DF’er undrer sig over manglende invitation til valgarrangement

0

Det er med betydelig undren, at jeg er blevet bekendt med afholdelsen af Frivilligcentret i Fredericias projekt “Alle stemmer tæller”, som har til formål at mobilisere flere udsatte borgere til at deltage i EU-valget den 9. juni 2024. Initiativet, støttes af midler fra Trygfonden.

I invitationen fremgår det, at der ikke er tale om et vælgermøde, men en oplysning om EU. Men når jeg så ser, at oplægsholderne EU-politikerne Asger Christensen (V) og Andi Helbo Sejersen (A) kommer og holder oplæg til drøftelse, så bliver min forundring blot større, da begge repræsentanter og deres partier er tilhængere af EU som et overstatsligt organ.

Det skal understreges, at jeg anerkender projektets værdi, idet jeg ser det som en betydningsfuld lejlighed for borgerne i Fredericia til at opnå øget forståelse for de emner, de skal tage stilling til ved valget.

Ikke desto mindre synes invitationen at være præget af en ukritisk lovprisning af EU, hvilket Dansk Folkeparti og jeg finder problematisk. Ydermere finder jeg det bekymrende, at jeg som den eneste kandidat til Europa-Parlamentsvalget, der er bosat i Fredericia, ikke er blevet inviteret som oplægsholder.

Jeg har forgæves forsøgt at få fat i formanden for Frivilligcentret Louis Lindholm, som er siddende byrådsmedlem i Fredericia for Venstre. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det er fordi, at jeg og mit parti har en kritisk holdning til EU, at vi igen bliver sat udenfor døren, for jeg er tidligere blevet afvist til et debatmøde på soldaterhjemmet da der var afstemning om forsvarsforbeholdet i 2022.

Jeg mener, at politiske arrangementer støttet med fondsmidler bør repræsentere forskellige politiske vinkler, ellers er det ensidigt og hindrer demokratiet i sin udførelse.

Min telefon står åben hvis Frivilligcentret og Louis Lindholm kommer på andre tanker.

Sune Nørgaard, EP-kandidat, Dansk Folkeparti

Fredericia Shopping etablerer strategisk arbejdsgruppe

0

Fredericia Shopping har taget et stort skridt mod at styrke byens udvikling ved at nedsætte en strategisk arbejdsgruppe ”Midtbyens Udviklingsudvalg, der skal fokusere på udviklingen af midtbyen. Arbejdsgruppen består af en bred fundering af repræsentanter fra Fredericia Shopping, Business Fredericia, Niels Henrik Billund – erhvervsmægler, Mette Juul – boligmægler, Finn Muus – almene boligudlejer samt Jesper Bendix – detail- og bolig-/erhvervsudlejer.

Midtbyens Udviklingsudvalgs mål er at tilføre indgående viden og ekspertise til processen omkring midtbyens strategiske udvikling. Arbejdsgruppen er sammensat for at sikre en positiv udvikling både nu og i fremtiden for ”vores” by. Gennem en bred repræsentation af interessenter i byen, vil gruppen bidrage til at forme strategier og initiativer, der kan styrke Fredericias position som en dynamisk og attraktiv by.

– Det er afgørende for os at engagere os i udviklingen af vores bymidte, da den udgør hjertet af vores lokalsamfund. Ved at samle en bred vifte af interessenter i vores arbejdsgruppe, sikrer vi, at vores indsats er velinformeret og repræsenterer de forskellige perspektiver og behov i vores lokalsamfund, siger Fredericia Shoppings formand, Jesper Hansen.

En central målsætning for arbejdsgruppen er at påføre kvalitativ viden til politiske processer, der vedrører Fredericias udvikling. Det er en grundlæggende forudsætning, at der sker en positiv udvikling for Fredericia som helhed, og arbejdsgruppen vil arbejde aktivt på at sikre, at byens interesser og behov bliver hørt og taget i betragtning.

Fredericia Shopping ser frem til at samarbejde med de øvrige interessenter i arbejdsgruppen og med byens politiske beslutningstagere for at skabe en levende og bæredygtig bymidte, der fortsat tiltrækker både borgere og besøgende.

Dødsfald Fredericia den 24. april 2024

0

Villy Starup Jensen, Fredericia, 1934-2024

Poul Erik Gregersen, Fredericia, 1933-2024

Carl Jacob Thomsen, Fredericia, 1953-2024

Thorkild Nielsen, Fredericia, 1930-2024

https://gardeniablomster.dk/

To kvinder udsat for tricktyveri

0

To kvinder er mandag og tirsdag blevet udsat for tricktyveri. Den ene fik af en “politimand” taget smykker til vurdering for et stort beløb, mens den anden kvindes dankort blev misbrugt for 15.000 kroner.

En 80-årig kvinde, der bor i Snoghøj i Fredericia, blev mandag udsat for tricktyveri. Hun blev ringet op af en mand, der sagde, at han var fra Statens Sikkerhedsinstitut. Manden spurgte kvinden, om hun havde værdigenstande, da han ville sikre hende imod indbrud, og ønskede at få dem vurderet.

Efterfølgende blev Statens Sikkerhedsinstitut og kvinden enige om, at hun havde mange genstande, der skulle vurderes for beskyttelse. En person, der udgav sig for at være politimand, kom ud til adressen i Snoghøj og tog genstandene med. Den pågældende “politimand” beskrives som en høj, slank mand med mørkt hår, brunt skæg, dansk af udseende og mørkt tøj.

Den anden episode skete ved en 89-årig kvinde, der bor i indre by i Fredericia. Hun blev ringet op omkring kl. 14 af en mand, der påstod, at hun var blevet hacket og derfor skulle en person komme og hente hendes kort. Efterfølgende blev der hævet 15.000 kroner på kortet. Manden, der hentede kortet, beskrives som 170-175 cm høj, 32-35 år og med lysbrunt hår.

Udgifterne på socialområdet fortsatte himmelflugt i 2023

0
(Foto: AVISEN)

Som det eneste velfærdsområde vokser det specialiserede socialområde markant i kommunernes regnskaber for 2023. Det bliver et centralt tema i årets økonomiforhandlinger, siger KL-formand. Der skal både penge og styringsredskaber på bordet.

Det kan ikke fortsætte.

Så klart lyder det fra KL’s formand Martin Damm som reaktion på de endelige regnskabstal for 2023, som Danmarks Statistisk har offentliggjort onsdag.

Tallene viser nemlig, at udgifterne endnu engang stiger på det specialiserede socialområde, både på børne-/ungeområdet og på voksenområdet. Fra 2022 til 2023 er stigningen på cirka 1,5 mia. kr. Dette selvom kommunerne ikke har fået ekstra midler til området.

Kommunernes udgifter til socialområdet er samlet steget med næsten 6 mia. kr. siden 2018.

– For femte år i træk ser vi udgifterne på det specialiserede socialområde stige kraftigt. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi kommunerne har flyttet midler fra andre velfærdsområder. Det kan vi ikke blive ved med. Efter mange år, hvor væksten er sket på de specialiserede områder, er der behov for at styrke de almene velfærdstilbud. Dét skal vi drøfte i årets økonomiforhandlinger, siger KL’s formand Martin Damm.

Demografimidler går ikke til de ældre

Regnskabstallene viser fx, at de penge, som kommunerne fik med økonomiaftalen for 2023 til at dække udgifterne, når der kommer flere ældre og børn, ikke er gået til de områder, men er blevet brugt på det specialiserede socialområde.

– Socialområdet er uhyre komplekst, og vi kan se, at de eksisterende rammer og strukturer er med til at drive udgifterne i vejret. Det er vi nødt til at forsøge at få bedre hånd om. Især så vi sikrer, at de borgere, der har brug for hjælp, kan få den. Men også så vi har råd til det velfærdssamfund, som vi alle ønsker os.

Bedre styring og økonomi

Ekspertudvalget på socialområdet kom i starten af april med en række anbefalinger til at få både økonomi og faglighed på socialområdet til at gå mere i takt. Ifølge Martin Damm bliver de anbefalinger helt centrale i årets økonomiforhandlinger.

– Jeg tror ikke, at der er én anbefaling ud af ekspertudvalgets 19 af slagsen, som ikke bør implementeres. Vi vil derfor have blikket stift rettet mod at aftale med regeringen, hvordan de omsættes i praksis. Men det tager tid, før de får virkning. Derfor er vi også nødt til at tale om økonomien, indtil anbefalingerne er trådt i kraft. Ellers vil udhulingen af den almene velfærd fortsætte, siger Martin Damm.

Slut med nye benzin- og dieselbiler i 2025

0

CO2-udledningen fra Region Syddanmarks kørsel og transport skal bringes markant ned. Derfor sætter regionen turbo på omstillingen til eldrevne køretøjer, samtidig med at der kommer fuldt stop for indkøb af nye benzin- og dieselbiler i 2025.

Diesel- og benzinbiler er snart en saga blot i Region Syddanmarks bilflåde. Regionsrådet har nemlig besluttet, at mere end 50 pct. af regionens samlede bilflåde skal være fossilfri i 2030.

Det dækker bl.a. over, at 100 pct. af regionens personbiler skal være fossilfri, at 60 pct. af patientbefordringen, skal være fossilfri, og at 25 pct. af køretøjerne på det præhospitale område skal være fossilfri Ved udgangen af 2024 har regionen købt sin sidste personbil drevet af diesel ellerbenzin.

Det er blot nogle af de indsatser, der frem mod 2030 skal føre til, at regionen kan skære 35 pct. af CO2-udledningen fra kørsel og transport sammenlignet med 2020. Indsatserne er beskrevet i en ny delstrategi for effektiv og fossilfri kørsel og transport, som regionsrådet godkendte på deres møde 22. april 2024.

– Klimaudfordringerne skal mødes med konkrete handlinger. Vi går målrettet efter mere bæredygtige transportformer og indfører fuldt stop for indkøb af nye diesel-og benzinpersonbiler, så alle regionens personbiler fremover kører på el. Det er ambitiøst set i forhold til, at man på nationalt plan forventer, at elbiler udgør ca. 21 pct. af danskernes biler i 2030, men vi mener, det er realistisk med det marked for fossilfri personbiler, der allerede er nu, siger Karsten Uno Petersen (A), der er formand for udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Hvad angår de større fossildrevne køretøjer på det præhospitale område – ambulancer, varebiler og køretøjer, der kører med liggende patienter – findes der endnu ikke eldrevne alternativer. Det skyldes, at der fx til ambulancer er krav om, hvor langt og hvor hurtigt ambulancerne kan køre, og hvor hurtigt de skal kunne lades op for at være klar til udrykning.

Derfor har regionen ikke sat sig fast på konkrete målsætninger på de specifikke områder, men regionen forbereder sig alligevel på den fulde omstilling, forklarer Karsten Uno Petersen:

– Det er en balance, hvor vi sætter fuld fart på ambitionerne på de områder, hvor der findes løsninger, mens vi på andre områder må afvente udvikling af bæredygtige løsninger – en udviklingsopgave, vi også vil tage del i. Vi er overbevist om, at de bæredygtige løsninger kommer, og derfor går vi i gang med at etablere en ladeinfrastruktur på regionens matrikler, der fuldt ud matcher vores ambition om omlægningen til fossilfrie køretøjer, og som udbygges i takt med, at omlægningen til fossilfri alternativer sker. Vi forventer, at vi 2027 kan opstille konkrete målsætninger på de forskellig former for tungvognskørsel.

6.300 tons mindre CO2

Kørsel med siddende patienter (flextrafik) er et andet ben i strategien. Her er målet, at mere end 60 pct. af køretøjerne skal være fossilfri i 2030. Kravet vil løbende blive integreret i trafikselskabernes to-årige udbud af flextrafik, så det sikres, at transporten i 2030 foregår i personbiler, der er fossilfri.

Sammen med trafikselskaberne vil regionen følge mulighederne for at omstille til fossilfri liftvogne, hvor teknologien endnu ikke er moden til at fungere i flextrafik på grund af for kort rækkevidde og for langsom opladning af disse køretøjer.

Som det sidste vil regionen sørge for mere effektiv udnyttelse af de køretøjer, regionen råder over, så det bliver muligt at klare sig med 20 pct. færre person- og varebiler. På den måde vil regionen kunne skære 20 pct. af den CO2-udledning, der stammer fra indkøb, der relaterer sig til regionens kørsel- og transportområde.

Delstrategiens målsætninger og indsatser vil fuldt implementeret skåne atmosfæren for ca. 6.300 tons CO2, hvilket svarer til, at regionen reducerer udledningen fra kørsel og transport med 35 pct.

Delstrategi for effektiv og fossilfri kørsel og transport blev godkendt af regionsrådet 22. april 2024. Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti stemte imod og løsgænger Sabrina Bech Bartholin stemte delvist imod forslaget.

Flere gravide og fødende bliver fulgt af en jordemoder, de kender   

0

Regionsrådet giver flere penge til, at bestemte grupper af gravide og fødende fremover kan være mere sikre på, at de kender den jordemoder, som de kommer til at føde med. Kvinder med fødselsangst og tidligere traumatiske fødsler, kvinder med sociale udfordringer og kvinder, der føder hjemme, får gavn af Kendt Jordemoderordning.

Det syddanske regionsråd giver fem millioner kroner til at ansætte 12 ekstra jordemødre til fødestederne i Region Syddanmark. Det er en del af den nye fødeplan fra 2022, hvor det står beskrevet, at Kendt Jordemoderordning skal styrkes.

Opnormeringen af jordemoderhænder skal bruges til at styrke Kendt Jordemoderordning, så flere gravide kan føde med en kendt jordemoder.

Kendt Jordemoderordning har eksisteret i Region Syddanmark siden 2010 og var oprindeligt et tilbud til kvinder, som gerne ville føde derhjemme. Ordningen er gennem årene blevet udvidet og er nu et tilbud målrettet kvinder med fødselsangst, tidligere traumatiske fødsler, kvinder med sociale udfordringer, voldsramte gravide, kvinder med diabetes og kvinder, der føder hjemme.

De gravide vil have kontakt med de samme tre jordemødre i ordningen, som de møder ved alle konsultationer og undersøgelser i løbet af deres graviditet. Når fødslen kommer, vil det også være en af de tre jordemødre, som de kender, der vil være der.

Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) siger:

– For særligt sårbare kvinder og familier med særlige behov ligger der en stor tryghed i at kende deres jordemoder. Med den ændrede organisering, sikrer vi at flere gravide, der er med i Kendt Jordemoderordning, vil møde en jordemoder, de kender, ved fødslen.

Styrkelsen af Kendt Jordemoderordning betyder helt konkret, at alle fem fødesteder i regionen nu visiterer på samme måde, så man sikrer sig, at de gravide med størst behov får tilbuddet – uanset hvilket fødested de er tilknyttet.

De fem millioner kroner, som regionsrådet har sat af, skal bruges til at ansætte 12 ekstra jordemødre, som fordeles ligeligt mellem fødestederne.

De gode erfaringer kommer alle til gavn

Den arbejdsgruppe, som er kommet med de anbefalinger til, hvordan Kendt Jordemoderordning bliver et ensartet tilbud på alle regionens fødesteder, har også lavet en række anbefalinger til, hvordan de gode erfaringer fra Kendt Jordemoderordning kan komme alle gravide og fødende i regionen til gavn. Særligt i jordemoderkonsultationerne er der potentiale for flere indsatser, som allerede er positivt evalueret af Kendt Jordemoderordning, og som derfor bør prioriteres. Eksempelvis tidlig forventningsafstemning om, hvem den gravide møder i sit graviditets- og fødselsforløb.

Cigaretproducenter skal betale mere for opsamling af skod

0

Det er tobaksindustriens ansvar at betale for cigaretskod, der forurener naturen. En ny analyse viser, at omkostningerne for at rydde op efter cigaretskod bliver dyrere end hidtil antaget. Regeringen og en bred aftalekreds er enige om, at regningen til producenterne skal følge omkostningerne.

Hvert år ender flere millioner cigaretskod med at blive kastet i den danske natur. Det har konsekvenser for vores miljø og vores natur. Cigaretfiltre indeholder plastikmaterialet cellulose acetat og over 5-10 år nedbrydes skod til mikroplast. Cigaretskod smidt i naturen kan også afgive tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin til skade for dyreliv og vandmiljø.

Sidste år trådte det såkaldte oprydningsansvar for cigaretskod i kraft. Oprydningsansvaret betyder, at tobaksproducenterne skal betale for oprydningen af deres produkter, når de ender i naturen.

Nu viser en ny analyse, at det bliver dyrere, end det først var antaget, at rydde op i den danske natur efter de mange cigaretskod. Regeringen og en bred aftaleaftalekreds er enige om, at gebyrerne, som tobaksproducenterne skal betale, skal følge de reelle omkostninger.

– Cigaretskod hører ikke til i naturen. De indeholder plast, giftige tjærestoffer og tungmetaller, som udledes i naturen. Derfor skal producenterne naturligvis betale prisen for oprydningen. Nu viser det sig, at prisen bliver højere, end vi troede. Derfor er det også tilfredsstillende, at en bred aftalekreds er enige om, at regningen fortsat tilfalder producenten, selvom prisen er steget, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Ikke kun tobaksproducenter skal betale for oprydning i naturen

Det er ikke kun cigaretskod, der bliver smidt i naturen. Meget andet affald ender også i naturen og miljøet. Hvert år indsamler kommunerne 14.000 ton affald, som ligger smidt i skove, parker og byrum. En stor del af dette affald er fødevarebeholdere, indpakningsposer og -folier, drikkevarebeholdere og drikkebægre, der anvendes til take-away samt letvægtsbæreposer, balloner og vådservietter af engangsplast.

Derfor bliver producenter af disse syv øvrige engangsplastprodukter fra 1. januar 2025 også omfattet af oprydningsansvaret. Ifølge en ny opgørelse Miljøstyrelsen har fået lavet, brugte kommuner, Naturstyrelsen og Vejdirektoratet i 2023 i alt ca. 150 mio. kr. på oprydning af de otte engangsplastprodukter. Det er disse omkostninger, producenterne nu skal afholde.

Fakta:

Cigaretskod er antalsmæssigt den største type af henkastet affald i Danmark.
Cigaretfiltre indeholder plastikmaterialet cellulose acetat. Over 5-10 år nedbrydes skod til mikroplast. Cigaretskod smidt i naturen kan også afgive tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin.
Omkostningerne for oprydning af cigaretskod var tidligere estimeret til 39,5 mio. kr. årligt. Omkostningsopgørelsen viser nu, at prisen for oprydning ligger på 84,5 mio. kr. årligt.
Producenterne skal betale oprydningsgebyr i hvert kvartal. Den regning bliver nu dyrere.
Oprydningsansvaret på alle 8 engangsplastprodukter stammer fra EU’s engangsplastdirektiv.

Marie Jensen var et samlingspunkt for Fredericia

0
Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Marie Jensen, der er kendt for at have “Hos Agnes” i Fredericia, blev født den 15. juli 1928 og sov stille ind den 21. april 2024. Hendes livshistorie afspejler en tid med samfundsmæssige forandringer og personlig tilpasning, og den fortæller om en kvinde, der var dybt forankret i sin lokalsamfund og dets historie.

Marie voksede op i Silkeborg-egnen og fik sin første tilknytning til restaurationsbranchen i 1946, da hun kom til Fredericia for at gå på gymnastikhøjskole. Hendes karriere i branchen begyndte for alvor i 1948, hvor hun startede som “buffist” hos Agnes Petersen på restaurant Fremad. Ti år senere, i 1958, flyttede spisestedet til Riddergade og skiftede navn til “Hos Agnes”.

I 1974, da Agnes Petersen døde, overtog Marie Jensen restauranten, som blev et samlingspunkt for både hverdagsaftener og festlige lejligheder. “Hos Agnes” var opdelt i to afdelinger: en til røverhistorier, terninger og fest, og en anden til et godt måltid mad. Marie formåede at skabe et sted, hvor alle følte sig velkomne – fra malere til advokater. I alt stod Marie Jensen i spidsen for “Hos Agnes” i 17 år.

Privat levede Marie et fuldt og kærligt liv. Hun mødte sin mand, Peter Jensen, en murermester, i Fredericia, og de fik to døtre, Karna Hansen og Inga Sørensen. Gennem årene voksede familien med syv børnebørn og senere 20 oldebørn. Marie har boet i den samme lejlighed på niende sal i 57 år, hvor hun har holdt ånden og minderne fra sine aktive år i live.

Marie var kendt for sit evige gode humør og sin evne til at holde traditioner i hævd, som da hun og hendes mand var aktive i Fredericia fF’s håndboldmiljø. Hun var en fast del af et lokalt fællesskab, hvor hun stadig i sine senere år var værtinde for “frikadelleklubben” – en årlig tradition, hvor venner samledes i hendes lejlighed.

En af de mange stemmer, der bidrager til historien om “Hos Agnes”, kommer fra Klaus Bernhardt, en tidligere stamgæst fra dengang han var lærling hos Henrik Fog Isenkram. Han deler minder fra sine yngre dage, hvor “Hos Agnes” var et centralt mødested for de lokale handelslærlinge.

– Jeg nævnte faktisk for jer, da I flyttede ind i Riddergade 17 med AVISEN, at det var et sted, jeg kom, da jeg var i lære. Vi samledes altid der om lørdagen, hvor alle elever fra butikkerne kom ind og hyggede sig, siger Klaus Bernhardt.

Klaus Bernhardt udtrykker også sin dybe respekt for Marie Jensen og den særlige rolle, hun spillede i livet for mange af de gamle håndboldspillere fra Fredericia:

– Hun var et fantastisk menneske. Jeg ved, at mange af de gamle håndboldspillere, der havde et særligt forhold til hende, fortsatte med at besøge hende privat, også efter at hun ikke længere drev ‘Hos Agnes’. De kom hjem til hende én gang om året og fik mad, ligesom dengang det hed ‘Hos Agnes’, forklarer Bernhardt.

Klaus Bernhardt deler endnu et personligt minde, der belyser Marie Jensens bemærkelsesværdige evne til at huske og værdsætte mennesker omkring hende:

– Jeg kan huske, at hun for ikke så længe siden, inden for det seneste år, kom ind på kaffebaren, hvor jeg arbejder. Hun kom hen og spurgte, om det ikke var mig, og det var det jo så. Det er flot, at hun kunne huske mig, siger Klaus Bernhardt.

Slutteligt reflekterer Klaus Bernhardt over nyheden om Marie Jensens bortgang og de følelser, det fremkaldte:

– Da jeg hørte, at hun var gået bort, blev jeg først trist, men siden kom jeg til at tænke på alle de gode minder fra dengang, vi kom på ‘Hos Agnes’, siger han.

Marie Jensens bortgang markerer afslutningen på et langt og indholdsrigt liv, hvor hun med sin varme, humor og gæstfrihed har sat et varigt præg på sit samfund og de mange mennesker, der krydsede hendes vej. Hendes livshistorie afspejler æraer af dansk kultur og det levende værd i at opretholde personlige relationer i en verden i forandring. Marie Jensen, der blev 95 år, bisættes på lørdag i Trinitatis Kirke.

Ønsker et opgør med gymnasiets struktur

0

I dag vælger 7 ud af 10 unge en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men det er langt fra det rette valg for alle. Derfor foreslår Dansk Industri og Dansk Metal at tage et opgør med den måde, gymnasiet i dag er indrettet på.

Dansk Industri og Dansk Metal offentliggør i dag et fælles forslag til en reform af de gymnasiale uddannelser, der dels hæver det faglige niveau, dels tilbyder et ligeværdigt og mere praktisk alternativ til det teoretiske gymnasium.

– Det nuværende treårige gymnasium er i dag det eneste valg for de fleste af de unge, som ikke rigtig ved, hvad de vil. Men det betyder ikke, at det almene gymnasium er et godt valg for dem. Derfor foreslår vi et bredere og mere praksisrettet gymnasium, som med mere varieret undervisning bedre kan løfte rigtig mange unge. Jeg tror, at en stor del af dem vil trives bedre i en mere ligelig kombination af praksis og teori. Og på den måde have lettere ved at finde deres rette vej i arbejdslivet bagefter, siger adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.

Dansk Metal og Dansk Industri foreslår, at der fremover skal være to gymnasiale hovedveje: en treårig boglig uddannelse, der er rettet mod videregående uddannelser, og en toårig uddannelse, hvor det teoretiske kombineres med praksisorienteret undervisning, hvor man kan prøve et fagområde af og tone sin uddannelse i en bestemt retning, uden at det lukker døre.

– Vi anerkender, at gymnasiet er det populære førstevalg for mange efter folkeskolen. Men i dag er der alt for mange unge, som mistrives, fordi de finder ud af, at det ikke er noget for dem. Det er for teoritungt. Med vores forslag bliver der skabt plads til de unge, som har interesse for det praktiske og anvendelsesorienterede og samtidig gerne vil have en gymnasial uddannelse. Jeg håber, det kan inspirere mange af de unge til at vælge en faglært karriere bagefter, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

De to organisationer foreslår, at adgangskravet til det treårige gymnasium hæves til syv, så det faglige niveau bliver højere end i dag og undervisningen kan være mere målrettet og udfordrende for dem, der vil læse en længere videregående uddannelse.

Den toårige gymnasiale uddannelse bliver en mere lige vej mod erhvervslivet via f.eks. en erhvervsuddannelse eller en af velfærdsuddannelserne. Det vil altså blive en vej til et fag og en profession for de 40 procent af gymnasieeleverne, der ifølge en undersøgelse fra VIVE gerne vil have studenterhuen, men også efterspørger en mere praksisorienteret tilgang til en gymnasial uddannelse.

– Der er alt for mange unge, som ikke kommer videre end gymnasiet, og står som ufaglærte. Det er et klokkeklart tegn på, at systemet ikke fungerer, som det skal. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for den enkelte unge eller fællesskabet. Folketinget er nødt til at tænke nyt, modigt og ambitiøst. Vi kommer til at mangle endnu flere faglærte på arbejdsmarkedet i de kommende år. Derfor er vi nødt til at skrue på de lidt større strukturelle håndtag, hvis vi skal kunne vende den udvikling, siger Claus Jensen.

Med forslaget vil alle døre stadig være åbne for de unge. Men håbet er, at ændringerne vil flytte flere over i et erhvervsrettet uddannelsesspor og tiltrække nye målgrupper – både fra de uafklarede og fra den gruppe, der i dag ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse efter gymnasiet. På den måde løftes det faglige niveau for alle, samtidigt med at det er et trygt sted at være i tvivl, lyder det fra de to organisationer.

– Det er essentielt, at vi ikke bare ser på de gymnasiale uddannelser som en naturlig forlængelse af skolegangen, men som en reel forberedelse og afklaring til livet efter. De ændringer, vi foreslår, vil gøre det muligt for flere unge at blive rustet til at træffe velinformerede beslutninger om deres fremtid. Dette er ikke en lukning af døre, men en åbning mod flere veje og muligheder. Vores forslag vil tilbyde danske unge et bredere gymnasium, som respekterer deres behov og drømme, siger Lars Sandahl Sørensen, der understreger, at det toårige gymnasium ikke lukker de unges mulighed for en lang videregående uddannelse. Det kræver blot et halvt års overbygning.

24-årig dømt til fængsel i stor sag om hash og skunk

24-årig dømt til fængsel i stor sag om hash og skunk

0
KRIMI. En 24-årig mand er tirsdag blevet idømt en længere fængselsstraf for omfattende handel med euforiserende stoffer. Dommen faldt ved Retten i Horsens, hvor manden...