Liberal Alliance i Fredericia ved, at ungdommen er Danmarks fremtid og vores vigtigste ressource. 

Liberal Alliance i Fredericia vil prioritere uddannelsesområderne i samarbejdet med det kommende byråd i 2025.

Vi taler ikke om en ny skole, men at politikerne må tage ansvar for deres beslutninger og sikre, at valg omkring uddannelser baseres på fakta og faglig viden. Vores børn fortjener det bedste, og det kræver politisk vilje og handling. 

Her er vores forslag til forbedringer:

1. Gennemsigtighed i Beslutningsprocessen: Det er essentielt, at beregninger og analyser er tilgængelige for borgerne. Alle skal kunne forstå, hvordan og hvorfor beslutninger træffes.

2. Fokus på Kvalitet frem for Kvantitet: Besparelser må ikke gå ud over undervisningskvaliteten. Mindre klasser og flere lærere er nødvendige for at sikre, at eleverne får den bedste uddannelse.

3. Involvering af Fagfolk: Lærere og skoleledere skal inddrages i beslutningsprocessen. De har praktisk erfaring og viden, der kan sikre bedre løsninger.

4. Evaluering af Skolestrukturen: Det er tid til en grundig evaluering af skolestrukturen, med fokus på hvordan den påvirker elevernes trivsel og læring. Vi skal sikre, at strukturen understøtter en optimal læringsmiljø.

5. Fleksibilitet i Skolevalg: Øget fleksibilitet i skolevalg kan sikre, at eleverne får adgang til de bedste undervisningstilbud, der passer til deres individuelle behov.

Politikkerne skal tage de nødvendige skridt for at forbedre vores skoler og uddannelser generelt? 

Er Fredericias skoleelever, Danmarks fremtid; taberne grundet dårlige politiske beslutninger? Svaret ligger nok i fortiden, men løsningen skal findes her og nu. Det kan være svært at finde den sande historik, flere af de ansvarlige politikere fra ”dengang” er ikke ved roret mere, men vi skal lære af fortiden og tilpasse til nutiden.

I november 2011 besluttede byrådet i Fredericia Kommune at omlægge kommunens skoledistrikter. Beslutningen skulle give en besparelse på 29 millioner kroner, blandt andet ved at øge klassekvotienten fra 21,5 til 23,8. Af besparelsen skulle nogle af pengene gå til skoleudvikling, mens resten skulle dække kommunens budgetunderskud.

Daværende formand for børne- og ungdomsudvalget, Peder Hvejsel (V), udtalte, at modellen skulle sikre en bedre folkeskole ved at føre 12-15 millioner kroner tilbage til skoleudvikling. Men formanden for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, var mindre optimistisk. Han påpegede, at omlægningen ville føre til mange lærerfyringer, idet der allerede var blevet 27 færre lærere i kommunen uden at elevtallet var faldet.

Per Breckling beskrev projektet som et stort eksperiment med folkeskolen, der ville påvirke 5.500 elever, hvoraf 2.000 skulle skifte skole, og de resterende 2.500 ville få deres klasse brudt op. Han understregede, at det psykiske arbejdsmiljø allerede var voldsomt presset.

Derudover havde Fredericia Kommune investeret 5 millioner kroner i en analyse af skolesystemet, som eksperter havde udarbejdet. Eksperterne fandt frem til ca. 20 besparelsesmodeller, men kommunen valgte at se bort fra denne omfattende rapport og i stedet iværksætte deres egen sparemodel. Borgerne havde ikke fået lov til at se beregningerne, og det blev påpeget, at de forventede besparelser var baseret på ukorrekte grundlagsberegninger.

Kommunens egne beregninger hævdede, at ved at lukke 3 skoler og ændre 4, kunne de spare yderligere 4 millioner kroner sammenlignet med eksperternes forslag, der kun kunne spare 25 millioner kroner ved at lukke 4 og ændre 5 skoler. Disse beregninger blev dog ikke præsenteret for borgerne, og spørgsmål omkring fakta som antal klasser og klassenormeringer blev besvaret med, at de endnu ikke var udregnet.

Var det så en god idé at omlægge skoledistrikterne på denne måde, når så mange spørgsmål forblev ubesvarede, og både elever, lærere og skoleledere ville blive påvirket?

I Liberal Alliance stiller vi derfor spørgsmålet?

Ny skolestruktur 2013: Var det det rigtige valg?

Den 31. juli 2013 blev kommunens 15 folkeskoler og specialskoler nedlagt, og i stedet opstod fire nye folkeskoler og en ny specialskole.

De fem distriktsskoler dækker over 2-4 afdelinger hver:

• Fjordbakkeskolen (elever fra Skærbæk, Herslev og Taulovområdet)

• Erritsø Fællesskole (elever fra Erritsøområdet)

• Ullerup Bæk Skolen (elever fra Bredstrup-Pjedstedområdet samt vestbyen)

• Kirstinebjergskolen (elever fra Bøgeskovområdet, midtbyen og nordbyen)

• Frederiksodde Skole (elever fra hele Fredericia med særlige behov)

Fredericia Kommune har også skullet tilpasse sig skolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014. Reformen introducerede nye fag, mere bevægelse, lektiehjælp, engelsk fra 1. klasse og en længere skoledag, med målet om at udfordre alle elever og gøre dem så dygtige som muligt.

Men var det den rette beslutning at ændre skolestrukturen så radikalt i 2013?

Sammenfatning af Bilag til Vedtægt for Styrelsen af Fredericia Kommunale Skolevæsen, Juni 2013

1. Generelt

• Børne- og Ungepolitik for 2013-2016

• Skolestyrelsen følger folkeskoleloven og skolestyrelsesvedtægten.

• Skolebestyrelsernes beføjelser beskrevet i §15 og §16 i vedtægten.

• Forsøgsordning med repræsentation i skolebestyrelser godkendt af ministeriet, gældende til 2018.

2. Skoler og Skoledistrikter

• Ny skolestruktur fra 1. august 2013: fire distriktsskoler, en specialskole og et specialpædagogisk videns- og ressourcecenter.

10. klasse og ungdomsskolen ændres ikke.

• Hver skoleafdeling navngives efter vej, undtagen Fjordbakkeskolen.

• Rammer for frit skolevalg og klassedannelse beskrevet.

3. Undervisningens Ordning og Organisering

• Overgangsordning for budgetudlægning i skoleåret 2013/14.

• Budgetmodeller for normalområdet og specialområdet specificeret.

• Timefordelingsplanen angiver antal undervisningstimer pr. klassetrin.

• Elevplaner udviklet som dynamisk redskab til dialog og differentieret undervisning.

4. Skolefritidsordninger (SFO)

• SFO er for alle børn fra 0. til 2. klasse, med fritidsaktiviteter og pasning.

• Nogle skoler tilbyder SFO for 3. til 5. klasse.

• Budget og mål for SFO beskrevet, med mulighed for glidende overgang til 0. klasse.

5. Byrådets Beslutning om Vederlag

• Ingen vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser siden 1992.

Spørgsmål til Drøftelse

Var det en god idé at ændre skolestrukturen i Fredericia Kommune i 2013 ved at oprette fire distriktsskoler og en specialskole, når 10. klasse og ungdomsskolen forblev uændrede? Hvordan påvirkede denne omstrukturering de enkelte skoler, elever og lærere i kommunen?

Politiker kræver handling efter tre skolelederes exit, Men ligger de ikke som de har redt?

Fredericias skolestruktur er til debat efter flere skoleledere har forladt deres stillinger, og beslutninger om en eventuel ny skole skal træffes.

• Susanne Eilersen (DF) kræver en evaluering af skolestrukturen, da tre ud af fire distriktsskoler står uden ledere. Hun mener, det er på tide at vurdere, om strukturen, som har været i brug i over 10 år, stadig er den rette.

• De Konservative støtter også behovet for en evaluering i lyset af de nye beslutninger om fysiske rammer for skolerne.

• Ole Steen Hansen (S), formand for børne- og skoleudvalget, har ikke kommenteret situationen.

• Pernelle Jensen (V) afviser at diskutere skolestrukturen nu. Hun mener, fokus bør være på at løse problemer med indholdet i folkeskolen, som elevernes trivsel og faglige niveau, og at en debat om strukturen vil skabe unødvendig usikkerhed.

Der er en klar uenighed om, hvorvidt ændringer i skolestrukturen vil løse de aktuelle problemer eller blot skabe flere udfordringer. 

I Liberal Alliance spørger vi hvorfor overraskes politikerne altid? Især de der er i fagudvalgene? Sover de i timen?

I Liberal Alliance mener vi, at politiske beslutninger skal være langsigtede, gennemsigtige og velunderbyggede. De nuværende problemer tyder på, at omlægningen i 2013 måske ikke var det rette valg. 

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia og kandidat til kommunalvalget 2025

Lotte Hansen, Næstformand, ungeordfører og kandidat til kommunalvalget 2025