten er en anden. Vi oplever, at mange pludselig havde migræne. Jeg havde 12 sygemeldinger på en weekend. Det kan jo ske, men jeg undrer mig også, når det var i studentertiden. Jeg havde kun mine tvillinger og min datter, der arbejder her og min mand. Så måtte vi passe biksen, mens de andre tog til fest. Når vi havde vores fuldtidsjob ved siden af, så jeg var virkelig træt efter de tre uger, men så kom de igen efter studenterfesterne. Men vi vil gerne have fem caféer faktisk, og det har vi regnet på. Vi har ikke lagt os fast på hvor endnu, siger Winni.
– Jeg vil sige det sådan, at før coronatiden havde vi aldrig oplevet så mange sygemeldinger, men i år kulminerede det. Jeg håber ikke, at det er sådan i fremtiden. Vi har hørt det fra mange i branchen landet over, men det betyder ikke, at vi ikke vil åbne flere isbutikker. Vi går efter de fem, det giver en god balance i økonomien, og vi holder øje landet over. Men det kræver også en stor portion held, for man skal finde de rigtige folk, og vi leder eksempelvis stadig efter en leder til Fredericia. Det er svært at finde nogen, der brænder for faget, da man arbejder, når alle andre har fri. Det skal man være indstillet på. Men Winnie og jeg vil hellere arbejde lørdag og søndag, når der er gang i biksen, gæsterne er glade, kommer med et smil og lysten til is og hygge, end på de dage, hvor der ikke sker noget. Det er da sjovere end at være rengøringskone, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, for det er det sådan jobbet er, når der ikke er run på. Der laver vi alle uge-opgaverne, supplerer Heidi.
Gelato di Natura i Fredericia. Foto: AVISEN
Det er nogle arbejdsomme søstre og iværksættere, når de ikke passer deres ispassion, så er det indkøb af frostvarer, og her kommer varene hovedsageligt fra Italien. Sådan er det blevet. De overvejer også at importere varer fra USA. Det giver mange timers arbejde til de to søstre, men de nyder det, selvom de er på 24-7, og det er også okay, slår de fast. For dem betyder kvaliteten for de varer, de sælger alt, og derfor er de også stolte af den italienske gelato, der giver en større oplevelse at spise og nyde af den simple årsag, at det er et bedre produkt.
– Der er kræset mere om råvarerne, kvaliteten er bedre. Det er ikke pumpet nær så meget luft ind i isen. Man bliver jo mæt af at spise to kugler italiensk is. Selve smagsoplevelsen er også bedre, men også for os er det også vigtigt, at hyggen og stemningen er med. Det håber vi også afspejles i vores café her i Fredericia. Disken skal være pæn, og isen skal være bygget flot op, pyntet ordentligt af. Det er et kunstværk. Det er heller ikke tilfældigt, hvordan man “scooper” en is. Vi har mødt dem, der har arbejdet i en iskiosk en hel sommer, og så forventer de, at det bare kører, men det gør det ikke nødvendigvis. Der er mange aspekter, når man skal servere en god is. En lille vigtig del er betalingen; her betaler man før, man får is, fordi man ikke skal stå og fedte med en is og så betale. Man skal naturligvis spise isen helt frisk og kold, så din egen og børnenes is ikke er smeltet væk, før du har betalt og de får isen, så man bestiller først og så får man isen, gerne med den flydende varme chokolade i stedet for alle de sukkertoppings, man ellers ser på markedet, fortæller Winni og Heidi.
Det har taget lidt tid at lære danskerne, hvordan man skal have en is, men i Esbjerg kører det nu, og her sælger søstrene også rigtig mange islagkager, hvor kunderne selv vælger, hvordan deres fødselsdagsislagkage skal være. Det samme møder de til nytår, hvor mange bestiller desserter hos dem. Den slags ordrer håber Winni og Heidi også rammer Fredericia.
Gelato di Natura i Fredericia. Foto: AVISEN
– Når vi laver en islagkage, så vælger kunderne først velkommen form, og dernæst to slags is. Det er populært. Sidste år havde vi ikke en eneste dag mellem jul og nytår, hvor vi ikke lavede islagkager. Vi drømte om islagkager. Der var gang i køkkenerne. Islagkagerne blev pyntet af, og vi fik godt nok ikke meget søvn i den periode, men det er det hele værd, når vi ser og hører, hvor glade kunderne bliver, siger de.
Gelato di Natura har isen som hjertebarn, men caféen tilbyder meget mere.
– Isen er vores hjertebarn. Isen er det, vi er mest stolte af. Men her er også andet end is her. Vi har brunch, småanretninger og frokost, hvis man vil have andet. Det er vigtigt, at vi har det. I forhold til isen, så er vi glade for is i Danmark, men mange tænker, at man ikke spiser is, når det er vinter, men det kan man altså godt. Men vanerne gør det vigtigt, at vi også laver andet end is, derfor er vi glade for, at vi laver andet. Det kan også være en lille bolle eller noget andet. Vi er nok typiske kvinder, vi kan ikke begrænse os. Vi vil hele tiden noget mere og noget nyt. Vi har også tapas, og det er populært i Fredericia, også tapas ud af huset. Vi har også mange fødselsdagsfester i Fredericia, der bliver holdt her. I sommers blev her holdt 101 års fødselsdag her i lokalerne. Der bliver også holdt konfirmationer her, og det er faktisk hyggeligt. Vi har jo indrettet det, så det er som at være hjemme i stuen, der er bare nogen, der serverer for dig og gør det hyggeligt. Vi rydder jo også op bagefter, slutter Heidi og Winni med et stort smil.
Gelato di Natura i Fredericia. Foto: AVISEN
Søstrenes og det italienske ismejeri er blandt verdens bedste og tilbyder et overflødighedshorn af lækkerier. Det er ikke alle byer, der kan prale af sådan en forretning. En bonusinformation er, at søstrene også sælger deres eget øl; due sorelle.
Gelato di Natura holder åbent alle ugens dage fra klokken 10:00 – 21:00.
