FC Fredericia har købt den 21-årige centrale stopper, Jeppe Kudsk, i Randers FC.
Jeppe Kudsk tiltræder i FC Fredericia fra den kommende sæson på en aftale som løber frem til sommeren 2027.
– Jeppe er en ung spiller som har trænet på et højt niveau de sidste mange år. Han er en spiller, som vi forventer kan gå ind og være fleksibel og konkurrere på stopper positionen. Vi synes han har de spillemæssige kvaliteter i forhold til vores stil, og han kan dække et stort område og flere positioner. Vi ser frem til at han kommer til og bidrager til miljøet i klubben, samt fortsætter sin udvikling hos os, siger cheftræner, Michael Hansen.
Kudsk har spillet de sidste mange år i Randers FC, som både U-spiller og nu senior. I denne sæson er det blevet til syv kampe i Superligaen.