4 C
Copenhagen
mandag 29. december 2025

Politiker i maskinrummet: Derfor elsker Tommy Rachlitz Nielsen arbejdet i ADP

0

POLITIK. En kop kaffe og en mand med benene solidt plantet i både det politiske og det erhvervsmæssige landskab. Når man taler med Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia og bestyrelsesmedlem i ADP A/S, fornemmer man hurtigt, at det handler om mere end poster. Det handler om balance – og om at få tingene til at hænge sammen. Han indtrådte i havnebestyrelsen efter sidste valg. Det skete i kølvandet på et større stormvejr for havneselskabet, hvor han selv var blandt kritikerne af havnens “åbenhed”. I dag er historien en anden.

»Jeg trådte ind i et stort og veldrevent havneselskab, der havde fuld fart på. Men jeg kom også ind i et selskab, der havde været i modvind. Der blev kritiseret meget udefra, og derfor holdt man sig lidt tilbage. Det ville jeg gerne være med til at ændre,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Han blev valgt ind i ADP’s bestyrelse i begyndelsen af valgperioden – og gjorde det hurtigt klart, at han ikke kom for at nikke.

»Jeg udfordrede ret tidligt den opfattelse, at man som bestyrelsesmedlem kun skulle tænke på ADP. Det går ikke, når man sidder som ejerrepræsentant for kommunen. Du kan ikke sige, at noget er godt for ADP, hvis det samtidig er skidt for Fredericia Kommune. Det hænger ikke sammen, og det fik vi på plads fra starten,« siger han.

Fra lukkethed til tillid

Tommy Rachlitz Nielsen har aldrig lagt skjul på, at han tidligere har kritiseret ADP for at være for lukket. Men det, siger han, er fortid.

»Noget af det vigtigste, jeg har været med til, er arbejdet med den nye ejerstrategi. Den har skabt meget mere åbenhed, end vi havde før. I dag kan man se direktionslønninger, sponsorater og repræsentationsudgifter – og der bliver rapporteret jævnligt til både økonomiudvalget og byrådet. Det giver en helt anden tillid,« siger han.

Han peger på, at det forbedrede samarbejde har ændret relationen mellem havn og politik fundamentalt.
»Der er en langt bedre dialog i dag. ADP informerer politikerne, når der er store sager på vej, og de inviterer os ind, så vi forstår baggrunden. Det betyder meget, at man kan tale sammen, og at vi kan være med i udviklingen i stedet for at stå på afstand og kritisere,« siger han.

Den grønne havn og fremtidens Fredericia

Når han taler om havnens fremtid, bevæger samtalen sig hurtigt over mod klima og energi. Det er tydeligt, at det er her, hjertet banker hurtigst.

»Det, der fascinerer mig mest, er arbejdet med ADP Energy Infrastructure, som jeg er næstformand for. Vi startede med at undersøge flere mulige energispor, men nu har vi fokuseret på CO2-delen, og det giver mening. Havnen har en dybde, der gør den ideel til at håndtere store mængder CO2, og hvis vi bliver rørforbundet med Esbjerg, kan vi sende det videre til Nordsøen eller til grøn produktion. Det er fremtiden – og Fredericia står utroligt stærkt i den udvikling,« siger han.

Fredericia har ifølge ham alle forudsætninger for at blive et grønt centrum i Danmark.
»Vi har Ørsted, vi har Crossbridge, og vi har et erhvervsliv, der allerede arbejder med grøn omstilling. Hvis vi binder det sammen, kan vi blive det sted i landet, hvor energien flyder – og det vil skabe både arbejdspladser, vækst og stolthed,« siger han.

Den svære balance mellem by og erhverv

Men Fredericia er også en by, hvor industri og boliger ligger tæt. Og det giver naturligvis udfordringer.
»Når man sidder med støj i Fredericia, så keder man sig ikke,« siger han med et grin. »Vi er omgivet af motorveje, og vi har en havn midt i byen. Det giver selvfølgelig henvendelser, og det skal vi tage alvorligt. Men vi skal også huske, at havnen skaber arbejdspladser og er en del af vores DNA. Vi skal reducere støjen, tage hensyn, men samtidig bevare forståelsen for, at en by som Fredericia er bygget op omkring sin havn.«

Han fremhæver håndteringen af miljøprojekter som et eksempel på, hvordan ADP arbejder professionelt med hensyn og udvikling på samme tid.

»Da vi skulle håndtere havneslam, valgte vi at sejle det til Aalborg i stedet for at dumpe det i Lillebælt. Vi flyttede nedbankningen af spuns, så vi ikke forstyrrede marsvinenes yngletid. Det er konkrete eksempler på, hvordan man kan gøre tingene ordentligt – og der kunne vi i byrådet godt lære noget,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen beskriver ADP som en organisation, hvor tempoet er højt og udviklingen konstant.
»Det går utroligt stærkt. Jeg er vant til at arbejde i erhvervslivet, men jeg har sjældent set et sted, hvor der bliver udviklet så hurtigt. Det har været en gave at være en del af, og jeg har lært enormt meget,« siger han.

Han håber, at den måde ADP arbejder på – med åbenhed, dialog og udvikling – kan smitte af på den politiske kultur i Fredericia.

»Jeg tror, vi kan lære meget af den måde, ADP har arbejdet på. De har været på forkant med interessenterne, taget dialogerne tidligt, lyttet og justeret. Det er sådan, man skaber resultater og tillid. Det kunne vi godt bruge lidt mere af på Rådhuset,« siger han.

Når snakken falder på fremtiden, lyser han op.
»Jeg håber, man om ti år vil sige, at Fredericia er Danmarks grønneste havn. At vi har el-kraner, el-trucks, solceller på taget og en havn, der driver den grønne omstilling. Jeg kunne faktisk godt se for mig, at ADP skiftede logoet ud med et grønt et. For det er den retning, vi bevæger os i,« siger han med et smil.

Han lægger ikke skjul på, at han gerne fortsætter.

»Det har været vanvittigt spændende at være en del af ADP. Jeg tror, jeg har brugt mere tid der end mange andre steder i min politiske karriere. Men når man sidder i noget, der udvikler sig så hurtigt, og som betyder så meget for byens fremtid, så er det svært ikke at blive grebet af det. Det må vi tage på valgnatten – men ja, jeg håber, jeg får lov at fortsætte.«

Se hele interviewet her

Partier samler sig om bredt samarbejde i Region Syddanmark

0
Partier samler sig om bredt samarbejde i Region Syddanmark

POLITIK. Forud for konstitueringsforhandlingerne i Region Syddanmark har SF, Radikale Venstre og Enhedslisten valgt at gå sammen om et fælles udspil til den kommende regionsrådsformand. Målet er at sikre stabilitet, indflydelse og et bredt samarbejde i den nye valgperiode.

De tre partier peger på, at regionen står over for store udfordringer – blandt andet implementeringen af en ny struktur i sundhedsvæsenet, udviklingen af det nære sundhedstilbud og et styrket samarbejde mellem region, kommuner og praksissektor.

Ifølge partierne er der behov for kontinuitet og en regionsrådsformand, der kan samle partierne om løsninger på tværs af politiske forskelle.

»For SF er det helt afgørende, at sammensætningen i det nye regionsråd giver os størst mulig indflydelse, så vi kan kæmpe for et sundhedsvæsen med kortere ventetider, mere lighed i sundhed, styrke psykiatrien og bedre forhold for de ansatte. Samtidig vil vi arbejde for en grønnere region, hvor klima og bæredygtighed tænkes ind i alle beslutninger,« siger Annette Blynel fra SF.

Hos Radikale Venstre fremhæver Morten Lorenzen behovet for samarbejde og fokus på psykiatrien.
»Radikale Venstre anerkender det gode samarbejdsklima, der er i regionsrådet. Det kræver god ledelse, inddragelse og forståelse for forskelligheder. Radikale Venstre ønsker fokus på, at vi virkelig får sidestillet psykiatri og somatik, ikke blot integreret. Vi ønsker også fokus på, at vi får skabt et godt samarbejdsklima i de kommende sundhedsråd. Og så skal vi sikre tryghed og udviklingsmuligheder for personalet,« siger han.

Fra Enhedslisten understreger Martin Schmidt Konradsen, at de kommende år bliver afgørende for regionens evne til at gennemføre reformer uden at miste fokus på kerneværdierne.
»Implementeringen af sundhedsreformen bliver en kæmpe udfordring for det nye regionsråd og giver ikke plads til eksperimenter. Enhedslisten ønsker maksimal indflydelse for at mindske uligheden, sikre de ansattes tryghed og holde fokus på grønne løsninger. Derfor bakker vi op om en bred konstituering,« siger han.

De tre partier lægger vægt på, at vælgerne skal kunne mærke, at deres stemme gør en forskel. Derfor ønsker de en konstituering, hvor indflydelsen fordeles efter partiernes styrke, og hvor der skabes et fælles afsæt for at løse regionens udfordringer – med stabilitet, samarbejde og borgerinddragelse i centrum.

Hotel Vejlefjord er kåret som Jyllands bedste hotel – og udvider spauniverset med nye oplevelser

0
Hotel Vejlefjord er kåret som Jyllands bedste hotel – og udvider spauniverset med nye oplevelser

BUSINESS. Hotel Vejlefjord kan igen kalde sig Jyllands bedste hotel. For tredje gang har hotellet modtaget prisen ved Danish Travel Award, hvor vinderen findes på baggrund af en brugerundersøgelse udført af Epinion.

Prisen vækker stor stolthed hos hotellets direktør Flemming Jakobsen, der fremhæver både medarbejdernes engagement og den løbende udvikling af hotellets wellnessunivers.

»Jeg er utrolig stolt af vores entusiastiske team, der hver dag skaber arbejdsglæde og trivsel – noget, der smitter direkte af på gæsterne. Prisen kan også ses som et resultat af, at vi løbende udvikler vores wellnessudbud efter gæsternes ønsker, og nu glæder vi os til at åbne vores nyeste skud på stammen,« siger han.

Det nyeste skud på stammen er et 60 kvadratmeter stort Thalasso Spa, hvor gæsterne kan flyde vægtløse i varmt saltvand under åben himmel. Det nye spaområde erstatter hotellets tidligere indendørs saltvandsbassin, som lukkes for at beskytte bygningens konstruktion mod saltdampe. Investeringen på fire millioner kroner skal imødekomme de 60.000 årlige gæsters ønske om dybere, stressdæmpende oplevelser.

»Thalasso Spa er blandt vores mest besøgte faciliteter, og det hænger sammen med den måde, vi lever på i dag. Spagæsterne søger mere end et kort pusterum. De vil helt ned i kroppen og slippe tankerne. I modsætning til en seng er man vægtløs i saltvandet, uden tryk på kroppen. Det giver en dybere form for genopladning, hvor et kvarter kan føles som flere timers søvn,« siger Flemming Jakobsen.

En forskningsartikel i Scientific Reports fra 2024 viser, at en times flydeterapi i saltvand reducerer træthed, spændinger og angst signifikant mere end traditionel hvile i rolige omgivelser.

Wellness midt i naturen

Det nye udendørs spa bliver placeret midt i skoven, omgivet af marehalm og naturmaterialer. Glasvægge reflekterer lyset og gør det muligt at nyde udsigten året rundt.

»Vi oplever stor efterspørgsel på udendørs faciliteter. Spagæsterne vil bringes helt tæt på naturen og kan i bassinet flyde og følge årstidernes rytme – fra lysegrønne forårsskud til efterårsblade og sne. På frostklare dage vil det varme saltvand og den kolde luft skabe en sansemættet kontrast,« siger Flemming Jakobsen.

En investering i fremtidens spaoplevelser

Udvidelsen af Thalasso Spa er kun begyndelsen på en større plan. I løbet af 2025 vil Hotel Vejlefjord investere yderligere op mod ti millioner kroner i at udvide spauniverset med flere nye oplevelser.

»Vi vil give gæsterne en dybere spaoplevelse i et helt rum dedikeret til fordybelse. De nye spaudbud er inspireret af spa-traditioner fra udlandet og inkluderer Caldarium, som er et varmt afslapningsrum, Hamam, der er et klassisk tyrkisk dampbad, og Rasul, hvor man oplever lerbad med varme og damp,« fortæller han.

Med de kommende investeringer realiserer hotellet en mangeårig ambition om at være blandt Europas førende spadestinationer.

»Vi realiserer en mangeårig drøm om at blive et af de få spahoteller med op mod 20 forskellige aktiviteter og et udbud, der placerer os i den europæiske superliga. Målet er at imødekomme spagæsternes voksende behov for at fordybe sig i wellness på mange forskellige måder,« siger Flemming Jakobsen.

Hotel Vejlefjord, der ligger omgivet af skov og fjord, har siden åbningen for over 100 år siden været kendt for sine rekreative rammer og sit historiske kurbad. Med de nye investeringer er ambitionen klar – at fortsætte med at være Jyllands bedste hotel og samtidig sætte nye standarder for dansk wellness.

Fredericia skal turde tænke som Sydney

0
Fredericia skal turde tænke som Sydney

KULTUR. Mens debatten om Fredericia Musicalteaters fysiske rammer ruller, melder erhvervsmand og byrådskandidat for Liberal Alliance, Poul Rand, sig ind i samtalen med et markant forslag. Han har både tegninger, beregninger og visioner klar til det, han kalder et kulturhus i verdensklasse – et projekt, der ifølge ham ikke skal ses som en udgift, men som en investering i fremtiden.

»Fredericia har historisk været Danmarks port til verden. Nu har vi chancen for at gøre byen til porten til kulturen,« siger Poul Rand og læner sig frem med overbevisning. »Et kulturhus i verdensklasse er ikke et luksusprojekt – det er en langsigtet investering, som vil skabe arbejdspladser, liv og identitet i bymidten.«

Et hus, der skal bygge byen op

For Poul Rand handler det om mere end en ny bygning. Han ser et kulturhus som et omdrejningspunkt for hele byens fremtidige udvikling – et sted, hvor erhverv, kultur, turisme og byliv smelter sammen.

»Vi må turde tænke stort. Det koster penge at tjene penge. Når vi bygger kultur i verdensklasse, skal vi ikke fedte med løsningerne, men bygge ordentligt fra starten – solidt, funktionelt og smukt. Det er langt billigere i længden end at lappe på halvgode løsninger, som hverken løfter byen eller giver værdi for borgerne,« siger han.

Ifølge Rands egne beregninger kan projektet realiseres inden for et anlægsbudget på mellem 600 millioner og én milliard kroner – og uden at blive en belastning for kommunekassen.

»Det lyder som mange penge, men det er faktisk ikke urealistisk. Et professionelt drevet kulturhus vil skabe overskud fra dag ét – ikke nødvendigvis på scenen alene, men i det samlede byøkonomiske kredsløb. Gæster, artister og turister bruger penge på overnatninger, caféer, restauranter, detailhandel og transport. Det betyder mere omsætning, flere arbejdspladser og flere skattekroner, også uden for kulturhusets egne vægge.«

En investering, ikke en udgift

Rand argumenterer for, at et moderne kulturhus kan drives på en måde, der kombinerer bæredygtighed med forretningsforståelse.

»Driftsmæssigt vil et energieffektivt og kommercielt orienteret kulturhus kunne generere stabile indtægter, så der er plads til både kultur, erhverv og events. Med den rette selskabsstruktur kan huset betale af på sin egen prioritetsgæld – i stedet for at være en tung byrde for kommunen. Men det kræver, at kommunen tør investere,« siger han.

Han peger på, at investeringer i kultur ikke kun skaber oplevelser, men økonomisk vækst.

»Det her handler om at forstå kultur som erhvervspolitik. Et kulturhus er ikke bare et sted for musik og teater – det er en motor for turisme, bosætning og byudvikling. Vi skal turde bygge noget, der tiltrækker folk, skaber stolthed og sætter Fredericia på landkortet igen,« siger Poul Rand.

Fredericia som Danmarks kulturby ved vandet

Visionen er ambitiøs. Poul Rand ser for sig et kulturhus placeret ved havnen – et arkitektonisk pejlemærke, der binder byen og vandet sammen.

»Forestil dig, at du sejler ind i Fredericia fra Lillebælt en sommeraften. Solen står lavt over Fyn, og vandet glimter som flydende sølv. På venstre hånd ligger Trelde Næs, og lige fremme toner Fredericias havn frem – ikke kun som en industrihavn, men som et kulturelt fyrtårn, hvor musik, teater og liv folder sig ud mod vandet. Det kunne være Sydney. Men det er Fredericia – hvis vi tør,« siger han.

Han peger på Sydney som et forbillede – ikke i størrelse, men i tankegang.

»I Sydney blev Operahuset engang kaldt for dyrt, vovet og unødvendigt. I dag er det en af verdens mest rentable kulturinvesteringer – ikke kun fordi folk går i opera, men fordi hele byen lever af den fortælling, bygningen skabte. Fredericia kan gøre det samme – i vores skala,« siger han.

Et kulturhus ved havnen kan ifølge Rand blive den moderne pendant til fæstningen – et nyt symbol på Fredericia som by.

»Et kulturhus kan blive vores tids fæstning. Et sted, hvor kultur og erhverv mødes, og hvor sejlere, turister, kunstnere og lokale samles i et levende havnemiljø. Sejlturismen er allerede voksende i Danmark, og hver gæst i lystbådehavnen bruger i gennemsnit mellem 800 og 1.200 kroner i døgnet. Kombiner det med krydstogtskibe, hvor ét skib kan bringe 2.000 gæster til byen på en dag – og så begynder regnestykket at give mening,« siger han.

Mod kræver vilje – og vision

For Poul Rand er pointen klar. Det handler ikke kun om mursten, men om mod.

»Fredericia kan blive Lillebælts Sydney – stedet hvor kultur møder kyst, og hvor vi viser verden, at en mindre by med store ambitioner godt kan skabe noget, der varer i generationer. Det handler ikke kun om bygninger, men om identitet og vilje,« siger han.

Han anerkender, at projektet vil kræve betydelige investeringer, men mener, at det vil betale sig.
»Ja, det bliver dyrt. Men hvis vi bygger det rigtigt første gang – ikke nødvendigvis med dyre arkitekter, men med visionære mennesker – så vil kulturen betale regningen, og byen høste frugten. Det kræver politisk mod, en professionel bestyrelse, økonomisk ansvarlighed og en erkendelse af, at man ikke kan spare sig til storhed,« siger han.

Rand smiler, da han til sidst ser ud over havnen, hvor kranerne stadig vidner om Fredericias industrielle arv.
»Fredericia har altid været en by, der byggede på mod og initiativ. Nu er det på tide, at vi gør det igen – men denne gang bygger vi på kultur. Et kulturhus i verdensklasse er ikke en udgift. Det er en forretning – og en fremtidig stolthed for hele Fredericia,« siger Poul Rand.

Fredericia skal turde tænke som Sydney

EFTERLYSNING
Vi søger visioner, idéer og udviklingstanker fra alle kandidater til KV25. Send dine bud på, hvordan vi styrker byliv, velfærd, erhverv og kultur – kort og konkret eller som længere oplæg. Mail til redaktion@sydavisen.dk.

Nyt samlingssted i Almind skal styrke byliv og kollektiv trafik

0
Nyt samlingssted i Almind skal styrke byliv og kollektiv trafik

KOLDING. Borgerne i Almind kan se frem til et nyt udendørs samlingspunkt midt i byen. Kolding Kommune og Sydtrafik har i samarbejde med lokale borgere skabt et nyt knudepunkt, der både skal være et hyggeligt mødested og give bedre forhold for dem, der rejser med bus og flextrafik.

Det nye samlingssted ligger på hjørnet af Sysselbjergvej og Vestergade på et areal, som tilhører Dagli’ Brugsen, og indvies tirsdag den 21. oktober klokken 14.

»Jeg har store forventninger til det nye knudepunkt, som er blevet til i et godt samarbejde med lokalsamfundet, Sydtrafik og regionen. Jeg håber, initiativet både vil styrke bymiljøet, sammenholdet i Almind og omegn og gøre det mere attraktivt at rejse med bus eller flextrafik,« siger Jakob Ville, formand for Kolding Kommunes udvalg Plan og Teknik.

Knudepunktet byder på en åben og overdækket pavillon med bord og siddemøbler i runde, organiske former. Der er etableret nye belægninger og et område med loungemøbler, hvor besøgende kan slappe af. For børnene bliver der legemuligheder i form af en hinkesti og træstubbe til balanceleg.

Buspassagererne får samtidig bedre forhold, når de venter på bussen. Stoppestedet for linje 103 flyttes op til pladsen, hvor der nu også bliver mulighed for at rejse med Plustur og flextrafik. Der kommer realtime-tavler, som viser afgangstider, og otte nye cykelstativer, så rejsende let kan kombinere cykel og bus.

»I Sydtrafik arbejder vi strategisk med at skabe attraktive knudepunkter for vores rejsende, og pilotprojektet i Almind har været et godt startskud på den front. Vi tager en masse viden og erfaring med videre og ser frem til kommende, lignende projekter i samarbejde med kommuner og lokalbefolkning,« siger Michael Aagaard, direktør i Sydtrafik.

Projektet har haft stor lokal opbakning. Kolding Kommune og Sydtrafik har undervejs inddraget både Dagli’ Brugsen, Almind Borgerforening og elever fra Alminde-Viuf Fællesskole. De daværende 7.-klasser deltog i et designforløb, hvor de kom med ideer og lavede modeller for, hvordan pladsen kunne se ud.

»Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med lokalsamfundet. Brugsen har stillet arealet til rådighed, mod at kommunen fremover står for vedligeholdelsen. Derudover har vi gennemført et designforløb med de daværende 7.-klasser på Alminde-Viuf Fællesskole, som lavede modeller for, hvad der skulle være på møde- og samlingsstedet. Eleverne er blandt andet kommet med et ønske om loungemøbler, hvor man kan slappe af med vennerne,« fortæller Bianca Fogh Pedersen, trafikmedarbejder ved Kolding Kommune.

Ved indvielsen afsløres navnet på pladsen, som er valgt blandt 142 navneforslag indsendt af lokale borgere. Arrangementet byder desuden på taler, lidt til ganen og hygge ved de nye faciliteter.

Knudepunktet i Almind skal fremover være et centralt sted i byen, hvor folk mødes, leger, venter på bussen eller bare tager en pause i hverdagen.

Nyt møde- og samlingssted i Almind – plantegning

Narkobilist med peberspray standset på motorvejen – og indbrud i villa i Fredericia

0
Narkobilist med peberspray standset på motorvejen – og indbrud i villa i Fredericia

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft et stille døgn, men med to hændelser, der alligevel krævede en politipatruljes indgriben. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd tirsdag formiddag den 14. oktober.

Det første skete på Sønderjyske Motorvej mandag klokken 08.56, hvor politiet modtog en anmeldelse om en bil, der kørte »en smule specielt«.

»Vi sendte en patrulje ud, som fik standset bilen ved Jens Holms Vej. Føreren viste sig at være påvirket af stoffer, og ved kontrollen fandt vi desuden en peberspray i bilen,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Den 23-årige mand fra Skanderborg blev anholdt, sigtet for narkokørsel og for overtrædelse af våbenloven. Han blev efterfølgende taget med til blodprøve og løsladt igen.

På tirsdagens døgnrapport finder man også en anmeldelse om et indbrud i en villa på Smalagervej i Fredericia.

»Det er sket mellem søndag aften klokken 22.30 og mandag morgen klokken 06.00. En rude er blevet aflistet, så gerningspersonen kunne komme ind. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet,« siger Arno Rindal Petersen og tilføjer, at det var en nabo, der opdagede indbruddet.

Fredericias bytog holder stille i bymidten i efterårsferien

0
Fredericias bytog holder stille i bymidten i efterårsferien

FREDERICIA. Mens mange børnefamilier i efterårsferien besøger Fredericia, står det lille bytog, som normalt kører gennem midtbyen, stille. Toget kører i stedet i Madsbyparken, hvor der ifølge kommunen er størst efterspørgsel i ferien.

Medlem af Bosætnings- og Turismeudvalget Susanne Eilersen (DF) fortæller, at beslutningen ikke er politisk, men truffet af forvaltningen

»Det har vi ikke haft oppe at vende i udvalget. Det er noget, som forvaltningen vurderer ud fra, hvor der er mest behov. Jeg går ud fra, at man har vurderet, at der er flere børnefamilier i Madsbyparken i efterårsferien, og at det derfor giver bedst mening, at toget kører derude,« siger hun.

Bytoget, der tidligere var eldreven, blev i foråret erstattet af et dieseltog, efter det gamle tog viste sig at være for ustabilt og ikke kunne køre i parkens kuperede terræn.

»Det gamle eltog kunne ikke klare grusstierne og de stejle stigninger i Madsbyparken. Derfor valgte vi at købe et mere robust tog, som kan bruges flere steder. Det er et bevidst valg, vi har truffet i udvalget,« siger Susanne Eilersen.

Overgangen fra el til diesel harmonerer ifølge Eilersen fint med kommunens grønne ambitioner.

»Det er så små mængder, vi taler om, at det ikke ændrer noget væsentligt for CO₂-regnskabet. Det vigtigste er, at toget kan bruges, og at vi får glæde af det. Vi har ikke råd til at have et tog stående, som kun kan køre få uger om året,« siger hun.

Planen med bytoget var oprindeligt, at det skulle køre i bymidten i sommerferien, omkring juletid og ved anløb af krydstogtskibe, men i ferier som denne er det altså Madsbyparken, der har førsteprioritet.

»Man kan godt sige, at det ville være oplagt, at det også kørte i byen i efterårsferien, for der kommer mange besøgende. Men det er nok vurderet, at der er flere passagerer at finde i parken. Jeg tør ikke sige, om det måske kører en enkelt dag eller to i byen, men det er ikke noget, vi politisk har taget stilling til,« siger Susanne Eilersen.

Hun er blot 25 år og købmand i Strib – nu er Mille Holm kåret som Årets Talent i REMA 1000

0
Hun er blot 25 år og købmand i Strib – nu er Mille Holm kåret som Årets Talent i REMA 1000

BUSINESS. Når man træder ind i REMA 1000 i Strib, mærker man hurtigt, at der er noget særligt over stemningen. Der bliver hilst, smilt og arbejdet med energi – og midt i det hele står købmand Mille Holm, 25 år, som med sin ro og sit overskud leder butikken med lige dele struktur og menneskelighed.

For nylig blev hun udnævnt til Årets Talent 2025 i REMA 1000 og har netop gennemført kædens talentprogram. En hæder, der for Mille betyder meget mere end en titel.

»Det er en kæmpe ære at blive kåret som Årets Talent. Der er så mange dygtige mennesker i REMA, så at blive udvalgt i det felt, det er helt vildt. Det viser, at det, man går og gør, faktisk bliver set. At det betaler sig at være sig selv, og at det gør en forskel, hvordan man er som menneske,« siger hun med et smil.

REMA 1000’s talentprogram er ikke bare et kursus i ledelse. Det er en rejse gennem seks moduler, hvor deltagerne bliver udfordret på alt fra økonomi og strategi til menneskelige relationer og selvindsigt. For Mille har det været intenst, men utroligt givende.

»Det har været hårdt, men virkelig lærerigt. Vi har haft et nyt tema for hvert modul, og det har hele tiden været noget, man kunne tage med direkte hjem i hverdagen. Det har aldrig bare været teori, der skulle stå pænt på papir – det har været værktøjer, man kan bruge i butikken dagen efter,« fortæller hun.

For Mille har programmet især været med til at styrke hendes forståelse af mennesker. Hun leder i dag et team af medarbejdere i mange aldre og med vidt forskellige baggrunde.
»Jeg har lært, at mennesker er forskellige – og at man som leder skal kunne se det. Det ville være let, hvis alle var som mig, men sådan fungerer det jo ikke. Nogle har brug for tydelige rammer, andre har brug for frihed. Talentprogrammet har givet mig redskaber til at spotte det hurtigt og tilpasse min måde at lede på. Det er noget af det mest værdifulde, jeg har taget med mig,« siger hun.

Frihed under ansvar – også som leder

For Mille er ledelse ikke noget med at kontrollere, men at give plads. Hun tror på, at mennesker trives bedst, når de får ansvar – og lov til at fejle.

»Jeg tror på frihed under ansvar. Det får jeg selv som købmand, og det er helt naturligt for mig at give det videre til mine medarbejdere. Jeg vil hellere have medarbejdere, der tør tage initiativ, end nogen, der er bange for at lave fejl. For fejl er ikke farlige – det er jo sådan, vi lærer,« siger hun.

Den filosofi mærkes tydeligt i butikken, hvor hun beskriver kulturen som varm, åben og fyldt med tillid.
»Jeg har nogle virkelig gode medarbejdere. Vi har en hverdag, hvor vi griner, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi husker på, at vi allesammen er en del af noget fælles. Jeg tror på, at man leder bedst ved selv at være et menneske. Man skal kunne gå foran, men man skal også kunne lytte,« siger hun.

Mennesker før tal

Selvom Mille er ung, har hun allerede været i REMA 1000 i en årrække, og hendes tilgang til arbejdet handler mindst lige så meget om mennesker som om bundlinje.

»Jeg værdsætter fællesskabet højt. Det er dét, der gør REMA til noget særligt. Man får lov til at tage ansvar, og man får lov til at udvikle sig. Jeg elsker, at jeg både kan være købmand, underviser og mentor på samme tid. At jeg kan give videre til de nye elever, det gør mig stolt,« siger hun.

Netop den menneskelige tilgang er også det, der har været med til at give Mille hæderen som Årets Talent.
»Jeg fik prisen, fordi jeg er den, jeg er. Og det gør mig glad. Det betyder, at det ikke bare handler om, hvor mange timer man arbejder, men om den måde, man møder folk på – kunder, kolleger, elever. Hvis man kan give dem en god oplevelse, så har man gjort noget rigtigt,« siger hun.

Et netværk, der styrker

For Mille har talentprogrammet også givet hende et nyt netværk i REMA 1000 – en gruppe af unge ledere og kommende købmænd, som hun sparrer med i hverdagen.
»Vi var et intenst hold. Det betyder, at vi stadig ringer til hinanden, hvis vi står i en udfordring. Vi kan spørge: ‘Hvordan gjorde du i den situation?’ eller ‘Hvad tog du med fra det modul?’ Det er en kæmpe styrke at have det netværk, fordi man ved, man ikke står alene,« siger hun.

For Mille Holm er REMA 1000 et sted, hvor alder og erfaring ikke sætter grænser – kun viljen til at lære og tage ansvar gør.
»Noget af det, jeg synes, er så fedt ved REMA, er, at man ikke skal være 30 eller 40 for at blive købmand. Hvis du er dygtig, og du har hjertet på det rette sted, så får du chancen. Jeg fik muligheden som 24-årig, og det viser bare, at REMA tror på os unge. De giver os de værktøjer, vi har brug for – og de følger op. Det betyder alt,« siger hun.

Mille smiler, da hun bliver spurgt, hvad fremtiden skal bringe.

»Lige nu vil jeg bare fortsætte med at udvikle mig – og udvikle butikken sammen med mit team. Jeg tror, man skal blive ved med at være nysgerrig, og jeg vil gerne være en leder, som gør folk omkring mig bedre. Hvis jeg lykkes med det, så er jeg lykkes med det hele,« siger hun.

For Mille Holm handler det i sidste ende ikke kun om at sælge varer. Det handler om at skabe et sted, hvor mennesker vokser – både fagligt og menneskeligt.

»REMA 1000 har lært mig, at frihed og ansvar går hånd i hånd. Og det er nok det vigtigste, jeg tager med. Jeg tror, jeg leder bedst, når jeg tør stole på folk – og når de tør stole på mig.«

Anders Kragh Martinusen håber på stor opbakning

0
Anders Kragh Martinusen håber på stor opbakning

SPORT. Når Fredericia Håndboldklub tirsdag aften møder tyske TSV Hannover-Burgdorf i European League, venter en kamp mod et hold med tung fysik og international klasse. Anders Kragh Martinusen kalder det en stor udfordring – men også en mulighed for at vise FHK’s karakter og kampvilje.

»Det bliver en hård kamp, ingen tvivl om det. Vi er udfordrede på ressourcer, der er stadig spillere ude, og vi må få det bedste ud af den trup, vi har. Det bliver fysisk, for tyskerne kommer med nogle store, stærke spillere, og det passer dem fint,« siger Anders Kragh Martinusen.

Han kender til Hannover fra tidligere, blandt andet gennem Evgeni Pevnov, der har spillet i klubben.

»Hannover har været et stærkt hold i Bundesligaen i flere år, men de er blevet lidt ramt på bredden efter en skade på deres højre back. Til gengæld har de en af verdens bedste stregspillere i Matic Suholežnik Fischer, og ham skal vi holde rigtig skarpt øje med,« siger han.

For FHK bliver nøglen til succes at matche tyskerne på tempo og energi – og at finde løsninger på deres kompakte forsvar.

»Vi skal prøve at bryde deres solide forsvar op. Det er mange kilo og meget højde, de står med, så hvis vi kan få kampen over på vores præmisser og få lidt fart i bolden, vil det være godt. Vi skal have gang i kontraspillet og løbe lidt med dem, selvom vi ikke har alverdens at skifte ud med,« siger Martinusen.

Han roser samtidig holdets defensive arbejde og håber, at FHK’s forsvar og målmænd igen kan gøre en forskel.

»Vi har været rigtig tilfredse med vores defensiv i de seneste kampe. Hvis vi kan holde det niveau og få målmændene med, så har vi noget at bygge på. Det handler om samarbejdet i forsvaret, især omkring stregen, så de ikke får for let spil,« siger han.

Træningen op til kampen har fokuseret på netop det taktiske – og på at udnytte Hannovers svagheder.

»Vi har arbejdet med, hvordan vi kan krydse dem af og bruge vores fart, så vi ikke hele tiden skal ind og slås med dem. Vi skal også forsøge at holde det kompakt omkring Fischer og tvinge dem ud på kanterne, hvor de ikke er helt så komfortable,« siger han.

For træneren betyder kampen mere end bare point. Det handler også om at vise, at Fredericia kan levere mod de store hold.

»Det er selvfølgelig altid en oplevelse at møde et hold fra Bundesligaen, men for os handler det om at være med i Europa og bygge videre på den erfaring, vi fik i Champions League sidste år. Vi tager det med ydmyghed, men også med ambition,« siger Anders Kragh Martinusen.

Han ved, at ressourcerne er pressede, men han forventer et FHK-hold, der spiller med hjerte og fight fra start til slut.

»Det er måske ikke lige det bedste tidspunkt at møde sådan en modstander på, men man kan jo ikke vælge sine kampe. Jeg ved, at dem, der står på banen, vil give alt, hvad de har. Det bliver måske ikke poleret håndbold, men det bliver med vilje, udstråling og fighterånd,« siger han.

Og så håber han, at publikum bliver den ekstra faktor, der kan tippe kampen til Fredericias fordel.

»Jeg håber, man kan mærke, at vi vil det. Vi har drømt om at spille de europæiske kampe i vores egen arena – og nu sker det. Så det skal kunne ses og mærkes. Vi skal vise vilje, engagement og gejst – og forhåbentlig levere god håndbold og tage to point,« siger Anders Kragh Martinusen.

Frederik Jægerum før Hannover-kampen: Vi skal spille hurtigt og kæmpe i 60 minutter

0
Frederik Jægerum før Hannover-kampen: Vi skal spille hurtigt og kæmpe i 60 minutter

SPORT. Når Fredericia Håndboldklub tirsdag aften træder ind i Middelfart Sparekasse ARENA til mødet med tyske TSV Hannover-Burgdorf, bliver det mod et hold med international klasse og stor fysik. For Frederik Jægerum handler det om at finde tempoet, troen og sammenholdet fra første fløjt.

»Det bliver en hård kamp – en kamp, hvor vi skal kæmpe i 60 minutter for forhåbentlig at få to point. Hannover er et hold med international klasse, med store og fysiske spillere, så det bliver hårdt hele vejen igennem,« siger Frederik Jægerum.

Han ser kampens nøgle som FHK’s tempo og evne til at undgå spilstop.
»Vi skal spille hurtigt og undgå at stå stille i angrebet. Vi skal have flow, få bolden til at rulle og udfordre dem på fart. Samtidig skal vi stå kompakt i forsvaret og hjælpe hinanden, for de kommer med meget tryk i midten,« siger han.

Op til kampen har FHK haft fokus på at forberede sig taktisk mod de tyske styrker – og udnytte de svagheder, de kan finde.
»Vi har kigget på deres angreb og set, hvor de gør det godt, og hvor vi kan ramme dem. De er tunge i kroppen, og hvis vi kan få løbet med dem og trække tempoet op, så kan det blive en fordel for os. Det er noget af det, vi skal lykkes med,« siger Jægerum.

For den unge bagspiller er mødet med Hannover ikke bare endnu en kamp – det er en mulighed for at måle sig med nogle af de bedste spillere i verden.
»Det er altid sjovt at prøve sig af mod hold fra Bundesligaen. Det er verdens bedste liga, og det bliver spændende at se, hvor vi står i forhold til dem. Vi skal nyde det, men samtidig tage udfordringen på os,« siger han.

Stemningen i truppen er ifølge Jægerum præget af forventning og optimisme.
»Der er en god stemning. Folk er glade, spændte og klar. Vi glæder os bare til at komme i gang og tage kampen op. Jeg tror ikke, der er nogen nervøsitet – bare lyst til at vise, hvad vi kan,« siger han.

Og hvad håber han, at publikum får at se, når kampen fløjtes i gang?
»Jeg håber, de får lov til at se et hold med ild i øjnene. Et hold, der viser vildskab, udstråling og vilje. Vi skal kæmpe for hvert eneste minut – og det skal kunne mærkes på tribunen,« siger Frederik Jægerum.

Læs også

Danskerne bruger mere strøm end nogensinde

Danskerne bruger mere strøm end nogensinde

0
Aldrig før har danskerne brugt så meget elektricitet som i 2025. Det samlede elforbrug er steget med næsten fem procent på ét år, og...
Dødsfald Middelfart uge 51-52, 2025

Dødsfald Middelfart uge 51-52, 2025

Dødsfald Middelfart uge 51-52, 2025

Dødsfald Fredericia uge 51-52, 2025

Bil væltede rundt i solouheld

Bil væltede rundt i solouheld