SF vil folkeskolen – vil resten af byrådet?

Der kan ikke være nogen tvivl om, at folkeskolerne i Fredericia er pressede.

I den seneste tid har der været historier om en rekordhøj andel af unge, der dumper afgangsprøven i dansk og matematik, om dårlig trivsel og spareøvelser på grund af dårlig økonomi.

Det kalder på politisk handling, både i form af økonomisk prioritering af folkeskolen, men også gennem vigtige beslutninger om, hvordan vi tror på, at folkeskolen drives og udvikles bedst.

I SF er vi derfor glade for, at det er besluttet, at der som en del af visionsarbejdet med folkeskolen skal laves en analyse af alle aspekter omkring folkeskolen i Fredericia.

I SF ser vi i særdeleshed frem til at få belyst, hvordan strukturen påvirker skolens udvikling, de faglige resultater og elevernes trivsel. Kun på én skole i Fredericia, Fjordbakkeskolens afd. Taulov, har eleverne mulighed for et sammenhængende skoleforløb uden skoleskifte. Vi ved, at et skoleskifte både koster på elevernes læring og trivsel. Derfor ser vi frem til at få belyst netop denne ramme i strukturen ved den kommende analyse!

I SF tror vi på, at det vil styrke folkeskolen, at beslutningerne om udviklingen på den lokale folkeskole er så tæt på eleverne og medarbejderne som muligt. Vi ser med bekymring på, at distriktsmodellen i vores optik understøtter en topstyring fjernt fra elevernes dagligdag. Vi ønsker, at beslutningskompetencen skal tilbage til ledelse, medarbejdere, forældre og elever på den enkelte matrikel. Vi tror på, at vi på den måde kan frisætte folkeskolerne og sikre en god lokal opbakning.

Vi er helt klar over, at strukturen kun er et element, og at en af kerneudfordringerne er, at folkeskolen mangler ressourcer. Der er brug for politisk mod til at prioritere folkeskolen økonomisk. Ikke via små projekter eller puljer, men gennem en reel opprioritering af økonomien til folkeskolen.

Vi ser frem til analysen og vil i de kommende budgetforhandlinger prioritere folkeskolen højt. Der er brug for handling nu!

På vegne af SF Fredericia
Connie Maybritt Jørgensen, Byrådsmedlem
Malene Søgaard-Andersen, førstesuppleant Byrådet

Lokal landstræner vandt sølv ved de nordiske mesterskaber i dart

0

Den 28-årige Daniel Thybøl fra Fredericia er den yngste landstræner i dansk dartsports historie, og i den forgangne uge fik han en fornem landstrænerdebut, da han og det danske herrelandshold rejste til Island for at deltage i de nordiske mesterskaber.

I skarp konkurrence med Sverige, Norge, Færøerne og Island var Danmarks officielle målsætning en samlet andenplads ved mesterskaberne, der blev afholdt fra torsdag til lørdag. Denne målsætning blev indfriet, da de otte danske herrespillere sluttede mesterskabet på en overbevisende andenplads. Her var der dog stadig et stykke op til forhåndsfavoritterne fra Sverige.

– Vi er overordnet set godt tilfredse med vores samlede resultat ved mesterskabet, men vi synes også, at vores spil rakte til mere, end hvad medaljehøsten gav udtryk for, udtaler Daniel Thybøl.

– Vi vidste på forhånd, at Sverige ville blive svære at bide skeer med, men de var langt fra så dominerende, som resultaterne umiddelbart indikerer. Jeg synes, vi matcher dem godt, men de viser bare, at de har stået i de her situationer oftere end os, og at deres erfaring fra de store scener ikke kan undervurderes, tilføjer den debuterende landstræner.

Samlet set lykkedes det Danmark at hive tre medaljer med hjem ved de nordiske mesterskaber, hvor der spilles dart i disciplinerne single, double og holdkamp. Her vandt de danske herrespillere sølv i holdkampen og bronze i doublerækken. Herudover blev det til en samlet sølvmedalje i det overordnede regnskab, hvor der gives point til de respektive lande på baggrund af deres placeringer i de forskellige discipliner.

Det danske landshold ved de nordiske mesterskaber blev repræsenteret af Andreas Toft Jørgensen, Simon Bak, Tonni Sørensen, Jeppe Møller Stolt, Michael Mogensen, Tom Veje Kristensen, Mikkel Knudsen og Jon Hegaard Kirkeby.

Til daglig arbejder landstræner Daniel Thybøl som folkeskolelærer på Kirstinebjergskolen i Fredericia, og næste gang han skal søge om fri fra arbejde, bliver ved europamesterskaberne i Slovakiet til september.

Live: FHK spiller første DM-finale

0

Klokken 16:00 går det løs i Sparekassen Danmark Arena, hvor Fredericia Håndboldklub spiller den første DM-finale mod Aalborg Håndbold.

Er I bange for regeringen?

0
Allan Søgaard-Andersen. Foto: PR

Fredag kunne finansminister Nicolai Wammen gøre det igen. Han havde fundet yderligere milliarder indenfor statens finanser. Denne gang er det 11 milliarder.

Men også denne gang sidder jeg tilbage med en undren. I stedet for at skabe sikkerhed og optimisme i kommuner og regioner, bliver kommuner og regioner mødt med en halvkvædet vise om, at vi måske skal gøre noget for at sikre velfærden.

Her i Fredericia ser vi konsekvenserne af denne usikkerhed. Daginstitutioner, skoler, ældrepleje og handicappede er sat i venteposition, mens efterårets budgetforhandlinger truer i horisonten. Det undrer mig fortsat, at de to regeringspartiers byrådsmedlemmer i Fredericia er så tavse overfor deres ledelser på Christiansborg.

Er socialdemokrater og venstrefolk her i Fredericia blevet så bange for toppen i deres partier, at de blot lader det stå til, mens børn, unge, ældre og handicappede samt deres pårørende venter på en ny budgetkatastrofe?

Ny arena til FHK’s store ambitioner?

0

Fredericia Håndboldklub har en ambition om at blive dansk mester senest i 2029, og til næste sæson kan klubben stå over for at spille i Champions League, men det bliver udenbys, da thansen Arena ikke opfylder kravene. En ny arena er derfor en nødvendighed, hvis byens håndboldflagskib skal spille i postnummeret 7000.

Fredericia Idrætscenter fik en stor renovering og stod topmoderniseret i 2018. Særligt facaden og arenaen fik et stort løft, men allerede nu seks år senere er Fredericia Håndboldklub ved at vokse sig ud af rammerne, og det giver en potentiel problematik frem mod næste sæson.

FHK har kvalificeret sig til DM-finalen, og dermed er der potentielt Champions League på programmet til næste sæson. Det kan enten ske ved at vinde mesterskabet eller ansøge om et wildcard i tilfælde af sølv, og historisk set har dansk håndbold stået med gode kort på hånden i den henseende, og det er derfor forventeligt, at FHK vil være en seriøs bejler. Ikke mindst grundet Gudmundur Gudmundsson som træner og de ellevilde fans, som klubben.

Sådan så det ud, da FHK indviede thansen Arena. Foto: AVISEN

Der er bare et problem. thansen Arena opfylder ikke tilskuerkapaciteten til Champions League, hvor kravet er, at man skal have plads til 4.000 tilskuere, og med 2.400 pladser, skal der altså yderligere 1.600 til. Det er ikke bare sådan til at trylle frem henover sommeren, hvis det skulle blive tilfældet, at FHK skal spille med i det allerfineste selskab. Samtidig har FHK slået fast, at klubben ikke kommer til at benytte sig af Sydbank Arena i Kolding, da det er lokalrivalernes hjemmebane. Derfor skal der formentlig kigges mod Odense.

For at undgå det scenarie på sigt, også taget i betragtning at FHK har ambitioner om at vinde DM-guld senest i 2029, vil en ny arena i Fredericia derfor være en noget nemmere løsning, der vil kunne holde FHK inden for postnummeret 7000, hvis der skal spilles Champions League.

– Vi må tage et skridt ad gangen. Vi kan ikke trylle en Champions League-hal frem til i morgen. Det bliver formentlig i Odense, vi skal spille. FHK er i en liga, hvor vi skal tale sammen om, hvad vi gør nu og i fremtiden, siger Kultur- og Idrætsudvalgsformand, Peder Tind (V).

Peder Tind: Arkivfoto: AVISEN

Peder Tind er selv til stede til hovedparten af FHK’s hjemmekampe. Han er passioneret omkring byens sports- og kulturliv, som han favner så meget, han kan. Tind slår dog fast, at det ikke er lige til at bevillige kommunale midler til en ny arena.

– Kæmpe cadeau til FHK, og det sætter Fredericia på danmarkskortet, og jeg indgår gerne i en dialog og set med FHK’s briller. Omvendt er det en kendt sag, at servicerammen er presset, så vi ikke har midler til at smide mange millioner efter en ny arena endnu, og det ved FHK også godt. Så vi skal finde en dialog, hvor vi skal se, hvad der kan lade sig gøre. Uanset om vi finder et beløb, står der ikke en hal klar om et år. Vi skal have briller på til et længere perspektiv. Som FHK selv har sagt, er gået hurtigere, end de havde regnet med, og vi skal sætte os ned og høre om deres planer, forklarer Peder Tind.

17-årig dreng sigtet

0

Lørdag aften klokken 22.27 blev en 17-årig dreng standset i en personbil af politiet på Kampmannsvej i Fredericia.

Drengen var endnu ikke gammel nok til at køre bil alene, og ved kontrol viste det sig, at han var påvirket af spiritus.

Som følge heraf blev den 17-årige sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Forældrene til den unge bilist blev også tilkaldt af politiet i forbindelse med hændelsen.

DMI varsler lokale skybrud og torden

0

Søndag forventes en kombination af varm og fugtig luft at skabe ideelle betingelser for dannelse af regn- og tordenbyger over Danmark.

Ifølge meteorolog fra DMI, Lars Henriksen er der risiko for, at nogle af bygerne bliver så kraftige, at de opfylder kriteriet for skybrud, hvilket betyder mere end 15 mm regn på 30 minutter.


– De kraftigste byger forventes især at ramme området fra Sønderjylland og nordpå, over den vest- og centrale del af Jylland til Thy. Derfor er der udsendt varsel om skybrud og torden for dette område, gældende fra søndag middag kl. 12:00 til søndag aften kl. 21:00. I dette tidsrum kan der stedvis forekomme torden og skybrud med 15-25 mm regn på blot 30 minutter, skriver han.

Resten af landet, bortset fra Bornholm, kan også opleve regn- og tordenbyger. Dog er det usikkert, om bygerne bliver så kraftige, at der bliver tale om egentlig skybrud. Henriksen forklarer:

– Derfor er der udsendt en DMI-risiko for skybrud og torden, med lokalt potentiale for 15-25 mm regn på 30 minutter.

Atmosfæren over Danmark er meget “eksplosiv” det kommende døgn, hvilket betyder, at byger pludseligt kan opstå og hurtigt blive ganske kraftige, skriver DMI.

Nyt grønt udspil understreger vigtigheden af faglærte for den grønne omstilling

0

Nyt udspil fra regeringen skal sikre flere faglærte til den grønne omstilling. Der afsættes blandt andet midler til investeringer i tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer, mens planerne om tre klimaerhvervsskoler videreføres og syv ud af 10 videnscentre gøres permanente.

I regeringens nye udspil “Forberedt på Fremtiden IV – Flere faglærte til den grønne omstilling” afsættes der midler til initiativer, der skal understøtte den grønne omstilling på erhvervsuddannelserne. Konkret vil regeringen over de næste fire år bruge 300 millioner kroner på nyt udstyr og 200 millioner kroner på efteruddannelse af underviserne. Derudover videreføres regeringens planer om etablering af tre omdiskuterede klimaerhvervsskoler, mens syv ud af 11 videnscentre videreføres og gøres permanente. Dertil skal flere erhvervsskoleelever have mulighed for at komme på studietur, ligesom regeringen vil styrke mulighederne for, at eleverne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande.

Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne (DEG-B), Bo Sejer Frandsen, roser flere af udspillets initiativer, herunder at en stor andel af midlerne til tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer tilføres direkte via uddannelsestaksterne.

– Det er positivt, at regeringen arbejder videre med den grønne omstilling og giver erhvervsuddannelserne et tiltrængt rygstød. Samtidig er vi enormt glade for, at der er blevet lyttet til vores anbefalinger om, at den bedste måde at sikre, at pengene går direkte til uddannelserne, er ved at lade midlerne komme ud til skolerne via taksterne. Det vil uden tvivl komme uddannelserne bedst muligt til gavn. Det står vi gerne på mål for, siger Bo Sejer Frandsen.

Allan Kortnum, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L), er enig og fremhæver, at den grønne omstilling ikke blot er en udfordring for enkelte sektorer:

– Den berører hele vores samfund. Derfor er det afgørende, at investeringer i uddannelse og kompetenceudvikling når ud til alle erhvervsuddannelser i alle hjørner af Danmark og ikke kun til en håndfuld udvalgte institutioner.

Politiske klimaerhvervsskoler videreføres

Af samme årsag er DEG-L-formanden knap så positiv over udmeldingen om, at regeringen sigter efter at videreføre de omdiskuterede planer fra 2021 om at etablere tre klimaerhvervsskoler, der skal fungere som fyrtårne for kompetenceudvikling til den grønne omstilling.

– Det er ikke en idé, der er groet i vores baghave. Vi har tværtimod hele tiden ment, at det ville være mest hensigtsmæssigt at bruge midlerne til at sikre, at alle erhvervsskoler bliver klimaerhvervsskoler fremfor tre af særlig status. Ligesom man i 2023 udmøntede midlerne bredt i sektoren, så vi gerne, at Christiansborg havde valgt at følge denne linje, siger Allan Kortnum.

Ifølge formanden kræver den grønne omstilling og virksomhederne faglærte og specialiserede medarbejdere i stor stil, og hvis erhvervsskolerne skal kunne levere på denne dagsorden, er der et stort behov for en landsdækkende oprustning.

– Men når nu man fra politisk hold fastholder idéen om tre klimaerhvervsskoler, så er vores holdning, at det er helt afgørende, at det sikres, at initiativet bliver inkluderende for hele sektoren. Derfor er det godt, at der medfølger en forpligtelse for de nye klimaerhvervsskoler til, at de skal arbejde på tværs af sektoren. Vi bidrager meget gerne til, hvordan det kan gøres, siger Allan Kortnum, som pointerer:

– Det giver ikke mening at bruge midler på at bygge nye skoler. I stedet bør man kigge på at udnytte eksisterende bygninger og ressourcer. Som vi hele tiden har ment, så er der ikke behov for at opfinde hjulet på ny, når vi allerede har et solidt fundament at bygge videre på.

Bo Sejer Frandsen lægger vægt på, at der ligger en opgave i at sikre, at indsatsen bæres videre ud i hele sektoren:

– Videnscentrene og klimaerhvervsskolerne skal understøtte alle erhvervsskoler i deres arbejde med den grønne og digitale transformation af uddannelserne. Derudover er det vigtigt, at der tages højde for erhvervsinfrastrukturen, så de geografiske placeringer af klimaerhvervsskolerne giver mest mulig mening. I forhold til videnscentrene, ser vi gerne, at midlerne fra de nedlagte videnscentre bliver brugt til at accelerere de øvrige videnscentres bæredygtige fokus.

For mange bindinger begrænser mulighedsrummet

Imens der er mange positive tiltag i udspillet, der understreger vigtigheden og betydningen af erhvervsuddannelserne og de faglærte for den grønne omstilling, ser begge formænd frem til, at de resterende midler udmøntes, så skolerne kan komme i gang med at løfte kvaliteten i erhvervsuddannelserne.

Ifølge formændene er der ikke behov for at sprede indsatserne for meget og dermed påføre den samlede indsats for mange bindinger.

– Med hvert initiativ følger bindinger, som vi er klar til at løfte, men vi ser også frem til, at de resterende midler snart udmeldes – og gerne i store klumper fremfor små initiativer. Det har stor betydning for, at vi kan indfri de tårnhøje forventninger, der er til, at erhvervsskolerne skal kunne løfte sektoren ind i den grønne fremtid, siger Allan Kortnum.

Bo Sejer Frandsen tilføjer:

– Den grønne dagsorden er en vigtig dagsorden, og i hvilket tempo og med hvilken kvalitet vi kan implementere det grønne og bæredygtige i vores samfund afhænger indiskutabelt af, om vi har nok faglærte med de rette kompetencer. Det kræver investeringer i kvaliteten i uddannelserne, og vi har endnu til gode at se det store løft, vi er blevet stillet i udsigt. Det ser vi frem til og drøfter gerne indhold og udmøntning med ministeren, ligesom vi også ser frem til at drøfte de øvrige spændende initiativer i udspillet, der skal bidrage til at øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet.

Ros til regeringens udspil om erhvervsskoler

0

3F foreslår, at de tre nye klimaerhvervsskoler etableres som åbne skoler, hvor også elever fra andre skoler kan komme og nyde godt af alt det nyeste og bedst inden for deres fagområde.

Regeringens udspil om erhvervsskolerne ligger tæt op ad de ønsker, som 3F har på erhvervsskoleområdet. Det siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, i en kommentar til dagens udspil fra regeringen.

– Det er et fornuftigt udspil, der fokuserer på den grønne omstilling, nyt udstyr og efteruddannelse af faglærerne. Erhvervsskolerne får et økonomisk løft, som er helt nødvendigt. Det er jeg rigtig glad for, siger Søren Heisel.

Udspillet afsætter cirka 300 millioner kroner de næste år til nyt udstyr og kompetenceudvikling. Regeringen foreslår, at pengene udmøntes på skolernes taxametre, så skolerne slipper for at skulle søge og administrere puljer. Derudover får tre udvalgte erhvervsskoler titlen som ”klimaerhvervsskoler” og får målrettede midler til at udvikle og skabe stærke undervisningsmiljøer.

– I 3F tager vi i udgangspunktet godt imod ideen om klimaerhvervsskoler. Men det skal pointeres, at alle erhvervsskoler satser på den grønne omstilling i uddannelsen af deres elever. Vi foreslår derfor, at de tre nye klimaerhvervsskoler etableres som åbne skoler, hvor også elever fra andre skoler får mulighed for at nyde godt af alt det nyeste og bedst indenfor deres fagområde, Vi skal ikke have en A- og B erhvervsuddannelse, siger Søren Heisel.

Regeringen vil i det nye udspil permanentgøre videncentrene. Det er positivt, mener 3F.

– Erhvervsuddannelser og efteruddannelserne har brug for, at der er nogle skoler, der samler og deler den nyeste viden inden for fagområderne. Udviklingen går stærkt i alle fag, ikke mindst drevet af den grønne omstilling og den omfattende digitale udvikling. Det er godt med faglige fyrtårne. Udfordringen med videncentrene er, at det er utrolig vigtigt, at den viden og knowhow, som de udvikler, også kommer alle skoler inden for fagområderne til gavn, siger Søren Heisel.

Danmark er næste år vært for Euro Skills, som er det officielle europamesterskab for unge faglærte. I udspillet vil regeringen derudover gøre 2025 til ”erhvervsuddannelsernes år”.

– Det synes jeg er en fremragende ide, siger Søren Heisel, der udover at være forbundssekretær i 3F også er formand for Skills Danmark.

– Der er bred politisk enighed om, at der i langt højere grad skal satses på erhvervsuddannelserne. At omdanne 2025 til “Erhvervsuddannelsernes år” er derfor en super ide til at styrke og fastholde dette fokus, siger Søren Heisel.

Kærkomne investeringer i erhvervsskolerne

0

Regeringens udspil om flere faglærte til den grønne omstilling har fornuftige investeringer i udstyr og kompetencer til erhvervsskolerne. Men forslaget om at oprette tre klimaerhvervsskoler er en virkelig dårlig idé.

– Det er kærkomment og på tide, at der kommer midler til de udstyrstunge uddannelser, som er vigtige for den grønne omstilling. Det har vi efterspurgt længe. Man skal dog være opmærksom på, at de 300 mio.kr. hurtigt kan få ben at gå på – det er jo ikke et varigt løft, siger forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse Kasper Palm.

Han understreger, at det er positivt, at pengene bliver givet direkte til skolerne, så skolerne ikke skal bruge unødige ressourcer på at søge puljer.

Dansk Metal er fortsat skeptiske over for ideen om at oprette tre klimaerhvervsskoler.

– Det var en dårlig idé, da den kom frem i 2021, og det er det stadig. Når man lige hører det umiddelbart, så giver det måske mening at oprette klimaerhvervsskoler for at gøre noget ved klimaet. Men for os, der arbejder med det til daglig, er det et lidt skævt forslag, som regeringen fremlægger. Alle relevante fag på alle erhvervsskoler skal jo være grønne, og det er en udvikling, der er i fuld gang. Derfor giver det ingen mening kun at udpege tre skoler til at være grønne frontløbere. Og har man gjort sig tanker om, hvilket signal det sender om de andre skoler – skulle de så være sorte? Det er de jo absolut ikke, for alle unge faglærte på de tekniske uddannelser skal jo arbejde med den grønne omstilling, siger Kasper Palm.

Han påpeger, at de 500 mio.kr. til klimaerhvervsskolerne kunne bruges bedre og give mere grøn omstilling, hvis alle skoler fik gavn af pengene.

Med udspillet lægges der op til, at flere lærlinge kan tage en del af deres uddannelse i udlandet og komme på studieture.

– Det er godt med udsyn, og at man kan prøve sit fag af uden for landets grænser. Det har vi gode erfaringer med, og vi tror, at det også vil gøre uddannelserne mere attraktive. Så det er positivt, at regeringen vil gøre det nemmere, siger Kasper Palm.

Dansk Metal ser frem til indgå i drøftelserne om rammerne for, hvordan pengene i udspillet kan bruges bedst.

Tre mænd truede 19-årig til at tømme lommerne: Politiet søger vidner

Tre mænd truede 19-årig til at tømme lommerne: Politiet søger vidner

0
KRIMI. En 19-årig mand blev natten til søndag passet op af tre ukendte mænd i en baggård ved Lilletorv i Kolding. Mændene truede ham...