Gældsstyrelsen lancerer ny mulighed for at tjekke gæld til det offentlige

0

Gældsstyrelsen lancerer nu en selvbetjeningsløsning, hvor borgere digitalt kan se og betale deres gæld til det offentlige. Løsningen gælder i første omgang kun styrelsens nye inddrivelsessystem.

Gældsstyrelsen lancerer i dag et gældsoverblik, hvor borgere med gæld til det offentlige selv kan logge ind og tjekke deres gæld til det offentlige. I tillæg til gældsoverblikket giver løsningen også borgere mulighed for at betale gæld med betalingskort og MobilePay.

Hidtil har borgere, der på eget initiativ gerne vil have overblik over deres aktuelle gæld og eventuelt betale den, været nødt til at ringe eller skrive til Gældsstyrelsen.

Den nye løsning gælder i første omgang kun styrelsens nyeste inddrivelsessystem, PSRM, hvor størstedelen af ny persongæld i form af for eksempel restskat, underholdsbidrag og SU-gæld i dag bliver sendt til inddrivelse. I systemet administreres gæld fra ca. 480.000 borgere. Med den nye selvbetjeningsløsning skal det være lettere og hurtigere for dem at tjekke deres gæld til det offentlige og betale den.

– Vi arbejder løbende på at lave brugervenlige løsninger, der gør det nemmere at få information om og betale sin gæld til det offentlige. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde denne mulighed, hvor borgerne selv kan se og betale deres gæld, siger underdirektør for Borger- og Virksomhedskontakt i Gældsstyrelsen, Kristian Ryom.

Nogle gældstyper bliver fortsat sendt til styrelsens andet inddrivelsessystem, DMI. Særligt vedrørende virksomhedsgæld. Derfor vil det for mange fortsat være nødvendigt at kontakte Gældsstyrelsen for at få et komplet overblik over sin gæld.

– Det her er første version af vores gældsoverblik. Vi fortsætter med at forbedre og udvide gældsoverblikket i den kommende tid. Vi arbejder blandt andet på at få gæld fra DMI med i overblikket, siger Kristian Ryom.

I 2025 forventer Gældsstyrelsen at kunne tilbyde borgere og virksomheder overblik over deres gæld i både DMI og PSRM gennem selvbetjeningsløsningen. Derudover fortsætter Gældsstyrelsen med som udgangspunkt at sende alle nye skyldnere en gældsoversigt eller et rykkerbrev indenfor en måned, efter de har fået gæld til inddrivelse, ligesom Gældsstyrelsen som udgangspunkt sender en årlig orientering til skyldnere. Har man i dag gældsposter i begge systemer, vil det fremgå i disse gældsoversigter.

Ålegræs og tang er IKKE en redningsplanke for vores klima

0

Gennem de seneste år har der verseret flere udsagn, der påstår, at ålegræs tilbageholder store mængder kulstof og dermed har en afgørende rolle for CO2 balancen og klimaet. Denne myte er nu helt aflivet af en række centrale danske havforskere, der netop har afholdt en konsensuskonference om emnet.

Otteogtyve danske forskere og administratorer, der arbejder med tang (store alger), ålegræs og omsætningen af kulstof og kvælstof i havet har været samlet to dage for at drøfte, om planterne har en afgørende rolle for at deponere kulstof og kvælstof i vores fjorde og kystnære områder.

Det sker bl.a. på baggrund af en række fængende avisoverskrifter, eksempelvis: ’De blå skove kan binde mere end Danmarks-CO2 udledning’, hvor de blå skove henviser til ålegræsenge i danske, kystnære områder.

Ålegræsenge er ikke en stor kulstoffælde

Et af argumenterne har været, at tang og ålegræs optager CO2 ved fotosyntese som alle planter. Derefter skulle ålegræs ophobe organisk kulstof i rodzonen under planterne. Ved at gemme kulstoffet nede i den del af havbunden, hvor der ikke er ilt, skulle kulstoffet ikke blive omsat og kunne dermed ophobe sig i meter-tykke lag. Mange har omtalt det som en ’permanent begravelse af kulstof’.

”Det er desværre ikke rigtigt. Det organiske stof, som begraves i den iltfrie del af havbunden omsættes af bakterier, der ånder uden ilt. Bakterierne bruger i stedet f.eks. nitrat, sulfat og jern, når de nedbryder organisk stof”, forklarer professor Bo Barker Jørgensen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, der har forsket i emnet gennem mere end 40 år.

Når ålegræs nedbrydes, frigives størstedelen af den bundne CO2 igen og planterne vil derfor ikke netto ændre CO2-indholdet i atmosfæren.

Kun hvis ålegræsset breder sig til større områder, kan planterne over en kortere årrække optage mere kuldioxid fra atmosfæren end der igen frigives. Det svarer til det begreb, vi kender som ’skovrejsning’ på land. Men i havet vil ’skovrejsningen’ dog være meget kortvarende. På tilsvarende vis, fungerer ålegræs som en kilde til CO2 frigivelse til atmosfæren, hvis arealet med ålegræs bliver mindre, fx pga. iltsvindshændelser, uklart vand, havne udvidelser eller lignende.  

Sammenblanding af begreber forvirrer

”Et af problemerne i debatten skyldes også en sammenblanding mellem ’puljer’ og ’hastigheder’. Den mængde CO2 Danmark afgiver til atmosfæren per år er en ’hastighed’ og det forvirrer problemstillingen at sammenligne denne hastighed med den pulje af kulstof, der allerede ligger begravet i havbunden” understreger Bo Barker Jørgensen.

Det giver på samme måde anledning til misforståelser, når man forveksler puljer af kulstof, der findes i ålegræsenge med omsætningshastigheden af kulstoffet i ålegræsengene.

I klimasammenhænge er det ’hastigheden’ – dvs. den mængde CO2, som ålegræs indfanger og frigør pr. tid, der er væsentlig. Det er denne hastighed, man kan sammenligne med Danmarks årlige CO2 emission. Kulstofpuljen derimod er resultatet af fortidens tilførsler og tab af kulstof. Den er ikke et mål for, hvad der sker i dag.

En række centrale hjemmesider fra forskellige organisationer, som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening WWF og Tænketanken Hav, giver desværre udtryk for misforståede budskaber for ålegræsset evne til netop at tilbageholde kulstof.

Den forsamlede forskergruppe tager nu initiativ til at få disse udsagn rettet ligesom gruppen vil se kritisk på forskellige udmeldinger i den videnskabelige litteratur, som uheldigvis kan misforstås.

Vi SKAL udlede færre næringsstoffer fra land for at fremme vækst af ålegræs og tang

Selv om planterne ikke fungerer som et væsentligt dræn, der binder og deponerer kulstof i havbunden, er ålegræs og tang alligevel vigtige for en række andre forhold i havet – herunder ikke mindst biodiversiteten. Det skyldes, at mange smådyr lever på bladene og småfisk søger læ og beskyttelse i ålegræsenge og tang-bevoksninger.

Men desværre er udbredelsen af planterne gået drastisk tilbage og er langt fra fordums vidtstrakte udbredelse. Forskergruppen er derfor helt enig om, at vi hurtigst muligt skal arbejde på at få planterne til at brede sig over så store områder som muligt.

Gruppen peger enstemmigt på, at der skal ske en markant og hurtig reduktion af udledningen af næringsstoffer til havmiljøet og et stop for brug af bundslæbende fiskeredskaber i kystvandene, før forholdene atter bliver egnet til en genvækst af planterne.

”Det er helt afgørende, at vi fra dansk side her og nu udfører en reel og målrettet indsats for at reducere tilførslen af næringsstoffer fra især landbruget. Og det skal ske NU. Vores havmiljø er i en kritisk dårlig tilstand og med de stigende temperaturer, bliver problemerne kun større i de kommende år”, siger professor Karen Timmermann, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.

Kan vi fremme udviklingen ved at udplante ålegræs?

En forskergruppe ved Syddansk Universitet har gennem nogle år arbejdet på at få et videnskabeligt grundlag for at vurdere, om man det kan nytte at plante ålegræs ud i områder, hvor det tidligere har vokset.

– Grundlæggende kan vi sige, at det er helt afgørende, at belastningen med næringsstoffer skal være reduceret, vandet skal være klart og havbunden skal have de rette beskaffenheder, før man udplanter ålegræs, forklarer professor Mogens Flindt, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, der har stået i spidsen for mange udplantningsforsøg i Danmark.

SDU har sammen med center for Marin Naturgenopretning udarbejdet retningslinjer for, hvordan man bør gribe udplantningsarbejdet an, baseret på den nyeste viden.

– Det er meget vigtigt at følge disse retningslinjerM, siger Mogens Flindt, der frygter ’wild vest tilstande’ i Danmark.

Mogens Flindt peger på, at myndighederne flere steder som kompensation ønsker at genetablere tabte ålegræsenge, når man ødelægger arealer med ålegræs under anlægsarbejde af eksempelvis en bro, en vej eller en havn.

– Men det er slet ikke så let, som det ofte bliver udtrykt. Det er nemt at ødelægge store arealer med ålegræs, men det er svært at finde egnede arealer, hvor man kan få udplantet ålegræs til at overleve, påpeger Mogens Flindt.

Der skal høstes rigtig mange skud fra de naturlige ålegræsenge, hvis man foretager udplantning af større områder. Og ofte mangler der klare krav til, at udplantningerne skal resultere i levedygtige ålegræsenge.

Der er heller ikke krav om at overvåge udviklingen i årene efter retableringen, hverken i de bevoksninger, som skuddene tages fra, eller i de nye udplantninger. Viser det sig, at retableringerne fejler, er der jo reelt ikke sket nogen kompensation. Tværtimod.

– Det er vigtigt, at man meget grundigt vurderer, om de naturlige ålegræsenge kan holde til denne høst, og at der er en omhyggelig opfølgning på aktiviteterne rundt om i landet. Vi mangler ganske enkelt resultater, der viser, om udplantet ålegræs i det hele taget overlever gennem flere år, siger professor Kaj Sand-Jensen, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Lav en målrettet indsats på land og pas på de planter, vi har tilbage

De mange tiltag til udplantning af ålegræs, der er under opsejling i mange forskellige sammenhænge, er et udtryk for, at mange gerne vil gøre noget aktivt for et bedre havmiljø.

Det hilser forskergruppen meget velkommen, men understreger også, at de mange initiativer kan være et resultat af, at man har svært ved at komme igennem med den indsats, der virkelig batter – nemlig en indsats på land, der reducerer udvaskningen af næringsstoffer fra land til kystmiljøet.

Der var bred enighed blandt forskerne om, at udplantning af ålegræs ikke kan erstatte andre miljøforbedrende initiativer, ligesom det er vigtigt at udplantning af ålegræs, ikke bliver brugt til ”greenwashing”.

– Tiltagene i kystvandene – det vi kalder marine virkemidler – kan ikke ses som en kompensation for en manglende indsats på land, understreger Karen Timmermann, der har arbejdet med ’marine virkemidler’.

– Det er helt afgørende, at vi meget hurtigt får en markant indsats på land. En aktiv udplantning af ålegræs på egnede lokaliteter, hvor der samtidig er langt til naturlige ålegræsbede, kan måske  hjælpe den naturlige ålegræsspredning på vej, men kan slet ikke redde vores havmiljø, supplerer Karen Timmermann.

Deltagerne på konsensuskonferencen understreger også, at der skal laves en aktiv og målrettet indsats for at beskytte og bevare de planter, der stadig findes i kystvandene. Indsatsen skal omfatte beskyttelse mod både anlægsarbejder, bundtrawling og anden brug af havet. Vi kan ikke plante os ud af ødelæggelserne i havet.

Her er planerne for ny skole i Fredericia

0
(Foto: AVISEN)

I Fredericia er der nedsat et § 17, stk. 4-udvalg, der skal kigge nærmere på fremtidens skole i Fredericia. Specifikt har de til opgave at kigge på mulighederne for en ny skole kontra en renovering af Kirstinebjergskolen afdeling Indre Ringvej og Kirstinebjergskolen afdeling Haveplads, samt kigge på en fremtidig løsning til Frederiksodde Skolen. Planerne fremgår af et referat fra et skolebestyrelsesmøde.

Den 7. marts blev der afholdt et skolebestyrelsesmøde på Kirstinebjergskolens distriktkontor. Et af punkterne på mødet omhandlede, ifølge mødereferatet, seneste nyt fra § 17, stk. 4-udvalget, og det gav skolebestyrelsesformand Christian Jensen et indblik i.

– Hvis det ender med, at der skal bygges en ny skole, vil der kun være behov for det halve antal m², set i forhold til de nuværende to afdelinger. Dette på grund af en bedre optimering af m². Når det hele regnes sammen, vil en ny skole komme til at koste det samme som en renovering af de to afdelinger, står der i mødereferatet.

Længere nede i referatet kan man læse, at Christian Jensen har set idétegninger til en eventuel ny skole, og at han synes, det ser spændende ud. Der lægges op til en OPP-løsning, der betyder, at det er et offentligt-privat partnerskab, men i øjeblikket afventer man en national ændring for OPP, før det kan blive en mulig løsning.

Hvis det ender med en ny skole, vil det løse problematikken omkring Frederiksodde Skolen, der pt. har en afdeling på Kommunikationsvej i pavilloner. Skolen vil nemlig formentlig kunne komme til at benytte sig af skolen på Indre Ringvej.

– Hvis man vælger at bygge nyt, lægges der blandt andet op til, at der bygges en ekstra sportshal og dele af Afdeling Indre Ringvej rives ned og anvendes til udearealer, parkering m.m. Den resterende del af Afdeling Indre Ringvej vil forventeligt blive brugt til Frederiksodde. Der vil ligeledes blive tale om en energivenlig skole, står der i mødereferatet, som kan læses ved at klikke her.

Hvad det ender ud med i forhold til, om man vælger at renovere skolerne eller bygge en ny, er ikke formelt set besluttet, men der lægges op til en løsning med en ny skole. Anbefalingen fra § 17, stk. 4-udvalget er endnu ikke færdiggjort, men sagen skal forventeligt i byrådet inden sommerferien, hvilket betyder, at beslutningen skal træffes enten den 31. maj eller den 19. juni, hvilket er de to sidste byrådsmøder inden sommerferien.

Ingen af de involverede politikere har nogen kommentar til, hvilken retning de vælger at gå.

Fredericia fejrer socialt ansvarlige virksomheder med CSR-prisen 2023

0

Fredericia er snart vært for den unge CSR-pris. Den årlige prisuddeling er dedikeret til at anerkende lokale virksomheder, der udviser ekstraordinært socialt ansvar. Eventet løber af stablen den 15. maj og vil samle byens erhvervsfolk til en dag fyldt med netværk, inspirerende taler og anerkendelse af bæredygtig erhvervspraksis. Læs, hvem der er nomineret i artiklen her.

Dagen begynder kl. 13.30 i ADP Lounge, Fredericia Idrætscenter, hvor gæsterne vil blive registreret ved ankomsten, hvorefter der vil være mulighed for networking over eftermiddagssnacks. Kl. 14.30 vil Sanne Kjær byde velkommen og lægge grundstenen for en begivenhedsrig dag. Derefter vil Mette Heidemann, direktør for beskæftigelse og velfærd i Fredericia Kommune, dele sine indsigter, efterfulgt af et indlæg fra Randi Mørk Lildballe om ‘Megatrends & Diversitet’.

Highlightet for dagen er prisoverrækkelsen kl. 16.00, hvor Fredericias borgmester Christian Bro sammen med sidste års vinder, Daniel Diness Andersen fra Temashop, vil hædre dette års modtager af CSR-prisen. Arrangementet afrundes kl. 16.30 med en tak fra arrangørerne.

Kriterierne for nominering til CSR-prisen er strenge og retfærdige, idet virksomhederne skal have gjort sig bemærket gennem forskellige initiativer: fra indsatsen for at få ledige i arbejde eller uddannelse til tilbud om lærepladser og uddannelsespraktik. Desuden lægges der vægt på virksomhedernes arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet og trivslen blandt medarbejderne.

De nominerede til årets pris inkluderer anerkendte lokale aktører som SuperBrugsen Nymarksvej, 365 Discount, Randal Beton, CJ a/s, Wiggers & Klement og P. Fournaise. Sanne Kjær fra Business Fredericia understreger vigtigheden af arrangementet:

– Vi hylder de mange fredericianske virksomheder, som tager et stort socialt ansvar og arbejder målrettet for at gøre en forskel. Det er essentielt for os at fejre det gode samarbejde mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia og vores lokale virksomheder.

Musikalsk vil dagen blive akkompagneret af Fredericia-drengen Claus Jensen, mens Randi Mørk Lildballe vil berige tilhørerne med sin viden om fremtidens arbejdsmarked.

Læs mere og tilmeld dig her

Salling Group og DBU indgår største partnerskab nogensinde

0
Danmark - Moldova, 28. marts 2021, Foto: Thomas Max Lægaard, AVISEN

Nyt partnerskab mellem landets største dagligvarekoncern og DBU sætter ligeværd, bedre trivsel og uddannelse på banen i en historisk aftale på tværs af landshold, græsrødder og fodboldskoler for børn.

Sammen gør vi hver dag bedre.

DBU og landets største dagligvarekoncern, Salling Group, går sammen i et nyt, historisk partnerskab med målet om at dansk fodbold skal sætte et endnu større aftryk i danskernes hverdag. Sammen sætter de to organisationer fokus på diversitet, fællesskab, fysisk og psykisk sundhed og uddannelse i både fodboldens verden og i dagligvaremarkedet. Det er ambitionsniveauet i et nyt partnerskab mellem Salling Group og DBU, der løber fra 2024 til 2029.

Som det første partnerskab nogensinde omfatter det alle landshold fra U16 til A-landshold, mens Salling Group også bliver en del af Fodboldskolen, Pigeraketten og en række andre projekter. Samtidig kan medarbejdere i Salling Group se frem til unikke fodboldoplevelser i løbet af de næste år.

Kernen i samarbejdet tager afsæt i tre konkrete områder, hvor DBU og Salling Group sammen ønsker at skabe forandringer og forbedringer:

  1. Ligeværd og lige muligheder. Gennem forskellige projekter vil parterne øge diversiteten i dansk fodbold og i Salling Groups organisation.
  2. Fysisk og psykisk sundhed og trivsel.Vi vil gøre danskerne sundere og mentalt stærkere – både i dansk fodbold, butikkerne og i danske hjem.
  3. Rekruttering og uddannelse. Både DBU og Salling Group ønsker at styrke rekruttering af alt fra trænere og dommere til butikskollegaer og fremtidens ledere Vi vil dele erfaringer og udvikle samarbejde, hvor vi sammen kan få endnu flere ombord i spændende udfordringer.

Hos Salling Group er administrerende direktør, Anders Hagh, meget tilfreds med det nye partnerskab:

-Som en af landets største arbejdspladser med butikker spredt over hele Danmark har vi en enorm berøringsflade, hvor over en million danskere hver dag lægger vejen forbi, og det giver os unikke muligheder for at påvirke og rykke på vigtige dagsordener gennem vores tilstedeværelse. Derfor er vi i Salling Group stolte over, at vi sammen med DBU har fundet fælles fodslag om et ambitiøst partnerskab, som sætter helt nye standarder for, hvordan vi sammen med DBU kan bidrage til at gøre hver dag bedre med et særligt fokus på vores fælles indsatsområder, siger Anders Hagh.

I DBU glæder adm. direktør Erik Brøgger Rasmussen sig over udsigten til et partnerskab, der både bakker op om alle landshold og vil skabe projekter, der udvikler dansk fodbold yderligere:

-Vi ønsker både at udvikle dansk fodbold med gode tilbud til vores 373.000 aktive medlemmer, de mere end 120.000 frivillige i klubberne, dommerne som er en vital del af fodboldfamilien, og også med stærkere landshold på alle niveauer.

Med Salling Group som partner kan vi i samarbejde styrke indsatser og tiltag for centrale områder som diversitet, rekruttering og arbejdet for fysisk og mental trivsel, som er vigtige for alle i dansk fodbold. Vi glæder os til at skabe store resultater sammen med Salling Group, siger han.

Salling Group vil være synlige på Kvindelandsholdets træningstøj fra de kommende EM-kvalifikationskampe i slutningen af maj og primo juni, mens de bliver synlige på Herrelandsholdets træningstøj fra januar 2026.

Derudover vil Salling Group være synlige på begge A-landsholds pressevægge, sociale medier og andre flader.

Som den første kommercielle partner nogensinde, vil Salling Group også være på træningstøjet hos alle ungdomslandshold. Det sker fra efteråret 2024.

27-årig mand råbte bumser af politiet

0

En mand råbte søndag af politiet i Kolding.

Søndag klokken 00:20 gik den 27-årige mand ved A L Passagen i Kolding, hvor han så en patrulje, som han begyndte at råbe af. Blandt andet råbte han ‘bumser’ efter dem, hvilket han fik en sigtelse for.

Fyns Politi efterlyser forurettet i forbindelse med røveri i Middelfart

0

I forbindelse med røveri i Coop 365 i Jernbanegade i Middelfart lørdag den 11. maj 2024 efterlyser Fyns Politi en forurettet i sagen.

Den forurettede var kunde i butikken, og han blev med kniv truet af den nu anholdte gerningsmand.

Forurettede beskrives som:

  • Mand
  • Ca. 180 cm høj
  • Lys i huden
  • Talte dansk med accent
  • Iført en orange trøje

Den forurettede bedes rette henvendelse til Fyns Politi på 114.

FC Fredericia køber forsvarer i Superligaen

0

FC Fredericia har købt den 21-årige centrale stopper, Jeppe Kudsk, i Randers FC.

Jeppe Kudsk tiltræder i FC Fredericia fra den kommende sæson på en aftale som løber frem til sommeren 2027.

– Jeppe er en ung spiller som har trænet på et højt niveau de sidste mange år. Han er en spiller, som vi forventer kan gå ind og være fleksibel og konkurrere på stopper positionen. Vi synes han har de spillemæssige kvaliteter i forhold til vores stil, og han kan dække et stort område og flere positioner. Vi ser frem til at han kommer til og bidrager til miljøet i klubben, samt fortsætter sin udvikling hos os, siger cheftræner, Michael Hansen.

Kudsk har spillet de sidste mange år i Randers FC, som både U-spiller og nu senior. I denne sæson er det blevet til syv kampe i Superligaen.

Pengeskab stjålet fra bankocenter

0

I Fredericia har der været indbrud på bankocentret på Nørrebrogade.

Indbruddet er sket mellem torsdag klokken 21:00 og søndag klokken 10:00, hvor man har brækket en dør op i bygningens sydøstlige hjørne

Lærerformand kritiserer Fredericia for manglende investeringer i folkeskolen

0

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at 18,5 % af 9. klasses elever i Fredericia ikke bestod dansk og matematik i 2023, hvilket er 6,3 procentpoint højere end årene før corona. Per Breckling, formand for Fredericia Lærerkreds, udtrykker bekymring over udviklingen og peger på flere årsager, herunder manglende investeringer, høj klasseprocent og udfordringer med skolestrukturen.

Per Breckling, formand for Fredericia Lærerkreds, udtrykker bekymring over resultaterne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Han peger på flere årsager til de svage resultater i folkeskolen, herunder manglende investeringer og ændringer i skolestrukturen:

– Det er bekymrende, at vi scorer så ringe og lavt, men på den anden side er der flere årsager til, at man på landsplan scorer dårligt. Det gælder også i Fredericia. Vi topper den med, at vi har ændret skolestrukturen og derfor har høje klasseprocenter og sparet penge igennem de sidste mange år. Det tænker jeg er en del af forklaringen. Byrådet investerer ikke meget i skoleområdet, det viser alle sammenligninger. Man kan ikke blive ved med at få gode resultater, siger Per Breckling.

Per Breckling ønsker at skabe opmærksomhed omkring udfordringerne i folkeskolen og ser regeringens kvalitetsprogram som en mulighed for forbedring. Han opfordrer til samarbejde mellem politikere og forvaltningen for at skabe bedre forhold:

– Jeg vil fortælle historien mest muligt, det er en måde at påvirke. Men ser man på, hvad lærerne kan gøre i det, så kan de til stadighed forsøge at gøre det bedst muligt på arbejde. Det er man nødt til. Nu har regeringen lavet et kvalitetsprogram for folkeskolen, der skal implementeres, og det synes jeg er en oplagt lejlighed for politikerne til at kigge på det sammen med forvaltningen og samtidig investere noget, så vi kan løfte vores niveau, forklarer han.

Lærerformanden anerkender de økonomiske udfordringer, som kommunen står over for, men mener, at der burde være investeret mere i folkeskolen. Han fremhæver også lærernes ansvar og nødvendigheden af at ændre rammerne:

– De burde have investeret mere i folkeskolen, men de har en problematisk økonomi at tage hensyn til, og det skal man anerkende dem for. Der er unge mennesker, der forlader skolen med dårlige resultater, og det ansvar ligger hos lærerne, men også hos dem, der har sat rammerne. Det må vi tage på os og ændre, siger Per Breckling.

Per Breckling peger på Fredericias udfordringer i forhold til demografi og manglende videregående uddannelser. Han understreger behovet for, at byen hæver sit niveau til landsgennemsnittet:

– Vi ligger i den sidste tiendedel, og det har vi gjort i en årrække. Alle sammenligninger placerer os i den sidste del. Vi har noget demografi i byen, hvor vi ikke har videregående uddannelser, så vi har brug for at løfte os til gennemsnittet, siger Breckling.

Per Breckling påpeger, at flere udfordringer kombineret med skolestrukturændringer har påvirket læringsmiljøet i Fredericias skoler negativt:

– Vi har kombinationen af de landsdækkende ting som corona, inklusion og ringe arbejdsforhold for lærerne, og topper det med skolestrukturen for at spare penge. Det giver udslag på et tidspunkt, og nu er det tydeligt, synes jeg, slutter Per Breckling.

Brand i det fri i Fredericia: Politiet efterforsker antændte træstammer

Brand i det fri i Fredericia: Politiet efterforsker antændte træstammer

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede fredag aften ud til en brand i det fri i Fredericia, hvor flere fældede træer var gået op i flammer. Meldingen...