0.9 C
Copenhagen
mandag 29. december 2025

Lucas Jensen og Jacob Linnet tror på hjemmebanens kraft i kampen mod Horsens

0
Lucas Jensen og Jacob Linnet tror på hjemmebanens kraft i kampen mod Horsens

SPORT. Når Middelfart Boldklub lørdag eftermiddag løber på banen i Middelfart Sparekasse Stadion mod AC Horsens, venter der et opgør mod et hold, som begge spillere kalder stærkt og fysisk. Alligevel er troen intakt hos hjemmeholdet, der jagter point på kontoen og håber på at udnytte hjemmebanens fordele.

»Det bliver selvfølgelig en svær kamp. Det er et rigtig stærkt hold, Horsens har mange dygtige spillere. Så det bliver uden tvivl en rigtig svær opgave, hvor vi skal være super skarpe for at få point og vinde den kamp, men det tror vi på, at vi kan,« siger Lucas Jensen.

Han peger på, at det for Middelfart handler om at holde organisationen og stå tæt sammen i de perioder, hvor Horsens sætter tryk på.

»Vi skal være kompakte og være tæt sammen i de perioder af kampene, hvor det kan blive lidt svært. Så skal vi kende vores besøgelsestid i begge felter og være skarpe, når muligheden dukker op. Og så være kyniske, også defensivt, i at få afvist det, Horsens kommer med,« siger han.

Lucas Jensen kom til klubben efter de to holds første møde tidligere på sæsonen, men han er ikke i tvivl om, at modstanderen kræver koncentration og fysik fra første minut.

»Jeg synes, de har brugt en hel masse penge i Horsens, og de har gode spillere på de fleste positioner. Så det er mere helheden i, at det er et stærkt hold, vi skal møde, og et fysisk stærkt hold også. Så det skal vi være klar på at stå imod,« siger han.

I træningen op til kampen har Middelfart haft fokus på både organisation og det offensive udtryk.

»Vi har haft meget fokus på os selv, hvordan vi kan skabe chancer og komme til chancer. Og så har vi også haft noget træning omkring vores organisation, hvordan vi sørger for at lukke rummene ned,« fortæller Lucas Jensen og tilføjer med et smil, at truppen er sulten efter point.
»Vi er klar. Vi er sultne efter at få point på kontoen igen. Derfor er vi supermotiverede for at gå ud og levere en god præstation.«

For Jacob Linnet bliver det også en kamp, hvor der skal kæmpes om hvert eneste boldtab. Han forventer intensitet fra første fløjt.

»Det bliver en kamp mellem to hold, der er der med et klart formål. Horsens regner og håber nok på, at de skal rykke op i år, i hvert fald med det hold, de har sat sammen. Og så os, der igen skal ud og have nogle point for overlevelsen. Så jeg tror, det bliver en kamp med noget knald på,« siger han.

Han husker tydeligt det første opgør mod AC Horsens, hvor Middelfart tabte 2-0, men det var på et tidspunkt, hvor klubben stadig var ved at finde sig til rette i landets næstbedste række.

»Der var ikke sådan super meget, vi kunne tage med fra den kamp egentlig, fordi det var en kamp, hvor vi simpelthen ikke var til stede. Så der var ikke så meget at tage med, andet end at hvis vi kommer op igen og slet ikke er klar, så får vi i hvert fald ikke point med derfra,« siger Jacob Linnet.

Denne gang skal det være anderledes.

»Vi skal være klar, vi skal være tændte. Sidst var vi lidt i en mellemvåg, så vi skal prøve at lukke lidt ned og være mere kompakte. Og så skal vi spille os ud af deres pres, fordi det er der bestemt mulighed for,« siger han.

For ham er det vigtigt, at kæderne hænger sammen, og at holdet tør udnytte sine chancer.
»Vi skal stå tæt i kæderne og spille vores chancer frem ad banen. De er gode til at holde i bolden, men der ligger vores mulighed i at ramme dem, når vi får vores tid med bolden.«

Han ser især Horsens’ offensiv som en faktor, man skal håndtere med omtanke.
»Jeg synes, de har en god offensiv. De har efterhånden også ret mange spillere at vælge imellem, og der er kommet nogle nye til, siden sidst vi mødte dem. De kan spille med høj intensitet, og de er gode til at finde rummene omkring det, man kalder 10’eren, hvor angriberne dropper lidt ned. Der skal vi være gode til at få samlet dem op.«

Op til kampen har træningen været præget af både hårdt arbejde og fokus på detaljerne.

»Jeg ved ikke, om det er specifikt til den her kamp, men vi har været lidt utilfredse med kvaliteten af vores indlæg i de sidste mange kampe, så det har været et fokus i den her uge. Og så har der været en landsholdspause, så egentlig har det også lige så meget været at komme ordentligt i gang igen. Vi har trænet lidt hårdere her i starten af ugen, end vi normalvis gør. Så vi er super klar,« siger Linnet.

Stemningen i truppen beskriver han som god og beslutsom.
»Vi har haft lidt en snak om, hvad folks målsætning er, og der er beskeden klar fra alle, at man vil gerne overleve i 1. division. Så stemningen er god, og alle er fuldstændig opsat på, at vi skal ud og over hele sæsonen skaffe point nok til at overleve.«

Når bolden ruller i Middelfart, bliver hjemmebanen igen et centralt element.
»Vores hjemmebane elsker vi at spille på. Man er sådan lidt en familie i Middelfart med alle dem, der er med omkring holdet. Lidt tættere, tror jeg, end de lidt større klubber. Så der er altid et ekstra godt sammenhold, når vi spiller her i gryden,« siger Jacob Linnet.

Storsatsende oprykningskandidat venter Middelfart

0
Storsatsende oprykningskandidat venter Middelfart

SPORT. Når Middelfart lørdag tager imod AC Horsens på Middelfart Stadion, bliver det et møde mellem to klubber med vidt forskellige udgangspunkter – men med et fælles behov for point.

For AC Horsens handler det om at holde fast i oprykningsdrømmen. Klubben har satset tungt på at vende tilbage til Superligaen, og under David Nielsen råder horsensianerne over et af Betinia Ligaens stærkeste mandskaber. Alligevel står de blot som nummer fire efter 12 spillerunder, tre point fra den oprykningsgivende andenplads. Det er svært at kalde andet end en skuffelse i en klub, hvor forventningerne er markant høje med amerikanske ejere i ryggen.

Hos Horsens er der dog kvalitet over hele linjen. I målet står den kroatiske kaptajn Matej Delač, som med sin erfaring, ro og placeringssans er en af rækkens mest stabile målmænd. Foran ham har David Nielsen et hold med tydelige offensive våben – ikke mindst Sebastian Pingel, der har været en konstant trussel med sin fysik og evne til at finde målet, og Kristian Kirkegaard, som med fart og teknik kan skabe noget ud af ingenting. Den trio af Delač, Pingel og Kirkegaard udgør rygraden på et hold, der på papiret bør ligge højere i tabellen.

Hos Middelfart er virkeligheden en anden. Som nyoprykker har Kim Engstrøms mandskab haft en svær start på livet i Betinia Ligaen. Kun otte point efter 12 kampe fortæller historien om et hold, der har kæmpet for at tilpasse sig tempoet og kynismen i rækken. Alligevel er der grund til at tro på noget: Seks af de otte point er hentet hjemme på Middelfart Stadion, hvor energien og opbakningen fra tribunerne ofte har løftet holdet.

Derfor er det ikke nogen kamp, Horsens bare kan tage for givet. Middelfart har i glimt vist, at de kan matche modstandere med langt større budgetter, og hjemmebanen giver dem en reel mulighed for at drille en oprykningsaspirant.

For AC Horsens handler det om at vise, at ambitionsniveau og kvalitet hænger sammen. For Middelfart handler det om at bevise, at de stadig hører til på dette niveau.

Kampen spilles lørdag den 18. oktober klokken 14.00 på Middelfart Stadion og følges live i tekst på AVISEN.

Palle Dahl: »Det er en hån mod borgerne i Herslev at kalde deres omgivelser for gyllemarker«

0
Palle Dahl: »Det er en hån mod borgerne i Herslev at kalde deres omgivelser for gyllemarker«

POLITIK. Danmarksdemokraternes spidskandidat i Fredericia, Palle Dahl, reagerer skarpt på borgmester Christian Bros bemærkning under DR’s valgdebat, hvor Herslev blev omtalt som et område med »gyllemarker«. Ifølge Dahl er udtalelsen både nedladende og respektløs over for borgerne i landsbyen.

»Det må stå for Christians egen regning, hvis han mener, at det er gyllemarker, der er i Herslev. Jeg synes, det er en hån mod landsbyssamfundet derude at sige, at deres omgivelser er gyllemarker. Jeg har selv været i Herslev mange gange, og jeg har ikke fundet de gyllemarker, han omtaler,« siger Palle Dahl.

Han fortæller, at han straks reagerede på udtalelsen, da han hørte den i DR’s Kandidatfesten, hvor flere af byens spidskandidater deltog.

»Jeg fik et link til debatten og lagde det ud på LinkedIn, for jeg synes virkelig, det er en hån mod Herslevs borgere. Når man som borgmester omtaler en del af sin egen kommune på den måde, så siger det meget om, hvordan man ser på de mennesker, der bor der,« siger han.

Selv om borgmesteren efterfølgende sagde, at kommentaren skulle forstås som en del af den politiske debat om solceller, mener Palle Dahl, at udtalelsen står helt for egen regning.

»Det er en bemærkning, han selv må tage ansvar for. Den siger ikke noget om byrådets tone – det her er ene og alene borgmesterens ansvar. Han sagde også bagefter, at det var typisk for demokratiet i Fredericia i øjeblikket, den måde, der bliver talt på. Men det der har ikke noget med demokrati at gøre,« siger han.

Ifølge Dahl viser episoden, at man som borgmester bør tænke sig om, før man udtaler sig om de borgere, man er sat til at repræsentere.

»Man skal tale pænt til hinanden og om hinanden. Det hører ingen steder hjemme at sige, at et område er omgivet af gyllemarker. Herslev er et skønt område, og folk derude er stolte af, hvor de bor. De skal ikke høre på den slags fra en borgmester,« siger han.

Han vurderer, at udtalelsen snarere vil ramme borgmesteren selv end borgerne.

»Jeg tror, det kommer til at ramme Christian Bro og Socialdemokratiet. Hvis jeg fik at vide, at jeg boede i et gylleområde, så ville jeg reagere – og det tror jeg også, borgerne i Herslev vil gøre. Det vil sætte sig som noget, man husker,« siger Palle Dahl.

Om borgmesteren bør gå ud med en offentlig undskyldning, er han mere tøvende.

»Det er jo svært at sige. Hvis han får henvendelser fra borgerne, bør han nok beklage sig. Men uanset hvad, så er det sagt – og det er optaget. Man kan ikke løbe fra det. Om en undskyldning hjælper, det ved jeg ikke, men tonen i Fredericia skal i hvert fald forbedres,« siger Palle Dahl.

Han peger på, at borgmesteren må stå på mål for sine ord, ligesom enhver anden politiker ville skulle gøre.

»Jeg tror da, han har afstemt det med sit bagland, men havde jeg selv sagt noget i den stil, så var jeg blevet kaldt ind på kontoret for at forklare mig. Jeg synes, det pynter dårligt på ham, og det gavner bestemt ikke Socialdemokratiet,« siger Palle Dahl.

Han tilføjer, at selv hvis kommentaren var sagt i kampens hede, kan den ikke bortforklares.

»Man kan altid sige, at det er taget ud af kontekst, men ordet ’gyllemarker’ står tilbage – og det kan ikke bortforklares. Det er en uheldig bemærkning, som ikke klæder en borgmester. Herslevs borgere fortjener mere respekt end det,« siger Palle Dahl.

Læs også

Steffen Daugaard vil have lokalpolitiet tilbage og de ældre forrest

0
Steffen Daugaard vil have lokalpolitiet tilbage og de ældre forrest

POLITIK. Om lidt over en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er Dansk Folkepartis kandidat i Middelfart, Steffen Daugaard.

Han beskriver sin start på valgkampen som stille og rolig. »Jeg har lidt annonce i avisen, som folk allerede nu responderer på, og jeg folder ud lidt gammeldags, som folk også kommenterer på,« siger han. »Så kommer jeg rundt til alle mulige møder – både officielle og nogle, der er lidt mere uformelle. Jeg møder mange mennesker, og det er egentlig det, det handler om for mig. At komme ud og lytte.«

Han sætter en tyk streg under den tilgang. »Der er jo grund til, at vi har to ører og én mund. Det er der nogle politikere, der har glemt,« siger han tørt.

Stemningen blandt vælgerne oplever han som positiv. »Folk interesserer sig for at følge med og har en mening om, hvad de vil. Nogle kan næsten ikke vente med at få folderen i postkassen,« fortæller han.

Spørger man hvad der fylder, peger han på, at det afhænger af, hvem man møder. »Løber du ind i en mor med to børn, er det børn og unge. Møder du ældre med rollator, er det forholdene for de ældre. En anden type kan være forholdene for erhvervslivet. Folk er jo dér, hvor de er,« siger han.

Noget andet fylder for ham i denne valgkamp. »Jeg synes, der er en lidt dårlig tone på sociale medier,« siger han. »Nogle har travlt med at finde fem fejl og genere andre, i stedet for at koncentrere sig om sin egen politik. Det mest interessante er det, man selv kan og vil og står for.«

Hans vigtigste budskab i de kommende uger er klart. »Vi skal huske de ældre,« siger han. »De har bygget samfundet op. Dem skal vi huske, når de skal have hjælp, ikke er mobile, skal på sygehus eller plejehjem, eller skal have hjælp til tingene.«

Han løfter også en mærkesag, der for alvor ligger ham på sinde. »Jeg vil meget gerne have lokal politi tilbage til Middelfart. Det er simpelthen en skændsel, at vi ikke har politi i Middelfart. Det er fuldstændig horribelt,« siger han og henviser til, at stationen lukkede i 2016. »Ved sidste politiforlig åbnede man Assens og Nyborg igen med omkring syv mand. Der skal være noget lokal politi som i Assens og Nyborg. Der er meget, der falder mellem to stole, fordi politiet er kommet for langt væk og for specialiseret. Ting bliver ikke løst.«

På skoleområdet markerer han sig også. »Tidlig SFO synes jeg skal afskaffes. Børn har behov for omsorg, tryghed og genkendelighed. Det kan synes som om, at det her tidlig SFO er noget anbringelse,« siger han.

Hvem rækker han ud til som kandidat? »En bred skare af borgerlige mennesker,« siger han. »Vi er jo det, man populært kalder blå bloks blødende hjerte. Vi har en god social forståelse, og så er vi blå.«

Om samarbejdet efter valget svarer han nøgternt. »Det er valgresultatet, der afgør, hvordan man kan samarbejde. Du er nødt til at kunne tælle mandater. Dem, der har kaldt folk ud i de værste gloser, får det nok svært. Men alt er et spil, og alt kan lade sig gøre. Den gode nyhed er, at det er borgerne, der bestemmer.«

Bedt om at sætte ord på valgkampen indtil nu siger han: »Den er jo ikke rigtig blevet tændt. Næste uge begynder valgmøderne – nogle dage er der tre om aftenen – så begynder det at køre. Indtil videre er der nogenlunde god stemning,« siger han og tilføjer et kollegialt vink. »Vi ældre er flinke til at tage imod dem, der er nye i det, og give dem nogle råd på vejen.«

Nyt svømmecenter i Nørre Aaby skal styrke sundhed, fællesskab og bosætning i hele Middelfart Kommune

0
Nyt svømmecenter i Nørre Aaby skal styrke sundhed, fællesskab og bosætning i hele Middelfart Kommune

Et nyt og moderne svømmecenter i Nørre Aaby er på tegnebrættet, og planerne rækker langt ud over almindelig motion og fritid. Det skal være et sundhedshus i vandet, som kommer både børn, voksne og ældre til gavn. Der er allerede tanker om samarbejde med blandt andre Gigtforeningen, lokale fysioterapeuter og patientforeninger, som kan få stor gavn af varmtvandsbassinet til træning og behandling.

Projektet blev præsenteret og drøftet på et møde med medlemmer af projektgruppen for Vestfyns Sundheds- og Svømmecenter. Her deltog repræsentanter fra Nørre Aaby Borgerforening, Nørre Aaby Lokaludvalg og Onsdagsklubben, som består af lokale mænd, der arbejder for byen. En tilflytter til Nørre Aaby deltog også i mødet og gav sin vinkel på, hvad projektet kan betyde for bosætning og udvikling i området.

Et af medlemmerne forklarede, at gruppen har arbejdet på projektet i mange år, og at det de seneste år er blevet mere konkret. »Det her er ikke et projekt, der er taget ud af det blå. Vi har faktisk arbejdet rigtig hårdt på det det sidste stykke tid, og vi har fået nogle ressourcer fra småklubberne, så vi har kunnet konkretisere det,« lød det.

Projektgruppen har tidligere holdt møde med politikere og udarbejdet et omfattende materiale med illustrationer, budget og finansieringsplan. »Vi har et budget på 60 millioner. Det er ikke taget ud af det blå. Det er taget i samarbejde med Constructors, som har bygget svømmehaller før. Vi vil gerne have kommunens støtte, både i rådgivning og økonomi, men vi siger ikke, at kommunen skal betale det hele,« blev det forklaret.

Gruppen har desuden allieret sig med en fondsrådgiver, der tidligere har været med til at gennemføre projekter som Maltfabrikken og lokale fælleshuse. Målet er at søge fonde, men deltagerne understregede, at uden kommunens opbakning bliver det næsten umuligt. »Hvis vi ikke har noget lokal opbakning i forhold til kommunen, så er det stort set umuligt at søge fonde,« lød det.

Flere af deltagerne pegede på, at projektet kan blive et aktiv for hele kommunen. »Vi synes jo, at alt er lige. Det er en win-win. Vi vil gerne have, at dem, der i dag tager til Fredericia eller Bogense, bliver i kommunen og støtter op, så vi kan holde pengene i kommunen,« blev det sagt.

Projektgruppen ser svømmecentret som et fælles Middelfart-projekt og ikke et lokalt særønske. »Det her er ikke et Nørre Aaby-projekt, det er et Middelfart-projekt. Vi har god infrastruktur i forhold til tog, og vi har motorvejen tæt på. Vi har efterskoler, skoler og et stort opland. Infrastrukturen er nem,« lød det.

Da samtalen faldt på kommunens opbakning, var tonen mere afdæmpet. »Skidt,« lød svaret fra en deltager, inden det blev uddybet. »Der har været positive udmeldinger fra forskellige partier, men det er stadig kun udmeldinger. Vi skal lige komme i hu, at der snart er valg.«

Gruppen forklarede, at de gerne vil have sagen behandlet i byrådet, så der kan komme en konkret tilkendegivelse. »Jeg vil godt stille mit eget mandat til rådighed i forhold til at fremsætte det som et dagsordenspunkt, så det ikke bare bliver læserbreve. Så der bliver håndsoprækning, så man kan se, hvem der stemmer for, og det gamle byråd kan forpligte det nye,« lød det.

Et af medlemmerne tilføjede, at hvis kommunen kunne bidrage med omkring fem millioner kroner – svarende til cirka ti procent af anlægssummen – kunne det være med til at få projektet i gang. »Det skal måske være i form af en garanti eller et mindre beløb, men det skal være nu eller aldrig,« lød vurderingen.

Der blev også peget på, at Nørre Aaby har potentiale til at vokse. »De landsbyer øst for Middelfart skal være attraktive, så det hele ikke ryger til Middelfart. Det er nu, vi skal have de faciliteterne, og det er ikke om fire år, det er nu.«

Flere deltagere nævnte, at de har haft foretræde for kommunens kultur- og fritidsudvalg. »Vi oplever velvilje, men den kedelige velvilje, altså den der siger, at det er rigtig godt arbejde, fortsæt bare, men hvor commitmenten måske lige mangler det sidste,« lød det.

Gruppen understregede, at Middelfart Kommune ligger lavt, når det gælder svømmehalskapacitet. »Gennemsnitligt er der omkring 14.000-15.000 indbyggere pr. svømmehal. Vi er 40.000 i Middelfart Kommune og har én svømmehal, som ikke har varmvandsbassin og ikke er tidssvarende.«

Der blev også peget på, at svømmecentret vil kunne bruges af både foreninger, behandlere og skoler. »Vi har talt med fysioterapeuter, som gerne vil være en del af det her svømmecenter. Det rækker bredt, og der er allerede lagt behandlerrum ind i budgettet.«

Logistikken blev fremhævet som en styrke. »Det er lige meget, om du kommer i bil, på cykel eller med tog. Du kommer fra hele kommunen hertil. Det kan du faktisk ikke andre steder i kommunen end lige her i Nørre Aaby,« lød det.

En af deltagerne pegede på, at svømmecentret vil kunne aflaste Strib Svømmehal og give bedre undervisningsmuligheder for skolebørn. »Da jeg gik i folkeskole, fik vi et helt års svømmeundervisning. Nu får de kun et halvt år, fordi der kun er Strib Svømmehal. Et nyt center her vil give mere tid i vandet,« blev det sagt.

Der blev også drøftet, hvordan kommunen tidligere har investeret i andre projekter. »Der er lige nu planlagt en samlingssal til 20 millioner kroner i Lillebæltsområdet. Så kunne man måske også finde fem millioner til det her,« lød et synspunkt.

Afslutningsvis blev der lagt vægt på, at projektet skal samle kommunen og ikke skabe skel. »Vi vil gerne have alle med, og det er ikke et projekt os mod dem. Det her er et projekt, der kan gavne hele kommunen, og vi ser det som et supplement til det, der allerede er,« sagde et af medlemmerne.

Der var bred enighed om, at næste skridt afhænger af politisk handling. »Vi får rigtig mange skulderklap, men vi vil gerne have et commitment. Ellers er vi sat skakmat,« lød det afsluttende.

Mand sigtet for narkokørsel på motorvejen ved Vejle

0
Mand sigtet for narkokørsel på motorvejen ved Vejle

KRIMI. En 25-årig mand blev fredag middag standset af Sydøstjyllands Politi på E45 Østjyske Motorvej i nordgående retning ved Vejle. Her viste en test, at han kørte påvirket af euforiserende stoffer.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer, fortæller, at patruljen standsede bilen klokken 12.32.
»Der er tale om en 25-årig mand. Han er ikke fra lokalområdet,« siger Halfdan Kramer.

Under kontrollen blev manden testet for påvirkning, og resultatet var positivt.
»Vores test giver udslag på, at han kører under påvirkning af euforiserende stoffer. Så han bliver sigtet, anholdt og indbragt med henblik på blodprøve til den sag,« fortæller vagtchefen.

Cecilie Roed Schultz: »Det vidner om en arrogant holdning til et lokalsamfund«

0
Cecilie Roed Schultz: »Det vidner om en arrogant holdning til et lokalsamfund«

POLITIK. Enhedslistens byrådsmedlem og spidskandidat, Cecilie Roed Schultz, tager skarpt afstand fra borgmester Christian Bros udtalelse i DR’s valgdebat, hvor han omtalte markerne i Herslev som »gyllemarker«. For hende handler det ikke om landbrugsteknik – men om respekt.

»Jeg synes, det er en rigtig ærgerlig måde at italesætte et lokalsamfund på. Det handler ikke om, hvorvidt det teknisk set er korrekt, at der ligger grønne marker med gylle. Det handler om, hvilke ord man bruger, når man beskriver et lokalsamfund. Og der synes jeg, det vidner om en meget arrogant holdning,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz lægger ikke skjul på, at hun finder borgmesterens bemærkning respektløs.

»Nej, på ingen måde er det respektfuldt. Det er tværtimod en udtalelse, der nedgør et område i kommunen og de mennesker, der bor der. Som borgmester er man borgmester for hele Fredericia – også for dem, der bor i Herslev,« siger hun.

Hun mener dog ikke, at episoden nødvendigvis afspejler tonen i Fredericia Byråd generelt.

»Jeg synes ikke, at det siger ret meget om tonen i byrådet. Det er fuldstændig for hans egen regning. Jeg synes ikke, det er repræsentativt for, hvordan resten af byrådet taler om hverken Herslev eller andre uenigheder. Jeg har ikke hørt nogen andre, uanset deres holdning til solceller, tale om Herslev på den måde,« siger hun.

Efter borgmesterens bemærkning under DR-debatten sagde Christian Bro, at episoden var »typisk for demokratiet i Fredericia i øjeblikket«. Det får ikke medhold fra Enhedslistens spidskandidat.

»Så må han jo tale om sig selv. For jeg kan ikke genkende det billede. Den udtalelse står helt for hans egen regning,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun understreger, at borgmesterens ord ikke blot rammer politiske modstandere – men helt almindelige borgere.

»Jeg kan godt forstå, hvis borgerne i Herslev bliver kede af det eller stødt. Det må være en trist følelse, når ens borgmester – som jo også er borgmester for deres område – ikke har højere tanker om det sted, de bor. Hvis jeg selv boede der, ville jeg da blive bekymret for, at det er sådan, vores bys ledelse ser på os,« siger hun.

Cecilie Roed Schultz mener, at Fredericia Byråd skal huske, at respekt og inddragelse er grundlæggende værdier – også når man diskuterer kontroversielle spørgsmål som solceller, planlægning og byudvikling.

»Der er masser af uenigheder i lokalpolitik, men det er vores ansvar som politikere at diskutere tingene sagligt og med respekt. Det skylder vi borgerne – og det skylder vi også hinanden,« siger hun.

Hun håber, at borgmesterens udtalelse kan blive en anledning til refleksion i stedet for blot at blive et symbol på den politiske polarisering i kommunen.

»Fredericia er en mangfoldig kommune, hvor land og by hænger sammen. Det skal vi værne om – ikke tale ned til. Og derfor håber jeg, at vi fremover kan finde en anden tone, når vi taler om de lokalsamfund, der er med til at gøre kommunen hel,« siger Cecilie Roed Schultz.

Læs også

Fyns Politi sigter mand for trusler mod KV-kandidat

0
Fyns Politi sigter mand for trusler mod KV-kandidat

POLITIK. En 31-årig mand er sigtet for at have ytret trusler mod kandidaten på det sociale medie TikTok. Fyns Politi har i dag rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 266, om trusler, på baggrund af en længere efterforskning.

Den 31-årige er sigtet for via det sociale medie TikTok at have truet en kandidat til kommunalvalget.

Fyns Politi har tillige i dag afhørt en 13-årig dreng, der på tilsvarende vis er mistænkt for at have fremsat truende udtalelser over for den samme kandidat til kommunalvalget.

”Fyns Politi har stort fokus på dette område, og vi vil gerne understrege, at vi bruger alle tilgængelige muligheder for at finde frem til personer, der truer – også når det sker via sociale medier. Generelt vil vi gerne opfordre folk til at holde den gode tone og pakke truslerne væk – også i den demokratiske debat. Måske folk skal stille sig selv det spørgsmål, om de har lyst til at møde sig selv på internettet? Det er ikke straffrit at true andre, selvom de såkaldte tastaturkrigere måske er af en anden opfattelse”, udtaler Politiinspektør Johnny Schou fra Fyns Politi.

Fyns Politi efterforsker fortsat en episode fra fredag den 10. oktober 2025, hvor den omhandlede kandidat har anmeldt et chikanerende hændelsesforløb i trafikken.

Malene Søgaard-Andersen: »Det er en uheldig udtalelse, og jeg ville selv blive ked af det«

0
Malene Søgaard-Andersen: »Det er en uheldig udtalelse, og jeg ville selv blive ked af det«

POLITIK. SF’s spidskandidat i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen, tager klart afstand fra borgmester Christian Bros bemærkning, hvor han i DR’s valgdebat omtalte markerne i Herslev som »gyllemarker«. Hun kalder udtalelsen både uheldig og uhensigtsmæssig og mener, at den sender et forkert signal til borgerne i kommunen.

»Jeg tænker, det er en uheldig udtalelse at komme med. Det er ikke en god måde at omtale en del af Fredericia Kommune på. Vi skal som byråd og kommunalbestyrelse være optaget af udviklingen af hele vores kommune, og det signalerer udtalelsen ikke. Den bliver negativt ladet, og det synes jeg er ærgerligt,« siger hun.

For Malene Søgaard-Andersen handler sagen om mere end blot en kæk bemærkning i en debat. Den berører et principielt spørgsmål om, hvordan politikere taler om de områder, de repræsenterer.

»Vi skal huske, at når man er borgmester eller politiker, så repræsenterer man alle borgere. Derfor skal man være meget varsom med, hvordan man omtaler de steder, hvor folk bor. Herslev er jo en del af Fredericia – ikke et område, vi kan tale ned til, fordi vi diskuterer solceller,« siger hun.

Hun mener, at Fredericia Byråd i det hele taget bør have en større bevidsthed om, hvordan debatten føres, og hvilke signaler der sendes.

»Det, jeg ser som et større problem, er, at debatten alt for ofte handler om at stille skarpt på hinanden i stedet for at finde fælles løsninger. Vi burde i højere grad tale om, hvordan vi kan skabe udvikling til gavn for hele kommunen – ikke bare for nogle få områder. Det gælder både midtbyen og landsbyerne,« siger hun.

Borgmester Christian Bro har i forbindelse med debatten sagt, at kommentaren om Herslev er et udtryk for den måde, »demokratiet i Fredericia fungerer på i øjeblikket«. Det er en udtalelse, Malene Søgaard-Andersen ikke helt køber.

»Jeg ved faktisk ikke, om jeg synes, at selve kommentaren siger så meget om samarbejdskulturen i byrådet. Jeg tror mere, det var en kæk bemærkning, der var både uheldig og uhensigtsmæssig. Men hvis man ser på debatten generelt, så synes jeg, at der mangler en fælles optagethed af at udvikle hele kommunen. Det bliver for meget et spil om positioner og for lidt om helhed,« siger hun.

Hun forstår samtidig godt, hvis borgerne i Herslev føler sig ramt af borgmesterens udtalelse.

»Hvis det var mig, der boede der, ville jeg blive forfærdelig ked af det. Og jeg ville blive ærgerlig over, at en borgmester udtaler sig sådan om det sted, man bor. Det er jo folks hjem, deres hverdag, deres udsigt. Det betyder noget, hvordan man taler om det,« siger hun.

Som eksempel peger hun på, hvordan hun selv ville have det, hvis nogen talte ned om hendes eget lokalsamfund.

»Nu bor jeg selv i Erritsø, og jeg ville da blive ked af det, hvis nogen sagde, at det bare var en gennemkørsel fra motorvejen. For sådan er det jo ikke. Alle steder i Fredericia har deres værdi, og sådan skal vi som politikere også tale om dem,« siger Malene Søgaard-Andersen.

Hun håber, at udtalelsen kan blive en anledning til refleksion frem for blot endnu en debat om tone og temperament.

»Jeg tror ikke, det her handler om dårlig vilje. Men jeg håber, at vi alle sammen – også borgmesteren – tager det som en påmindelse om, at ord har betydning. Det handler om respekt for de mennesker, der bor i kommunen, og om at vise, at vi som byråd vil hele Fredericia,« siger hun.

Læs også

Eilersen: »Det er arrogant, og borgmesteren bør undskylde Herslev-borgerne«

0
Eilersen: »Det er arrogant, og borgmesteren bør undskylde Herslev-borgerne«

POLITIK. Udtalelsen fra borgmester Christian Bro, der under DR’s valgdebat omtalte markerne i Herslev som »gyllemarker«, vækker stærk kritik fra Dansk Folkepartis byrådsmedlem og spidskandidat, Susanne Eilersen. Hun kalder borgmesterens ord både »arrogante« og »uklædelige« for en borgmester, der burde samle – ikke splitte.

»Jeg synes, det er meget arrogant, at man går ud og siger sådan noget om et lille bysamfund, vi har i kommunen. Et bysamfund, der ligger dejligt lidt uden for byen og i skøn natur. Og fordi man måske vil forsvare, at man gerne vil sætte solceller op – for det tror jeg, det udspringer af – så får man det til at lyde, som om det bare er nogle gyllemarker,« siger hun.

For Eilersen handler det om respekt for lokalsamfundet og borgerne.

»Jeg synes, det er meget, meget arrogant, og jeg beklager på borgerne i Herslevs vegne den udtalelse, borgmesteren kommer med. I Dansk Folkeparti ser vi Herslev som en by med udviklingspotentiale. Den kan sagtens udvikle sig som samfund, uagtet at der er et par motorveje omkring sig,« siger hun.

Hun mener, at Herslev fortjener handling frem for hån.

»Hvis vi virkelig ville investere og gøre noget i det derude, så kunne vi sagtens få det til at udvikle sig som et rigtig hyggeligt landsbysamfund. Og det er noget, som Dansk Folkeparti meget gerne vil arbejde på sammen med borgerne i Herslev. Jeg har sagt, at den næste helhedsplan for vores små landsbyer burde være for Herslev, fordi de føler sig presset og overset. Det vil klæde os som kommune, at vi efter valget lover borgerne, at vi sætter en helhedsplan i gang og samarbejder med dem om, hvad de ønsker for deres område,« siger hun.

Debatten om Herslev er for Eilersen ikke bare et spørgsmål om solceller – men om en større ubalance i måden, byrådet arbejder på.

»Tonen er hård lige nu, og det hænger sammen med, at vi ikke føler os set, hørt eller inddraget på de niveauer, hvor borgmesteren bevæger sig. Han er fuldtidspolitiker, vi andre er det ikke. Han får langt flere informationer end os andre, og han inddrager os ikke i de ting, der foregår i dagligdagen på rådhuset. Det skaber en frustration blandt partierne,« siger hun.

Ifølge Eilersen er det også en af årsagerne til, at Socialdemokratiet for andet år i træk står uden for budgetforliget.

»Vi har nu lavet budget to år i træk uden Socialdemokratiet. Det er klart, det presser det borgmesterbærende parti. Fronterne er malet skarpere op, end de har været i rigtig, rigtig lang tid,« siger hun.

Under DR-debatten sagde borgmesteren, at tonen i Fredericia er »typisk for demokratiet i kommunen i øjeblikket«. Det afviser Eilersen, som mener, at borgmesteren selv bidrager til den hårde stemning.

»Han kalder os det blå kartel. Det synes jeg simpelthen er helt galt. Det er på de høje navler, når man tager så store ord i sin mund og sætter sådan et mærkat på os andre, fordi vi går i valgforbund. Det er ikke klædeligt for en borgmester. Den fornemmeste opgave for en borgmester er jo at samle et byråd, fordi man er borgmester for alle i Fredericia – også dem, der ikke stemte på Socialdemokratiet sidste gang. Det handler om at informere, kommunikere og skabe flertal for de politiske ting, man vil. Når man ikke kan det, står man svagt – også som borgmester,« siger hun.

Eilersen mener, at borgmesterens udtalelse risikerer at gøre skade på forholdet mellem by og opland.

»Jeg tror, borgerne i Herslev vil føle sig stødt over at få at vide, at de bare bor derude, hvor der er gyllemarker. De føler sig ikke inddraget eller hørt af ledelsen i Fredericia Kommune, og jeg tror, de bliver meget skuffede over at blive omtalt på den måde – med rette, vil jeg sige,« siger hun.

Hun understreger, at flere partier ser helt anderledes på Herslev end borgmesteren.

»Jeg kan sige til borgerne i Herslev, at stort set alle andre partier ser på Herslev på en anden måde end borgmesteren. Og får vi det flertal, vi håber på efter valget, så kommer der også til at ske ændringer. Vi har lovet i kommuneplanen, at vi vil udtage det ekstra område, der blev lagt ind til solceller i Herslev. Det bliver pillet ud igen, hvis vi får flertal,« siger hun.

Spørgsmålet er, om borgmesteren bør undskylde for sine ord.

»Ja, det synes jeg da. Det skal han selvfølgelig selv gøre op med, men hvis jeg skulle give et råd, så burde han sige til borgerne i Herslev, at det ikke var sådan, han mente det. Hvis det var mig, der havde sagt noget lignende, så havde jeg fortrudt og undskyldt hurtigt. For som borgmester må man forstå, at ord betyder noget,« siger Susanne Eilersen.

Læs også

Bus rammer cyklist i Fredericia

Bus rammer cyklist i Fredericia

0
Et meget alvorligt færdselsuheld har mandag eftermiddag fundet sted ved Lidl på Korskærvej i Fredericia, hvor en bus har ramt en cyklist. Korskærvej er spærret...
Dødsfald Middelfart uge 51-52, 2025

Dødsfald Middelfart uge 51-52, 2025

Dødsfald Middelfart uge 51-52, 2025

Dødsfald Fredericia uge 51-52, 2025