Flere nyere etagebyggerier bruger markant mere varme end beregnet – i nogle tilfælde helt op mod det dobbelte. Det viser nye analyser, som nu har fået et ekspertpanel til at pege på behovet for en ny måde at måle energiforbruget på.
Data fra fjernvarmeselskaber viser samtidig, at mange bygninger ikke udnytter varmen effektivt. I flere tilfælde sendes varme tilbage i systemet med temperaturer på helt op til 60 grader, hvilket vidner om dårlig udnyttelse.
Problemet har fået aktører fra hele branchen til at gå sammen i et fælles forløb, hvor målet har været at finde forklaringer og løsninger. Nu er resultatet klart, og et bredt sammensat ekspertpanel anbefaler en ny tilgang baseret på faktiske data frem for beregninger alene.
Ifølge Kristian Honoré, energiplanlægger hos HOFOR, mangler der i dag et fælles grundlag for at vurdere, hvordan bygninger reelt performer.
»Som forsyningsselskab kan vi se udfordringen sort på hvidt i vores måledata, men i dag mangler vi et fælles sprog for, hvad ’god performance’ egentlig er i nybyggeri. En frivillig benchmarkmodel baseret på realdata vil give en langt større transparens og gøre det lettere for både bygningsejere, rådgivere og forsyninger at arbejde i samme retning«, siger han.
Ekspertpanelet anbefaler blandt andet, at der udvikles en frivillig model, hvor bygningers energiforbrug vurderes ud fra faktiske målinger. Den skal fungere som et supplement til de nuværende energimærker, der i dag bygger på teoretiske beregninger.
Samtidig peger panelet på behovet for bedre data på tværs af fjernvarmeselskaber og bygningstyper. Det skal blandt andet sikre et bedre grundlag for at leve op til nye EU-krav om energirenovering.
Professor ved DTU og medlem af ekspertpanelet, Henrik Madsen, advarer om, at den nuværende metode kan ramme skævt.
»Med de nuværende teoretiske energimærker (Be18/Be26), som Danmark har valgt at bibeholde, vil vi desværre i høj grad komme til at renovere gode bygninger, og samtidig vil dårlige bygninger slippe for renoveringer. EU-direktivet åbner op for brug af data- og evidensbaserede metoder, og med hyppige målerdata hos Center Denmark vil disse metoder let kunne etableres og automatiseres; til glæde for bygningsejerne, som får en retfærdig energimærkning, og for den grønne omstilling, som får mest mulig glæde af de mange milliarder, der jf. EU-direktivet skal investeres i renovering«, siger han.
Et centralt forslag er at teste modellen i praksis gennem et større pilotprojekt med over 100 nyere etagebyggerier. Her skal metoden afprøves og dokumenteres i virkelige bygninger.
Ifølge Center Denmark er der stor opbakning i branchen til at arbejde videre med løsningerne.
»Det er første gang, vi har haft så mange aktører samlet om at analysere performance gap i nybyggeri ud fra faktiske driftsdata. Det betyder, at vi nu har så stærkt et grundlag for de næste skridt, at de foreslåede initiativer kan komme til at sætte rammerne for, hvordan Danmark fremover kan benchmarke energiydelsen i bygninger på et datadrevet og transparent grundlag«, siger Michael Sørensen, Head of Innovation i Center Denmark.
