5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

Dødsfald Kolding uge 40

0
Dødsfald Kolding uge 40

Ernst Antonsen
1941 – 2025

Herdis Løgsted Bonde
1928 – 2025

Sonja Kruse Bargisen
1943 – 2025

Christian Vildfang
1950 – 2025

Torben Ernst
1951 – 2025

Ellen Andersen Toldshøj
1938 – 2025

Linda Jensen
1963 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 40

0
Dødsfald Kolding uge 40

Aase Topp Ørjan
1929 – 2025

Gyda Frederiksen
1932 – 2025

Poul Skovmark Jørgensen
1945 – 2025

Jørn Riis Hansen
1938 – 2025

Morten Ussing
1939 – 2025

Dødsfald Middelfart uge 40

0
Dødsfald Kolding uge 40

Rudolf Riemer
1949 – 2025

Vensa Lillian Lundgren Pedersen
1951 – 2025

Anne Rank Kristensen
1948 – 2025

Peter Krogh
1943 – 2025

Palle Egeberg
1932 – 2025

Marianne Ørting Jørgensen
1957 – 2025

Der er brug for flere omsorgsmedarbejdere – ikke flere skattelettelser

0
Der er brug for flere omsorgsmedarbejdere – ikke flere skattelettelser

Fredericia står over for en kæmpe udfordring. Om bare ti år vil der være brug for 28 procent flere ansatte i ældreplejen, hvis vi skal kunne opretholde kvaliteten i vores velfærd. Samtidig står Danmark til at mangle 25.000 fuldtidsansatte sosu’er på landsplan.

Mens regeringen og de blå partier taler om at sænke skatten, står ældreplejen over hele landet og mangler folk til at tage sig af vores ældre. Det er ganske enkelt ikke den vej, vi skal gå.

Vi i SF mener, at der skal investeres i vores alles fælles velfærd. Det skal give bedre arbejdsvilkår, højere faglighed og mere tid til omsorg. For uden dem har vi ingen ældrepleje, der kan tage sig af vores forældre og bedsteforældre.

Det betyder, at vi skal vi give flere unge lyst til at tage sosu-uddannelsen, og de, der allerede arbejder i faget, skal have lyst til at blive i det.

En værdig ældrepleje kræver politisk vilje til at prioritere fællesskabet frem for skattelettelser. Derfor skal vi styrke velfærden, ikke spare den væk.

Karina Lorentzen, folketingsmedlem for SF, 6000 Kolding og spidskandidat for SF i Frederica, Malene Søgaard-Andersen (SF)

Affald med navn og adresse smidt under Lillebæltsbroen – kvinde sigtet af politiet

0
Affald med navn og adresse smidt under Lillebæltsbroen – kvinde sigtet af politiet

DØGNRAPPORT. Fyns Politi har i døgnrapporten for søndag den 12. oktober registreret en række sager, men den mest opsigtsvækkende handler om affald under den nye Lillebæltsbro.

En borger kontaktede politiet efter at have opdaget en større mængde affald smidt under broen på Strandvejen i Middelfart. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at der blandt affaldet lå breve med navn og adresse.

»En 50-årig kvinde fra Middelfart Kommune er blevet sigtet for overtrædelse af affaldsbekendtgørelsen,« oplyser Fyns Politi.

Udover sagen i Middelfart har Fyns Politi haft flere andre hændelser i weekenden.

I Tommerup blev en 67-årig mand fra Assens Kommune sigtet for spirituskørsel, efter han på sin lille knallert kolliderede med en cyklist på Skolevej fredag aften.

I Nyborg Kommune blev der anmeldt flere indbrud i Ullerslev, hvor gerningsmænd kom ind gennem knuste ruder og stjal smykker. Samme by var også ramt af et tricktyveri i et supermarked, hvor en borger blev narret af et engelsktalende par og fik stjålet sin pung.

I Odense blev en 17-årig mand fra Kolding sigtet for narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer, efter han natten til lørdag kørte ind i et træ i Grønlandsgade med høj hastighed.

Politiet har desuden registreret flere sager om hærværk og indbrud i hele politikredsen – blandt andet i Ryslinge, Rudkøbing og Søndersø – samt flere sigtelser for besiddelse af stoffer og spirituskørsel.

Flere af sagerne efterforskes fortsat, og politiet opfordrer borgere, der har set noget mistænkeligt, til at kontakte Fyns Politi på telefon 114.

To bilister sigtet for at køre uden kørekort

0
To bilister sigtet for at køre uden kørekort

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har i løbet af søndagen standset to bilister i Kolding, der begge kørte uden gyldigt kørekort. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Klokken 12.30 blev en 32-årig mand fra Kolding standset på Stålvej. Han havde ikke førerret til bilen og blev sigtet for dette.

Kort efter, klokken 12.58, standsede en anden patrulje en bil på Stejlbjergvej.

»Her viste det sig, at føreren – en 57-årig mand fra Kolding – heller ikke havde gyldigt kørekort. Han blev ligeledes sigtet,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Begge sager behandles nu videre af politiet. Der var intet på døgnrapporten fra Fredericia.

Fra krymmel til kernefaglighed – Fredericia vil gentænke folkeskolen

0
Fra krymmel til kernefaglighed – Fredericia vil gentænke folkeskolen

UDDANNELSE. Hvordan gør man undervisningen mere meningsfuld og nærværende for børn og unge, så de får lyst til at lære? Det spørgsmål står centralt for Magnus te Pas, fagchef for Børn og Læring i Fredericia Kommune.

Han kalder det rejsen fra krymmel til kernefaglighed – et billede på, hvordan design, teknologi og praksisfaglighed ikke længere skal være pynt på toppen af undervisningen, men en integreret del af skolens fundament.

»Når man starter på noget nyt, så bliver det ofte betragtet som noget ekstra. Noget, man lægger ovenpå den traditionelle undervisning. Men det er jo netop det, vi gerne vil gøre op med. Vi vil have, at eleverne oplever, at det her er en del af selve fagligheden, at der kan være flere veje til løsningen – og at de allesammen tæller,« siger Magnus te Pas.

En ny måde at tænke læring på

Fredericia Kommune har de seneste to år arbejdet med at gentænke undervisningen gennem projektet Makermiljøer for alle – et samarbejde mellem kommunens skoler, lærere, pædagoger og ledelse, støttet af Villum Fonden. Projektet handler om at bringe praksisfaglighed, teknologi og design ind i undervisningen og give eleverne mulighed for at lære gennem handling.

»Allerede da vi søgte projektet for et par år siden, kunne vi se, at noget var galt. Vi mistede for mange i den traditionelle undervisning. Den var for målstyret, for teoretisk og for lidt undersøgende. Vi ønskede at skabe noget, der fik flere med – noget, hvor man bruger hænderne, sanserne og hovedet på én gang,« siger Magnus te Pas.

Han henviser til, at undersøgelser viser, at mange børn mister lysten til at lære i løbet af folkeskolen. Ifølge ham skyldes det ofte, at undervisningen ikke formår at engagere dem.

»Når elever ikke kan se meningen med det, de laver, mister de motivationen. Men når de får lov til at arbejde projektorienteret, hvor der ikke kun er ét facit, så får de lyst til at deltage. De får ejerskab. De bliver nysgerrige.«

Fredericia har allerede taget store skridt. Alle kommunens 14 skoleafdelinger, inklusiv 10. klasse, har etableret makerspaces – rum, hvor eleverne arbejder med designprocesser, teknologi og innovation.

»Det handler om at give eleverne mulighed for at eksperimentere og løse problemer på deres egen måde. Nogle lærer bedst gennem ord, andre gennem handling. Når vi åbner for flere veje til læring, så åbner vi også for flere børn,« siger Magnus te Pas.

Det er en tilgang, der stiller nye krav til lærerne.

»Opgaverne skal planlægges anderledes. De skal være så åbne, at der kan findes flere løsninger – men stadig så strukturerede, at eleverne kan se, hvor de er på vej hen. Det kræver forberedelse og mod, men det giver en helt anden energi i undervisningen.«

Projektet handler ikke kun om faglighed, men også om trivsel. I en tid, hvor flere børn og unge kæmper med mistrivsel, tror Magnus te Pas på, at en del af løsningen skal findes i selve undervisningen.

»Der er en klar sammenhæng mellem trivsel og faglig udvikling. Forskningen viser, at elever, der trives, lærer mere – og elever, der lærer mere, trives bedre. Det går hånd i hånd. Når børn føler, at de kan lykkes med noget, de kan røre ved og forstå, så vokser de,« siger han.

Det handler ifølge ham ikke om at gøre skolen mindre faglig, men om at redefinere, hvad faglighed egentlig betyder.
»Vi skal ikke nedtone fagene. Tværtimod. Vi skal gøre dem mere virkelige, så eleverne oplever, hvorfor de betyder noget. Når teknologi, design og praksisfaglighed bliver en del af kernestoffet, så bliver faglighed også noget, man kan mærke.«

Et langt sejt træk

Midtvejsevalueringen af projektet Makermiljøer for alle viser positive resultater. Over 550 forløb er gennemført, og mere end 12.500 elever har deltaget i aktiviteterne. I to tredjedele af forløbene lykkes skolerne med at inddrage kolleger og udbrede designmetoder i undervisningen.

»Vi kan se, at flere lærere og pædagoger tager projektet til sig, end vi havde forventet. Det er fantastisk, for det viser, at det giver mening ude på skolerne. Men det er et langt sejt træk. Nogle springer hurtigt på, fordi de synes, det er spændende. Andre skal se det i praksis først. Det er helt naturligt. Nu handler det om at fastholde engagementet og få endnu flere med,« siger Magnus te Pas.

Han sammenligner arbejdet med et byggeprojekt.
»Først støber man fundamentet. Så rejser man væggene. Det tager tid, men man skal være tålmodig, hvis huset skal stå i mange år. Sådan er det også med skolen. Vi er i gang med at bygge noget, der skal holde.«

For Magnus te Pas handler det om at skabe en skolekultur, hvor det kreative og det praktiske ikke betragtes som krymmel på kagen, men som selve dejen, der holder det hele sammen.

»Når eleverne arbejder med hænderne, når de skaber noget og ser resultatet af deres egen indsats, så bliver læring levende. Så får fagene betydning. Så bliver de ikke bare til viden, men til erfaring.«

Han ved, at forandringen ikke sker fra den ene dag til den anden.

»Vi står midt i en vigtig drøftelse. På mange skoler fylder design, teknologi og praksisfaglighed stadig kun en lille del af de 12.000 timer, et barn tilbringer i folkeskolen. Midtvejsevalueringen giver os god grund til optimisme, men den minder os også om, at vi kun lige er begyndt. Det her er et langt sejt træk, og vi skal blive ved med at insistere på, at elevernes faglige trivsel skal styrkes. Men vi er på vej. Og når eleverne selv siger, at de synes, det er fedt at arbejde kreativt og praksisfagligt, så ved jeg, at vi har fat i noget rigtigt. Det er dér, fremtidens skole begynder,« slutter han.

Malene Søgaard-Andersen: Fredericia bliver sat på landkortet – men det er ærgerligt, at den ikke spilles her

0
Malene Søgaard-Andersen: Fredericia bliver sat på landkortet – men det er ærgerligt, at den ikke spilles her

KULTUR. Byrådsmedlem Malene Søgaard-Andersen (SF) glæder sig over, at Fredericia Musicalteater skal være med til at udvikle den kommende storproduktion Aqua The Musical. Hun kalder det en sejr for Fredericia som kulturby – men hun havde gerne set, at forestillingen også blev opført på hjemmebane.

»Jeg synes, det er mega fedt, at vi kan få noget god omtale og positiv branding af vores by på den her måde. Det giver rigtig god energi, når vi er med i så store projekter, og det viser, at vi leverer kvalitet,« siger hun.

For Malene Søgaard-Andersen er Fredericia Musicalteater og Musicalakademiet tæt forbundet med byens identitet.
»Når jeg taler med folk uden for Fredericia, så kender de godt vores musicalteater. De ved, at vi laver musicals i topklasse, og at vi uddanner de mennesker, der står på scenen. Det betyder enormt meget for det billede, andre har af Fredericia som kulturby,« siger hun.

Alligevel lægger hun ikke skjul på, at hun finder det ærgerligt, at Aqua The Musical skal have premiere i København.
»Det er da mega ærgerligt. Jeg håber da virkelig, at den på et tidspunkt får lov til også at spille i Fredericia. For selvom det er vores musicalteater, der er med til at udvikle den, så er det ikke den samme branding af byen, som hvis folk kom hertil for at se den,« siger hun.

Hun peger på, at det ville have haft stor betydning for Fredericia, hvis musicalen også blev spillet lokalt.
»Det handler ikke kun om omtale. Det handler også om, at der kommer mennesker til byen, som spiser på vores restauranter, overnatter på vores hoteller og bruger penge hos vores erhvervsdrivende. Det har en kæmpe effekt på byens liv,« siger hun.

Malene Søgaard-Andersen forstår dog, at der kan være praktiske årsager til beslutningen.
»Den eneste grund, jeg kan forestille mig, er, at det måske ikke kan lade sig gøre scenemæssigt. Måske kræver det noget særligt teknisk, som vi ikke har mulighed for lige nu. Hvis det er tilfældet, må vi jo respektere det, men jeg synes stadig, det er ærgerligt,« siger hun.

Hun håber, at Fredericia fortsat vil få en central rolle i udviklingen af store produktioner og ser frem til de kommende år på musicalscenen.

»Vi bliver ved med at være en by, der sætter aftryk på dansk musical. Det her projekt bekræfter bare, at Fredericia stadig er landets musikalske kraftcenter – og det skal vi være stolte af,« siger Malene Søgaard-Andersen.

Palle Dahl: Fredericia Musicalteater er en trækplaster, man ikke kan købe for penge

0
Palle Dahl: Fredericia Musicalteater er en trækplaster, man ikke kan købe for penge

KULTUR. Byrådsmedlem fra Danmarksdemokraterne, Palle Dahl kendte ikke til nyheden om, at Fredericia Musicalteater skal være med i udviklingen af den kommende Aqua The Musical. Men da han hører det, tøver han ikke med at slå fast, hvor stor betydning musicalteatret har for byen.

»For Fredericia betyder det alt. Vi har jo fulgt teaterets udvikling tæt, og det er en kæmpe trækplaster for kommunen. Det kan du ikke købe for penge. Folk kommer fra nær og fjern for at besøge Fredericia på grund af musicalteatret,« siger han.

Han peger på, at Fredericia Musicalteater ikke kun har kulturel værdi, men også økonomisk betydning for kommunen.
»Det har været vigtigt for byen, at teatret har fået plads på finansloven. Det giver os et stærkt fundament til at fortsætte den udvikling, og det har enorm effekt på både kultur og erhverv,« siger han.

Selvom Aqua The Musical skal spille i København, mener Palle Dahl, at Fredericia sagtens kan rumme en produktion af den kaliber.
»Fredericia kan godt løfte det. Vi har set, hvordan tidligere opsætninger har været på et niveau, der kan måle sig med alt i landet. Vores musicalteater er i verdensklasse, og vi skal fortsætte med at bygge på den styrke,« siger han.

Han indrømmer dog, at han gerne vil vide mere om beslutningen om at lægge premieren i København.
»Det kommer lidt bag på mig, at den ikke skal spille her. Jeg har ikke hørt noget om det. Men jeg vil da spørge ind til det næste gang, jeg taler med Thomas Bay. Det er da stort, at de skal være med til at udvikle Aqua The Musical, og så må vi jo høre, hvorfor den ikke får premiere i Fredericia,« siger Palle Dahl med et smil.

For ham er der ingen tvivl om, at Fredericia Musicalteater er en af kommunens stærkeste kulturelle drivkræfter.
»Teatret skaber liv, omsætning og stolthed i byen. Det er noget, der rækker langt ud over scenen. Det betyder alt for Fredericia,« siger han.

Karsten Byrgesen: Fredericia er Danmarks musicalby – og det er derfor, det sker

0
Karsten Byrgesen: Fredericia er Danmarks musicalby – og det er derfor, det sker

POLITIK. For byrådsmedlem Karsten Byrgesen (Borgernes Liste) er der ingen tvivl om, hvorfor Fredericia Musicalteater skal være med i udviklingen af Aqua The Musical. Han ser det som et naturligt resultat af det fundament, byen har bygget op gennem årtier.

»Vi er måske den scene i Danmark, der er bedst til at gøre det. Vi har en kæmpe viden, vi har erfaringen, og vi har akademiet lige ved siden af. Det træder fuldstændig ind i det, vi er gode til. Det her er vores historie, beskrevet på en smuk måde i en ny opsætning,« siger han.

Han kalder det en stor gevinst for Fredericia, både kulturelt og som by.
»Det er uvurderligt, hvad det betyder. Men vi er kommet hertil, fordi vi har en kultur – også en politisk kultur – der tør tage de store skridt. Der er en tro på, at vi kan, og det er derfor, det sker. Vi har en tredeling, som fungerer. Vi har akademiet, musicalteatret og borgerne, der støtter op. Det vi vil, det er det, vi får.«

Selvom Aqua The Musical får premiere i København, ser han det ikke som et tab for Fredericia.
»Ting bevæger sig, og der er muligheder i det. Jeg har ingen indvendinger imod, at den bliver spillet der. Men hvem ved – måske dukker den også op i Fredericia. Det må tiden vise,« siger han.

Han understreger, at han ikke kender de konkrete detaljer bag beslutningen om, hvor musicalen får premiere, men han har fuld tillid til de folk, der står bag.
»Jeg har tiltro til, at de mennesker, der er med, tager de rigtige beslutninger. De gør det for det bedste – både for produktionen og for Fredericia,« siger han.

Han er dog ikke i tvivl om, at det ville have været en stor oplevelse, hvis musicalen blev spillet i byen.
»Selvfølgelig ville det kunne gøre noget godt for Fredericia. Jo mere vi kan få til at spille her, jo flere succeser vi kan skabe, jo bedre. Det er sådan, vi fortæller historien om Fredericia som kulturby. Det ville glæde mange, både her og i hele landsdelen. For når det sker her, er der mange, der får kortere vej til store oplevelser,« siger Karsten Byrgesen.

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb