LEDER: Fredericia og de evige millioner

0
LEDER: Fredericia og de evige millioner

Der er et mønster i Fredericias økonomi, som gentager sig med en næsten naturlovsmæssig præcision. Det følger ikke konjunkturer eller reformer, men noget langt mere forudsigeligt: valgperioden.

Mønsteret ser sådan ud. I året efter et kommunalvalg præsenteres borgerne for en alvorlig økonomisk virkelighed. Der tales om strukturelle ubalancer, om udgifter der overstiger indtægter, om nødvendige besparelser. Forvaltningen udarbejder et katalog, politikerne forhandler, og der skæres. Midtvejs i perioden strammes der yderligere, og de hårdeste beslutninger træffes i relativ stilhed. Men når valgåret nærmer sig, sker der noget besynderligt. Pludselig er der råderum. Der investeres i velfærd. Budgettet præsenteres med stolthed og uden nye besparelser. Og borgerne går til stemmeurnerne med en fornemmelse af, at det hele nok skal gå.

Det er ikke en konspiration. Det er en mekanisme.

I 2015, året efter kommunalvalget, blev den nye konstitueringsaftale bygget op om økonomisk balance og stram styring. I 2017, valgåret, stod et samlet byråd bag et budget, der blev kaldt et velfærdsbudget, med investeringer i børn, ældre og sundhed. I 2019, med Socialdemokratiet i spidsen, blev et mulighedskatalog offentliggjort i en detaljeringsgrad, hvor ansatte kunne se sig selv udpeget som mulige besparelser. Funktioner var beskrevet så konkret, at medarbejdere vidste, de var i spil. Det sendte rystelser gennem hele organisationen. Siden har forvaltningen lært at pakke sproget anderledes ind. »Mulighedskatalog« blev til »katalog med finansieringsforslag« blev til »omstillings- og besparelseskatalog.« Ordene er blødere. Beløbene er større.

Men rytmen er den samme. I 2021, valgåret, blev budgettet lagt med fokus på at »lægge trædestenene til det nye byråd.« I 2022, med nyt byråd, kom et sparekatalog på 90 millioner. I 2023 et nyt på 93 millioner. Budget 2024 blev det hårdeste i nyere tid med et besparelseskatalog på næsten 108 millioner kroner. I 2025 blev der strammet med besparelser op til 83 millioner.

Og så kom valgåret igen. Budget 2026, det sidste inden kommunalvalget i november 2025, blev præsenteret med ordene: »Det er for første gang i mange år lykkedes at lave et budget i balance uden nye vedtagne besparelser overhovedet.«

Nu skriver vi februar 2026. Det nye byråd er knap tre måneder gammelt. Og forvaltningen anbefaler et omstillings- og besparelseskatalog på 200 millioner kroner, hvoraf 150 millioner skal være fundet inden 2029.

Det er det største sparekrav i Fredericias nyere historie.

Man kan betragte det som et udtryk for en særligt vanskelig tid. Og det er det også. Sundhedsreformen overfører penge uden tilsvarende opgaver. Beskæftigelsesreformen skærer 29 millioner. Skatteindtægterne følger ikke med. Men man kan også betragte det som et udtryk for noget mere grundlæggende, nemlig en politisk kultur, hvor den fulde konsekvens af kommunens økonomi først vises frem, når vælgerne lige har stemt, og der er fire år til næste gang.

Det er ikke unikt for Fredericia. Det er en dynamik, man genfinder i kommuner over hele landet. Men det gør den ikke mindre problematisk. For spørgsmålet er, hvad der sker med en bys evne til at planlægge langsigtet, når de økonomiske realiteter pakkes ind i valgperiodens rytme. Når besparelser udskydes, vokser de. Og når de vokser, rammer de hårdere.

De 150 millioner, der nu skal findes, er ikke opstået i løbet af tre måneder. De er resultatet af beslutninger, der er truffet over år, og af beslutninger, der ikke er truffet.

Fredericia Kommunes regnskaber har i årevis fået rene påtegninger fra revisionsfirmaet PwC, der har siddet på opgaven siden 2015. Økonomistyringen er betryggende, konkluderes det, og pengene er brugt korrekt. Alligevel ender kommunen med jævne mellemrum i en situation, hvor et nyt byråd skal finde trecifrede millionbeløb i besparelser. Det er ikke nødvendigvis en modsigelse, men det er værd at stille spørgsmålet, om den rådgivning, der omgiver kommunens økonomi, i tilstrækkelig grad har formået at pege på det, som tallene alene ikke viser: at kursen ikke er holdbar.

Fredericia bygger i disse år en ny skole til knap 300 millioner kroner. Kommunen investerer i klimatilpasning, i bosætning, i Trekantområdets udvikling. Det er gode og nødvendige investeringer. Men de bliver ikke billigere af, at regningen for den daglige drift skydes foran os.

Måske er det værd at overveje, om ikke fredericianerne fortjener at kende den fulde sandhed om deres bys økonomi, også i de år, hvor der er valg.

Fredericia skal finde besparelser for 150 millioner kroner

0
Fredericia skal finde besparelser for 150 millioner kroner

Fredericia Kommunes indtægter kan ikke følge med udgifterne. Nu skal politikerne finde vej gennem det største sparekrav i nyere tid. Når Økonomi- og Erhvervsudvalget mødes mandag den 23. februar, ligger der et punkt på dagsordenen, som kommer til at præge Fredericia i årevis. Forvaltningen anbefaler, at der udarbejdes et omstillings- og besparelseskatalog på 200 millioner kroner, hvoraf 150 millioner kroner skal være fundet inden 2029.

Baggrunden er en strukturel ubalance i kommunens økonomi, hvor indtægterne fra skatter og udligning ikke dækker udgifterne til drift og anlæg, hvis serviceniveauet fastholdes på det nuværende niveau. Det fremgår af dagsordenen til mandagens møde.

Besparelserne skal indfases gradvist med 50 millioner kroner i 2027, 100 millioner i 2028 og 150 millioner i 2029. At forvaltningen anbefaler et katalog på 200 millioner kroner skyldes, at byrådet dermed får mulighed for at fravælge eller nedprioritere enkelte forslag og stadig nå i mål.

I den økonomiske ubalance er der i forvejen indregnet en løbende besparelse på 0,5 procent, ophør af prisfremskrivninger på anlægspuljer samt et reduceret anlægsbudget på 10 millioner kroner fra 2027. Disse besparelser blev vedtaget med budget 2024-2027 og skal nu udmøntes politisk.

Oveni kommer to kendte udfordringer, der endnu ikke er finansieret. En manglende besparelse på hjemtagelse og konkurrenceudsættelse på 5 millioner kroner årligt samt en forventet merudgift på omkring 5 millioner kroner som følge af sundhedsreformen, hvor kommunen overtager mere økonomi end opgaver.

Forvaltningen har hentet inspiration fra andre kommuner, der har arbejdet med større besparelser i de seneste år. Modellen, der anbefales, er en velkendt fremgangsmåde i Fredericia, hvor forvaltningen udarbejder et besparelseskatalog, som fremlægges til politisk prioritering i budgetforhandlingerne.

Konstitueringspartierne har besluttet at fortsætte praksis med toårige budgetforlig for at skabe ro og forudsigelighed omkring økonomien.

Sparekravet kommer på et tidspunkt, hvor kommunen samtidig har sat gang i opførelsen af en ny skole til knap 300 millioner kroner på Indre Ringvej, investerer i klimatilpasning og har ambitioner om vækst og bosætning i Trekantområdet.

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal på mandagens møde godkende den nye budgetprocedure og tage stilling til, om forvaltningen skal gå i gang med at udarbejde kataloget.

18-årig kvinde sigtet for ti forhold om brandstiftelse fremstillet i Kolding

0
18-årig kvinde sigtet for ti forhold om brandstiftelse fremstillet i Kolding

En 18-årig kvinde med bopæl i Kolding Kommune er onsdag klokken 13.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Kvinden er sigtet for ti forhold vedrørende brandstiftelse.

Kvinden blev i går fremstillet in absentia og varetægtsfængslet frem til den 17. marts. Hun er onsdag fremstillet personligt.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag.

Dødsfald Fredericia uge 5-8, 2026

0
Dødsfald Fredericia uge 5-8, 2026

Niels Thomsen
1928 – 2026

Ole Dahl
1947 – 2026

Morten Helvig Vøhlert
1988 – 2026

Michael Kim Støttrup
1973 – 2026

Erik Valdemar Jørgensen
1948 – 2026

Lene Hostrup Knudsen
1947 – 2026

Helle Herlufsen
1956 – 2026

Maren Korsholm Corydon-Petersen
1930 – 2026

Leo Dahl
1940 – 2026

Louis Asger Sandvad
1942 – 2026

Bent Petersen Simonsen
1944 – 2026

Herluf Ansgar Thing
1923 – 2026

Egon Bent Peter Christensen
1936 – 2026

Ruth Melita Nikolajsen
1929 – 2026

Olga Teut
1939 – 2026

Jens Quist Jensen
1941 – 2026

Edith Margrethe Pedersen
1927 – 2026

Peter Roepstorff
1942 – 2026

Pia Terp Zerling
1952 – 2026

Lisbet Ramskov Hansen
1949 – 2026

John Ove Thomasen
1950 – 2026

Vivian Sjølin Skjødt
1945 – 2026

Rita Jonna Jensen
1935 – 2026

Inger Holga Kousgaard Eriksen

Tre mænd varetægtsfængslet i narkosag i Kolding

0
Tre mænd varetægtsfængslet i narkosag i Kolding

Tre mænd på henholdsvis 30, 31 og 59 år er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding onsdag blevet varetægtsfængslet frem til den 18. marts.

De tre er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, der omhandler narkokriminalitet. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag.

23-årig dømt for vanvidskørsel: Halvandet års fængsel og udvisning

0
23-årig dømt for vanvidskørsel: Halvandet års fængsel og udvisning

En 23-årig mand med rumænsk statsborgerskab er onsdag ved Retten i Horsens idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år. Han blev også frakendt førerretten ubetinget i fem år.

Manden er blandt andet dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 252 ved den 25. oktober 2025 at have forvoldt betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Han kørte i bil ad Rædersgade i Horsens med mindst 99 km/t, mens hans promille oversteg 2,00. Undervejs påkørte han en personbil samt en fodgænger, som kom alvorligt til skade.

Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til, hvorvidt han ønsker at anke dommen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag eftermiddag.

Narkokørsel, indbrud og hærværk: Tirsdagens politisager på Fyn

0
Narkokørsel, indbrud og hærværk: Tirsdagens politisager på Fyn

Fyns Politi har registreret en række sager fra tirsdag, heriblandt en sigtelse for narkokørsel, fire indbrud og et færdselsuheld.

41-årig sigtet for narkokørsel

En 41-årig mand fra Kerteminde Kommune blev tirsdag morgen klokken 9.30 sigtet for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Nyborgvej i Odense.

Fire indbrud på Fyn

Der blev tirsdag begået indbrud fire steder. På Strandvejen i Middelfart blev en dør opbrudt klokken 14.15. Der blev stjålet lamper. På Grønnevangen i Odense NV blev et vindue opbrudt klokken 6, og på Pr. Christians Allé i Odense SV blev en dør opbrudt klokken 19.46. Ved begge adresser er der ikke overblik over stjålne genstande, og der er umiddelbart intet stjålet fra Pr. Christians Allé. På Hunderupvænget i Odense blev et vindue aflistet klokken 21.10. Der er ikke overblik over stjålne genstande.

Jakker stjålet fra stoleryg

To jakker blev stjålet fra en stoleryg på Skolevej i Ullerslev fra søndag klokken 10.

Hærværk mod bildæk

En ukendt gerningsmand har lavet en flænge i siden af et dæk på en personbil på Grønløkkevej i Odense C. Hærværket fandt sted fra søndag den 8. februar.

Pung stjålet fra taske

En pung med diverse kort blev stjålet fra en taske på Niels Bohrs Allé i Odense SØ fra tirsdag den 3. februar.

Bil kørte frem for vigepligt

To personbiler kolliderede tirsdag morgen klokken 6.40 i et kryds ved Sandvad i Søndersø. Den ene bilist kørte frem for ubetinget vigepligt og blev påkørt. Umiddelbart var der ingen personskade.

Det oplyser Fyns Politi onsdag.

Varmen på vej tilbage: Over halvdelen af EWIIs kunder har igen stabil forsyning

0
Varmen på vej tilbage: Over halvdelen af EWIIs kunder har igen stabil forsyning

Et nedbrud på Skærbækværket betød onsdag morgen, at fjernvarmen forsvandt fra radiatorerne hos store dele af EWIIs 36.900 kunder i Fredericia, Kolding og Vejle. Timingen er langt fra ideel med de seneste dages vedvarende frost.

Ved middagstid melder EWII Varme, at mere end halvdelen af kunderne igen har stabil varmeforsyning. Men i dele af Kolding samt Snoghøj, Erritsø og Egeskov arbejdes der fortsat på at få varmen tilbage.

Ifølge EWII Varme kan det variere fra husstand til husstand, hvornår varmen vender retur, men forsyningen genetableres løbende.

AVISEN følger sagen.

Nu kan du stå på skøjter udendørs i Fredericia igen

0
Nu kan du stå på skøjter udendørs i Fredericia igen

LOKALT. Det er et par år siden, at man sidst kunne stå på skøjter under åben himmel i Fredericia. Den gamle kunstfrosne skøjtebane på Gasværksgrunden blev lagt i mølpose, og siden har byen manglet et sted at trække i de blanke meder.

Men nu har frosten gjort, hvad hverken kommunekasse eller køleanlæg kunne. Fredericia Idrætscenter har fyldt 30 centimeter vand i søen i Madsby Legepark, og kulden har gjort resten. Fra i dag klokken 12 slår de dørene – eller rettere isen – op for skøjteløbere. »Vi åbner søen nede i Madsby Legepark her i dag klokken 12,« fortæller Rasmus Hygum fra Fredericia Idrætscenter.

Søen i Madsby Legepark er klar til skøjteløb. Fredericia Idrætscenter har fyldt 30 centimeter vand i søen og ladet frosten gøre resten.

Afspærret og tjekket hver morgen

Selvom isen er tyk, tager man ingen chancer. Der løber våger under isen enkelte steder i søen, og de områder er spærret af, så skøjteløberne kun kan færdes på det sikre. »Der er nogle steder, hvor der løber våger under isen, og dem har vi spærret af, så der er et bestemt område, man må være på,« forklarer Rasmus Hygum.

Hver morgen går personalet ned og måler isen for at sikre, at den stadig kan bære. For der er ikke udsigt til, at vinteren varer evigt. »På lørdag bliver det tøvejr, så vi må tage den derfra. Folk skal nok ikke vente alt for længe, hvis de vil nå at prøve i den her omgang,« siger han.

Medbring selv skøjter – foreløbig

I første omgang skal man selv have skøjter med. Der er altså ingen udlejning ved søen endnu, men Fredericia Idrætscenter arbejder på at finde en løsning. »Vi er ude i at se, om vi kan få lov at låne nogle skøjter, som vi kan stille til rådighed. Lige så snart vi ved mere, melder vi det ud på vores Facebook-side,« siger Rasmus Hygum.

Søen i Madsby Legepark åbner for skøjteløb onsdag klokken 12. Personalet tjekker isen hver morgen.

Indtil da gælder det om at rode kælderen eller garagen igennem – og skynde sig ned til Madsbyparken, mens frosten holder.

Søen i Madsby Legepark er åben fra i dag klokken 12. Medbring selv skøjter. Hold øje med Madsby Legeparks Facebook-side for løbende opdateringer om is og åbningstider.

Frosten bider sig fast: Gammel Havn er lagt i is – men Lillebælt kæmper imod

0
Frosten bider sig fast: Gammel Havn er lagt i is – men Lillebælt kæmper imod

VEJRET. Hvem der de seneste dage har gået en tur langs Gammel Havn i Fredericia, har kunnet se et sjældent syn. Det stillestående vand i havnen ligger under et lag is, og det er fristende at tro, at Lillebælt er ved at fryse til.

Men det er det ikke. I hvert fald ikke endnu. »Lillebælt er ikke frosset til, men fjordene er hårdt ramt, mange steder med drivis i en grad, så det generer sejlads,« forklarer oceanograf Jacob Woge Nielsen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Det, der holder bæltet isfrit, er strømmen. Der løber ofte stærk strøm gennem Lillebælt, og vand i bevægelse fryser nødigt – uanset hvor koldt det er i luften. »Strøm og vind har stor betydning. Vand i bevægelse fryser nødigt. Det er velkendt, at fugle kan holde en våge åben i ellers solid is på søer i meget lang tid, simpelthen ved at padle rundt,« siger Jacob Woge Nielsen.

Gammel Havn i Fredericia har lagt sig i is under den seneste uges kulde. Sidst Danmark oplevede noget nær en isvinter var i 2010/11.

Tæt på den magiske grænse

Havtemperaturen i Lillebælt ligger lige nu på omkring nul grader. Saltvand fryser dog ikke ved nul som ferskvand – det kræver lidt mere. Saltholdigheden i Lillebælt svinger typisk mellem 15 og 20 promille, og det betyder, at vandet først fryser ved minus 0,7 til minus 1,0 grader.

For at vurdere, hvor tæt vi er på en egentlig tilfrysning, bruger DMI det, der kaldes en kuldesum – en samlet opgørelse over frostdøgn ved danske kyststationer. Når kuldegraden rammer 50, begynder de åbne farvande erfaringsmæssigt at fryse til.

Og netop nu nærmer vi os det tal. »Vi er ved at nå op omkring en kuldesum på 50,« fortæller Jacob Woge Nielsen, men tilføjer at sammenhængen er rent statistisk. Kraftig blæst kan forhindre isdannelse, selv når det har været meget koldt.

Længe siden sidst – men ikke unormalt

Sidste gang Danmark oplevede noget, der mindede om en isvinter, var vintrene 2009/10 og 2010/11. Før det skal man tilbage til 1995/96. Ved egentlige isvintre når kuldegraden typisk op på mindst 150 – og under de hårdeste vintre under Anden Verdenskrig ramte den helt op omkring 500.

Historisk set har isvintre ramt Danmark en til to gange pr. årti, men de seneste tre årtier har budt på bemærkelsesværdigt få hårde vintre. »De sidste cirka 30 år har der været bemærkelsesværdigt få hårde vintre, og nogle har nærmest virket som ét langt efterår,« siger Jacob Woge Nielsen.

Så det, vi oplever nu, er inden for normalen for danske vintre. Det er bare længe siden sidst.

1.500 tons vejsalt og tre gange så stort forbrug

At vinteren har bidt sig fast, mærkes også i Fredericia Havn. Fredericia Shipping har netop omlæsset 1.500 tons vejsalt fra skib til lastbil, og tempoet har i perioder været så højt, at saltet næsten er kørt ud, lige så hurtigt som det er blevet sækket op. Ifølge virksomheden er der på nuværende tidspunkt brugt cirka tre gange så meget salt som på samme tidspunkt sidste år – og vinteren er endnu ikke forbi.

Nyd synet mens det varer

Med tøvejr i prognoserne fra weekenden er det uvist, hvor længe isen i Gammel Havn holder. Kuldegraden kan nå den historiske grænse – men strøm, vind og et par plusgrader kan ændre billedet hurtigt.

Så hvis man vil se Gammel Havn i is, er det nu, man skal gå en tur ned langs kajen.