En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
De seneste år har krig i Europa, geopolitiske spændinger og inflation skabt nye udfordringer for danske virksomheder. Det finder sted samtidig med, at danske virksomheder skal bidrage markant til at indfri nogle af verdens mest ambitiøse grønne målsætninger både frem til og efter 2030.
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet gør status på virksomheders grønne omstilling. Redegørelsen peger på, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv. Men der er stadig en række barrierer og udfordringer, som skal overkommes.
Virksomhederne selv peger blandt andet på, at det er svært at forstå nye regler og lovgivning. Derfor fremsætter regeringen nu et lovforlag, der netop skal sikre hurtigere afklaring i klagesager for grønne projekter.
– Verden er forandret. Der er krig i Europa. Investeringer i den grønne omstilling skal op i tempo. Vi skal ud af Putins klør og hans fossile brændsler. Erhvervslivet er klar, men desværre spænder bureaukrati og bøvl ofte ben for grønne milliardinvesteringer. Derfor vil regeringen nu sætte tempo på myndighedernes behandling af grønne energiprojekter. Sagsbehandlingen skal effektiviseres, så bureaukrati og bøvl ikke spænder ben for tempoet i den grønne omstilling. Det haster. For hvis vi både vil nå vores ambitiøse klimamål, skabe flere grønne arbejdspladser og dominere verdensmarkedet med grønne danske løsninger skal vi vise, at vi går forrest, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Klagenævnene får med lovforslaget redskaber til at sikre, at sagsbehandlingen ikke går i stå på grund af manglende samarbejde fra en af parterne i sagen, og at sagsbehandlingen foregår så effektivt som muligt.
Efter sin studentereksamen valgte Jakob Østergaard Nielsen fra Sjølund at gå i lære som smed, og lørdag vandt han DM i Skills 2024 i Roskilde.
Efter tre intense konkurrencedage blev DM i Skills-medaljerne lørdag eftermiddag delt ud, og en af dem sidder nu omkring halsen på klejnsmedelærling Jakob Østergaard Nielsen fra erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding.
Ved den meget stemningsfyldte afslutningsceremoni var det nemlig ham, som vært Josefine Høgh kaldte op på scenen til stor jubel i det stopfyldte telt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
– Det er da fedt at vinde. Der var sommerfugle i maven, da det blev klejnsmedenes tur, for konkurrencen var tæt, så på forhånd var det ikke til at sige, hvem af os, der ville vinde. Og det var da superfedt at stå oppe på scenen med alle de andre vindere, fortæller Jakob Østergaard Nielsen.
Målrettet træning gav gevinst
Den 21-årige danmarksmester fra Sjølund er i lære ved Damgaard Metal A/S i Vojens, og han blev efterfølgende hyldet ved en reception i konkurrenceteltet på Dyrskuepladsen i Roskilde. Men hvordan sejren ellers skal fejres, ved Jakob ikke.
– Jeg havde overhovedet ikke gjort mig nogle tanker om, hvordan det skulle fejres, hvis jeg vandt. Men jeg synes, at det er gået fint i konkurrencen. Jeg lavede et par småfejl. Den ene fik jeg rettet, og den anden var på grænsen mellem at være træls eller ubetydelig. Men opgaven passede rigtig godt med det, vi har øvet på skolen, så der ramte vi helt plet, siger han.
I smedeværkstedet på HANSENBERG havde Jakob Østergaard Nielsen eksempelvis trænet flammeskæring og elektrodesvejsning med sin faglærer og træner, Martin Bonde, og det var blandt andet hans flotte arbejde med de teknikker, der skaffede ham DM-titlen.
– I det hele taget har det været fedt at deltage ved DM i Skills, for det er en anderledes måde at arbejde på, end man normalt gør på skolen og på lærepladsen, så man bliver presset til at finde på nye løsninger.
Opgaven til DM i Skills – som Jakob Østergaard Nielsen og hans konkurrenter har arbejdet på i tre dage – var at bygge et biogasanlæg.
I lære efter flot studentereksamen
Ud over glæden over selve deltagelsen – og sejren – betyder det rigtig meget for Jakob Østergaard Nielsen, at han måske kan få andre unge til at få øjnene op for det at tage en erhvervsuddannelse.
For inden han gik i lære som klejnsmed, tog han nemlig en studentereksamen med et snit i den høje ende af karakterskalaen:
– Jeg synes, det er fedt at repræsentere erhvervsuddannelser på den her måde. Inden jeg gik i lære, fik jeg en studenterhue, men der er ikke rigtig fokus på, at erhvervsuddannelserne er en mulighed efter en studentereksamen, påpeger den nykårede danmarksmester og tilføjer:
– Det bedste ved smedefaget er, at vi bygger ting, som man kan køre ud at kigge på. Det er en fed fornemmelse frem for at sidde med hovedet i et Excel-ark. At være smed er mange forskellige ting – og der er er ingen begrænsninger ud over, at vi arbejder med metal. Der er så mange måder at gøre det på.
Jakob Østergaard Nielsen var en af i alt ni DM-deltagere fra syv uddannelser på HANSENBERG.
Flere forskere peger på at kun ca. 25% af alle udarbejdede visioner bliver til noget i virkeligheden, hvorimod resten dør ud og glemmes uden succesfulde resultater. Så hvad er det, man skal være særligt opmærksom på, for at visioner reelt bliver til virkelighed og får den succes, som både ønskes og forventes? Ja, det kigger jeg nærmere på i denne 8. artikel, der afrunder artikelserien om ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Jeg gør det ud fra egne erfaringer og observationer, og naturligvis de syv forudgående artikler om emnet, samt de tanker og idéer, der udfolder sig fra mit samarbejde med tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen omkring Det Ønskede Samfund m.v. I artiklen peges der på særligt fire forhold, som vigtige for at kunne virkeliggøre en succesfuld vision.
Involvering og medejerskab
En succesfuld vision kræver medinddragelse og medejerskab af alle involverede og berørte aktører. Dette bør ske helt fra begyndelsen af visionsprocessen. De, der senere skal være med til at realisere visionen og leve med den valgte vision, skal også være med fra begyndelsen. Kommer alle ikke med i udviklingen af selve visionen, så får visionen meget svære begyndervanskeligheder og livsbetingelser. For det er under udviklingen af visionen, at alle berørte parter skal tanke tilstrækkelig energi og drivkraft op, og generere lyst og engagement nok til at tage de skridt og gøre de ting, der skal til for at virkeliggøre visionen.
Visionsprocessens natur og dens elementer
Visionsprocessen handler om at knytte nutiden (vores mission og vores model af verden) til fortiden (vores historie og erfaringer), og knytte nutiden til fremtiden (vores vision) i en helt særlig proces og på en helt særlig måde. Visionsprocessen skal skabes ud fra dette helhedsperspektiv. Et holistisk perspektiv, hvor vores vision indgår som et af elementerne blandt flere i en kompleks responsiv proces, der aldrig hører op.
Det er helt centralt for en succesfuld visionsimplementering, fordi verden omkring os er dynamisk og i konstant forandring. I dag oplever vi en stadig mere dynamisk, kaotisk og ikke-lineær verden, hvor den umiddelbare sammenhæng mellem årsag og virkning synes afløst af meget komplicerede refleksive og dynamiske processer. De kriser, som vi oplever (finans-krisen, Corona-krisen, Ukraine-krisen og Klima-krisen), synes at accelerere denne forandringsproces.
Visionsprocessen må derfor også være iterativ. Det vil sige en stadig tilbagevenden til tidligere elementer i processen. Vi bliver klogere undervejs, det er en lærende proces, nye aktører kommer på banen og nye strategier dukker op og præger processen på nye måder. Alt i alt betyder dette, at visionsprocessens delelementer skal genovervejes undervejs. Hvis vi ikke indbygger den dynamik i visionsprocessen, så bliver visionen forældet, visner bort og bliver i realiteten et fængsel frem for et fyrtårn for os. Men visionen skal kun ændres, når der sker markante og pludselige, uforudsete omvæltninger i verden omkring os.
Meget kort fortalt består visionsprocessen af fem elementer (se nedenstående grafik): 1) Vores overvejelser om, hvor vi står netop nu (nutiden), 2) Et tilbageblik på det vi ønsker at fastholde, vores hidtidige succeser og fælles ressourcer (fortiden), 3) Et udsyn mod vores fremtidige tilstand (visionen), 4) Strategien og handleplanerne og 5) De første skridt henimod visionen.
Visionsprocessen: Grafisk fremstilling af Erik Schwensen®
I hvert af de tre første elementer (Nutiden, Fortiden og Fremtiden) af de i alt fem elementer, som visionsprocessen overordnet består af, indgår der overvejelser, analyser, refleksioner og meget andet om de syv grundelementer, som jeg skrev om i den allerførste artikel ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Det drejer sig om ”Vores identitet”, ”Vores og andres syn på verden”, ”Værdierne, etikken og adfærden, som præger vores liv”, ”De ledelsesprincipper, som gennemstrømmer vores hverdagsliv”, ”Udformningen af visionen”, ”Strategien” og ”Handleplanerne”.
Visionens formulering
Det tredje forhold er naturligvis visionen selv. Visionen er som et sæt vejskilte. Den skal vise os i den retning, som vi har besluttet os for at drage ud på i håbet om at finde det sted, som vi eftertragter og leder efter, fx Det Ønskede Samfund. Visionen er forestillingen om en ny og bedre verden omkring os, tæt på vores drømme og fantasier. Visionen skal give svaret på spørgsmålet: ”Hvis nu alt er muligt for os, hvor ønsker vi så at være om et vist antal år ude i fremtiden? ”
Men visionen skal være mere præcis og realistisk end blot slørede og fragmenterede drømme.
Visionen skal være i stand til – med få ord – at virke så dragende på os, at vi ikke kan lade være med at tage de første skridt og de næste skridt henimod det fælles mål, som vi har sat os for at nå enten som individer, i fællesskab eller allerbedst begge dele. Visionen skal være den ledestjerne, der også viser vej i mørke stunder og usigtbart terræn, eller når vores forudindtagede landkort (vores model af verden) og GPSer ikke stemmer overens med den virkelighed, der folder sig ud foran os.
Visionen er langsigtet, og visionen skal holde os på rette kurs uanset hvilke orkaner og storme, der raser omkring os og måske inden i os også. Samtidig skal vi om nødvendigt være i stand til justere visionen og kursen, når og hvis radikale sceneskift sker.
Hverdagens visionsarbejde
Det fjerde og sidste forhold er hverdagens visionsarbejde.
Visionsarbejdet bør indgå som en helt naturlig del af ledelsesprocessen. Visionens indhold bør indgå i det daglige ledelsesarbejde, både hvad angår den personlige ledelse og i ledelsen af andre. Hverdagens gøremål og opgaver kan med fordel begrundes ud fra den valgte vision med de tilhørende strategier og handleplaner. Derved holdes visionen dagligt i live, virkeliggøres og holdes opdateret, frem for at ligge gemt og glemt i arkivet til vi opdager, at tiden er løbet fra den.
Fra teori til praksis
Hermed runder jeg artikelserien på de otte artikler om ”Derfor er visioner stadig vigtige” af. Vi sætter et komma, for det er tid til at skifte spor. Ikke et sporskifte i en helt anden retning, men et sporskifte til et parallelt spor, som er lige så vigtigt at forfølge. Dette baggrundstæppe giver os et mere sikkert fundament at bygge videre på. Men det er bestemt ikke nok. De teoretiske tanker, strategier og idéer skal omsættes til konkret praksis, konkret adfærd, både hos den enkelte leder og den enkelte medarbejder. Ja alle mennesker. Det jeg ofte kalder for Den Personlig Ledelse, der handler om, hvordan det enkelte menneske leder sig selv.
En stærk kobling mellem det teoretiske og det praktiske – og omvendt – sikrer både en stejl læringskurve og en husket erfaringsindhentning, så vores vidensniveau udvikles og påføres nye videnslag i en præsent og nutidig historisk kontekst.
Det er i den konkrete personlige handling og i den konkrete praktiske adfærd hos det enkelte menneske, at vores visioner får liv, og vores visioner virkeliggøres. Derfor er jeg overbevist om, at parallelsporet hedder ”Personlig Ledelse – i praksis”, og det er det spor de kommende artikler i serien ”kunsten at lede” vil forfølge.
HUSK – Du er altid meget velkommen til at kigge ind på STATIONEN, Norgesgade 48, DK-7000, og bringe dine budskaber ind i debatten. Ring hvis du vil være sikker på, at vi er hjemme, for der er altid mange spor at forfølge ude i det virkelige hverdagsliv.
Rigtig god dag
Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S
OBS! I denne artikelserie på 8 artikler har jeg søgt at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.
Enhedslisten Cecilie Roed Schultz ser tilbage på det seneste møde i Børne-og Skoleudvalget i Fredericia, hvor udvalget blev præsenteret for et merforbrug på 23 millioner kroner.
Schultz er næstformand i udvalget, og hun kunne konstatere, at man ser ind i et merforbrug i 2024 på 23 millioner kroner efter, at der ellers lige var kommet ro på i budgettet, da der viste sig at have været en regnefejl i det tidligere, men nu er der igen økonomiske udfordringer, som udvalget ser ind i.
- Der var mange komplekse dele i vores opgave, men jeg synes faktisk selv, at jeg havde et godt overblik og styr på det hele gennem hele processen, så jeg er selvfølgelig rigtig glad og stolt over ikke kun sejren, men også mit produkt, siger fortæller Daniel Høj Rasmussen, der lørdag landede titlen som landets bedste alubyggerlærling – her ved siden af kollegaen Carl-Emil Koch Søndergaard, der gaflede titlen som årets bedste glarmesterlærling.
Daniel Høj Rasmussen fra Tarpgaard A/S i Fredericia vandt dette års DM i Skills og kan nu kalde sig Danmarks bedste alubyggerlærling
Tre dages koncentrerede konkurrencedage endte lørdag eftermiddag med en sejr til 25-årige Daniel Høj Rasmussen, der nu kan kalde sig landets bedste alubyggerlærling.
– Der var mange komplekse dele i vores opgave, men jeg synes faktisk selv, at jeg havde et godt overblik og styr på det hele gennem hele processen, så jeg er selvfølgelig rigtig glad og stolt over ikke kun sejren, men også mit færdige produkt, siger Daniel Høj Rasmussen.
Lærlingene dystede i opgaven om at bygge et drivhus, der kræver et stort håndelag og præcision. En stor opgave, der betød, at selve opskæringen og bearbejdningen blev udarbejdet i optakten til Skills, og de tre konkurrencedage blev brugt til at samle, montere glasset og finpudse.
Daniel Høj Rasmussen håber på, at sejren kan bruges til at få flere komplekse opgaver hos lærepladsen Tarpgaard A/S i Fredericia.
– Mester er stolt og glad over resultatet. Min virksomhed har altid været rigtig god til at udfordre mig med meget ansvar og selvstændighed i mit arbejde, så jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer. Jeg kunne godt tænke mig at specialisere mig inden for mere komplekse projekter fremover, fortæller han.
Rekordmange kiggede forbi
Skills 2024 er det trettende Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser, siden Skills Denmark i 2011 begyndte at holde DM hvert år.
I år blev konkurrencen afholdt i Roskilde med cirka 280 deltagere fra 47 konkurrencefag og op mod 70.000 besøgende, der kiggede forbi konkurrencen. Besøgsantallet slog alle rekorder. I 2025 afholdes DM i Skills ikke, da der i stedet afholdes Euroskills den 9.-15. september i Herning.
Fakta om DM i Skills
Formålet med DM i Skills er at styrke de erhvervsuddannedes faglige stolthed, at hylde landets bedste lærlinge, samt at vise omverdenen det høje faglige niveau og de mange muligheder der findes på erhvervsuddannelserne.
Størstedelen af de besøgende er skoleelever i udskolingen, der står for at skulle vælge en ungdomsuddannelse inden for de næste par år.
Ved at besøge DM i Skills får de et unikt indblik i, hvor langt man kan nå med en erhvervsuddannelse – både fagligt, karrieremæssigt og videreuddannelsesmæssigt.
Fredericia Kommune er ved at implementere en ny varmeplan. Det fortæller formand for Klima,- Energi- og Miljøudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen (C) nærmere om.
Formandsposten besættes af Caroline Helene Hermansen. Caroline er 15 år og har været formand for DSE’s lokalbestyrelse i Trekantområdet i flere år. Til daglig går Caroline i 9. klasse på Novaskolen i Vejle.
Om valget siger den kommende formand:
– Jeg er vildt glad og beæret over at blive valgt som formand for Danske Skoleelever. Sammen med de dygtige tillidsvalgte håber jeg, at vi kan være med til at gøre skolen endnu bedre.
Valget til næstformand for DSE faldt på Lea Bay Refslund Pedersen. Lea er 15 år og har haft flere tillidshverv i DSE siden 2021. Lea går på Randers Realskole i 9. klasse.
Om valget siger Lea: – Jeg er mega stolt af denne organisation og alle de seje og engagerede elever, der hver dag tager kampen op for en bedre skoledag. Jeg ser frem til endnu et år i elevpolitikkens navn, denne gang som næstformand.
DSE’s nyvalgte bestyrelse vil blive offentliggjort på hjemmesiden i nærmeste fremtid. Det nye formandskab tiltræder formelt den 1. juli 2024. Politisk kontakt frem til den 1. juli går fortsat til formanden, Laura Drachmann Poulsen.
Vintertjensten i Fredericia Kommune har været på et stort arbejde i 2023-24, der bød på et større arbejde end tidligere år. Det er Teknisk Udvalg blevet orienteret om.
Fredericia Kommune har i vinteren 2023-2024 håndteret 45 udkald på klasse1-veje. Der har ligeledes i vinteren 2023-2024 været 38 udkald på klasse 2 veje og stier.
Beredskabet består af 18 ruter, der er fordelt således:
2 klasse 1 ruter
5 klasse 2 ruter
4 klasse 3 ruter
11 klasse 2 stiruter, herunder også grundejerpligter.
Der er udbudt 7 ruter i licitation, øvrige opgaver løses af Fredericia Kommune.
Fredericia Kommunes vinterregulativ følger i dag i stor udstrækning Vejdirektoratets direktiv for blandt andet klasse1-veje.
Vinteren 2023-2024 bød på flere udfordringer end tidligere år.
Flere saltudkald, blev afbrudt af snefald, der opstod i de sene morgentimer. Det gav udfordringer, da maskinparken hermed allerede var i gang med en opgave, da opgaven ændres.
Rutelængder er tilpasset saltudkald, hvilket betyder en normal rute kan løses på 3-4 timer. Dette er igennem de senere år optimeret, hvilket dog ved sne betyder en væsentlig øget responstid. Konkret kan nogle ruter være 6-7 timer om gennemførelse, hvilket er ud over de forventede servicetider.
Der har været et øget pres fra erhvervsområder på serviceniveauet, herunder Danmarks C og Taulov. Der har ligeledes været kritik af den udførte service i områderne. Fredericia Kommune har været i dialog med den/de eksterne entreprenører, der har løst opgaven i det område.
Forvaltningen har i januar 2024 på baggrund af ovenstående administrativt foretaget mindre tekniske ændringer på følgende vinterklasser
Entreprenørvej er blevet ændret fra klasse 4 til klasse 3 pga. institutionen Proaktiv
Hele Bundgårdsvej er nu klasse 2 pga. tung trafik fra Tonne Kjærsvej til Vejle Landevej
Navervej er ændret fra klasse 4 til klasse 3 pga. virksomhederne.
Se her et indslag med udvalgsformand Christian Bro, der fortæller om evalueringen.
Guldregnen over hotellet fortsætter, efter at en af Munkebjergs receptionistelever har vundet DM i Skills
– Jeg har det fantastisk og er så stolt af min egen præstation. Det har været en surrealistisk oplevelse, for jeg vidste godt, at jeg havde en chance for at vinde, men inderst inde har jeg ikke turdet tro helt på det.
Det er en “utroligt glad” Sofie Karoline Tams, der fortæller, hvordan det er at være hende, efter at hun lørdag vandt DM i Skills for receptionistelever.
DM i Skills er Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne, hvor landets dygtigste EUD-elever indenfor 47 forskellige fag dyster mod hinanden.
Femte guldmedalje på en måned
Sofie Karoline Tams guldmedalje er den femte, der indenfor blot en måneds tid går til en medarbejder fra Munkebjerg Hotel.
Til Danmarksmesterskaberne for professionelle kokke og tjenere vandt medarbejdere fra Treetop, Munkebjerg Hotels gourmetrestaurant, både DM-guld for kokke, tjenere og kokkeelever. Et historisk resultat, der blev yderligere historisk, da Danmarks bedste tjener fra Treetop også blev kåret som Nordens bedste.
Sofie Karoline Tams havde med andre ord en hel del at leve op til ved DM i Skills, men hun føler, at det lykkedes for hende at vende det til en styrke:
– Det lagde da et lidt større pres på mig, men jeg tror faktisk, at det var med til at gøre mig mere skarp.
17 opgaver på tre dage
Til DM i Skills i Roskilde fik Sofie Karoline Tams og de øvrige receptionistelever over tre dage opgaver indenfor 17 forskellige områder af receptionistfaget. Der var ikke kun tale om de mere klassiske funktioner som reservation af hotelværelser, ind- og udtjekning af gæster og behandling af klager – en af opgaverne bestod for eksempel i at lave et oplæg til, hvad hoteller kan gøre for at blive mere bæredygtige og en anden i at lave et program for et par, der ønskede en aktiv cykelferie i Danmark.
For 26-årige Sofie Karoline Tams er det vide spænd af opgaver samtidig udtryk for, at receptionistfaget er “superspændende og med masser af afvekslende udfordringer:”
– Jeg er så stolt over, at jeg med min deltagelse og sejr i DM i Skills har fået mulighed for at vise mit fag frem og fortælle omverdenen, at det rummer så meget andet end blot at tjekke gæster ind og ud.
Sølvmedalje til kokkeelev
Sofie Karoline Tams var ikke den eneste fra Munkebjerg Hotel, der deltog i DM i Skills – det samme gjorde Jeppe Hansen, der er kokkeelev i Munkebjerg Hotels Panorama Restaurant. Med en sølvmedalje sluttede Jeppe Hansen næstøverst på podiet i DM i Skills.
Videre til EuroSkills
Der er nu mulighed for, at Sofie Karoline Tams som vinder af DM i Skills går videre til europamesterskaberne, EuroSkills. Det afgøres senere af et fagligt udvalg, om receptionistfaget skal repræsenteres ved EuroSkills, som næste år afholdes i Herning. Men lige nu er Sofie Karoline Tams mest fyldt af glæden over sejren i DM i Skills:
– Sejren betyder helt vildt meget for mig. Ikke kun fordi jeg har arbejdet så hårdt for den, men især fordi der ligger så stor anerkendelse af mine færdigheder i den. Det har allerede givet mig en større, faglig selvtillid, kan jeg mærke.
Bilister, der parkerer omkring rådhuset i Fredericia, skal være ekstra opmærksomme i øjeblikket. Fredericia Kommune advarer på sin officielle Facebook-side mod en svindelmetode, der...
