Rejsende mellem Fredericia Station og Aarhus Hovedbanegård må indstille sig på forlængede rejsetider og ændringer i togafgange i dag. Årsagen er et overgravet kabel mellem Børkop og Vejle, hvilket forhindrer normal togdrift på strækningen.
Banedanmark har bekræftet, at reparationsarbejdet er i gang, og togtrafikken forventes at kunne genoptage normal drift tidligst kl. 14.00. Indtil da er regionaltogene mellem Aarhus H og Esbjerg delvis aflyst på strækningen mellem Fredericia og Aarhus H.
Som alternativ transport tilbydes der togbusser, som kører mellem Vejle og Børkop. Disse afgår fra Fredericia hvert kvarter over timen og fra Vejle ved minuttal 45. Ekstraordinære stop vil forekomme for InterCity-togene og Lyntogene, som begge vil standse i Hedensted for at imødekomme rejsende påvirket af ruten.
For dem, der benytter togbusser, her er de relevante standpladser:
Fredericia: Banegårdsvej, overfor forhallen
Børkop: Forpladsen ved stationen
Brejning: Forpladsen ved stationen
Vejle: Danmarksgade, overfor forhallen
Rejsende opfordres til at tjekke rejseplaner og opdateringer hos [indsæt relevant transportudbyder], inden de begiver sig ud, for at planlægge den bedst mulige rute under disse midlertidige forstyrrelser.
Det blev Helge Paulin fra Vamdrup, der løb med titlen som Årets Bæredygtighedshelt 2023. Det blev afsløret, da Bæredygtighedshuset holdt inspirationsaften på Kolding Bibliotek tirsdag den 23. april.
Helge Paulin blev hædret for sin store indsats i ’Grøn i Vamdrup’, hvor han sammen med en gruppe lokale ildsjæle fra Vamdrup gennemfører forskellige natur-projekter og -indsatser. F.eks. afgræsning af naturområder, beskyttelse af drikkevand, skovrejsning, sikre biodiversitet ved solcelleanlæg og fritlægning af rørlagt vandløb på egen matrikel.
Helge Paulin modtog et diplom og en check på 5.000 kr. Udover Helge Paulin var også Carsten Borch nomineret til titlen som Årets Bæredygtighedshelt 2023 for sit engagement med at skabe fællesskaber i Brændkjær og Grøn Expo. Og Sisi Cwieczek var nomineret for sit arbejde med at skabe et fællesskab for de internationale studerende i Kolding samt for at starte Koldings første fuldt veganske restaurant ’Knuds Mad Kitchen’ sammen med Ulf Jensen.
Et stærkt felt
Det var formandskabet for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, Jørn Chemnitz og Filip Bekic Bladt, der på vegne af hele udvalget udråbte Helge Paulin som årets bæredygtighedshelt.
– Alle tre nominerede gør det rigtig godt på hver deres felt og det har derfor været svært at vælge, hvem der i sidste ende skulle have årets hæder for en bæredygtig indsats. Men vi kunne jo desværre kun udpege én bæredygtighedshelt og vi valgte Helge Paulin som lægger mange frivillige timer i at forbedre biodiversiteten lokalt, siger Jørn Chemnitz.
Det var sjette gang, at Kolding Kommune kårede Årets Bæredygtighedshelt – en titel, som tidligere hed Årets Klimahelt.
Årets Bæredygtighedshelt 2022 var Kim Aagaard Holm fra Kolding Green Streets, Årets Klimahelt 2021 var Espen Juul Sørensen fra REMA i Sydbanegade, Årets Klimahelt 2020 blev ikke kåret på grund af corona, Årets Klimahelt 2019 var Iben Østergaard Fog fra Food Reformers, Årets Klimahelt 2018 var Svetlana Petrova fra Empty Your Wardrobe og Årets Klimahelt 2017 var Ida Jørgensen fra Kolding Madhjælp.
Vejdirektoratet har godkendt, at der kan benyttes en ny type skilte, som er målrettet fritidscyklister. Skiltene kan bruges til at sikre bedre sammenhæng mellem cykelvenlige ruter.
Så er der godt nyt til de trafikanter, der gerne søger eventyret, når de drager afsted på en cykel. Vejdirektoratet har nemlig godkendt en ny type skilte, som er målrettet cyklister, der tager på tur i fritiden og på ferien.
Inspirationen stammer fra Belgien og Holland, hvor skiltene bliver brugt til at binde landenes mange forskellige, cykelvenlige strækninger tæt sammen.
Med Vejdirektoratets afgørelse bliver der nu også i Danmark mulighed for at benytte de særlige skilte på offentlige veje og på den måde gøre flere cykelvenlige strækninger tilgængelige for cyklisterne.
Vejmyndigheder kan med skiltene afmærke cykelruter, der f.eks. egner sig godt til turister og byder på skøn natur, og cyklister kan bl.a. bruge skiltene til at planlægge en cykeltur, mens de er på ferie – og måske lade sig inspirere til at tage en endnu længere tur undervejs.
Transportminister Thomas Danielsen hæfter sig ved, at skiltene også kan være med til at sikre en endnu bedre udnyttelse af den eksisterende cykelinfrastruktur, som kommuner og stat investerer store summer i.
– Med de nye skilte binder vi den cykelvenlige infrastruktur bedre sammen og giver cyklister lettere adgang til de gode cykeloplevelser. Ofte vælger vi den hurtige rute, men med de nye cykelskilte får turister og andre cyklister mulighed for at skrue op for oplevelsesværdien og blive ledt ad de mest naturskønne ruter, siger Thomas Danielsen.
Interessen for at opleve Danmark på en cykel er nemlig stigende.
Og ifølge en rapport fra VisitDenmark er der ikke blot kommet mange flere cykelturister ud på stierne i de senere år. Cykelturisterne bruger også flere penge. I gennemsnit brugte en cykelturist 1000 kroner i døgnet i 2022, og det er især de udenlandske cykelturister, der trækker forbruget op.
Derfor kan investeringer i vejvisning for cyklister vise sig at være godt givet ud.
De nye skilte er et supplement til de eksisterende skilte og afmærkninger, der i dag bliver brugt til at vise vej til f.eks. supercykelstier og de nationale, regionale og lokale cykelruter.
– Her kan de nye skilte ikke blot være med til at fremme fritidscykling, men også cykling generelt, ikke mindst uden for de store byer. Vi ved, at der er gode erfaringer med at benytte lignende stisystemer til afmærkning af cykelvenlige strækninger i lande som Belgien og Holland, siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Skiltene og systemet bag er udarbejdet med støtte fra Friluftsrådet af foreningen Dansk Cykelturisme i samarbejde med fem kommuner, hvor skiltene er blevet testet og udviklet over en længere årrække, blandt andet i Vejle Kommune.
Hos Dansk Cykelturisme glæder direktør Jesper Pørksen sig over, at flere års udvikling af skiltene nu bærer frugt. Han forventer, at der vil være stor interesse for at bruge dem ude i kommunerne.
– Siden 2020 har vi arbejdet sammen med kommuner, destinationer og interesseorganisationer om at udvikle det nye rekreative cykelnet. Vi ser et stort potentiale i – og en efterspørgsel efter – at aktivere nye naturskønne ruter til gavn for både borgere og turister. Det kan nu lade sig gøre, og det er en kæmpe milepæl for både myndigheder og cyklister i Danmark.
Fakta om de nye skilte
De nye skilte er en del af et afmærkningssystem, som også kaldes knudepunkter.
Knudepunkter etableres, hver gang to cykelvenlige ruter mødes. Hver knude har et nummer, og en cykeltur gennem netværket foregår altså fra knude til knude.
Skiltene vil derfor typisk kun være markeret med et cykelpiktogram, numre og pile, da det er numre, som cyklisterne skal orientere sig efter.
Knudepunkterne kan på sigt danne et landsdækkende rekreativt cykelnet, hvor større og mindre byer med nem adgang til service som overnatning, forplejning og kollektiv transport er bundet sammen med gode naturoplevelser.
Flere tidligere ansatte i Fredericia Kommune har rettet kritik af Gothersgade 20b, der tidligere har huset Familieafdelingen i Fredericia Kommune. Kommunen vedkender flere af forholdene, der kritiseres.
Gothersgade 20b har været i stor fokus, siden det kom frem, at der ikke var oplysninger fremme om den aktuelle tilstand på bygningen, siden erhvervsmanden og formand for Business Fredericia, Bent Jensen, købte bygningen i en handel, der siden er gået tilbage, da Jensen købte bygningen uden at være oplyst om tilstanden.
Direktør for Vækst, Teknik og Klima, Rene Olesen, Fredericiao Kommune. Foto: AVISEN
Siden har flere tidligere ansatte, der ønsker at være anonyme, rettet kritik af bygningen til AVISEN. Kritikken har AVISEN forelagt Fredericia Kommune. Noget af kritikken går på, at der har været henvendelser til arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der ikke er videregivet til ledelsen.
– Det er lidt svært at svare på, da vi har haft stor udskiftning i ledelsen. Jeg ved ikke, om henvendelserne ikke er gået videre; jeg kan ikke se det i mit system, siger direktør for vækst, teknik og klima, René Olesen.
Et kritikpunkt er også, at Arbejdstilsynet skulle være blevet tilkaldt. Det kan René Olesen ikke nikke genkendende til.
– Jeg er ikke bekendt med det, men jeg ved, at der har været et uanmeldt besøg, og der kom et påbud om at undersøge indeklimaet, hvilket vi har gjort, siger Olesen.
De tidligere medarbejdere har kaldt forholdene for forkastelige. Så langt vil René Olesen ikke gå, men medgiver, at det ikke er de bedste forhold, der har været.
– Jeg synes ikke, at det er forkastelige rammer, men jeg er med på, at det ikke er de bedste forhold, der har været. Derfor har vi arbejdet på at finde en anden løsning. Det er korrekt, at de steder, hvor der har været vinduer, der ikke kan åbnes, har der været en anden redningsåbning. Dermed kan der godt være et vindue, og så har det kunnet åbnes. Vinduerne åbner indad, så vi var bange for, de faldt ud, og derfor har vi sikret os, at de ikke kunne åbnes, men der har været redningsåbninger, siger René Olesen.
I kritikken fremgår det også, at der har været sat spande op under vindueskarme, når det har regnet. Det bekræfter René Olesen.
– Når det har blæst kraftigt, har vi været nødt til at sætte spande under forskellige steder. Det sker en gang imellem, og det er ikke den eneste bygning, vi har været nødt til at sætte en spand under. Vi får typisk lavet reparationer nogle steder, siger Olesen.
Ifølge de tidligere medarbejdere er der faldet loftplader ned fra kantinen. Det specifikke sted kan René Olesen ikke bekræfte.
– Men jeg ved, der er faldet noget ned ved et kontor og ved et toilet. Det er typisk, når der har været kraftigt gennemtræk, eller når pladerne ikke er lagt rigtigt på plads efter en håndværker har været på besøg, forklarer han og oplyser, at der er tale om letvægtsplader.
I kritikken, som kommer fra de tidligere medarbejdere, oplyses det også, at der har været to kontorer, der har været forseglet, fordi det lugtede kraftigt.
– Jeg har spurgt nogle af dem, der arbejder der, og de kan nikke genkendende til et kontor, der har været lukket af. Det viser, at vi har lukket kontorerne af, hvis der har været noget, der ikke var hensigtsmæssigt at arbejde i, siger René Olesen.
– Ligeledes har der været episoder, hvor medarbejdere har fået stød fra elbokse under vinduer. Jeg ved, at der har været nogen, der har fået stød, og der har vi kontaktet elektrikere, og det har vist sig at være manglende jordforbindelse.
Den sidste del af kritikken går på, at medarbejdere har oplevet åndedrætsbesvær og har opsagt deres stillinger som følge heraf.
– Jeg har hørt, at der er nogle, som har haft åndedrætsbesvær, og det personalemæssige kan jeg ikke udtale mig om, slutter René Olesen.
Beskæftigelsen er steget betydeligt det seneste år – mest i industrien og inden for vidensservice, der dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er stor forskel på, om udviklingen drives af danske statsborgere eller udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere.
Det seneste år er beskæftigelsen steget med 33.600 personer – fra januar 2023 til januar 2024. Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fremgangen fordeler sig ud over de fleste brancher, men at der er forskelle.
De to brancher med størst fremgang har været industrien og vidensservice-branchen, der er steget med henholdsvis cirka 5.800 personer og 5.400 personer. Samtidig er beskæftigelsen faldet i handelsbranchen og tre andre brancher. Handelsbranchen har oplevet det største fald med knap 1.500 færre job.
– Det er tydeligt, at den virkelighed, virksomhederne oplever, også viser sig i beskæftigelsestallene. Industriproduktionen buldrer afsted, og det betyder flere medarbejdere i industrien. Samtidig er detailhandlen stadig ramt af den høje inflation, hvilket har medført færre ansatte, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Det er glædeligt, at der er fremgang i beskæftigelsen i så mange brancher. Det er klart, at der vil ske skift mellem brancherne, når forretningssituationen ændrer sig. Her er det ekstra vigtigt, at vi står klar med omskoling og videreuddannelse til dem, der skal skifte branche mere permanent, siger Sofie Holme Andersen.
Det er danske statsborgere, der har mistet jobbet i handelsbranchen
Analysen undersøger også, om det er indenlandsk eller udenlandsk arbejdskraft, der har drevet udviklingen i tre udvalgte brancher: handel, vidensservice og industrien.
Faldet i handelsbranchen er drevet af danske statsborgere, mens den udenlandske arbejdskraft er omtrent uændret. Den lille stigning, der er blandt udlændinge, er drevet af herboende udlændinge. Inden for vidensservice er det danske statsborgere, der primært driver stigningen. Vidensservice dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed.
I industrien er det derimod den udenlandske arbejdskraft, der driver væksten. Det gælder både herboende og pendlere.
– Der er en stor sandsynlighed for, at det også er personer, der bor i Danmark, der mister deres job, når beskæftigelsen på et tidspunkt falder igen. Det skyldes, at pendlerne fortsat udgør en relativt lille del af beskæftigelsen, selvom der er kommet flere. Vi ser allerede nu i handelsbranchen, at det er personer med bopæl i Danmark, der mister jobbet, siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
Beskæftigelsen er steget med 33.600 personer fra januar 2023 til januar 2024.
Vidensservice-branchen og industrien har oplevet de største stigninger, mens handelsbranchen har oplevet et fald, der er større end nogen anden branche. I industrien ansættes i høj grad udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere, mens man inden for vidensservice i højere grad ansætter danske statsborgere.
I handelsbranchen er det danske statsborgere, der primært står for tilbagegangen i beskæftigelsen.
Tabel: Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år
Tabellen viser ændringen i lønmodtagerbeskæftigelsen fra januar 2023 til januar 2024 opdelt på brancher.
Branche
Ændring i beskæftigelse fra januar 2023 til januar 2024
Industri
5.848 pers.
Videnservice
5.394 pers.
Offentlig administration, forsvar og politi
4.401 pers.
Transport
4.283 pers.
Sundhed og socialvæsen
3.718 pers.
Hoteller og restauranter
3.089 pers.
Finansiering og forsikring
2.852 pers.
Energiforsyning
2.346 pers.
Kultur og fritid
2.098 pers.
Andre serviceydelser mv.
1.214 pers.
Vandforsyning og renovation
920 pers.
Landbrug, skovbrug og fiskeri
577 pers.
Ejendomshandel og udlejning
189 pers.
Råstofindvinding
60 pers.
Bygge og anlæg
52 pers.
Undervisning
-350 pers.
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
Alkohol øger risikoen for kræft, herunder brystkræft. Men det ved 90 pct. af danskerne ikke. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, hvor kun én ud af ti kender til sammenhængen mellem alkohol og brystkræft. Hele 75 pct. af danskerne kender ikke til sammenhængen mellem alkohol og kræft generelt.
Det er bekymrende tal, eftersom alkohol er medvirkende årsag til ca. 370 tilfælde af brystkræft i Danmark hvert år. Det svarer til ca. syv pct. af alle brystkræfttilfælde.
– Når man drikker alkohol, øger man sit østrogenniveau. Østrogen er det hormon, som er med til at øge væksten og celledelingen i brystvævet. Vi ved at jo flere celledelinger, jo større risiko for at få kræft, forklarer professor Anne Tjønneland, forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse.
Risikoen for brystkræft stiger allerede ved et alkoholforbrug på ca. én genstand om dagen. Jo mere alkohol man drikker, des større er risikoen. Anne Tjønneland understreger, at årsagerne til brystkræft er komplekse, og sygdommen opstår i et samspil mellem gener og miljøfaktorer, herunder livsstil såsom alkoholforbrug. Man vil derfor ikke hos den enkelte kvinde kunne afgøre, om hun kunne have undgået at få brystkræft, hvis hun havde drukket mindre alkohol.
Danskerne efterlyser oplysning.
Det er vigtigt at oplyse danskerne om de mulige konsekvenser af alkohol, så man kan træffe valg om sit alkoholforbrug på et oplyst grundlag, mener Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
– Alkohol øger risikoen for mindst syv kræftformer. Hvis man holder sig til Sundhedsstyrelsens anbefaling om højst at drikke 10 genstande om ugen, har man en lav risiko for at få kræft på grund af alkohol. Det er vigtigt, at vi får gjort danskerne opmærksomme på den risiko og får ændret den danske alkoholkultur, siger han.
Men heldigvis er danskerne også klar til at høre mere om de mulige risici ved alkohol. 71 pct. af danskerne mener nemlig, at der er behov for oplysning om, at alkohol øger risikoen for kræft.
Region Syddanmark har været involveret i en voldgiftssag angående anvendelsen af vindspærreplader på den nye sengebygning på Kolding Sygehus. Det fik bølgerne til at gå højt i regionsrådet, da sagen skulle godkendes mandag.
Regionen havde oprindeligt bestilt cementbaserede plader, men under projektets forløb blev disse udskiftet med MgO-plader uden regionens viden. MgO-pladerne, som blev anvendt, viste sig at være uegnede til det danske klima, da de absorberer vand og bliver porøse, hvilket kan føre til korrosion og råd i andre byggematerialer.
Byggebranchen blev bekendt med problemerne ved MgO-plader i marts 2015, og Voldgiftsretten afgjorde, at Region Syddanmark skal betale knap 22 mio. kr. i erstatning og sagsomkostninger til totalrådgiveren og facadeentreprenøren, selvom regionen efterfølgende indgik en midlertidig aftale om udskiftning af pladerne for at undgå yderligere skader.
Sagen blev senere behandlet i regionsrådet i Region Syddanmark, hvor der skulle træffes en endelig beslutning om godkendelse af Voldgiftsrettens kendelse. Den blev godkendt, men det gik ikke stille for sig, at Region Syddanmark skal følge Voldgiftsrettens kendelse, som pålagde regionen at betale næsten 22 millioner kroner i erstatning og sagsomkostninger. Karsten Uno Petersen (A), formand for Udvalget for Byggeri, Indløb og Grøn Omstilling, udtrykte stor frustration over resultatet. Han rettede især kritik mod håndteringen af byggematerialerne og kommunikationen under projektets udførelse.
– Voldgiftsretten har dømt Region Syddanmark til at betale 22 mio. i erstatning. Det er en afgørelse, jeg ikke er enig i, og som jeg er meget ærgerlig over. Min ærgerlighed bunder i, hvordan det er sket. Facadeentreprenøren begyndte opsætningen af MgO-plader i 2015, selvom regionen oprindeligt havde bestilt en anden type facadeløsning. Han valgte at anvende MgO-plader uden forudgående orientering af regionen. I foråret 2015 kom der advarsler mod at anvende MgO-plader, da de absorberer væske i stedet for at afvise den. Regionen blev først orienteret om dette i juni 2015, da installationen var fuldført. Efterfølgende ville hverken facadeentreprenøren eller totalrådgiveren påtage sig ansvaret. For at undgå følgeskader indgik man en aftale om at udskifte pladerne, sagde Petersen og fortsatte:
– Hvis regionen i maj 2015 havde fået at vide, at det var MgO-plader, havde vi ikke ville skifte dem, og det strider imod, at vi en måned efter, da vi fik oplysningen, igangsatte en udskiftning. Derfor er det en ærgerlig sag, men det er ikke muligt at anke den. Derfor må regionsrådet acceptere stillingen.
Carsten Sørensen (O) gav udtryk for sin dybe utilfredshed og vrede over dommen i regionsrådet. Hans frustration centrerer sig omkring både resultatet af sagen og processen i forbindelse med byggeprojektet. Hans kommentar blev nøje formuleret som følger:
– Jeg er rasende over denne dom. Jeg kan ikke acceptere det. De fuldførte byggeriet, selvom der var en fejl. Sådan arbejder vi ikke her. Det fremgår jo i bund og grund af dommen, at vi ville have været ligeglade, hvis vi havde vidst det – men det gjorde vi ikke, sagde Sørensen.
Ikke andre fra regionsrådet havde bemærkninger, hvor sagen blev godkendt enstemmigt trods bemærkninger fra Carsten Uno Petersen og Carsten Sørensen.
Tre rottweilerhvalpe fra en dyreværnssag på Fyn er klar til få nye hjem. De resterende hunde fra sagen var desværre så plagede af fysiske skavanker, at de måtte nødaflives. Video viser de overlevende hvalpe i fuld vigør på internatet i Ejby.
Efter en alvorlig dyreværnssag på Fyn, hvor otte rottweilere blev reddet i et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Fyns Politi, er tre hvalpe nu klar til at finde nye hjem. Dyrenes Beskyttelse har efter en omhyggelig vurdering og behandling på Fyns Internat måttet nødaflive de resterende fem hunde på grund af alvorlige fysiske skavanker.
– Det er altid hårdt, når vi må erkende, at ikke alle dyr i sådanne sager er raske og stærke nok til at få et godt og sundt liv, men vi har gjort alt, hvad der stod i vores magt for at redde rottweilerne. Nu har fem af dem fået fred, og vi er glade for, at de sidste tre hvalpe har det godt, siger Lene Frahm, internatleder på dyreinternatet på Fyn.
Hundene blev fjernet fra en bekymrende situation i starten af april, efter at en borger havde slået alarm til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Men tre voksne og to rottweilerhvalpe var altså i så dårlig tilstand, at der ikke var nogen vej udenom at aflive dem. Beslutningen blev taget på baggrund af flere dyrlægefaglige vurderinger, blandt andet en ekstern specialist.
– Hundene led af alvorlige fysiske lidelser, herunder problemer med knæ, albuer, hofter og korsbånd, som ikke kunne behandles effektivt, siger Anders Højgaard Tølbøll, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse.
Hvalpe reddet fra meget skidt situation
De tre hvalpe har levet deres først 19 uger under helt utrolig dårlige kår. Det stod allerede klart, da Dyrenes Beskyttelses frivillige dyrereddere rykkede ud til adressen efter henvendelsen til vagtcentralen.
– De otte hunde var tydeligt undervægtige og havde brug for akut hjælp, fortæller Anders Højgaard Tølbøll
Derfor alarmerede Dyrenes Beskyttelse Fyns Politi, der også rykkede ud med det samme. På adressen blev der fundet en død hvalp, og en anden blev aflivet på stedet, men de resterende otte hunde blev taget med og overdraget til Dyrenes Beskyttelse efter et par dage i politiets varetægt. Politiet udtaler, at der er tale om en meget grov sag, hvor hundene er behandlet groft uforsvarligt med karakter af mishandling.
De otte slemt tilredte rottweilere satte medarbejderne på Fyns Internat på overarbejde:
– Selvom sagen er trist, er vi glade for, at vores dedikerede team på Fyns Internat med det samme mødte ind for at hjælpe hundene. Det gør en stor forskel med mange dygtige hænder, når man tager imod otte hunde i så dårlig stand, siger Lene Frahm, internatleder på Fyns Internat.
Dyrenes Beskyttelse har delt video og billeder af de tre hvalpe og opfordrer nu interesserede adoptanter til at kontakte Fyns Internat for at lære mere om hundene og processen for adoption.
Bilister, der parkerer omkring rådhuset i Fredericia, skal være ekstra opmærksomme i øjeblikket. Fredericia Kommune advarer på sin officielle Facebook-side mod en svindelmetode, der...
