I en bemærkelsesværdig hændelse den 5. februar 2024 i Odense C, skete der et trafikuheld, der involverede flere parter og et usædvanligt forløb, men som heldigvis ikke resulterede i personskader.
Hændelsen fandt sted på Kløvermosevej, et nordgående stræk i byen, hvor en cykel spændt fast på en cykelholder bag på et køretøj, Part 1, pludselig slap fri og faldt af midt på vejen. Dette uventede uheld skete lige efter passagen af den blå bro.
Part 2, et andet køretøj, der fulgte efter, blev tvunget til at forsøge at undvige den faldne cykel. Dette manøvre resulterede i, at de påkørte cyklen, som lå spredt på vejen. I et forsøg på at undgå yderligere ulykker bremser Part 3 ned, men deres forsigtighed fører til en uforudset konsekvens. En bus, identificeret som Part 4, som fulgte tæt bagved, var ikke i stand til at stoppe i tide og kolliderede med Part 3.
Et færdselsuheld fandt sted på Vestre Ringvej ved Egumvej i Fredericia mandag eftermiddag klokken 15:38.
En personbil, der kørte mod nord i retning mod Egumvej, var involveret i en kollision med en lastbil, der kørte mod øst på Vestre Ringvej. Uheldet skyldtes, at føreren af personbilen ikke overholdt vigepligten i krydset mellem de to veje.
Føreren af personbilen, en 76-årig mand, og føreren af lastbilen, en 43-årig mand, var de implicerede i hændelsen.
Hver tiende personbil – svarende til 283.000 af den totale personbilsvognpark, kørte i uge 4 på sommerdæk. Det betyder, at selvom vi har haft en lang vinter med sne og is, så har det stadig ikke fået de sidste 10 procent til udskifte sommerdækkene. Regeringen har igangsat en analyse, som skal afdække, om der er er behov for lovkrav om vinterdæk, som man har det i vores nabolande.
Rådet for Større Dæksikkerhed, repræsentanter fra Dækimportørforeningen og FDM har kontrolleret dæk på parkerede personbiler på en række offentlige parkeringspladser rundt om i Danmark, og det landsdækkende resultat er rimelig entydigt. Flest biler på vinterdæk, fulgt af næstflest på helårsdæk og på trods af vintervejret en stadig for stor andel på sommerdæk.
Ikke som forventet
– Inden dæktællingen havde vi en klar forventning om at finde færre biler på sommerdæk end de foregående år, netop fordi denne vinter begyndte tidligt. Vi må dog konstatere, at det, på trods af at det især denne vinter har været direkte uansvarligt, er den samme andel personbiler på sommerdæk, som i de ”grønne” vintre. Vi kan kun undre os over, at man som bilist sætter egen og andres sikkerhed på spil, siger Volker Nitz, Rådet for Større Dæksikkerhed.
Bedst i Vestdanmark og på Bornholm
Andelen af biler på vinterdæk er fortsat størst i det jyske, hvor helårsdæk i øst i forhold til 2023 vinder frem på bekostning af vinterdæk og sommerdæk. Det er dog fortsat anbefalingen at køre med sæsonbestemte dæk, hvilket de fleste heldigvis stadig gør. Men til de bilister, som fortrinsvis kan køre på ryddede og saltede veje kan snefnugmærkede helårsdæk anvendes som et kompromis. Denne vinter har dog vist, at rigtige vinterdæk – og især også på de tunge køretøjer, havde været at foretrække i længere perioder rigtig mange steder i Danmark.
Grundlag for lovgivning skal undersøges
Det er bebudet, at det skal undersøges om der er grundlag for et lovkrav om brug af vinterdæk i Danmark. Det er et uomtvisteligt faktum, at sommerdæk er utilstrækkelige i vinterføre, og at samme dæktype også giver længere bremselængde på kolde og våde veje. ”Når størsteparten af de danske personbilsbilister år efter år er ansvarsbevidste og dømmer sommerdæk ude i vinterhalvåret, så kan det undre os meget, at modstanden i relation til et lovkrav er så stor fra beslutningstagernes side. Det burde ud fra en sikkerheds- og mobilitetsmæssig betragtning være i alles interesse, at det bedst mulige vejgreb opnås på alle køretøjer,” konkluderer Volker Nitz.
Fakta om dæktællingen i januar 2024 (tallene er afrundet): Personbiler med vinterdæk: Øst 74 % – Vest 79 % – Hele landet 77 % = ca. 2.178.000 biler. Personbiler med helårsdæk: Øst 15 % – Vest 13 % – Hele landet 13 % = ca. 368.000 biler. Personbiler med sommerdæk: Øst 11 % – Vest 8 % – Hele landet 10 % = ca. 283.000 biler.
Danmark er i øjeblikket omsluttet af et regnfuldt døgn, med særlige vinterlige forhold i Nordjylland, hvor nedbør i form af slud og tøsne berører regionen.
DMI har udsendt et varsel om betydelige regnmængder for den sydvestlige del af landet, med forventninger om vedvarende regn indtil sent tirsdag aften. De prognosticerede regnmængder varierer mellem 30 og 50 millimeter fra mandag kl. 13 til sent tirsdag, hvilket nærmer sig det månedlige gennemsnit for februar på 50,3 millimeter.
DMI har også identificeret risiko for lignende regnmængder nord og øst for det sydvestlige område. Den primære årsag til denne massive nedbør er en frontzone, der forventes at forblive stationær over Danmark i løbet af det kommende døgn. Disse usædvanligt høje nedbørsmængder kan føre til oversvømmelser i åer og vandløb, især i områder, hvor vandstanden allerede er høj.
Siden sagen om Kobbelgården 3 begyndte at få mediernes opmærksomhed, har jeg fulgt udviklingen med stor bekymring. Som politisk repræsentant for Dansk Folkeparti, er jeg blevet kontaktet, og er i løbende dialog med både nuværende og tidligere ansatte på Kobbelgården 3, ligesom vi er i dialog med pårørende til beboere på stedet. Jeg må ærligt indrømme, at de fortællinger, som vi har lyttet til den seneste tid, er mildest talt hjerteskærende og henleder associationer til dengang, man kaldte området for åndsvageforsorgen. Historierne omfatter omsorgssvigt, forråelse, dårligt arbejdsmiljø, brud på lovgivning og ikke mindst groft ledelses-svigt.
Kobbelgårdens kerneopgave er at varetage støtte, pleje og omsorg for de af vores medborgere, som har allermest brug for det i vores samfund. De får i stedet deres rettigheder krænket, bliver isolerede og låst inde, talt devaluerende om i plenum, udsættes for ulovlig tvang og mister færdigheder, som de har brugt mange år på at tilegne sig. Det forlyder også, at mange medarbejdere har sager hos Arbejdsskadestyrelsen, der har kørt i mange år og er kørt fast på grund af grove hændelser, der ikke er blevet anmeldt korrekt, og hvor dokumentationen ikke kan findes. Lederen vender ikke tilbage på deres henvendelser, og dem, der er medlemmer af fagforeningen SL, oplever, at sagerne bliver tilsidesat af kreds-kontoret, hvor lederen sidder i hovedbestyrelsen og er formand for leder-netværket. Ansatte trues med fyringer, de kaldes stikkere, hvis de åbner munden omkring alle problemerne på Kobbelgården 3.
Al dokumentation skal godkendes af lederne, før det dokumenteres i Nexus. Beskeden til de ansatte er, at virkeligheden skal fremstå pæn, så de undgår brok fra de besværlige pårørende. Anklagerne er ikke enkeltpersoners beretninger og rejser alvorlige bekymringer om en ledelses-stil, der er dybt forpestet og fordærvet. Anklager som vidner om, at der stadig findes fragmenter af den syge ledelse og forvaltnings kultur, der var under den tidligere socialdemokratiske borgmester Jacob Bjerregaard. Jeg noterer mig også, at formanden for Senior og Socialudvalget, Søren Larsen, sammen med et par embedsfolk, har besøgt Kobbelgården 3 med et klassisk kejtet forsøg på krise-håndtering og tomme floskler, som at nu skal uvejret lige gå over, og så bliver alt godt igen.
Det ville klæde formanden, hvis han i stedet involverede resten af udvalget og handlede konstruktivt i stedet for at gå socialdemokratisk enegang. Hvis alt sammen står til troende, står vi i Fredericia kommune med en skandale på et niveau, som bør få konsekvenser for ledelse og dele af personalet. Alle relevante tilsyn bør inddrages, medicinhåndtering og økonomi kulegraves, alle sten skal løftes i sagen. Nu vil jeg afvente resultatet af udvalgs mødet på tirsdag d. 6/2. Hvis udvalget ikke tager ansvar og igangsætter en tilbundsgående undersøgelse af Kobbelgården 3, vil vi i Dansk Folkeparti bringe sagen om Kobbelgården 3 videre til Christiansborg.
Mandag gæstede Sophie Løhde (V) Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby. Målet var, at hun skulle have inspiration med hjem til fremtidens sundhedsvæsen.
Mandag mellem klokken 11.15 og 12.15, udspillede der sig et bemærkelsesværdigt besøg ved døgnrehabiliteringen på Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby. Sundhedsminister Sophie Løhde, flankeret af Jesper Fisker, formanden for Sundhedsstrukturkommissionen, samt kommissionsmedlemmerne Mogens Vestergaard og Dorthe Gylling Crüger, tog sig tid til at dykke ned i de daglige operationer og udfordringer ved frontlinjen i dansk ældre- og sundhedspleje. Dette initiativ var ikke blot et rutinebesøg; det var en strategisk og inspirerende mission med øje for at høste værdifulde indsigter til arbejdet med en forestående sundhedsreform.
Besøget var nøje planlagt for at omfatte personlige møder med både borgere og medarbejdere på plejehjemmet, hvilket gav ministeren og kommissionsmedlemmerne en unik mulighed for at erfare de praktiske aspekter af ældrepleje. Derudover blev de præsenteret for Middelfart Kommunes innovative tilgang til frisættelse af ældre- og sundhedsområdet, en model der har potentiale til at forme fremtidens sundhedsvæsen i Danmark.
En særligt berigende del af besøget var indslaget af eksterne eksperter, herunder en praktiserende læge og ansatte fra Kolding Sygehus, som cheflæge Anne Friesgaard Christensen. Disse fagfolk bidrog med deres perspektiver på tværsektorielt samarbejde, et centralt tema i diskussionen om sundhedsreformen. De delte erfaringer og indsigt i projekter, der spænder fra brugen af teknologi, såsom armbånd ved indlæggelser, til forbedret samarbejde mellem sygeplejen og plejehjem, samt forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Disse initiativer understreger betydningen af integration mellem forskellige sundhedssektorer for at opnå en mere sammenhængende og effektiv patientpleje.
Sophie Løhdes besøg på Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby repræsenterer et vigtigt skridt i retning af at forstå og adressere de nuværende udfordringer i sundhedssektoren, med det ultimative mål at skabe en reform, der er både inkluderende og innovativ. Det er et eksempel på, hvordan direkte engagement og dialog med de involverede parter kan danne grundlag for meningsfulde og langsigtede forbedringer i dansk sundhedspleje.
Ministeren fik hentet inspiration med hjem
I kølvandet på besøget på Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby, delte Sundhedsminister Sophie Løhde indsigtfulde refleksioner, der kaster lys over regeringens vision for en revolutioneret sundhedssektor.
– Jeg fik hentet inspiration til fremtidens sundhedsvæsen, og ikke mindst hvordan vi kan skabe en langt højere grad af sammenhæng mellem det, der sker i kommunerne, de praktiserende læger, og det der foregår inde på sygehuset, siger Løhde, der understreger en central ambition om at reformere sundhedssystemet til at prioritere borgerne fremfor systemet selv. Denne vision bærer i sig et løfte om at kulløse de barrierer, der traditionelt har segmenteret sundhedsplejen, og istedet fremme en mere integreret tilgang.
Løhdes observationer under besøget blev yderligere forstærket af de tiltag, der er blevet igangsat i Middelfart Kommune, som hun citerer som en væsentlig inspirationskilde for den nyligt præsenterede ældre reform.
– Middelfart Kommune har været med til at danne inspiration for den ældre reform, som vi præsenterede i sidste uge, siger Løhde, og fremhæver kommunens innovative praksisser som at blive fritaget for kvalitetsstandarder og værdighedspolitikken, som nu bliver et landsdækkende initiativ. Dette skridt mod decentralisering og lokalt fagligt ansvar markerer en signifikant bevægelse væk fra den centrale detailstyring, til fordel for en mere fleksibel og borgercentreret tilgang.
Løhde understreger vigtigheden af personligt engagement og direkte dialog med de involverede parter som grundlag for effektive reformer.
– Jeg er meget ude på landevejene i det, som du kalder virkeligheden, fordi det lægger jeg vægt på som menneske og sundhedsminister, siger hun, og påpeger, at det er i disse møder med hverdagens helte og udfordringer, at de mest værdifulde indsigter opstår. Hendes proaktive tilgang til at inddrage lokalsamfundet og regionale ledere i diskussioner om sundhedspleje er et vidnesbyrd om et ønske om at skabe politikker, der afspejler de reelle behov og forhold på jorden.
FHK vandt søndag 26-23 mod SønderjyskE. Det var starten på en periode, hvor FHK onsdag møder TMS Ringsted, og lørdag skal i kamp igen mod GOG.
Det endte med at holde lidt hårdt, selvom det længe lignede en sikker sejr til FHK. Hvis det ikke var blevet lidt tæt til sidst, kunne det have givet FHK muligheden for at benytte sig endnu mere af bredden. Da det spidsede til, efter et par mislykkede indskiftninger af både Sebastian Henneberg og Kristian Stoklund, måtte Gudmundur Gudmundsson ty til den sikre løsning med at sende Reinier Taboada og Jonas Kruse tilbage på banen. Det gjorde, at FHK holdt stand i slutminutterne og vandt uden at sejren for alvor kom i fare.
En af de helt store profiler for FHK var Anders Martinusen, der kanonerede bolden i mål otte gange og leverede fire assists.
– Det var dejligt at kunne ride videre på bølgen fra efteråret og ligesom fortsætte der, hvor vi slap, inden vi gik til EM-pause, siger Martinusen.
FHK var undervejs i opgøret foran med 22-15. Det var med 16 minutter igen af opgøret, men i den sidste del af kampen lavede FHK kun fire mål, og derfor endte det med at blive lidt tæt i slutfasen.
– Vi har haft en dum tendens til ikke at lukke kampen, selvom vi har haft muligheden for det. Vores angrebsspil var rigtig godt, og vores forsvar var også på højt niveau, men alligevel lukkede vi dem lidt ind i kampen, siger Martinusen.
Et af de træk, som FHK forsøgte sig med undervejs, var at gå i syv mod seks, men det lykkedes ikke. Der var en usikkerhed at spore over det, og derfor gik Gudmundur Gudmundsson hurtigt væk fra det.
– Der var ikke det rum, som vi havde håbet på, tror jeg, men vi skal også huske på, at SønderjyskE har Lasse Folkmann som assistent, og det var ham, der styrede vores syv mod seks i sidste sæson, hvor vi var rigtig gode til det. Så han ved, hvordan man kan forsvare sig imod det. Det kan også være, at hvis vi var fortsat længere tid i det, at vi var blevet bedre, siger Anders Martinusen.
Med sejren er FHK seks point foran Bjerringbro-Silkeborg. Med syv kampe tilbage af grundspillet ser det derfor godt ud for FHK i forhold til at beholde andenpladsen.
– Vi går ind til alle kampe, som vi altid gør, og det ændrer ikke på noget for os. Der er 14 point at spille om, og selvom jeg er fortrøstningsfuld, så kommer der en kamp igen på onsdag og lørdag. Vi skal ikke fokusere så meget på det og gøre det, som vi er gode til, forklarer Martinusen.
Netop det, at der er kamp både onsdag og lørdag, kan komme til at slide ekstra på FHK’erne. Det er dog ikke noget, der bekymrer Martinusen.
– Det bliver selvfølgelig lidt hårdt, men det er også derfor, vi spiller håndbold. Det er sjovt at spille kampe, så vi skal bare være glade for, at der er mange kampe, slutter han.
Dansk Retursystem bygger ny pantfabrik i Fredericia. Borgmester i Fredericia Steen Trist og direktør Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem tog første spadestik i Fredericia mandag den 5 februar 2024
Mandag blev det første spadestik til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia taget af borgmester Steen Wrist og adm. direktør Lars Krejberg Petersen. Når fabrikken står klar i udgangen af 2025, skal den håndtere alle de flasker og dåser, der pantes vest for Storebælt – i højsæsonen 3,5 mio. om dagen.
Om knap to år slår en ny og højteknologisk pantfabrik portene op til at tage imod alle de flasker og dåser, der pantes vest for Storebælt. På fabrikken bliver emballagerne læsset af, hvorefter de sorteres og sendes til genanvendelse, så materialerne kan blive til nye flasker og dåser.
Det er en proces, der sikrer genanvendelse i et lukket kredsløb, og det er vi i Danmark nogle af verdens bedste til. Men det er også en proces, der kræver plads og konstant optimering, og derfor er Dansk Retursystems adm. direktør glad for, at første spadestik nu er taget til en ny fabrik.
– Med den nye fabrik samler vi vores aktiviteter i Vestdanmark og flytter fra to adresser i Løsning til én i Fredericia. Vi får moderne, avanceret udstyr, der sikrer mere effektive processer, og mere plads, der også giver mulighed for udvidelse, hvis der en dag bliver brug for det. Samtidig hjælper fabrikken os i målet om at nå CO2-neutralitet i 2030, bl.a. fordi der er god adgang til jernbanen, når vores materialer skal sendes til genanvendelse. På den måde er den nye fabrik med til at fremtidssikre pantsystemet, siger Lars Krejberg Petersen.
Uddannelse til medarbejderne
Dansk Retursystems produktionsmedarbejdere på den nuværende fabrik i Løsning er løbende blevet tilbud uddannelse eller kompetenceløft uanset, om de skal med til den nye fabrik eller videre i arbejde hos en anden virksomhed. I den forbindelse har Dansk Retursystem et samarbejde med EUC Lillebælt, som uddanner de procesoperatører, der er brug for, på den nye fabrik. Lige nu er fire medarbejdere under uddannelse til procesoperatør, og i januar begyndte to nye lærlinge hos Dansk Retursystem med henblik på arbejde på den nye fabrik.
– Dansk Retursystem er en mangfoldig arbejdsplads med plads til mange forskellige typer af medarbejdere, og vi tilrettelægger arbejdet, så der er plads til, at vi hele tiden har nogen under uddannelse, og at vi også har plads til medarbejdere, der har særlige behov, siger Lars Krejberg Petersen.
Dansk Retursystem bygger ny pantfabrik i Fredericia. Borgmester i Fredericia Steen Trist og direktør Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem tog første spadestik i Fredericia mandag den 5 februar 2024
Arbejdsplads med plads til alle
Også Fredericias borgmester, Steen Wrist, er glad for, at det er en mangfoldig arbejdsplads, der flytter til byen.
– Fredericia er kendt som byen for alle. En by, der åbnede sine døre og bød alle ind, der ville bidrage til fællesskabet og være en del af det. På mange måder er Dansk Retursystem en slags mini-Fredericia. Det er en arbejdsplads, hvor der også plads til alle. Alle, der kan og vil bidrage til arbejdet, fællesskabet og den vigtige samfundsopgave. Uanset, hvor langt man i øvrigt er eller har været fra arbejdsmarkedet, så formår Dansk Retursystem at skabe rammer, hvor alle kan bidrage. Så det er fantastisk, at arbejdet med fabrikken nu bliver sat i gang. Det er jeg utrolig glad for, siger Steen Wrist.
Fabrikken står efter planen klar ved udgangen af 2025. Dansk Retursystem har en tilsvarende fabrik i Høje Taastrup, som håndterer de flasker og dåser, der pantes øst for Storebælt.
FAKTA om den nye fabrik:
Fabrikshal på 12.000 m2.
Anlægget håndterer de over 2,5 mio. flasker og dåser, der dagligt pantes vest for Storebælt. I højsæsonen kan der komme 3,5 mio. flasker og dåser ind om dagen.
På fabrikken sorteres flasker og dåser, og materialerne sendes til genanvendelse.
KOMMUNALT. Teknisk Udvalg skal mandag tage stilling til, hvilke projekter der får del i Tilgængelighedspuljen 2026. Byrådet har afsat 408.000 kroner i puljen, og...
