Fredericianer er med til at vinde DM i Skills

0

Høj faglighed, stærkt samarbejde og stenhård vilje. Så kort kan man beskrive Danmarks bedste anlægsstruktører, Alexander Suhr fra Fredericia og Tobias Bach Rasmussen fra Århus. De har netop vundet DM i Skills 2024 inden for deres uddannelse – en titel de har arbejdet og samarbejdet benhårdt for.

– Det har været fedt at være med til DM i Skills, men vi har også været lidt pressede indimellem. Vores opgave spillede ikke 100, men den er åbenbart bedre end de andres, sådan sagde Alexander Suhr umiddelbart efter afslutningsceremonien til DM i Skills 2024, hvor han sammen med sin makker Tobias Bach Rasmussen vandt konkurrencen for anlægsstruktører.

Her havde de 21 timer til at udføre en spildevands- og regnvandsledning samt et fortov og 10mmodulstenaf betonklinker og -fliser, der skulle markere en sti og terrasse. Derudover fik de dagen før, konkurrencen sluttede, en ekstraopgave, hvor de skulle tilslutte et ekstra afløb til spildevandsledningen. 

Alexander Suhr er i lære hos Entreprenør Jørgen Suhr ApS i Fredericia, og Tobias Bach Rasmussen er i lære hos Entreprenør Steen Hansen i Aarhus. De tager begge deres skoleforløb på Learnmark Tech i Horsens.

Stærkt samarbejde – også i modgang

Samarbejdet mellem de to danmarksmestre er gået rigtig godt. Under træningen op til DM i Skills fordelte de opgaverne mellem sig, så Alexander Suhr skulle stå for skæringerne af de mange betonfliser, mens Tobias Bach Rasmussen skulle lægge fliserne og stå for en stor del af kloakeringen. 

I slutningen af første dag oplevede anlægsstruktørerne for alvor modgang, da de fik leveret beton, der var alt for flydende til det, de skulle bruge det til. Dagen efter fik de det rigtige beton, og det fik humøret til at stige hos dem begge.

– Det bedste, der er sket i dag, er, at vi har fået det rigtige beton, sagde Alexander Suhr efter de havde afsluttet dag 2 til DM i Skills, men de kunne ikke tage det roligt af den grund.

”Planen for i morgen er, at vi skal knokle alt, hvad vi kan. Det kommer til at kræve blod, sved og tårer, for der er lang vej endnu,” supplerede Tobias Bach Rasmussen.

Gode råd til kommende DM-deltagere

Udover at være DM-vinder er Tobias Bach Rasmussen også danmarksmester i kloak for struktørlærlinge – en titel han vandt i januar 2024. Han og Alexander Suhr er blevet en del konkurrenceerfaringer rigere, og de giver kommende deltagere disse råd. 

– Forbered jer og slå koldt vand i blodet. Der er meget larm, det er stressende, og det er svært at koncentrere sig, hvis man ikke kan gå ind i sig selv.

Høj faglighed, dedikation og vilje 

Learnmark Horsens havde seks dygtige deltagere med til DM i Skills: To brolæggere, to tagdækkere og de to anlægsstruktører. Direktør på Learnmark Horsens, Niels Yde, glæder sig over alle deltagernes flotte indsats og resultater – uanset om de endte med at stå med guld om halsen.

– Høj faglighed, dedikation og vilje er nogle af de ingredienser, der skal til, hvis man vil være blandt landets bedste håndværkere. Det har alle vores seks deltagere til DM i Skills vist, og jeg ønsker dem alle tillykke med de flotte præstationer i Roskilde. Særligt tillykke til Alexander og Tobias, som vandt den eftertragtede førsteplads som Danmarks bedste anlægsstruktører, siger Niels Yde. 

Mange timers fokuseret arbejde

Forud for de tre konkurrencedage til DM i Skills ligger målrettet arbejde for både deltagerne, deres mestreog underviserne på Learnmark Tech.

– Det kræver mange timers fokuseret arbejde at nå det høje faglige niveau, som vores seks deltagere har leveret til DM i Skills – og samtidig under stort konkurrencepres med tusindvis af nysgerrige tilskuere. Det er primært deres egen fortjeneste, og det aftvinger stor respekt, men de kunne ikke have gjort det uden oplæringen og opbakningen fra deres mestre og underviserne på Learnmark Tech, understreger direktøren

Arbejdsmiljøpris til tagdækker 

Tagdækker Kasper Pedersen, der er udlært og arbejder hos STS Støvring, og som også tager sineskoleophold på Learnmark Tech i Horsens, vandt Arbejdsmiljøprisen uddelt af BFA Bygge & Anlæg.

Arbejdsmiljøprisen gives til dem, der blandt andet har orden og ryddelighed på arbejdspladsen, og sombruger de nødvendige personlige værnemidler og det rigtige sikkerhedsudstyr.

– Sikkerhed i arbejdet er yderst vigtigt, og jeg er glad for, at man også til DM i Skills sætter fokus på det gode arbejdsmiljø – både når det gælder arbejdet med maskiner og elevernes fysik. Derfor er jeg også stolt af, at vores tagdækker, Kasper, vandt Arbejdsmiljøprisen inden for sin uddannelse – han er en god rollemodel for både sine kolleger, tilskuerne til DM i Skills og de unge, der drømmer om at blive håndværkere, siger direktøren på Learnmark Horsens. 

Lufthavnen i Billund åbner snart

0

Sydøstjyllands Politi har siden omkring kl. 10.30 i dag været massivt til stede i Billund Lufthavn, hvor der blev anmeldt en bombetrussel mod lufthavnen. Politiet har undersøgt lufthavnen og vurderer nu, at den kan åbne igen. Den åbner endeligt, når Billund Lufthavn er klar til det.

Lufthavnen blev på baggrund af anmeldelsen evakueret, og siden har Sydøstjyllands Politi efterforsket hændelsen, hvor forsvarets ammunitionsryddere, bombehunde og efterforskere blandt andet har undersøgt anmeldelsen.

Politiet har i den forbindelse fjernet en genstand, som politiet mistænker for at indeholde sprængstof. Det er endnu ikke endeligt klarlagt, om genstanden indeholder sprængstof, men politiet behandler genstanden, som om den indeholder en form for sprængstof. En kemisk prøve vil senere afklare endeligt, om der er tale om et sprængstof og i givet fald hvilken type, det er.

Bombehunde er nu færdige med at undersøge Billund Lufthavn, og efterforskere har sikret de spor, der skulle sikres. Sydøstjyllands Politi kan på baggrund af det fortælle, at det nu igen er sikkert at åbne for lufthavnen for rejsende. Lufthavnen åbner endeligt for rejsende, når personalet i Billund Lufthavn melder klar til dette. Orientering om dette foregår via lufthavnens hjemmeside og deres Facebook kanal.

– Vi har undersøgt lufthavnen og er nu færdige med vores arbejde, og vi kan nu melde ud til alle de rejsende, som venter på at komme til og fra Billund Lufthavn, at rejsende nu igen kan få adgang til Billund Lufthavn, fortæller politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi.

Mand i 30’erne anholdt for bombetruslen

Sydøstjyllands Politi har anholdt en mand i 30’erne. Manden oplyste selv politiet i lufthavnen om, at den genstand, han indleverede indeholdt sprængstof. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen, hvor anklagemyndigheden forventes at anmode om lukkede døre.

Hvad der er mandens motiv, er nu en del af det efterforskningen skal undersøge. Der er intet i den hidtidige efterforskning, der peger på, at den pågældende mand har arbejdet sammen med andre. Det undersøges fortsat om hændelsen ved Nordmarksvej i Billund i nat har sammenhæng med hændelsen i Billund Lufthavn. Sydøstjyllands Politi vil i morgen melde ud på mediet X, hvornår grundlovsforhøret afholdes.

FHK tabte drama mod vestjyder

0

Fredericia Håndboldklub tabte på udebane 31-30 mod Skjern. Det sker efter en vild afslutning med video-proof og en angrebsfejl dømt imod FHK.

Vinderen af opgøret ville stå med særdeles gode kort i forhold til at komme i semifinalen, og det kom opgøret også til at afspejle. Kampen blev afviklet på et højt niveau, og der var drama til det sidste.

FHK lagde bedst ud. Gæsterne, der blev bakket op af omkring 125 medrejsende fans, kom foran 3-0 og siden 4-1, men så gik det ned ad bakke for FHK i første halvleg. Angrebsspillet flød ikke, og samtidig gjorde Joaquin Nazaré, hvad der passede ham for hjemmeholdet angrebsmæssigt.

Reinier Taboada var tilbage for FHK efter endt karantæne, men det var ikke en udpræget succes. Cubaneren endte med at spille en minimal rolle i opgøret, hvor han blev pillet ud efter et kvarters spil, og siden kun kom på banen kortvarigt i et undertal.

Til gengæld stod både Sebastian Frandsen og Thorsten Fries godt for FHK. Netop en redning fra Fries blev forskellen på de to hold efter en tæt første halvleg, hvor begge hold havde hver deres momenter. Fries reddede en afslutning fra Viktor Bergholt i første halvlegs sidste sekund, og det gav FHK en pauseføring på 14-13.

I anden halvleg lagde FHK et nøk på angrebsmæssigt og kom foran med 20-18. Det lignede, at kampen var i FHK’s hænder, men hver gang fredericianerne troede, at de havde Skjern i sækken, fik de svaret igen.

To fejl i træk af Jonas Kruse fik bragt Skjern på 25-25, og siden lykkedes det dem også at komme foran. FHK fik dog hægtet sig på toget, og i slutfasen tog Sebastian Henneberg ansvar og fik holdt FHK inde i opgøret, der var tæt helt til det sidste.

Det sidste minut blev et sandt drama. Ved stillingen 30-30 reddede Thorsten Fries et skud fra Lasse Mikkelsen, men returbolden havnede hos Skjern. Dermed kunne de bygge spillet op igen, og fik tilkendt et straffekast med ti sekunder igen. I den situation skulle dommerne bruge video til hjælp og nåede frem til et straffekast.

Straffekastet blev sat i mål af Lasse Mikkelsen. Straks forlangte FHK timeout, men sidste angreb endte ud i ingenting, da Sebastian Henneberg begik angrebsfejl i sidste sekund. I stedet for at spille bolden løb han ind i en Skjern-spiller, og dermed vandt Skjern 31-30.

FHK er dermed to point efter Skjern på førstepladsen i slutspilspuljen. Næste gang FHK skal i kamp er på lørdag mod TMS Ringsted på hjemmebane.

FC Fredericia udskød oprykningsfesten

0

FC Fredericia indtager nu tredjepladsen alene i NordicBet Ligaen efter en sejr på 2-1 på udebane mod Hobro. Samtidig betyder det, at AaB ikke kan rykke op i morgen med en sejr mod Kolding.

Efter to nederlag i træk i NordicBet Ligaen kom FC Fredericia lørdag på rette kurs, da det blev til en sejr på 2-1 i udekampen mod Hobro. Nærmest fra start til slut var FC Fredericia i kontrol, selvom de til opgøret måtte se bort fra blandt andet den rutinerede Jesper Juelsgård, der i lighed med kampen mod Sønderjyske blev afløst af Mikkel Wohlgemuth.

FC Fredericia fik kombineret sig igennem Hobros forsvar efter 20 minutter, og så havnede bolden hos Sofus Berger, som var helt fri i feltet. Sikkert satte Berger bolden i kassen med venstrebenet.

https://digitaljuice.dk/

FC Fredericia havde flere muligheder for at score til 2-0 før pausen, men trods nærgående forsøg fra både Jakob Jessen og Frederik Carstensen lykkedes det ikke FC Fredericia at score yderligere i første halvleg.

I anden halvleg bed Hobro lidt mere fra sig. Frederik Christensen burde have udlignet, da han fik bolden midt for mål i feltet i helt fri position, men han brændte chancen på Mattias Lamhauge. I stedet bragte FC Fredericia sig foran 2-0 med 20 minutter igen, da Anders Dahl spillede Gustav Marcussen fri i feltet. Marcussen var koldblodig på hans afslutning, som lignede afgørelsen på kampen, men Hobro ville det anderledes.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Med få minutter tilbage i den ordinære spilletid satte Richmond Gyamfi bolden ind bag Lamhauge, men FC Fredericia stod imod i slutminutterne og var tættere på at udbygge føringen end at få yderligere et mål imod sig.

Dermed vandt FC Fredericia kampen og udskød AaB’s oprykningsfest. Det betyder, at nordjyderne kan rykke op på torsdag, når de to hold mødes på Monjasa Park.

Status om flyaktivitet i Billund Lufthavn tidligst kl. 18.00

0

Sydøstjyllands Politi er i gang med efterforskning af en anmeldelse om en bombetrussel i Billund Lufthavn. Der er af den grund ingen flyaktivitet i Lufthavnen, og Sydøstjyllands Politi kan tidligst melde ud kl. 18.00 vedrørende konsekvenserne for flyaktiviteten i Lufthavnen.

Rejsende i Billund Lufthavn er blevet evakueret på grund af den bombetrussel, som Sydøstjyllands Politi modtog omkring kl. 10.30 i dag. På baggrund af anmeldelsen har politiet anholdt en mand, som er mistænkt for bombetruslen.

Politiet samarbejder med en række andre myndigheder om at undersøge bombetruslen og få Lufthavnen åbnet så hurtigt, som det er muligt.

Sydøstjyllands Politi står til rådighed for spørgsmål fra pressen kl. 16.00, hvor politiinspektør Michael Weiss vil give en kort status på hændelsen i Billund Lufthavn. Det vil foregå på østsiden af Billund Airport Hotel, overfor Billund Lufthavn. Indkørsel forgår via Cirrusvej i Billund.

Live: FHK kan spille sig tæt på semifinalen

0

Vinderen af opgøret mellem Skjern Håndbold og Fredericia Håndboldklub står med rigtig gode kort på hånden i forhold til at spille sig i DM-semifinalen. De to hold tørner sammen klokken 16:00, og vi er til stede og liveopdatere fra opgøret.

Live: FC Fredericia i kamp om tredjepladsen

0

FC Fredericia kæmper for at ende på tredjepladsen i NordicBet Ligaen. Klokken 14:00 venter der et nyt opgør i bestræbelserne på at ende der, da Hobro er modstanderen på udebane. Vi liveopdaterer fra opgøret.

Færdselsuheld på Vestre Ringvej

0

Lørdag middag skete der et færdselsuheld på Vestre Ringvej i Fredericia.

Uheldet skete nær Fredericia Idrætscenter, og på vejen var der tæt trafik på grund af arrangementer i både MesseC og Fredericia Idrætscenter.

Der var to biler involveret i uheldet, hvor der blev tilkaldt to ambulancer og en lægeambulance for en sikkerheds skyld, men alle parterne ser dog ud til at være nogenlunde.

I forbindelse med uheldet skete der materielskade på bilerne.

Messedirektør stolt over Action24

Foto: AVISEN

Adm. direktør i MesseC, Grete Højgaard, er stolt over det store messecenter i Fredericia danner rammerne om Action24, der markerer Danmarks 75. år som medlem af NATO.

Fredag-søndag afholdes Action24 i MesseC, og det betyder, at der indenfor i den store messebygning er alverdens millitærkøretøjer, og det er noget, der fascinerer Grete Højgaard, der har stor respekt for det danske forsvar.

Se her et indslag med Højgaard:

Lufthavn evakueret

0

Som følge af en bombetrussel er alle blevet evakueret fra Billund Lufthavn. Lige nu samles alle på parkeringspladserne.

Æørdag formiddag blev Billund Lufthavn evakueret på grund af en bombetrussel. Politiet har bekræftet via X, at de er talstærkt til stede og råder folk til at undgå området.

Der er blevet offentliggjort billeder af en mand, som politiet anholder og fører væk i håndjern. Passagerer kan forvente forsinkelser og mulige aflysninger som følge af hændelsen.