POLITIK. Nyheden om, at Fredericia Musicalteater skal være med til at udvikle Aqua The Musical, vækker glæde hos byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz (Ø), som ser det som en vigtig anerkendelse af byens kreative miljø.
»Jeg synes, det er dejligt. Det er et kæmpe skulderklap til vores musicalteater, at de skal være med til at udvikle den her forestilling, og at det er her, man finder de dygtige mennesker,« siger hun.
Selvom musicalen får premiere i København og ikke i Fredericia, er Cecilie Roed Schultz ikke skuffet.
»Alle musicals kan jo ikke spille i Fredericia, så det er fair nok, at der nogle gange er produktioner, der spilles andre steder. Jeg hæfter mig ved, at det netop er folk med tilknytning til Fredericia Musicalteater, der står bag udviklingen – og det er en anerkendelse af deres høje niveau,« siger hun.
Hun mener dog, at en premiere i Fredericia altid vil have en særlig betydning for byen.
»Det kunne betyde rigtig meget, ligesom alle de andre store musicals, der har sat Fredericia på landkortet gennem tiden. Selvfølgelig ville det have været stort, men jeg er helt sikker på, at der også kommer til at være en flot og ambitiøs produktion her i byen i 2028,« siger Cecilie Roed Schultz.
SPORT. Et ungt sydjysk rallyhold har imponeret i årets danmarksmesterskab. 19-årige Jacob Pallesen fra Egtved og hans erfarne codriver Sarah Haulrik fra Fredericia har kørt sig til en fornem andenplads i RC5-klassen efter weekendens finaleløb, Rally Stoholm.
For bare et halvt år siden tog Jacob Pallesen beslutningen om at rykke op i det danske mesterskab og investerede i en ny Renault Clio i rallytrim til RC5-klassen. Det viste sig at være et sats, der bar frugt.
I en sæson, hvor flere rutinerede kørere har kæmpet om topplaceringerne, lykkedes det duoen at sikre sig en stærk slutplacering. Og i Dansk Super Rally, der er det officielle DIF-mesterskab på tværs af alle bilklasser, endte de som nummer seks – et resultat, der langt overstiger forventningerne for et debutanthold.
»Rally Stoholm gav os nye udfordringer i form af grus og mørkekørsel, og vi havde god fart i bilen, men vi kørte sikkert for at komme i mål og blive nr. 2 i mesterskabet. Jeg har haft et virkelig godt samarbejde med Sarah i årets løb, hun er en meget erfaren codriver, som giver mig ro og tryghed på hastighedsprøverne,« siger Jacob Pallesen.
Også Sarah Haulrik glæder sig over samarbejdet og resultaterne.
»Det var et super fedt løb med udfordrende prøver. Jacob har stor dedikation og indlæringsevne, og han udnytter bilen meget fint. Vi kørte lidt taktisk, for vi skulle have vores mesterskabspoint og en hel bil med i mål,« fortæller hun.
Med sølvmedaljen i bagagen er holdet allerede i gang med at planlægge næste sæson. De to fortsætter samarbejdet i 2026, hvor ambitionerne rækker ud over de danske landeveje.
»Bilen er næsten ny, og vi kører videre i den, men vil køre mere i udlandet for at få større udfordringer og mere rutine på de store hastighedsprøver der. Men vi deltager også i Dansk Super Rally,« lover Jacob Pallesen.
Med årets resultater har Pallesen og Haulrik etableret sig som et af de mest lovende rallymandskaber i Danmark – et ungt talent og en rutineret co-driver, der tilsammen har fundet en fart og en rytme, der peger direkte mod fremtiden.
FREDERICIA. Svømmehallen summer af liv. Vandet skvulper, stemmerne blander sig i et ekko af grin, heppen og små nervøse gisp. For mange af eleverne er det første gang, de står klar til et triathlon – men her handler det ikke om at vinde. Her handler det om at være med.
Fredag blev Fredericia scenen for et nyt initiativ, hvor elever fra kommunens skoler fik mulighed for at prøve kræfter med et skole-triathlon – et samarbejde mellem Triatlon Danmark, Fredericia Triathlon Team og FIBU-projektet (Fremtidens Idræt for Børn og Unge) under DIF. Arrangementet blev skabt som et alternativ til den klassiske motionsdag, med fokus på bevægelse, fællesskab og deltagelse frem for konkurrence.
»Det er et koncept, som er tidsbaseret frem for distancebaseret. Så eleverne svømmer, cykler og løber i et bestemt tidsrum i stedet for at konkurrere på, hvem der kommer først i mål. På den måde kan alle være med, uanset niveau. Det handler om at tage konkurrenceelementet lidt ud af ligningen og gøre det til en fælles oplevelse,« fortæller Lotte Dohn Rix, der er børne- og ungeansvarlig i FIBU-projektet.
Et koncept med plads til alle
Eleverne svømmede ti minutter i Fredericia Idrætscenters svømmehal, cyklede tyve minutter rundt om MesseC og sluttede af med ti minutters fælles løb i området omkring messehallerne. Et simpelt format, der viser, at triathlon kan være for alle – også dem, der normalt ikke betragter sig selv som sportsfolk.
»Vi står i svømmehallen lige nu, og det er tydeligt, at der ikke er alle, der synes, det er let. Men de er her. De deltager, de hepper på hinanden, og det er lige præcis det, der er meningen. Man skal ikke være den bedste – man skal bare være med. Det er fællesskabet, der tæller,« siger Lotte Dohn Rix.
Fra 72 til 300 deltagere
Da planlægningen begyndte, var forventningen, at omkring 70 elever ville melde sig til. I stedet voksede interessen eksplosivt.
»Det tog fart, og pludselig stod vi med næsten 300 elever. Det er helt vildt. Jeg tror, det skyldes en blanding af vedholdenhed, nysgerrighed og god kommunikation. Mange skoler syntes, det lød spændende, og nogle flyttede lidt rundt på deres planer, så flere årgange kunne være med. Det greb bare om sig – og på den bedste måde,« siger hun med et grin.
I Fredericia Idrætscenter begyndte dagen med spænding og nervøs latter, men hurtigt forvandlede det sig til energi og glæde. »Man kunne mærke på eleverne, at de ikke helt vidste, hvad de gik ind til. Men så snart de kom i vandet og så, hvor mange de var, kom smilene. Der var en stemning af, at det her var noget særligt. De fandt sammen i det.«
En by med triathlon i blodet
Fredericia Triathlon Team spillede en central rolle i at få arrangementet på benene, og ifølge Lotte Dohn Rix var deres engagement altafgørende.
»Fredericia Triathlon Team har været fantastiske. De har stået for alt det praktiske med en professionalisme, som bare kører på rygraden. Thomas Beck skal nævnes – han har gjort en kæmpe indsats. Uden deres erfaring og lokale ildsjæl havde vi ikke kunnet gennemføre det på den måde,« siger hun.
Fredericia har gennem årtier haft et særligt forhold til triathlon. Byen var i sin tid vært for Danmarks første internationale triathlonstævner, og sporten er stadig en del af byens idræts-DNA. Men her, i børneversionen, er det ikke tempoet og tiden, der betyder noget. Det er glæden ved at bevæge sig – og stoltheden over at gennemføre.
»Jeg tror, mange af eleverne får en smag for noget, de ikke havde forventet. De får måske også en respekt for, hvor krævende triathlon egentlig er, men samtidig oplever de, at det er sjovt og overkommeligt. Det er vigtigt. Det handler om at give dem lysten til at bevæge sig – ikke presset til at præstere,« siger Lotte Dohn Rix.
Fællesskab før konkurrence
I løbet af dagen kunne man mærke, hvordan eleverne rykkede tættere sammen. De, der var hurtige, ventede på de andre. De, der var nervøse, fik en hånd på skulderen og et opmuntrende smil.
»Det fede ved det her koncept er, at vi starter og slutter sammen. Vi laver fælles start, fælles løb, fælles energi. Det skaber noget, som man ikke får i traditionelle konkurrencer. Alle er en del af det samme. Det er en helt anden form for fællesskab,« siger Lotte Dohn Rix.
Og fællesskabets kraft kunne mærkes i hver eneste omgang i svømmehallen, på hver cykelrunde og under de sidste skridt på løberuten. Da eleverne nåede målstregen – mange med røde kinder og trætte ben – blev de mødt med klapsalver og grin.
Et koncept, der vender tilbage
Succesen var ikke til at tage fejl af. Elever, lærere og arrangører var enige om én ting: det skal gentages.
»Den overvældende tilmelding og de mange positive tilbagemeldinger taler for sig selv. Skolerne har allerede spurgt, om vi gentager det næste år – og svaret er ja. Det her bliver en fast del af programmet fremover,« siger Lotte Dohn Rix.
For mange af eleverne blev dagen en øjenåbner. De opdagede, at sport ikke behøver være et spørgsmål om konkurrence, men kan være en vej til fællesskab, glæde og sammenhold. Og måske, et sted i Fredericia, sidder der nu en 14-årig med våde svømmetæer og drømmer om at tage den næste start – ikke for at vinde, men for at være med.
KULTUR. Når man træder ind på Trapholt, møder man et museum, der insisterer på at være noget mere end et sted, man går hen for at kigge. Det er et sted, man tager del i. Et sted, hvor kunsten ikke kun hænger på væggene, men leves, mærkes og skabes sammen. Nu får museet international anerkendelse for netop det arbejde.
Trapholt er blevet shortlistet til den nystiftede ICOM Award for Sustainable Development Practice in Museums, der uddeles af FNs internationale museumssammenslutning, International Council of Museums (ICOM). Prisen hædrer museer verden over, der sætter nye standarder for, hvordan kulturinstitutioner kan arbejde med bæredygtighed og social forandring.
Ud af 130 projekter fra 60 lande har juryen udvalgt 25 kandidater, og Trapholt er blandt de få, der er nomineret i kategorien People – en kategori, der hylder museer, som skaber konkrete forandringer for mennesker og fællesskaber.
Direktør Karen Grøn kalder nomineringen en stærk anerkendelse af museets mangeårige indsats for at engagere borgere gennem kunstnerisk samskabelse.
»Vi er stolte over, at Trapholt endnu en gang bliver anerkendt for vores arbejde med fællesskabte kunstprojekter – særligt i dette stærke, internationale felt blandt 130 museer fordelt over hele kloden. Vores erfaring er, at fællesskabte værker viser, hvordan kunst og museer på helt nye og inddragende måder kan åbne for vigtige samtaler på tværs af samfundet,« siger hun.
Kunst som fællesskab og forandring
Trapholt er nomineret på baggrund af sit arbejde med fællesskabte kunstværker, hvor op til tusind mennesker har været en del af skabelsesprocessen. Blandt de seneste projekter er Dataspejlet, skabt af kunstneren Astrid Skibsted i 2023.
Projektet involverede 630 deltagere fra hele Danmark – fra skoleelever og pensionister til udsatte borgere fra 34 væresteder – og satte fokus på vores digitale fodspor og privatlivets grænser. Gennem en unik kombination af teknologi, håndværk og samtale blev personlige data omdannet til et monumentalt kunstværk.
»I Dataspejlet blev deltagerne inviteret til at hente deres egne data fra Facebook og Google. Ved hjælp af en algoritme blev dataene omsat til cirkelmønstre, som igen blev brugt som skabeloner for broderier. Hver deltager fik sit eget unikke mønster, som blev broderet i farver defineret af kunstneren,« fortæller Karen Grøn.
Resultatet blev et seks meter højt værk bestående af 630 individuelle broderier og 16 vævede paneler. Et digitalt aftryk forvandlet til noget menneskeligt. Noget langsomt og håndgribeligt. Noget, der lod deltagerne tage ejerskab over en del af deres egen digitale historie.
»Kernen i Trapholts fællesskabte kunstværker er, at vi fokuserer på menneskers ressourcer frem for deres mangler. Alle kan noget. Alle har noget at give. Gennem håndværket skaber vi et rum, hvor mennesker med vidt forskellige forudsætninger kan mødes, tale sammen og opleve, at de er en del af noget større,« siger Karen Grøn.
Kunst med målbare resultater
Dataspejlet er ikke kun blevet et kunstnerisk værk – det er blevet et forskningsobjekt i sig selv. Systematiske evalueringer viser, at projektet havde markant effekt på deltagerne.
86 procent oplevede, at projektet skabte nye refleksioner om data og privatliv. 87 procent mente, at museet blev mere tilgængeligt og mangfoldigt. 88 procent følte en styrket samhørighed, og 92 procent oplevede, at deres kreative kompetencer blev styrket.
For 96 procent gav projektet en følelse af, at de som almindelige mennesker havde fået adgang til at udtrykke sig gennem kunst.
Tallene viser, at museet formår at omsætte sine værdier til virkelighed. For her handler det ikke om at tale om inklusion – men om at skabe den.
Kunst, der bygger broer
Trapholt har i en årrække arbejdet med at åbne museets rum for dem, der sjældent går på museum. Projekterne har involveret kvinder på krisecentre, borgere med psykiske udfordringer, seniorer, skoleelever og lokale håndarbejdskredse. Hver gang med udgangspunkt i det, Karen Grøn kalder »det fælles stof«.
»Når man skaber noget med hænderne, falder barriererne. Samtalerne bliver lettere. Og pludselig sidder mennesker, der aldrig ville have mødt hinanden, side om side og taler om livet, værdighed og dataetik, mens de broderer. Det er det smukke ved fællesskabte værker – de er både kunst og samtale på én gang.«
Trapholts tilgang har gjort museet til et internationalt forbillede for, hvordan kunstinstitutioner kan arbejde med social bæredygtighed. Det er ikke tilfældigt, at nomineringen kommer i kategorien People – for på Trapholt er mennesker selve udgangspunktet.
»Vi ser det som en del af vores ansvar at engagere og løfte mennesker gennem kunst. Ikke ved at pege på problemer, men ved at skabe muligheder. Det handler om at vise, hvad mennesker kan, når de får plads til at udfolde sig,« siger Karen Grøn.
Fra Kolding til verden
Selvom Trapholt har base i Kolding, er det et museum med international rækkevidde. Med sin nominerede case er museet placeret side om side med institutioner fra metropoler som London, New York og Tokyo.
Men Trapholt er stadig tro mod sine rødder. Museet er et produkt af dansk designtradition, nordisk sanselighed og en stærk tro på fællesskabets kraft.
Når vinderne af ICOM Awards offentliggøres i Dubai i november, står Trapholt på skuldrene af et projekt, der har forenet hundreder af hænder og tanker. Uanset udfaldet er nomineringen i sig selv en sejr.
»At blive shortlistet i selskab med nogle af verdens mest visionære museer viser, at vi kan noget særligt i Danmark. Det viser, at kunst og fællesskab ikke kun er noget, vi taler om – det er noget, vi gør,« siger Karen Grøn.
Et museum, der insisterer på håb
Trapholt har de seneste år markeret sig som et af de mest nyskabende museer i Norden. Med projekter som Skabt sammen, Verden for mine fødder og nu Dataspejlet har museet vist, at kunst kan være en social kraft.
Nomineringen til ICOM Awards er derfor ikke kun en hæder – men et vidnesbyrd om, at det er muligt at skabe kunst, der både rører og forandrer.
På Trapholt handler kunst ikke kun om æstetik, men om empati. Om at samle i stedet for at dele.
»Kunst kan meget mere, end vi tror. Den kan åbne mennesker. Den kan skabe forbindelser mellem os. Og den kan minde os om, at vi allesammen er en del af det samme mønster – præcis som broderierne i Dataspejlet,« siger Karen Grøn.
Om Trapholt vinder prisen i Dubai, ved ingen endnu. Men én ting er sikker: Museet fra Kolding har allerede vist verden, at kunst kan være en vej til både fællesskab og forandring.
KOLDING. Specialcenter Vonsild kan i fremtiden blive til en selvstændig specialskole. Det står klart efter, at Udvalget for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune på deres seneste møde besluttede at igangsætte en sag, der skal danne grundlag for en politisk beslutning i byrådet.
Baggrunden er den analyse af specialundervisningsområdet, som konsulenthuset BDO lavede tidligere på året. Analysen pegede på, at Specialcenter Vonsild – ud fra elevsammensætning og behov – bør ændres fra at være et specialcenter under Vonsild Skole til at blive en selvstændig specialskole.
»Vi er blevet præsenteret for skriftlige udtalelser samt input fra et dialogmøde, hvor relevante parter deltog, og det står ret tydeligt frem, at flest ønsker skolens status ændret til specialskole. Det lytter vi naturligvis til,« siger næstformand i udvalget, Tobias Jørgensen (V), og tilføjer, at det vigtigste er børnenes trivsel og kvaliteten i deres skolegang.
I dag er Specialcenter Vonsild organisatorisk en del af Vonsild Skole, og de to institutioner deler ledelse, skolebestyrelse og personale. En eventuel ændring til specialskole vil betyde, at der fremover bliver to selvstændige skoler med hver sin ledelse og bestyrelse.
Ifølge udvalgsformand Hans Holmer (SF) kan en selvstændig status give nye muligheder. »At blive en specialskole kan have nogle fordele, bl.a. at skolen får egen ledelse og bestyrelse, som kan fokusere på målgruppen og på at skabe en specialpædagogisk retning. På negativsiden kan man fremhæve, at der skal prioriteres midler til en selvstændig ledelse, og så kan der også være synergier, der går tabt ved at skille skolerne ad, men vi har bedt forvaltningen have fokus på, at disse så vidt muligt skal bevares,« siger han.
Skoleledelsen på Vonsild Skole har i deres udtalelse ønsket at bevare den nuværende struktur. De fremhæver fordelene ved, at almen- og specialelever mødes i hverdagen, bl.a. gennem venskabsklasser, samt de økonomiske og praktiske fordele ved at dele lokaler og udearealer.
På dialogmødet deltog repræsentanter fra Handicaprådet, Lev Kolding, skolebestyrelsen, TR’er, BUPL, Kolding Lærerkreds og Skolelederforeningen. Flere af dem har efterfølgende sendt skriftlige udtalelser til udvalget. Her pegede et flertal på, at en ændring til specialskole vil give de bedste forudsætninger for børnenes trivsel og læring, fordi det vil styrke skolens specialpædagogiske profil, rekrutteringsmuligheder og faglige miljø.
Et enigt udvalg har nu bedt forvaltningen om hurtigst muligt at udarbejde et forslag til byrådet om ændring af status for Specialcenter Vonsild. Den videre proces vil inkludere en inddragende høringsrunde, hvor bl.a. forældrebestyrelsen og Handicaprådet får mulighed for at komme med input, før byrådet træffer den endelige beslutning.
Udvalget understregede samtidig vigtigheden af, at samarbejdet og synergierne mellem Vonsild Skole og Specialcenter Vonsild fortsætter, også hvis skolen fremover bliver selvstændig.
Sideløbende arbejder Kolding Kommune med en ny økonomisk tildelingsmodel for specialundervisningsområdet. Dette arbejde kører dog i et separat spor og påvirkes ikke af beslutningen om Specialcenter Vonsilds fremtidige status.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi mennesker i mange år ikke har været spor nænsomme mod den natur, som er en del af vores livsgrundlag. Vi kender til iltsvind i Lillebælt og fjorde, og forleden indløb der flere dårlige nyheder.
Århus Universitet fremlagde forleden en rapport om naturens tilstand opdelt på 88 arter og 60 naturtyper. Konklusionen er nedslående. Flere arter og naturtyper er mere truede, end de var for 6 år siden. Der er ellers taget skridt til beskyttelse med fx 15 naturnationalparker, hvor dog kun eet projekt er afsluttet.
Jeg venter aktuelt spændt på, hvilke planer der inden nytår bliver fremlagt for vores område via ”den grønne trepart”, som generelt betyder, at 15 procent af landbrugsjorden skal tages ud af drift og blive til blive til skov, vådområder og åben natur. Med kravene til reduktion af kvælstof i Lillebælt kan andelen i Fredericia kommune dog blive højere end på landsplan.
Denne omlægning giver muligheder for at få forbedret biodiversiteten og beskytte truede arter, især hvis planerne indeholder større sammenhængende naturområder, fx ved Elbodalen.
Iflg. rapporten fra Århus Universitet, vil den grønne trepart ikke alene kunne vende udviklingen. Der skal mere til og kommunalt skal det sikres, at naturen får en stærk stemme i den fremtidige planlægning. Det vil SF bidrage til.
POLITIK. Kolding Havn står over for store beslutninger om fremtiden, og nu melder et bredt politisk flertal sig klar med et fælles udspil. Venstre, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti ønsker at skabe ro, eftertanke og et mere samlet grundlag for havnens udvikling.
»Vi skal træde et skridt tilbage – for at kunne tage et mere sikkert skridt frem,« lyder det i en fælles udmelding fra partierne, der vil nedsætte en Havnekommission for at sikre, at de fremtidige beslutninger bliver truffet på et oplyst og helhedsorienteret grundlag.
Havnen har i generationer været et centralt omdrejningspunkt for Kolding – økonomisk, erhvervsmæssigt og historisk. Men i takt med, at byen udvikler sig, skal havnens rolle gentænkes. Byrådet har allerede vedtaget visionen »Mere by – grønnere erhvervshavn«, og de fire partier ønsker, at den fremtidige udvikling sker i balance med både erhvervslivet og byens borgere.
Ifølge udspillet er der stadig mange ubesvarede spørgsmål, der kræver mere viden, før retningen fastlægges. Partierne peger på forhold som virksomheder af national interesse, kritisk infrastruktur, kompensationsjord, lovgivning og beredskabsplaner som områder, der skal undersøges grundigt.
Derfor foreslår de fire partier, at en ny Havnekommission nedsættes med et klart mandat. Kommissionen skal levere juridiske, planfaglige og samfundsøkonomiske analyser samt give anbefalinger til byrådet om havnens fremtidige rammer og udviklingsmuligheder – alt sammen med udgangspunkt i den eksisterende vision.
Samtidig ønsker partierne, at den igangværende proces om ejerstrategi sættes på pause, indtil byrådet har modtaget kommissionens konklusioner og haft mulighed for at drøfte dem politisk.
»Det betyder, at det kommende byråd får mulighed for at tage stilling til den samlede retning på et oplyst og helhedsorienteret grundlag,« fremgår det af udspillet.
Havnekommissionen skal ifølge forslaget belyse tre hovedområder: de juridiske og planmæssige muligheder for by- og havneudvikling, havnens funktion og betydning for erhvervslivet – både lokalt, regionalt og nationalt – samt de økonomiske konsekvenser ved forskellige udviklingsretninger.
Derudover lægger partierne vægt på, at havnevirksomheder, erhvervsliv og andre relevante aktører får plads i arbejdet. »Det er vigtigt for os at få genetableret et tillidsfuldt samarbejde, som kan skabe fremdrift,« lyder det.
Forvaltningen skal nu udarbejde et oplæg til kommissorium, sammensætning og økonomi for kommissionen, så det kan behandles politisk snarest muligt i 2026.
Partierne afslutter deres udmelding med en appel om fælles ansvar og blik for Koldings identitet som by ved vandet. »Dette handler ikke blot om tekniske vedtægter – men om Koldings fremtid som havneby. Derfor skal vi sikre, at beslutningerne træffes på et fælles oplyst grundlag og med bred politisk og folkelig opbakning. Det skylder vi virksomhederne, borgerne – og Kolding som by ved vandet.«
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft to markante hændelser det seneste døgn. Det oplyser vagtchef Thomas Kjær søndag formiddag den 12. oktober.
Lørdag morgen klokken 08.51 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i nordgående retning mod Aarhus.
»Der er tale om en tysk indregistreret bil, som af ukendte årsager ramte midterrabatten og væltede over autoværnet. Bilen endte med at holde i sydlig retning,« fortæller vagtchef Thomas Kjær.
Ambulancer og politi blev sendt til stedet, men ingen personer kom til skade.
»Der har hele tiden været passage for trafikken, men uheldet skabte en del kø. Bilen er nu ved at blive fjernet fra stedet,« siger Thomas Kjær.
Lørdag klokken 16.33 – modtog politiet en anmeldelse om brand i Bredballe.
»Der var tale om ildspåsættelse i et toilet i Hældagerhallen. Der skete sodskader på stedet, og vi har indhentet videoovervågning for at klarlægge hændelsesforløbet,« siger vagtchefen.
Politiet opfordrer borgere, der har set noget mistænkeligt omkring hallen lørdag eftermiddag, til at kontakte dem på telefon 114.
EVENT. Det er tidlig formiddag foran Fredericia Idrætscenter. Efteråret har lagt et gyldent låg over byen, og selvom luften er kølig, er stemningen varm. Snakken går mellem de otte deltagere fra Fredericias Unikke Idrætsforening, FUI. Her er ingen konkurrence, ingen jagt på sekunder eller hurtige tider. Det handler om noget helt andet.
»Vi kører ikke for at komme først. Vi kører for at komme sammen,« siger formanden Lars Wolff, mens han smilende ser ud over gruppen, der snart skal trille ud på 10 kilometers fællesskabstur.
Anledningen er Verdens Mentale Sundhedsdag, som markeres hvert år den 10. oktober verden over. I Danmark sker det i samarbejde med Dansk Arbejder Idræt, DAI, og FUI markerer dagen med deres egen version – 10-10-10. Ti deltagere, ti kilometer, den tiende i tiende.
»Det er en dag, hvor vi sætter fokus på mental sundhed. Vores forening er for psykisk sårbare, og derfor giver det bare så god mening at deltage. For os handler det ikke om, hvem der cykler hurtigst. Det handler om at vise, at vi har hinanden. At vi er der for hinanden,« siger Lars Wolff.
Han har selv en baggrund som krigsveteran og lever med PTSD, og derfor ved han om nogen, hvad fysisk aktivitet og fællesskab kan gøre for mennesker med mentale udfordringer. »Jeg kan mærke på mig selv, hvor meget det betyder. Når man dyrker idræt, falder skuldrene ned, man får ro i hovedet, og man føler sig en del af noget. Og det er præcis det, vi gerne vil give videre til andre.«
En forening for dem, der har brug for plads
Fredericias Unikke Idrætsforening er stadig en ung forening. Den blev stiftet for tre år siden og samler i dag mennesker med psykiske eller sociale udfordringer, der finder ro og fællesskab gennem idræt. Her er der højt til loftet, og fokus er på trivsel frem for præstation.
»Vi har gjort det til en tradition, at vi mødes halvanden time før vi cykler ud. Mange er nervøse, nogle bekymrer sig over, om de nu kan følge med eller finde ud af cyklen. Derfor starter vi med morgenmad, en snak, lidt grin – og så bliver roen og fællesskabet det vigtigste. Det skal være hyggeligt og trygt. Det skal være sjovt,« siger Lars Wolff.
Ruten fører deltagerne ud mod felten og det gamle militærområde. Her kører de en lille sløjfe i samlet flok, før de vender tilbage til Idrætscenteret, hvor der venter kage og kaffe. Det er en symbolsk tur, men for deltagerne betyder den mere, end tallene på cykelcomputeren afslører.
»Når vi kommer hjem igen, er stemningen altid fantastisk. Nogle er stille, når vi starter, men på hjemvejen snakker alle sammen. Der er grin, og man kan mærke, at folk er glade. Det gør en kæmpe forskel, og det giver et selvtillidsboost. De har været ude, de har bevæget sig, og de har gjort det sammen. Det betyder alt.«
Mental sundhed handler også om at blive set
For Lars Wolff er det vigtigt at minde om, at mental sundhed ikke er noget, man kan se med det blotte øje. »Det er nemt at forstå, når nogen mangler en arm eller et ben. Men når folk kæmper indeni, er det kun dem selv, der kan mærke det. Derfor skal vi sætte fokus på det, for det er ligeså alvorligt. Og vi skal vise, at mennesker med psykiske udfordringer også har utroligt mange ressourcer. De har redskaber, de har styrker – de skal bare have lov til at bruge dem i deres eget tempo,« siger han.
Peder Tind cyklede med
Blandt deltagerne denne fredag var også Peder Tind (V), formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune. Han trådte i pedalerne side om side med foreningens medlemmer – ikke som politiker, men som medmenneske.
»Jeg elsker mangfoldighed, og jeg elsker det, FUI står for. Det her er et fællesskab, der rummer forskellighed, og det synes jeg, vi som by skal være stolte af. FUI har skabt et rum, hvor mennesker med særlige behov kan dyrke idræt på deres egne præmisser, og det giver så god mening,« siger Peder Tind.
Han lægger vægt på, at arrangementet ikke handler om politik, men om mennesker. »De her fællesskaber er guld værd. Vi taler meget om eliteidræt, men det her er hverdagsidræt – og det er lige så vigtigt. Når man ser deltagerne sidde sammen, snakke, grine, spise kage før og efter turen, så ser man, hvad fællesskab egentlig betyder. Det er det, sport handler om.«
For Peder Tind handler initiativer som FUI’s cykeltur om mere end bare motion. Han ser det som et direkte modsvar til en stigende udfordring i samfundet. »Jeg tror, vi som samfund skal blive meget bedre til at udfordre ensomheden. Vi må ikke acceptere, at ensomhed bliver en folkesygdom. Vi skal udfordre den med fællesskab. Og det er præcis det, FUI gør. Når man cykler sammen, når man dyrker sport sammen, så skaber man rammer, hvor folk kan være sig selv og føle sig set. Det er sådan, vi bryder muren af isolation.«
Et fællesskab, der gør en forskel
Foreningen arbejder målrettet på at vise, at idræt kan være et redskab til mental balance – ikke et mål i sig selv. »Det handler ikke om at løbe hurtigere eller vinde noget. Det handler om at finde glæden. Vi gør det her, fordi det virker. Jeg kan se det på folk, jeg kan mærke det på mig selv. Idræt kan noget, som terapi og medicin ikke altid kan. Den skaber ro, energi og styrke,« siger Lars Wolff.
Og det er netop dét, Verdens Mentale Sundhedsdag handler om – at skabe opmærksomhed, nedbryde stigma og styrke forståelsen af, hvad mental sundhed egentlig er.
Da de første cykler ruller ud mod feltet, er der latter og forventning i luften. Det er ikke en stor flok, men det er en flok, der betyder noget. For hinanden. For fællesskabet. For Fredericia.
»Vi er måske ikke mange, men vi gør en forskel,« siger Lars Wolff og smiler. »Og vi gør det sammen.«
BUSINESS. Når man træder ind i Zantios lokaler i Fredericia, mærker man straks stemningen. Det er ikke en virksomhed, hvor man bliver mødt af stive hierarkier og lukkede døre. Her er åbenhed, energi og ægte glæde ved arbejdet. Den kultur er ikke opstået tilfældigt. Den er skabt og dyrket bevidst af direktør Simon Buhl Jensen, som netop har kunnet fejre, at Zantio er blevet kåret som Børsen Gazelle 2025.
For Simon er prisen ikke blot et symbol på økonomisk vækst men en anerkendelse af den kultur, han og hans medarbejdere har bygget sammen.
»Mit udgangspunkt har altid været, at hvis man gør tingene ordentligt, og hvis man er god ved dem, man er omkring – i mit tilfælde kollegaer – så kommer succes som en selvfølge. Det er den tro, jeg har arbejdet ud fra siden dag ét,« siger han og smiler.
Han beskriver anerkendelsen som et bevis på, at det kan lade sig gøre at drive virksomhed med hjertet forrest.
»Vi slår os på at ville være Danmarks bedste arbejdsplads, selvom vi kun tæller 30 mand. Vi er ret ambitiøse, og derfor betyder prisen meget. Det er et kæmpe skulderklap til hele holdet, for det er medarbejderne, der har gjort det muligt. De har stået igennem retningsskift, som er nødvendige i en mindre virksomhed, og det kræver ofre og tillid. Så den her pris dedikerer jeg til dem.«
Et hus bygget på tillid
Zantio adskiller sig fra mange af de virksomheder, Simon tidligere har været en del af. Her handler ledelse ikke om kontrol men om tillid og transparens.
»Vi er et hus fyldt med tillid og meget direkte kommunikation. Vi har ikke den klassiske ledergang med lukkede døre. Alle er tæt på hinanden – både fagligt og menneskeligt. Vi mødes hver måned, og i stedet for de traditionelle medarbejdersamtaler én gang om året taler vi løbende om trivsel, udvikling og idéer. Det er dér, vi bliver klogere,« fortæller han.
For Simon handler trivsel ikke om personalepolitikker men om ægte involvering.
»Vi spørger medarbejderne direkte: Hvad kunne I tænke jer, hvis Zantio skulle blive endnu bedre? Og vi opfordrer dem til at drømme stort. Ikke småjusteringer men vanvittige idéer. Nogle af de initiativer, vi arbejder på nu, vil være ret nytænkende – ikke bare i branchen men i Danmark generelt. Vi vil gerne vise, at en arbejdsplads kan være noget andet end det, folk forventer.«
Mere end forventet
Zantios slogan står skrevet på væggen i kontoret: More than you expect. Det er blevet et mantra, der gennemsyrer alt, virksomheden gør.
»Det handler om altid at levere lidt mere, end folk regner med. Det kan være små ting – som at strips ledningerne, når man har installeret nyt udstyr, så kontoret ser pænt ud, når man går. Det tager to minutter, men kunderne lægger mærke til det. De forventer ikke den ekstra indsats, men det er den, der gør forskellen,« siger Simon.
Han griner lidt, når han fortæller, at det også er en filosofi, som gælder internt.
»Nogle synes måske, det er risky at have fleksible aftaler uden bindinger. Men for mig handler det om tillid og respekt – både over for kunder og medarbejdere. Hvis vi gør os umage og leverer værdi, så bliver folk. Det er en mentalitet, der skaber stolthed i organisationen.«
En leder med benene på jorden
Simon Buhl Jensen beskriver sig selv som alt andet end en traditionel leder.
»Jeg er virkelig ikke den stereotype direktør. Jeg ser stadig mig selv som it-mand – jeg har bare fået en ny kasket. Jeg tror, det er vigtigt, at man som leder bevarer jordforbindelsen og tør være sig selv. Hos os handler det ikke om titler men om mennesker,« siger han.
Han har tidligere arbejdet for Monjasa, og de erfaringer har sat tydelige spor.
»Jeg lærte meget om, hvor vigtigt det er at være forberedt på vækst. Når tingene går stærkt, skal man vide, hvad man skal have styr på. Den erfaring har jeg taget med til Zantio. Derfor er vi klar til at skrue endnu mere op for tempoet – men på en måde, hvor vi stadig kan følge med.«
Han fortæller, at ambitionen fra starten har været at skabe en virksomhed, hvor medarbejderne har det godt, og hvor det at gå på arbejde føles som en del af livet – ikke bare som et job.
»Da jeg startede Zantio, sagde jeg, at jeg ville skabe en virksomhed med 50 ansatte. Mange grinede lidt af mig. De fleste taler om at blive millionærer, men min drøm handler ikke om penge – den handler om mennesker. Jeg vil hellere skabe et sted, hvor folk trives og vokser, end en virksomhed, der bare genererer tal på bundlinjen.«
En gazelle med menneskeligt tempo
Når man spørger Simon, hvad der adskiller Zantio fra mange andre vækstvirksomheder, svarer han uden tøven.
»Vi løber hurtigt, men vi gør det på en måde, hvor alle kan følge med. For mig er det vigtigste, at væksten ikke sker på bekostning af mennesker. Der skal være balance mellem at vokse som virksomhed og som arbejdsplads. Man kan ikke bygge en sund forretning på udbrændte medarbejdere,« siger han.
Han fortæller, at anerkendelsen som Børsen Gazelle har givet energi til at fortsætte rejsen – og til at tænke endnu større.
»Vi er stolte, men vi er slet ikke færdige. Vi har masser af idéer og lyst til at flytte grænser – både fagligt og menneskeligt. Det er det, der driver os. Vi vil gøre tingene på vores måde – med hjerte, mod og respekt for hinanden.«
En filosofi med fremtid
Zantios historie er et eksempel på, hvordan moderne iværksætteri ikke kun handler om innovation og strategi men om menneskelighed. Hos Simon Buhl Jensen er succes ikke et spørgsmål om kroner og kurver, men om kultur.
»For mig handler det om, at vi som ledere tager ansvar for mere end tallene. Vi skal skabe arbejdspladser, hvor mennesker trives og føler sig set. Hvis man kan gøre det – og samtidig drive en sund forretning – så har man vundet,« siger han.
Han smiler og kigger ud over kontoret, hvor latter og tastaturklik fylder rummet.
»Det er det, jeg er mest stolt af. Ikke gazellen. Ikke væksten. Men at vi har bygget et sted, hvor folk har lyst til at være. Det er dér, succesen begynder.«
trapholt-fotograf-rene-mastrup-8-scaled.jpg)
