Fra en bil på Brovejen er der stjålet eller mistet en nummerplade.
Fyns Politi har modtaget en anmeldelse om, at der er blevet stjålet eller tabt en nummerplade fra en personbil, der holdt på Brovejen. Anmeldelsen er kommet fredag klokken 16:00.
Fra en bil på Brovejen er der stjålet eller mistet en nummerplade.
Fyns Politi har modtaget en anmeldelse om, at der er blevet stjålet eller tabt en nummerplade fra en personbil, der holdt på Brovejen. Anmeldelsen er kommet fredag klokken 16:00.
Under en roséfestival i Odense har en person anvendt en pulverslukker.
Episoden fandt sted lørdag klokken 21:00 på Sdr. Boulevard, hvor sigtede under festivalen havde anvendt en pulverslukker vendt imod flere personer.
Det resulterede i, at flere fik pulver i deres drikkevarer, oplyser Fyns Politi.
I fredags har en person fået stjålet en pung på Kløvervej i Middelfart.
Anmeldelsen af episoden er kommet fredag klokken 11:45, og det oplyses, at pungen indeholdt diverse kort og kontanter.
De seneste fire år er sygefraværet blandt pædagoger vokset. Ny CEPOS-analyse viser i hvilke kommuner, der er flest sygedage blandt pædagoger
I en ny analyse har CEPOS undersøgt sygefraværet blandt pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. Analysen viser, at sygefraværet blandt pædagoger er vokset fra i gennemsnit 14,2 dage i 2020, til 18,6 dage i corona-året 2022 og til 16,9 dage i 2023.
Tendensen til stigende sygefravær ses også mere generelt. I 2019 var de kommunalt ansatte i gennemsnit syge 12,1 dage, mens det tal var vokset til 14,8 dage i 2023.
– Pædagogfaget er særligt i forhold til at blive udsat for smitte. Men det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor forskel på pædagogernes sygefravær i de forskellige kommuner og i forhold til privatansatte pædagoger og lærere, der i snit havde 11 sygedage om året ifølge de seneste tal fra 2022. Det rammer forældre og børn, når sygefraværet er højt. Samtidig ved vi, at højt sygefravær ofte hænger sammen med dårlig ledelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Karsten Bo Larsen peger på, at fx kommuner som Ishøj, Lolland, Faxe og Gladsaxe med højt sygefravær blandt pædagoger kunne lære af kommuner som Lemvig, Skive, Hjørring, Viborg og Randers med lavere sygefravær. Analysen viser også, at samfundet kunne spare 2.050 pædagogstillinger svarende til 834 millioner kroner, hvis alle pædagoger havde lige så lavt sygefravær som i Lemvig.
– Vi har fulgt sygefraværet i det offentlige i mange år, og det er steget. Der er plejehjem og andre institutioner, der knækker koden til en løsning. Men det kræver en langsigtet og konstant indsats, siger Karsten Bo Larsen.
Tal for Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding fra 2019 til 2023
| Fredericia | 13,62 | 12,36 | 15,03 | 20,10 | 16,80 |
| Middelfart | 14,02 | 15,21 | 13,79 | 19,00 | 17,10 |
| Vejle | 13,33 | 13,76 | 15,10 | 17,80 | 16,10 |
| Kolding | 14,47 | 14,88 | 14,24 | 16,70 | 16,30 |
Den socialdemokratisk dominerede venstrefløj i Fredericia udgør ikke den største fare for, at der ikke kommer en borgerlig borgmester efter KV25, fordi deres modstand er forudsigelig og konsistent. Den reelle trussel kommer fra de borgerlige partiers personprofileringer, hvor man vælger personer, der promoverer sig som borgmesterkandidat, før holdet er sat. Det underminerer normale demokratiske processer.
Mangel på sammenhold i den borgerlige lejr skyldes bl.a. personfnidder, politiske kompromiser, magtspil og manglende evne til at levere fremsynet realpolitik. Det svækker de siddende borgerlige i byrådet. I Liberal Alliance ser vi tydeligt, at mangel på sammenhold vanskeliggør gennemførelsen af en konsekvent borgerlig politik. For at en borgerlig borgmester skal lykkes ved det kommende kommunalvalg i 2025, er det afgørende at opnå et stærkt og samlet borgerligt samarbejde, der kan stå imod både venstrefløjen og interne udfordringer.
Intern konkurrence blandt borgerlige partier skaber magtspil og fjerner fokus fra det fælles mål om at fremme en borgerlig dagsorden. Det svækker indflydelsen og mindsker mulighederne for en borgerlig borgmester. Liberal Alliance holder fast i ægte liberale værdier. Vi ved, at den kommende borgerlige borgmester har brug for partier, der kan levere realpolitik og håndgribelige resultater, snarere end partier, der er fastlåste i ideologiske dogmer uden fleksibilitet. Liberal Alliance stiller sig gerne i front som en samlende faktor, uafhængig af det nuværende byråd.
De borgerlige partier, der indgår kompromiser, som afviger fra borgerlige principper i et forsøg på at opnå kortsigtede politiske gevinster, resulterer i utydelige politiske mål og tab af vælgernes tillid. Se den nuværende regerings meningsmålinger.
Liberal Alliance opstiller gerne 21 kandidater, så hele byrådet kan udskiftes, men det lokale demokrati vil være bedst med en varieret repræsentation af borgere.
Liberal Alliance står som det eneste ægte borgerlige parti i Danmark, fordi vi nægter at sælge ud af ideologier. Dette gør Liberal Alliance til det klare valg for vælgere, der søger ægte borgerlige principper i teori og praksis. Det er tid til politisk forandring i Fredericia.
Poul Rand, lokalformand Liberal Alliance i Fredericia og KV25-kandidat.
Efter fodboldkampen forsøgte hooligans at komme i karambolage med udebanefans. Det blev i første omgang stoppet af politiet, som gjorde brug af tåregas og politihunde.
Efter fodboldkampen mellem Brøndby IF og AGF opstod der uro, da hooligans forsøgte at nå frem til udebanefans, og der blev kastet blandt andet romerlys. Politiet lagde sig imellem, så hooligansene ikke nåede frem til udebanefansene. I forbindelse med aktionen gjorde politiet brug af tåregas, politistave og politihunde.
Efterfølgende angreb hooligans flere gange politiet, og af hensyn til udebanefansenes sikkerhed, måtte de vente en længere periode på Brøndby Stadion.
Det lykkedes politiet at sikre området omkring Brøndby Stadion og udebanefansenes kunne efterfølgende forlade stadion.
– Langt de fleste fodboldfans, vi mødte i dag, var til fest og hygge. Desværre var der en mindre gruppe, der ville ballade, og de blev håndteret, siger politiinspektør Tenna Wilbert.
Efter nogen tid blev uroen bragt til ophør, og i forbindelse med dagens aktion blev i alt tre anholdt. Københavns Vestegns Politi fortsætter med at gennemgå overvågningsvideoer mv. – den efterforskning vil formentlig betyde, at flere vil blive anholdt.
I forbindelse med politiaktionen er en politimand blev ramt af sten og har fået mindre skader.
Københavns Vestegns Politi er nu på vej tilbage i dagligt beredskab.
Efter en hård kamp mod Aalborg Håndbold var Fredericia Håndboldklubs cheftræner, Guðmundur Guðmundsson, meget tilfreds med sine spillere, som han synes kæmpede med alt, hvad de havde. Selvom resultatet ikke gik Fredericias vej, udtrykte han stolthed over spillernes kampgejst og fremhævede deres evne til at udnytte de positive momenter i spillet. Han understregede dog behovet for forbedringer til den kommende kamp.
FHKs trænerteam samledes uden for omklædningsrummet i Aalborg Gigantium søndag efter kampen. Her evaluerede de, hvad der var godt og skidt, og hvad der kunne forbedres. Da Fredericia AVISEN talte med Guðmundur Guðmundsson efter kampen, sagde han:

– Jeg er stolt af holdet, og hvordan de kæmper hele kampen. Det var en meget svær kamp. Jeg synes, at vi har noget at hente på onsdag. Jeg synes, at der er en række situationer, som vi kan løse bedre både i forsvar, angreb og i målet. Det får mig til at se positivt på kampen onsdag, som jeg glæder mig til. Men overordnet set er jeg meget stolt af holdet i dag.

Guðmundur Guðmundsson brugte alle 60 minutter på at sige til spillerne, at de skulle gøre alt, hvad de kunne, og det gjorde de, mener cheftræneren.
– I dag gjorde spillerne alt, hvad de kunne. Vi var tæt på flere gange, og særligt i anden halvleg kunne vi være kommet helt op igen. Til sidst var det dog ikke tæt. Jeg sagde hele tiden til spillerne: bliv ved, bliv ved – og det gjorde de. Jeg så nogle spillere, der kæmpede hele kampen. Det har været vores kendetegn hele sæsonen, lød det fra Guðmundur Guðmundsson.

Hvis Fredericia skal vinde kampen onsdag mod Aalborg i thansen ARENA, kræver det dog, at spillet bliver bedre hos FHK.
– Jeg synes, at de gjorde det godt. Vi havde nogle udfordringer i forsvaret i dag ved duelspil og passpil, som vi må gøre bedre på onsdag. Ellers er der ikke så mange ting at sætte en finger på. Selvom Aalborg vinder med fem mål, så synes jeg, at det er marginaler. Vi brænder måske lidt i anden halvleg i angrebet, men jeg synes også, at vi gjorde det godt på den del af banen, sagde Guðmundur Guðmundsson og tilføjede:
– Vi kan blive bedre til onsdag. Der er som sagt noget at hente. Jeg ved dog ikke, om Aalborg kan spille bedre end de gjorde i dag, men vi kan løfte os selv.

Guðmundur Guðmundsson glæder sig til onsdag, og igen i dag var han meget stolt over den opbakning, han og holdet mødte i Aalborg.
– Vi fik også fantastisk opbakning på lægterne i dag. De mange fans fra Fredericia gjorde virkelig en forskel. Vi er meget taknemmelige for den opbakning, vi møder, både hjemme og ude. Derfor vil vi også gøre alt, hvad vi kan igen onsdag, sluttede Guðmundur Guðmundsson.
Læs også
Efter en intens og hård kamp mod Aalborg, som resulterede i en sejr til hjemmeholdet, satte Fredericias Kasper Young ord på holdets udfordringer og præstationer. Han anerkendte Aalborgs overlegenhed, men mener samtidig, at Fredericia kæmpede. Derfor skal der også kæmpes videre onsdag.
Kasper Young hang med hovedet, da han kom ud fra omklædningsrummet i Aalborg i dag, men når han skal sætte ord på kampen, så synes han dog, at der var mange gode momenter i dagens kamp.
– Det foregik lidt på Aalborgs præmisser; de kom med fysik, intensitet og råstyrke. De kom med et helt andet tryk, end vi har oplevet i år. Det blev vi presset på i dag, hvilket kommer til udtryk flere gange i løbet af kampen, fortalte Young.

Young understregede dog, da Fredericia AVISEN talte med ham efter kampen, at Fredericia på ingen måde lod sig knække af modstanden, og han var stolt af holdets kampgejst og sammenhold. Selvom holdet var presset, holdt de hinanden oppe og fortsatte med at kæmpe til det sidste fløjt, sagde han.
– Aalborgs spil i dag betyder på ingen måde, at vi gav op. Vi holder hinanden oppe hele vejen. Vi står i DM-finalen. Vi er ikke kommet for at give op. Vi vil kæmpe hele vejen, og det synes jeg på mange måder også, at vi viste i dag, hvor vi flere gange kom tæt på Aalborg. Vi kommer ikke for at sige værsgo Aalborg og så give dem guldet. Vi giver ikke op, og det synes jeg også, at vi viser i dag, lød det fra Kasper Young.
Når kampen fløjtes i gang på onsdag i thansen ARENA, tror Kasper Young også på, at holdet kan gøre det endnu bedre. Der blev vist mange gode redskaber frem i dag, fortalte han og fortsatte:
– Vi skal fortsætte de gode dele af vores spil på onsdag. Ser man på kampen i dag, så hver eneste gang Aalborg lavede den mindste fejl, så greb vi fejlen og fik noget ud af den. Vi kommer til at kæmpe gennem hele finaleserien. Vi har mange redskaber endnu, vi kan bruge. Jeg synes allerede i dag, at vi viste mange af dem frem i angrebsspillet, og dem kan vi bruge igen onsdag, og så kan vi bygge videre på de mange gode momenter, vi viser i dag, selvom vi taber kampen. Vi skal spille mere kynisk på onsdag.

Godt 350 fans havde fundet vej Aalborg i dag, og det lagde spillerne mærke til.
– Så jeg glæder mig til kampen på onsdag, selvom jeg er skuffet nu. Det er også fedt at se, hvor mange fredericianere der finder vejen til Aalborg. De er altid med os. Vi kan høre dem lige meget hvor i landet vi er, også selvom man skruer op hos DJ’en i Aalborg i dag. De stod over 350 mennesker og klappede ad os efter kampen i dag også, det betyder virkelig noget for os. Det sætter vi stor pris på. Derfor kæmper vi også for at kunne levere et godt resultat nu på onsdag, sluttede Kasper Young.
Læs også
H.M. Kongen har i anledning af sin fødselsdag tildelt H.M. Dronningen Storkommandørkorset af Dannebrogordenen. Storkommandør er Dannebrogordenens højeste grad, som alene tildeles fyrstelige (kongelige) personer.
Inden Dannebrogordenen blev åbnet for kvinder i 1951, var det kutyme, at dronninger fik tildelt Storkommandørkorset som en særlig gestus. Det skete første gang, da Frederik 6.’s enke, dronning Marie Sophie Frederikke blev tildelt Storkommandørkorset af Christian 8. i 1840. Herefter blev Christian 8.’s enkedronning Caroline Amalie tildelt Storkommandørkorset i 1865 af Christian 9., som også tildelte sin egen dronning Louise Storkommandørkorset i 1883. Dronning Alexandrine blev tildelt Storkommandørkorset af sin søn, Frederik 9. i 1948, og Dronning Ingrid blev tildelt Storkommandørkorset på Frederik 9.’s fødselsdag i 1959.
Der er i dag syv Storkommandører af Dannebrogordenen. Udover Kongen og Dronningen bæres Storkommandørkorset af H.M. Dronning Margrethe, H.K.H. Prins Joachim, H.K.H. Prinsesse Benedikte, Sveriges konge Carl 16. Gustav og Norges konge Harald 5.
H.M. Dronningens Storkommandørkors har tidligere været båret af Prins Henrik. Efter en nænsom restaurering og omchiffrering, hvorved H.M. Kongens brillanterede monogram er blevet sat på korset, er det blevet overrakt til Dronningen af Kongen i anledning af Kongens fødselsdag. Til ordenen hører også Dannebrogordenens bryststjerne.
I dag blev den første kamp i finaleserien om Danmarksmesterskabet i håndbold spillet i Sparekassen Danmark Arena i Aalborg. De to bedste hold i den danske herreliga stod over for hinanden, og Aalborg indtog favoritrollen.
Fredericia har tidligere vist, at de kan spille op mod storholdet, selv med profiler som Mikkel Hansen, Niklas Landin og Mads Hoxer på modstanderens hold. I dag var Landin dog fraværende på grund af en øjenskade.
Holdene løb på banen kort før kl. 16.00 søndag den 26. maj, hvor et lydinferno brød ud gennem højttalerne. Nationalsangen blev sunget i kor, og stemningen var elektrisk, inden dommerne Jesper Madsen og Mads Hansen fløjtede kampen i gang.

Aalborg fik en drømmestart og var foran 2-0 efter blot fire minutter. Fredericia fik først hul på bylden efter syv minutter, da Kasper Young scorede på et frikast, utroligt nok en reducering til 2-1, hvilket fortæller noget om den mandfolkeindsats, de to hold leverede i begge forsvar. På dette tidspunkt havde Sebastian Frandsen allerede leveret en stor redning, hvilket holdt Fredericia inde i kampen.

Mikkel Hansen var som altid i topform på straffekast og havde efter 10 minutter scoret to gange i duellerne mod Frandsen og Fries i FHK-målet, mens Anders Kragh Martinusen havde udlignet med to gennembrudsmål for Fredericia til 4-3. Hansens straffekast skulle dog blive afgørende for kampens udfald i dag.

Efter et kvarter var Aalborg foran 8-4, hvor Fabian Norsten stod solidt i målet som en værdig erstatning for Landin. Han blev da også kåret af hjemmeholdets publikum til kampens spiller efter kampen.
Fredericia formåede at komme tilbage i kampen med to hurtige kontramål, hvilket reducerede Aalborgs føring til 9-7 efter 19 minutter. Dette fik Aalborgs træner, Stefan Madsen, til at tage en timeout. Mikkel Hansen øgede føringen igen kort efter med endnu et straffekast, og stillingen var 10-7 efter 20 minutter.

Fredericias cheftræner Guðmundur Guðmundsson skiftede målmand og satte Thorsten Fries ind i stedet for Sebastian Frandsen. Kasper Young fortsatte sit stærke spil og scorede sit tredje mål til 11-9 efter 22 minutter. Henneberg bragte spænding i kampen med to flotte mål, hvilket gjorde stillingen til 13-12. FHK nærmede sig Aalborg.
Men Lasse Balstad fik en to minutters udvisning efter 27 minutter, det Aalborg udnyttede ved at score endnu et straffekast ved Mikkel Hansen. Ved pausen var stillingen 16-13 til Aalborg, og de mange straffekast fik Fredericias fans til at synge “9 mod 7” i protest mod dommernes kendelser.
Simon Hald startede anden halvleg med at øge Aalborgs føring til 17-13. Jonas Kruse reducerede til 18-14 efter et flot gennembrud, men Fredericia fik hurtigt en udvisning til Henneberg efter 33 minutter. Aalborg udnyttede overtaget og førte 21-16 efter 39 minutter.

Fredericia kæmpede bravt, men måtte se sig i birollen i dag mod et stærkt Aalborg-hold, der holdt fast i føringen. Kasper Young reducerede til 25-22 efter 46 minutter med sit sjette mål, men Aalborg var for stærke i dag. Mikkel Hansen fortsatte med at dominere fra straffekastpletten og øgede føringen igen og igen.
Efter 50 minutter ramte Aalborg stolpen, men fik hurtigt kontrol over kampen igen. Simon Hald sikrede sejren med et mål til 31-26 med 20 sekunder igen, hvilket blev kampens slutresultat.
Mikkel Hansen var kampens helt store profil med sine mange straffekastmål. Fabian Norsten stod solidt i Aalborg/målet og leverede flere afgørende redninger. På Fredericias side var det en flot indsats hele vejen, men det var ikke nok i dag.
Aalborg tager dermed første stik i finaleserien og lægger pres på Fredericia inden næste kamp, der spilles onsdag i thansen ARENA. Fredericia skal finde nye taktikker og håbe på færre udvisninger, hvis de skal gøre sig håb om at vende serien til deres fordel, men cheftræner Guðmundur Guðmundsson sagde også efter kampen, at der var noget at hente endnu, selvom holdet havde kæmpet bravt.
Sparekassen Danmark Arena i Aalborg dannede rammen om en intens og spændende kamp, hvor Aalborg til sidst kunne juble over en fortjent sejr. Godt 350 fredericianere blev stående i arenaen og klappede af deres hold, inden de forlod arenaen.