Torsdag aften spillede Odense Håndbold i pokalturneringen mod Fredericia Håndboldklub. Under et døgn tidligere havde de spillet et brag i ligaen mod Ikast, og skiftet fra det til en kamp mod et upåagtet FHK-mandskab var lidt af en kontrast. Det sætter Odenses landsholdsspiller Helena Elver ord på.
Odense kom ikke med alle stjernerne, men der var stjernestøv over mandskabet, der foruden Elver, blandt andet talte Malin Aune, Larissa Nusser, Ragnhild Valle og Nikita Van Der Vliet. De havde alle spillet en rolle onsdag aften, da de lavede et stort comeback mod Ikast, men torsdag var der en opgave, der skulle løses. Efter 2×30 minutter stod Odense som vinder med cifrene 37-13.
-Det er en del af gamet, at vi går lige så professionelt til sådan en kamp. Vi er glade for at få en sejr og give en oplevelse til nogle af dem, der skal spille mod os, siger Helena Elver omgivet af en masse børn, der ville have en selfie og autograf med den danske landsholdsspiller.
Kampen blev planlagt med kort varsel. Det var ikke, hvad Elver havde regnet med at bruge torsdag aften på.
– Det er klart, at få at vide, at vi har en kamp torsdag, ændrer lidt i planerne, og vi kommer med et smil og vil give folk en god oplevelse, forklarer Elver.
Kampen gjorde dog ikke noget for Odense. Det gjorde, at deres allerede planlagte haltræning, der dog skulle have været tidligere på dagen, blev afløst af en kamp i thansen Arena.
– Vi skulle have haft en træning i dag alligevel, så det her var vores træning. Vi fokuserede 100 procent på os selv og løste tingene på banen, da vi ikke kendte dem bedre, siger Helena Elver.
Selvom Odense gjorde, hvad der passede dem, og var i fuld kontrol, da modstanden ikke var stor, kan de tage noget med videre.
– Vi fik en masse spillere i kamp, og vi fik brugt minutter på banen til at øve ting, som vi ellers ville skulle have øvet til træning, og så var det dejligt, at alle fik lov at få nogle minutter på banen, slutter Helena Elver.
En 59-årig mand blev ved Retten i Kolding idømt fængselsstraf og bøde på 1.650.000 kroner for svindel med lønkompensation under Covid-19.
Der er i dag afsagt dom ved Retten i Kolding i en sag om svindel med Covid-19-hjælpepakker.
En 59-årig mand fra Jelling var tiltalt for at have ansøgt om lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen for hjemsendte medarbejdere i perioden den 8. april 2020 til den 3. februar 2021.
Det lykkedes den 59-årige at få udbetalt 183.353 kroner fra Erhvervsstyrelsen, svarende til cirka en tredjedel af det beløb, han ansøgte om.
Det viste sig dog, at de pågældende medarbejdere ikke reelt havde været ansat i den 59-åriges virksomheder, og at han derfor ikke havde ret til lønkompensation.
Den 59-årige blev ved Retten i Kolding idømt to års fængsel som kombinationsdom, hvoraf seks måneder er ubetinget. Derudover blev han idømt en tillægsbøde på 1.650.000 kroner, samt dømt til at betale erstatning til Erhvervsstyrelsen på 183.353 kroner, svarende til det beløb den 59-årige fik udbetalt i lønkompensation.
For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Bolette Lund Kristensen.
En 41-årig mand fra Odense gik og spiste af varerne i Netto på Roersvej i Odense.
Episoden skete torsdag klokken 07:14, hvor personalet opdagede, at manden gik og spiste af varerne. Personalet ønskede ikke, at der skulle køres en politisag på det, men fordi han havde været ubehagelig, ønskede de ham væk fra stedet.
Da patruljen ankom, hidsede den 41-årige mand sig yderligere op og råbte af patruljen. Derfor blev han sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
I politik, som i sport, handler det fundamentalt om strategi, spilfærdigheder og evnen til at navigere under pres. I politikkens ofte ophedede arena, bliver grænsen mellem angreb på politik og person ofte uklar. Det er væsentligt at skelne mellem kritik af politiske handlinger og personlige angreb.
I sport, er det tydeligt, at det ikke er bolden, der er ansvarlig for spillets udfald, men spillerne og deres evne til at manøvrere bolden. Ingen træner ville skælde bolden ud efter et tabt spil; kritikken rettes mod spillerens præstationer og beslutninger. Ligesom i sport, bør fokus i politik være på handlinger og beslutninger frem for personangreb baseret på race, hårfarve og lignende.
Hvis en politiker “står midt på banen og tuder”, eks klager over offentlig kritik eller konsekvenserne af egne politiske valg, skal vælgerne, som træneren i en sportsmetafor, være rede til at revurdere denne politikers plads på “holdet”. I et demokrati fungerer vælgerne som den ultimative dommer af politikeres præstationer, og det er deres ret og ansvar at skifte spillere ud, der ikke længere tjener fællesskabets bedste.
Det sikre det sunde demokrati, hvor politiske beslutninger driver valgene på valgdagen. Vælgerne bør altid huske på, at de har magten til at “sætte spillere af holdet”, en magt der bør udøves med indsigt og omtanke.
Et polariserede byråd kan det føre til, at de isolerer sig i ekkokamre, hvor de kun udsættes for synspunkter, der bekræfter deres egne overbevisninger, der mindsker mulighederne for kritisk tænkning og produktivt samarbejde på tværs af ideologiske skel.
Ansvarlighed er en kernekomponent i ethvert lederskab, uanset om det er i det offentlige rum, i erhvervslivet eller i personlige sammenhænge. Et kommunalbestyrelsesmedlem og ansatte i kommunalforvaltningens top, der træffer beslutninger, som påvirker samfundet, må forvente at blive holdt ansvarlig for disse valg. Dette ansvar betyder ikke kun at modtage ros når det lykkes, men også at stå skoleret for konsekvenserne, når resultaterne falder uheldigt ud.
I erhvervslivet er det almindelig praksis at ledere evalueres på deres præstationer og beslutninger. Hvis en CEO træffer dårlige strategiske valg, kan det føre til tab af tillid, nedskæringer eller endda afskedigelse. Politikere bør ikke være undtaget fra denne realitet. Når en politiker fejler eller træffer beslutninger, som har negative konsekvenser for samfundet, er det rimeligt og retfærdigt, at offentligheden og medierne stiller skarpe spørgsmål og kræver forklaringer.
De skal tåle at stå til ansvar for dette, som man skal i det private liv og erhvervsliv. Det er essensen af demokrati og ansvarlig ledelse. Meget sker desvære bag lukkede døre og lukkede byrådsmøder samt på konti der ikke er lige synlige for alle.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
Den seneste tid har Sydøstjyllands Politi modtaget flere anmeldelser om telefonsvindel begået mod ældre borgere i politikredsen. Gerningspersonerne har udgivet sig for at være fra banken og i et tilfælde fra politiet.
Sydøstjyllands Politi får løbende anmeldelser om svindel begået mod særligt ældre mennesker i politikredsen, og i den seneste periode har der igen været flere tilfælde.
– Fremgangsmåden er ofte den samme i denne type svindelsager, udtaler politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi og uddyber:
– En borger bliver kontaktet over telefon af en person, der eksempelvis udgiver sig for at være fra banken. Svindleren er typisk veltalende og tillidsvækkende og får overbevist borgeren om, at vedkommende er ved at blive svindlet, og at der for eksempel er mistanke om misbrug af kreditkortet. Det får borgeren til at udlevere kreditkort og i nogle tilfælde også pinkode, når en medgerningsperson, der også udgiver sig for at være fra en myndighed som eksempelvis banken eller politiet, efterfølgende dukker op på bopælen.
Få talt med de ældre i din omgangskreds
– Vi har flere gange advaret mod denne type svindel, og det ser vi nu et behov for at gøre endnu engang, så de ældre borgere kan undgå at blive svindlet. Det er en meget udspekuleret og kynisk måde at udnytte vores ældre borgere på, og vi tager sådanne anmeldelser meget alvorligt, understreger Michael Weiss og fortsætter:
– Vi henvender os denne gang særligt til familiemedlemmer, venner, naboer, besøgsvenner og hjemmehjælpere, som er i kontakt med ældre mennesker. Vores opfordring til jer er at dele vores information med de ældre i jeres omgangskreds om aldrig at udlevere deres konto- eller kodeoplysninger. Bank, politi eller andre myndigheder efterspørger aldrig dette – hverken telefonisk eller ved at møde op på en adresse. Vi har i politikredsen udarbejdet en folder på en enkelt side med gode råd til at undgå at blive svindlet, som I kan printe og udlevere til de ældre. Den kan eksempelvis placeres ved telefonen, hvis der er tale om en fastnettelefon.
Smæk røret på hurtigst muligt
I nogle af forholdene om telefonsvindel lykkes det desværre for svindlerne at få franarret borgeren deres kreditkort samt pinkode og efterfølgende også at hæve penge på kreditkortet.
– Vi ser heldigvis også eksempler på, at borgeren fatter mistanke i tide og smækker røret på meget hurtigt eller får spærret deres kort så hurtigt, at det ikke lykkes svindleren at hæve penge. Også i de tilfælde opfordrer vi til, at man anmelder opkaldet til os, da det kan hjælpe vores efterforskning af denne type sager, fortæller politiinspektør Michael Weiss.
– I en anmeldelse, vi modtog i går, fremgår det, at en kvinde blev mistænkelig, da hun blev ringet op af en ukendt person, og at hun afviste, at personen, hun havde i røret, måtte komme hjem til hende for at afhente kreditkortet på grund af mistanke om misbrug af kortet. I stedet gik hun i banken, der med det samme anbefalede hende at kontakte politiet.
Det kan være meget svært at gennemskue denne form for svindel, da svindlerne er ”dygtige” til at fremstå både tillidsvækkende og autoritative, og derfor er det politikredsens budskab, at bliver man ringet op og bedt om at udlevere kreditkort eller personlige oplysninger, så er det med at smække røret på hurtigst muligt. Efterfølgende kan man så selv kontakte banken for at høre, om det rent faktisk er dem, der har haft ringet.
Efterforskning af telefonsvindel-sager
– Vi tager alle anmeldelser om telefonsvindel alvorligt, og vi forsøger i hvert enkelt tilfælde at gøre, hvad vi kan for at opklare, hvem der står bag. Det arbejde handler blandt andet om at undersøge, hvordan svindlerenes fremgangsmåde har været, hvad deres signalement er samt muligheden for at de er blevet filmet af et overvågningskamera, siger Michael Weiss.
I 2024 har Sydøstjyllands Politi modtaget omkring 50 anmeldelser om telefonsvindel begået mod ældre, og anmeldelserne stammer fra borgere i hele politikredsen – fra Horsens Kommune, Hedensted Kommune, Vejle Kommune, Skanderborg Kommune, Billund Kommune, Kolding Kommune og Fredericia Kommune.
Landets kommuner og almene boligforeninger går nu sammen om en konkret plan for at styrke det nære sundhedsvæsen.
KL og BL – Danmarks Almene Boliger offentliggør i dag et udspil med en række forslag og anbefalinger, der kan bringe det nære sundhedsvæsen helt tæt på borgernes hverdag og rykke forebyggelse og behandling tættere på dér, hvor almindelige mennesker har brug for hjælp til de mest udbredte sygdomme.
De almene boligområder kan blive en platform for sundhed til gavn for både store og små lokalsamfund i hele landet. Der er nemlig almene boliger i alle landets kommuner, og de huser én million borgere, har 600.000 boliger og en lang række andre fællesfaciliteter. Derfor er der et stort potentiale i at tænke sundhed og boliger endnu mere sammen.
Udspillets tre hovedpunkter er:
Sundhedsarkitektur
Når almene boliger renoveres, skal sundhed integreres både i den enkelte bolig, i fællesarealerne og i fællesfaciliteterne. Der skal fx etableres sundhedsfaciliteter i almene boligområder, ligesom boligerne skal tilpasses flere stadier i livet – også hvis man bliver syg og får brug for pleje eller hjælpemidler herunder også velfærdsteknologiske løsninger. Dette skal understøttes i en ny boligaftale, som i høj grad bør sammentænkes med den ny sundhedsreform.
Fremskudte indsatser
Potentialet i almene boligområder til at danne ramme om borgernære sundhedsindsatser er stort. Derfor skal vi også udnytte rammerne i boligområderne bedre, så vi kan styrke de borgernære sundhedsindsatser og sikre, at flere af de borgere, som har allermest brug for det, har nemmere adgang til sundhedstilbud. Vi skal tænke i færre indlæggelser og flere ”udlæggelser”. Der skal fx flere læger, tandlæger og fysioterapeuter ud til de mest syge borgere.
Mobilisering af civil- og lokalsamfund
I de almene boligområder er der en menneskelig infrastruktur i form af beboere, boligsociale medarbejdere og ejendomsfunktionærer, som sammen med andre civilsamfundsaktører kan inddrages i arbejdet med at styrke den nære sundhedsindsats. Kommunerne vil aktivt opsøge dialog med civilsamfund og erhvervsliv om, hvad der kan løftes i fællesskab, og hvordan andre beboere fx kan bidrage ved at spotte tegn på sygdom, forværring af sygdom eller lignende.
– Danskerne, som de er flest, har brug for et sundhedsvæsen, der er tæt på deres hverdag og hjælper dem med at leve et godt og aktivt liv – dér hvor de bor. Derfor skal potentialerne i de almene boligområder udnyttes bedre, så sundhed integreres i både den enkelte bolig og i fællesfaciliteterne. Og vi skal give bedre rammer for, at civilsamfundet kan bidrage. Det kan fx være, at andre beboere eller ejendomsfunktionærerne, som alligevel bevæger sig rundt i boligområderne, kan hjælpe med at spotte tidlige tegn på sygdom hos en borger, siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet.
– Uligheden i sundhed er blevet for stor. Det gælder ikke mindst for mange af de borgere, der bor i almene boliger. Desuden er det sådan, at hvis vi skal have sundhedsvæsnet til at hænge sammen både menneskeligt og samfundsøkonomisk, er det den rigtige vej at gå, hvis vi styrker den nære sundhed dér, hvor folk bor. Derfor er de almene boligområder en oplagt platform for nye løsninger, tilføjer og slutter, Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.
Skousen, der ligger på Søndermarksvej i Fredericia, er blevet udsat for hærværk i tidsrummet onsdag klokken 17:45 og frem til torsdag klokken 07:30, hvor der blev kastet en flisesten gennem ruden til indgangspartiet.
Der er ikke stjålet noget fra forretningen, hvorfor det betragtes som hærværk.
Torsdag nat var der indbrud i en virksomhed på Erritsø Bygade. Torsdag eftermiddag blev gerningsmændene fundet i Horsens.
Indbruddet, der skete torsdag klokken 03:13, blev fanget af virksomhedens overvågningskamera, hvilket betød, at der var billeder af gerningsmændene, som havde stjålet en loftlampe.
Torsdag eftermiddag fik politiet standset en bil i Horsens, hvor det viste sig, at de fire gerningsmænd alle sad i bilen. Udover indbruddet blev de også sigtet for brugstyveri, da bilen, som de kørte i, ligeledes var stjålet.
Sagens involverede personer er en 35-årig mand fra Horsens, en 32-årig mand fra Fredericia, en 31-årig mand fra Fredericia og en 25-årig mand fra Bredstrup. Alle erkendte forholdene. En af dem blev desuden fundet i besiddelse af en peberspray, hvorfor vedkommende også blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.
De danske mænd er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken for havearbejde, og det er der en god forklaring på, lyder det fra det medlemsejede GF Forsikring.
April er sæsonstart for havearbejde for de omkring en million danske husejere – og her bør især mændene tænke sig godt om. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH viser nemlig, at mere end halvdelen af de tilskadekomne ved haveulykker i sommerhalvåret i 2023 var mænd – og at mere end halvdelen af dem var mellem 50 og 74 år. Det får direktør for Skadehjælp ved GF Forsikring, Martin Rundager, til at advare især den mandlige del af befolkningen, når nu foråret og havearbejdet banker på.
– Nu står vi overfor endnu en havesæson – og vores erfaringer viser, at aktiviteterne i haverne ofte hvert år resulterer i, at vores medlemmer anmelder skader i forbindelse med havearbejde. Og hvert år er det den midaldrende mand, der oftest kommer til skade i haven. Vi opfordrer derfor til at gå forsigtigt til værks, når haven trænger til en kærlig hånd – for de fleste ulykker kan faktisk undgås, siger han.
Pas på i haven, mand! Skaderne kommer ofte, når de danske haveejere tager motoriserede haveredskaber i brug, ligesom stigen kræver sine ofre. Ifølge videncentret Bolius ligger hækkeklipperen øverst på listen over de farligste redskaber i haven, og stigen indtager andenpladsen. Så er hækken groet over brysthøjde, så er det ifølge Martin Rundager med at være ekstra opmærksom.
– Mange af skaderne kan undgås, hvis man har respekt for arbejdet og tænker sig om. Brug sikkerhedsudstyr til hænder, fødder, ben og hoved. Få hjælp til at holde stigen og lad være med at bygge et eller andet usikkert stillads, når du skal op i højden. Og sidst men ikke mindst anbefaler vi, at man har tegnet en ulykkesforsikring, hvis uheldet skulle være ude, siger han.
Gode råd til sikkert havearbejde:
✓ Brug ordentligt og skridsikkert fodtøj. Badetøfler og sandaler egner sig ikke til havearbejde, heller ikke når du ”bare” slår græs. En sten, der slynges ud fra plæneklipperen, er som et projektil.
✓ Beskyt dine øjne mod splinter, stumper og grenstykker.
✓ Tag strømmen fra, eller tag batteriet helt ud af hækkeklipperen, inden du så meget som overvejer at fjerne det, der sidder i vejen i sværdet.
✓ Sluk altid plæneklipperen helt, inden du fjerner en klump græs ved afkastet.
✓ Når du klipper skranter og skråninger med plæneklipperen, så kør kun lige op og ned. Hvis du klipper på langs, risikerer du, at plæneklipperen kommer i ubalance og vælter.
Når en virksomheds, en forenings eller et samfunds vision er på plads kommer turen til strategien og handleplanerne. For hvordan når vi vores vision? Eller i det mindste hvordan kommer vi tættest muligt på virkeliggørelsen af vores vision? Det handler denne 7. artikel om i serien om ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Det er strategien og de tilhørende handleplaner, der forbinder visionen med det sted, hvor vi står i dag. Det er strategien, som viser vejen frem mod visionen, og det er Handleplanerne, der skal trække os henimod den uimodståelige vision, som vi i fællesskab har formuleret, forbundet og forpligtet os til.
Strategiens og visionens samspil
Visionen er den ledestjerne, der både viser og fortæller om en ønsket fremtidig tilstand for den organisation, det menneske, den kommune, den nation eller det samfund, som vi taler om. Visionen som ledestjerne viser os dermed også retningen og er ”Vejskiltet” mod den ønskede tilstand. Men visionen viser os ikke detaljerne, delmålene, omvejene, elementerne, farerne og risiciene undervejs osv. Visionen handler alene om den fremtidige ønskede tilstand i form af et billede, en tanke, en fornemmelse og en tilstrækkelig beskrivelse, som danner drivkraften og energien til at sætte bevægelsen henimod visionen i gang, som jeg skrev om i sidste artikel. Detaljerne om vejen til visionen finder vi i vores strategi og de tilhørende handleplaner. Det vil sige, at vores vision realiseres via strategien med tilhørende handleplaner, hvis gennemførelse leder os i retning af den ønskede tilstand (visionen).
Det rette samspil mellem vision, strategi og handleplaner er afgørende. Det er et dynamisk samspil, der er i evig forandring, fordi verden omkring os konstant forandrer sig. Nogle er dog stadig overbeviste om og tror stadig på, at visioner skal være statiske i den periode de rækker ud til, og at der er et lineært forhold mellem vision, strategier og handleplaner. Men dette er en forældet tankegang fra industrisamfundets tidsalder, hvor Scientific Management-tankegangen florerede og som New Public Management regimet senere overtog. Arven herfra ser vi fortsat – i større eller mindre grad naturligvis – mange steder i samfundet i dag, både i samfundets institutioner, foreninger, organisationer og det private erhvervsliv. Stiafhængigheden kan være svær at håndtere.
Men i dag er det ikke nok at beslutte sig for en fastlåst vision med tilhørende fastlåst strategi og gennemføre dem ud fra en given og fastlåst plan. I dag er det nødvendigt rettidigt at genbesøge visionen med tilhørende strategier i forhold til de forandringer, som vi oplever i verden omkring os. Forandringer som ofte kommer overraskende for os, fordi vi hverken er gode nok til at se, hvad der sker omkring os eller gode nok til at tage ved lære af vor historie. Murens fald i 1989, Corona-krisen og nu Ukraine-krisen er stadig tydelige eksempler herpå.
Visionen og strategien skal derfor indtænkes i hverdagslivets gøremål, så vores daglige adfærd afspejler visionen og strategierne, ligesom vores oplevelser i hverdagen skal reflekteres tilbage ind i vores vision og strategier, så de rettidigt tilpasses og ikke står tilbage som slukkede fyrtårne. Dette bør vi alle gøre, uanset de roller og pladser vi indtager i samfundet. Med passende, rettidige intervaller bør vi foretage mere grundlæggende revisioner og nytænkning af vores vision og tilhørende strategier og handleplaner.
Den overordnede strategi
Den overordnede strategi, som vi taler om, er strategien for skabelsen og udlevelsen af vores vision med tilhørende handleplaner. Jeg omtalte den overordnede strategi i den første artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige”, hvor jeg talte om den overordnede handleplan for artikelserien, og den har fulgt os gennem alle seriens artikler, ligesom vi har anvendt samme metode i arbejdet omkring udviklingen af Det Ønskede Samfund.
Den overordnede strategi handler om at knytte nutiden (vores mission) til fortiden (vores historie) og tilknytte nutiden og fortiden sammen med fremtiden (vores vision) i en helt særlig proces og på en helt særlig måde. Kort fortalt består processen i fem elementer: 1) Vores overvejelser om, hvor vi står netop nu (nutiden), 2) Et tilbageblik på det som vi ønsker at fastholde og på vores hidtidige succeser (fortiden), 3) Et udsyn mod vores fremtidige tilstand (vision), 4) Strategien og 5) Handleplanerne samt de første skridt henimod visionen.
Processen er iterativ, det vil sige stadig tilbagevendende til tidligere elementer. En form for iterative loops. Fordi vi bliver klogere undervejs, verden forandrer sig, nye aktører kommer på banen og nye strategier dukker op og præger processen på nye måder. Alt dette betyder også, at visionen skal genbesøges undervejs med passende mellemrum, som tidligere beskrevet. Ellers bliver vores vision forældet, visner bort og bliver et fængsel i stedet for et markant fyrtårn. Visionen skal dog kun ændres, når der sker markante og pludselige, uforudsete omvæltninger i verden omkring os.
Den overordnede strategi og selve visionsprocessen er i sig selv spændende og komplekse. Det vender jeg lidt mere tilbage til sidste artikel i den serie.
Handleplanerne
Handleplanerne medvirker til at realisere visionen og strategien i forhold til den virksomhed, organisation, det menneske, den kommune, den nation eller det samfund, som vi taler om. Handleplanerne kan være knyttet specifikt til opgaven (missionen), ledelsesprocesserne eller de forudsætningsdannende rammefaktorer for virksomheden etc. Det kan være handleplaner om kommunikation, kompetenceudvikling, kapacitet, økonomi, personale, fysiske rammer, arbejdsmiljø, virksomhedskultur, relationer til samarbejdspartnere og listen kan med fordel fortsættes. Pointen er, at hver enkelt handleplan, skal spille sammen med de øvrige handleplaner, den overordnede strategi og selve visionen. Kun derved når vi i mål med visionen.
I næste uge runder jeg denne korte artikelserie af, hvor jeg skriver om ”Fire nøgler til visioners succes”.
Rigtig god Visions-Weekend
Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S
OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.
Fredericia. Mens Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget kæmper med et merforbrug på 13,7 mio. kr. ved første budgetopfølgning, ser det anderledes ud på Kultur-, Turisme-,...
