Danskernes livskvalitet er steget – men mange steder halter naboskabet

0
Daglig- og bylivsserie fra området omkring Royal Arena i Ørestaden.

Livskvaliteten hos danskerne er steget en smule siden sidste år. Det viser dette års udgave af undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’, hvor over 7.000 danskere er blevet spurgt ind til deres liv i relation til deres bolig.

Det er gået ned ad bakke med danskernes livskvalitet de seneste år. Men i den netop offentliggjorte udgave af ‘Danskerne i det byggede miljø’ ser man en lille stigning i danskernes oplevede livskvalitet.

I undersøgelsen er 7.108 danskere over 25 år blevet bedt om at vurdere deres livskvalitet på en skala fra 1 til 10. Her har den samlede vurdering flyttet sig fra 7,17 sidste år til 7,3 i år.

Danskerne har i undersøgelsen svaret på en lang række spørgsmål om deres bolig, naboskab, lokalområde og bekymringer. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune. Blandt andet, når det gælder to af de faktorer, som har stor betydning for vores livskvalitet: brug af naturen og relationen til vores naboer.

– Det er positivt, at danskernes livskvalitet er steget en smule siden sidste år, men vi skal passe på med at konkludere for meget ud fra den lille stigning. Vi kan se, at de gode vaner fra coronatiden med at bruge naturen har bidt sig fast, og det er positivt for danskernes livskvalitet. En anden ting, der har stor betydning for vores livskvalitet på langt sigt, er vores naboskab. Her kan vi se, at syv ud af ti er tilfredse med deres naborelation, men at tallet er faldende. Vi har også spurgt til, hvor meget de ser deres naboer, og her er det over halvdelen, som slet ikke eller i meget lille grad omgås deres naboer – det gælder særligt i storbyerne, siger Henrik Mahncke, analysechef i Realdania.

De senere år har stigende energipriser og -afgifter toppet listen over, hvad der bekymrer danskerne mest i forhold til deres bolig. Bekymringen for energipriser er dog aftagende, men i stedet vokser en anden bekymring hos gruppen af boligejerne – nemlig bekymringen for fejlbehæftede ejendomsvurderinger.

Stigende interesse for bæredygtige byggematerialer

Spørger man til danskernes interesse for, hvordan man kan leve mere bæredygtigt i sin bolig, er den forholdsvis konstant hen over de seneste år, dog med en lille stigning i 2024. Her svarer mere end 63 procent, at de enten i høj grad eller nogen grad er interesseret i, hvordan de kan leve mere bæredygtigt, hvilket er det højeste niveau set over de seneste fire år.

Samtidig er der flere, der tilvælger bæredygtige byggematerialer i forbindelse med til- og ombygninger. Mere end 75 procent svarer, at de i større eller mindre grad er gået efter mere bæredygtige materialer, hvilket er en stigning på næsten 9 procentpoint i forhold til 2023.

– Det er godt at se, at danskernes interesse i at bo bæredygtigt igen i år er ret stor, men det er endnu bedre at se, at flere faktisk handler på det. Vores boliger er en af de helt store poster i CO2-regnskabet, så hvis vi hver især vælger byggematerialer, der har et lavt klimaaftryk og en lang levetid, er vi med til at nedbringe CO2-udledningen, siger Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius.

‘Danskerne i det byggede miljø’ er udarbejdet af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius. Data er indsamlet af Kantar Gallup i 2024.

FAKTA – 5 pointer fra ‘Danskerne i det byggede miljø 2024’

  1. Danskernes livskvalitet er steget en smule fra 7,17 i 2023 til 7,3 i 2024. Set over de seneste syv år, er der dog fortsat en negativ tendens.
  2. Knap 7 ud af 10 danskere er tilfredse med deres naborelationer, men tilfredsheden er let sivende over tid. Samtidig er bekymringen for et dårligt naboskab stigende.
  3. Stigende energipriser og -afgifter er fortsat det, der bekymrer danskerne mest, men bekymringen er faldende. Til gengæld stiger gruppen af boligejernes bekymring for stigende skatter og afgifter og bekymringen for fejlbehæftede ejendomsvurderinger. Blandt lejerne er der en øget bekymring for stigende husleje.
  4. 68,8% af de danske boligejere svarer, at de er meget interesseret eller interesseret i energiforbedringer i boligen.
  5. For 70,6% af boligejerne er boligens arkitektur vigtig, når der foretages vedligeholdelse af boligen. Det højeste niveau til dato.

Få meget mere viden fra Danskerne i det byggede miljø i Databanken, hvor du kan udforske danskernes vaner, tanker og holdninger til boligen, naboskab og det byggede miljø.

FAKTA – Om ‘Danskerne i det byggede miljø’

‘Danskerne i det byggede miljø’ bliver hvert år udarbejdet af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius. Kantar Gallup står for indsamlingen i data.

Formålet med undersøgelsen er at belyse boligens betydning for vores hverdag og livskvalitet. Derudover afdækker undersøgelsen også, hvor tilfredse vi i Danmark er med vores naboskab, hvor glade vi er for vores lokalområde, hvordan vi indtænker bæredygtighed i hjemmet samt hvilke glæder og bekymringer boligen giver os.

I 2024 er det syvende gang, at undersøgelsen udkommer.

Uddannelsesparathedsvurderingen skrottes

0

Børne- og Skoleudvalget samt Unge- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune er blevet orienteret om en ny, sammenhængende plan for vejledning af elever i 8., 9. og 10. klasse. Planen, der træder i kraft den 1. august 2024, erstatter den nuværende uddannelsesparathedsvurdering (UPV), som siden 2014 har været en del af adgangskravene til ungdomsuddannelserne.

Nyt fokus på vejledning

Den nye vejledningsplan er en direkte følge af en politisk aftale indgået i april 2023, hvor alle Folketingets partier besluttede at afskaffe UPV. Beslutningen blev truffet ud fra argumentet om, at UPV var blevet en tung og ineffektiv proces, som ikke i tilstrækkelig grad hjalp eleverne med deres uddannelsesvalg.

Den nye model, som Fredericia Kommune har udviklet, bygger på to centrale principper: at bidrage til elevens selvindsigt og realistiske forventninger til uddannelsesmuligheder samt at inddrage elevens perspektiver og udviklingspotentiale. Processen begynder allerede i overgangen fra basisskolerne til udskolingsskolerne og inkluderer årlige klassekonferencer og statusmøder.

Nye rammer for vejledning

Den nye sammenhængende plan for vejledning i Fredericia Kommune vil identificere elever med behov for en særlig indsats gennem en systematisk tilgang, som inddrager elevens trivsel, deltagelse, faglige resultater og personlige styrker. Aftaler mellem skolen, eleven, forældrene og den kommunale ungeindsats (KUI) vil blive skriftliggjort for at sikre en klar og målrettet indsats.

På landsplan vurderes det, at afskaffelsen af UPV vil frigøre op til 24 mio. kr., hvoraf staten beholder 11,4 mio. kr. til IT-ændringer og implementering. Dette efterlader kommunerne med resterende midler, som kan geninvesteres i skole- og vejledningsaktiviteter. For Fredericia Kommune betyder det en årlig reduktion på 120.000 kr. til skole- og vejledningsaktiviteter, som skal fordeles blandt grundskolerne, frie og private skoler samt UU Fredericia.

Forventninger og vurdering

Forvaltningen i Fredericia Kommune vurderer, at den nye vejledningsplan vil sikre en effektiv identifikation af elever med behov for særlig vejledning og forbedre deres overgang til ungdomsuddannelserne. Afskaffelsen af UPV vil frigøre ressourcer og tid for lærere og vejledere, som kan bruges mere direkte til gavn for eleverne. Dette er i tråd med den politiske aftale, der forventer, at de frigjorte ressourcer anvendes til at styrke vejledningen.

Indstilling til Udvalgene

Forvaltningen har indstillet til Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget, at de tager orienteringen om den nye vejledningsplan til efterretning. Dette markerer et vigtigt skridt i retningen af at skabe en mere effektiv og elevcentreret vejledning i Fredericia Kommune.

Budgetkrise i Børne- og Skoleudvalget kræver hurtige løsninger

0

Børne- og Skoleudvalget står over for en økonomisk udfordring med en budgetoverskridelse på hele 36,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2024. Budgetopfølgningen afslører, at overskridelsen er steget med 13,5 mio. kr. siden den første opfølgning tidligere på året. Torsdag mødes udvalget.

Forværret økonomisk situation

Udvalgets økonomi er blevet forværret på flere fronter. Særligt skoleområdet oplever pres med en forventet overskridelse på 8 mio. kr. Udgifterne til drift og transport af skoleelever er de primære årsager til denne stigning. Forvaltningen har lagt en plan, der inkluderer stram økonomistyring og reducering af stillinger for at håndtere dette.

Endnu værre ser det ud for Familie- og Børneområdet, hvor merforbruget skønnes at nå op på 29 mio. kr. Dette skyldes et stigende antal anbringelser samt øgede omkostninger i forskellige afdelinger. Her bliver der ligeledes arbejdet på at gennemgå sager med henblik på at revisitere til egne tilbud, som en del af strategien for at mindske merudgifterne.

Ingen afvigelser på andre områder

På trods af de store udfordringer på serviceudgifterne, forventes der ingen afvigelser på overførselsudgifterne og den centrale refusionsordning. Desuden viser budgetopfølgningen en balance på Børne- og Skoleudvalgets anlægsprojekter, hvilket er en positiv nyhed i en ellers stram økonomisk situation.

Omplaceringer på tværs af udvalg

For at skabe bedre overblik og gennemsigtighed søges der om budgetomplaceringer på tværs af udvalg. Disse omplaceringer er budgetneutrale og vil derfor ikke påvirke kommunens samlede kassebeholdning.

Kommunal Tandpleje og Dagtilbud

Der forventes en mindreforbrug på Kommunal Tandpleje, da en ansættelse af en tandlæge sker senere end planlagt. På dagtilbudsområdet forventes balance, men der holdes nøje øje med mulige merudgifter til private institutioner og justeringer af dagtilbudstakster.

Handlinger for at vende udviklingen

For at håndtere de økonomiske udfordringer på skoleområdet vil der blive udvist tilbageholdenhed i udgifterne, og antallet af stillinger reduceres yderligere. Familie- og Børneområdet vil fokusere på revisitering af borgere placeret i eksterne tilbud til egne tilbud.

Der venter en stor opgave for den socialdemokratiske formand for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune. Foto: AVISEN

Politisk beslutning nødvendig

Politikerne i Børne- og Skoleudvalget skal nu tage stilling til, hvordan merforbruget kan dækkes. En mulighed er at søge midler fra Investeringspuljen, hvis de foreslåede tiltag og handleplanen ikke er nok til at dække underskuddet.

Børne- og Skoleudvalget har derfor en stor opgave foran sig, hvor der skal træffes afgørende beslutninger for at få økonomien tilbage på rette spor, samtidig med at kommunens service og tilbud opretholdes på et højt niveau.

Grundslovsdag 5. Juni 2024

0
Kirsten Hassing Nielsen (C). Foto: AVISEN

Grundlovsdag er for mig en af de vigtigste dage i den danske kalender. Det er her, vi fejrer den lov, som blev vedtaget helt tilbage i 1849. Siden da har den været en central og fundamental del af det danske samfund. Grundloven definerer vores monarki, vores Folketing og vores domstole. Når man kigger på, hvor meget der har forandret sig siden 1849, er det egentligt helt fantastisk at tænke på, at Grundloven har eksisteret så længe uden flere ændringer. Den har været tilpasningsdygtig helt automatisk, og de grundlæggende rettigheder som er beskrevet i Grundlovenhar samme betydning for os i dag, som da de i sin tid blev nedskrevet. Og hvor mange ting står i virkeligheden uændret i så lang tid? Det er noget af det, der gør Grundloven unik. 

Grundloven er ikke blevet gammeldags. Tværtimod, så har den nok aldrig været mere moderne end nu. 

Men vi skal også passe på Grundloven, og dét vi til gengæld hele tiden skal være opmærksomme på er, hvordan vi fortolker grundloven. Tolkningen kan nemlig variere med tiden afhængig af, hvordan samfundet udvikler sig. Med respekt for værdien og formålet med Grundloven. 

Grundloven indeholder rettigheder, som vi kender ganske godt. Og samfundet har udviklet sig i en retning, hvor vi måske til tider er blevet bevidste om vores rettigheder i ekstrem grad. Så måske er det på tide, at vi fremhæver lidt mere om Grundlovens pligter. 

Én af de pligter jeg synes er værd at fremhæve på grundlovsdag i 2024 er undervisningspligten, som er beskrevet i Grundlovens § 76:

Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

Med nogle af de udfordringer vi lige nu ser omkring skolefravær og børn, der også i lange perioder ikke kommer i skole, bliver undervisningspligten især aktuel at fremhæve. 

Formålet med undervisningspligten er at sikre, at alle børn får både ret til fri skolegang, men også har pligt til at deltage i undervisning. Når undervisningspligten er beskrevet i Grundloven, understreger det med al tydelighed, at vi ser det som noget helt grundlæggende og værdifuldt at modtage undervisning, både for det enkelte barn og for samfundet. 

Med pligten følger også ansvar for at få det til at virke, og dermed bakke op om Grundlovens ambition om at sikre børn undervisning, og for de mange børn der lige nu ikke modtager undervisning, uanset årsag, er vi forpligtede. Hvis der er problemer med de rettigheder og pligter som er beskrevet i Grundloven, så er det nemlig ikke kun den enkeltes problem, så er det som regel også et samfundsmæssigt problem. Fordi Grundloven er et anliggende for os alle. Så når undervisningspligten udfordres, fordi mange børn ikke får den undervisning, de har ret og pligt til, så er det noget, vi skal bekymre os om. 

Grundloven gælder for alle, og alle kan nyde godt at de rettigheder den giver, men det er også en fælles opgave at bevare Grundloven og sikre, at både rettigheder og pligter eksisterer i praksis. 

Grundloven er ikke nedskrevet bag skrivebordet. Grundloven er et værk skabt af mennesker, for mennesker. 

Med ønske om en rigtig dejlig Grundlovsdag!

Børn har ”også” ret til et værdigt liv

0
Inger Nielsen. Arkivfoto: AVISEN

Børn har også ret til et værdigt liv også i Fredericia Kommune. Grundlovens paragraf 76 § 76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.

Ja. Så kort kan det siges. 

De fleste børn har da også en normal skolegang, men så er der børn, der har en eller flere udfordringer. Deres forældre kæmper en kamp for at deres børn får en skolegang. 

Børne – og Skoleudvalget vælger nok at følge de godt lønnede embedsfolks indstillinger om besparelserne på Frederiksodde skole – det er jo bare dem, der har udfordringer synes tankegangen at have været – da de skulle finde på besparelserne. (som ikke er brugt af børn med udfordinger).

Nu er det embedsfolkenes forslag og jeg kan da håbe at politikerne selv tænker – tænker sig om.

Der er til stadighed sager, der dukker op i pressen eller til politikernes eget kendskab. Det er desværre ikke noget nyt at børn ikke får den støtte, de har brug for, det er desværre heller ikke noget nyt, at børn er meget kede af at gå i skole af forskellige årsager.

I Fredericia Kommune er der oprettet et særligt visitationsudvalg for børn med særligt behov – og deres ord er gældende uanset hvad barnet, barnets forældre, psykologer med flere anbefaler – så er deres afgørelse lov. (husk § 76)

Er et sådan udvalg betryggende nok – for formanden i udvalget er også meget godt lønnet.

Der skal omsorg til, noget læreren på Frederiksodde Skole er gode til, men forvaltningen har bare proppet flere og flere børn med udfordringer uden at de faglige ressourcer er fulgt med.

Hvad med at gøre noget ved det inden problemerne vokser jer over hovedet. Den rette støtte er afgørende for et barn skolegang, især hvis den gives i tide.

Det er politikernes afgørelse at træffe en fornuftig valg på vegne af børn med særlige behov.

Velkommen til en ny skoledirektør – der bliver nok at tage fat på, men glem ikke.

Alle børn har ret til et værdigt liv – også i folkeskolen.

Grundloven synger på sidste vers

0
Grundlovsdag i Kastellet, 1924. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

I dag fejrer vi atter grundloven. Det er med god grund. For det befolkningen kan fejre, er afskaffelsen af enevældet i 1849. At have afskaffet en situation, hvor en enkelt person alene kunne afgøre, hvad folk i almindelighed havde af livsbetingelser. Siden da er der kommet mange tilpasninger, der har forbedret den enkeltes mulighed for at have indflydelse på eget liv. Men grundloven synger på sidste vers. Den seneste udgave fra 1953 er håbløst forældet. Ikke mindst på grund af det danske medlemsskab af EU.

Det kan blive en lang fortælling at gennemløbe de historiske forløb, der har ført til Danmarks afgivelse af suverænitet. Det vil sige landets, underforstået borgernes, ret til selvbestemmelse. Den korte version er, at EF skulle være et handelssamarbejde, men udviklede sig til en såkaldt “harmonisering” af alverdens store og små ting mellem landene. Modstanden har historisk været markant i den europæiske befolkning, hvor mange borgere foretrækker at beholde deres skikke og normer. I Danmark har ikke mindst Dansk Folkeparti i de seneste årtier løbende høstet pæne gevindster ved at være kritiske overfor det europæiske samarbejde. Godt hjulpet på vej af immigrationsproblemerne de sidste knap 40 år. Det unikke ved de forskellige kulturer er gradvist blevet reduceret, selvom man hos teknokraterne i Bruxelles gerne bryster sig med den store diversitet. Hvert land har sine egne mærkesager omkring denne proces. For danskerne er det dog ikke blot mystiske regulativer om fødevarer eller støtteordninger, der spiller en væsentlig rolle:

Det nye udvikling er indførslen af censur på internettet, styret af teknokrater ud fra diffuse og uspecifikke regler. Regler der nogenlunde følger den logik, at det nogen kan lide må ses, mens det nogen ikke kan lide ikke må ses. “Nogen” er dybest set de teknokrater, der mener, de ved, hvad der er bedst for os alle sammen. Hvad værre er, så er der lige nu en generel konsensus om, at det er helt, som det skal være. Det sælges naturligvis ikke som censur, men som en kamp mod “misinformation”, “disinformation”, “had tale” og mange andre helt elastiske begreber, der udelukkende defineres af de magthavere, der vil indføre censuren.

Dette betyder noget i forhold til vores forståelse af at have en grundlov. Ideen er, at der skal være nogle basale spilleregler, som vi alle sammen følger. Specielt, at de siddende magthavere ikke kan ændre på grundloven uden at spørge befolkningen. Det skal forhindre indførslen af love, der strider mod grundloven. For så vidt kan man sige at grundloven burde være “folkets lov”. Det giver nogle grundliggende rettigheder, hvilket er en del af den demokratiske grundtanke. Det er disse spilleregler, der er ved at komme i konflikt med udviklingen indenfor det europæiske samarbejde. For her er kommisionen i fuld gange med at rulle sindrige regler ud, der skal begrænse ytringsfriheden i medlemslandene. Holdningen er, at der skal være ting, man ikke må sige offentligt. Tendensen har været meget tydelig siden 2016, hvor valget af Donald Trump satte en bølge af modvilje i gang mod “de sociale medier” og den informationsfrihed internettet har været udtryk for siden årtusindeskiftet.

Problemet er simpelt nok. Magthaverne har mistet kontrollen over fortællingen. Enhver kan på sekunder give deres mening til kende. De gamle gatekeepers (gammelmedierne) er stendøde. Hvor de før kontrollerede folks ytringer, er de i dag magtesløse og ubetydelige. Statskanaler som DR har ikke længere det monopol, der i flere generationer gjorde institutionen til selveste slagmarken for offentlig ytring. Det var meget, man ikke kunne gøre eller sige på tv eller i radioen.

Men mange magthavere drømmer sig tilbage til den tid, hvor de kan kontrollere den offentlige meningsdannelse. Smartphones og den hurtige informationshastighed er en trussel mod den førte politik. Derfor har det været fristende at få foden under “de amerikanske techgiganter”, som man beskylder for stort set hvad som helst. At det altid er rigtige mennesker bag tastaturet, og det derfor i den sidste ende er reelle meninger, man vil begrænse, fornægter man. Resultaterne af censuren slog for alvor igennem under coronakrisen. Her fik man hurtigt indført rutiner, der begrænsede “uønskede informationer”, hvoraf mange iøvrigt senere har vist sig at være korrekte. Det har været en alvorlig påmindelse om, hvor vigtigt det er, at borgerne selv kan tage stilling til påstande og fakta.

Vi har altså ikke brug for en mor til det.

Men sådan vil EU det ikke. Magrethe Vestager står i spidsen for en enorm kampagne for at få indført censur af bagdøren, og det kan læses sort på hvidt på kommisionens hjemmeside. Så mens danske politikere holder grundlovstaler, kort tid før et valg til EU-parlamentet, så synger grundloven på sidste vers. For de basale rettigheder vi tager for givet, kan forsvinde ind i et teknokratisk diktatur, hvor nogen har bestemt, hvad vi må se. Hver gang du logger på Facebook, ser Youtube eller søger på Google, så skal du tænke:

Hvad har de fjernet i dag? Hvilke emner må jeg ikke høre om? Hvem er blevet udelukket?

Om få år kan kunstig intelligens styre hele meningsdannelsen. Vi risikerer at komme til at leve i en alternativ virkelighed, der altid præsenteres sådan som magthaverne ønsker det. Et utopisk paradis, hvor alting altid er perfekt, og der aldrig sker dårlige ting. Fordi vi skal afskærmes for informationer og viden, der kan påvirke os. At der er så få intellektuelle, medier og tænkere på banen i denne diskussion er skræmmende. For ikke at tale om de politiske partier, selv de ultraliberale, der ikke siger et kvæk om det, hvis de overhovedet har hørt om kommisionens planlagte katastrofekurs for informationernes frie bevægelighed. Det er skræmmende, men helt virkeligt. Og derfor bør vi fejre grundloven.

For ifølge den har enhver ret til at ytre sig under ansvar for domstolene.

Tyveri i Middelfart

0

I Middelfart er der den 4. juni 2024 blevet anmeldt et tyveri af en pung. Episoden fandt sted på Østergade, hvor en person fik stjålet sin pung på ukendt vis. Tyveriet blev indberettet af offeret, der mistede diverse kort og kontanter.

Efterfølgende har der været forsøg på uberettiget hævning af penge fra de stjålne kort. Politiet opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme og sikre deres ejendele. Har man set noget mistænkeligt i området omkring Østergade, bedes man kontakte Fyns Politi med oplysninger.

Tyveriet blev indrapporteret den 1. juni 2024 og sagen undersøges nu nærmere af Fyns Politi.

Nye tider hos Den Gamle Købmandsgård

0

Den Gamle Købmandsgård i Bogense har som mange andre detailforretninger måtte tilpasse sig de svære tider. Indehaver Anders Madsen har truffet den hårde beslutning at afskedige to medarbejdere og justere åbningstiderne. Men selvom disse skridt er nødvendige, spirer håbet om nye muligheder i det historiske hus.

Stille tider og nødvendige ændringer

Anders Madsen er en erfaren herre i detailbranchen, som han har navigeret i siden overtagelsen af butikken i 2017. De seneste måneder har dog været usædvanligt udfordrende.

– Det er som om, at der er meget stille i detailbranchen, siger han.

– Januar og februar var egentlig ret gode, og vi var meget optimistiske. Men så lige pludselig stod det bare stille. Altså virkelig stille, forklarer han.

Efter at have oplevet corona-pandemien og de økonomiske udfordringer som følge af krigen i Ukraine, er Anders Madsen ikke uvant med svære tider. Men den nuværende situation har tvunget ham til at tage svære beslutninger for at sikre butikkens overlevelse.

Ændrede åbningstider

For at tilpasse sig de nye realiteter, har Anders Madsen ændret åbningstiderne. Butikken åbner nu en halv time tidligere på hverdage og lukker en time tidligere. Lørdage følger samme mønster, og søndage er fremover lukkedage, med undtagelse af den første søndag i måneden.

Men selvom åbningstiderne er reduceret, betyder det ikke, at aktiviteterne i det historiske hus stopper. Anders Madsen drømmer om at bruge stedet til flere arrangementer og tiltag i samarbejde med andre virksomheder.

– Jeg har et stort gårdmiljø, hvor vi kunne lave noget hyggeligt, siger han. Målet er at tiltrække flere besøgende og skabe en levende atmosfære i butikken, særligt under begivenheder som Bogense By Night og Rosenfestivalen.

Fremtidige muligheder og samarbejder

Selvom Den Gamle Købmandsgård er i en udfordrende tid, ser Anders Madsen fremad med optimisme. Han ønsker at dele det 3000 kvadratmeter store bindingsværkshus med andre erhvervsdrivende, for at skabe en dynamisk og attraktiv oplevelse for kunderne.

– Jeg tror, at hvis detailbranchen skal overleve og være ekstraordinært spændende, er det vigtigt, at man som iværksættere og butiksejere slår sig sammen, siger han. Han forestiller sig, at andre virksomheder kunne leje sig ind i dele af bygningen og dermed bidrage til en fælles fortælling og styrke hinandens forretninger. Flere af lokalerne har egen indgang og ville være ideelle til formålet.

– Jeg kan se muligheden i, at vi var flere om at give kunden denne oplevelse og stå side om side. Jeg tror, at det er fremtiden, for det kan være svært at stå alene både som erfaren og ny erhvervsdrivende, siger han.

Anders Madsen er åben for forskellige koncepter og former for samarbejde, og selvom han endnu ikke ved, om nogen vil slutte sig til hans vision, er han ivrig efter at realisere ideen.

– Jeg aner ikke, om nogen vil med på denne rejse, men nu har jeg gået med ideen i mange år og vil se, om det kan blive til en realitet, siger han.

Trods udfordringerne er Anders Madsen fast besluttet på at sikre, at Den Gamle Købmandsgård ikke bare overlever, men trives og udvikler sig i takt med tiden.

Grundlovsdag og Fredericia

0

Den 5. juni er Grundlovsdag i Danmark. Det er en af de vigtigste mærkedage i året, for den markerer, at på denne dag, den 5. juni 1849, kom demokratiet til Danmark. Det betyder, at den danske grundlov fylder 175 år i 2024. Det er dog også en dag, som er uløseligt forbundet til Fredericia og den krig, hvor Slaget ved Fredericia 6. juli 1849 fandt sted. Danmark fik nemlig ikke sin grundlov i fredstid. Den danske grundlov kom til, mens det danske kongerige var midt i en borgerkrig med Danmark på den ene side og hertugdømmerne Slesvig og Holsten på den anden side.

Det var ikke usædvanligt, at der i Danmark ved midten af 1800-tallet var et ønske om mere folkelig medbestemmelse. Den franske revolution i slutningen af 1700-tallet havde givet enevældige konger et vink med en vognstang om, at de europæiske befolkninger ønskede indflydelse og medbestemmelse. I Danmark blev det dog først Kong Frederik 7.s lod at afskaffe enevælden i 1849. Det skete efter megen dramatik og politisk spil, men i Fredericia mærkede man det på en anden, og mere voldsom måde.

Der var som bekendt krig i Danmark i 1849. Treårskrigen udsprang blandt andet fordi Slesvig og Holsten ønskede en samlet selvstændighed, mens politikere i København ønskede at knytte Slesvig til kongeriget og skille Holsten fra. Krigen brød ud i marts 1848 med flere store slag. I foråret 1849 var Danmark presset tilbage, og fra maj måned blev Fredericia belejret af den slesvig-holstenske hær. Hurtigt begyndte de også på et stort bombardement af fæstningsbyen. Belejringen fortsatte helt frem til den danske hær gjorde udfald fra fæstningen den 6. juli 1849 og dermed brød belejringen. Bombardementerne var hårde mod byen Fredericia, hvor mange bygninger blev skudt i sænk.

Vendersgade efter bombardement i 1849. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

I København havde arbejdet med Grundloven været i gang i mere end et år, og den Grundlovgivende Forsamling havde fra februar 1849 diskuteret selve lovteksten, hvor især spørgsmålet om valgretten havde givet problemer. Grundloven gjaldt ikke for hertugdømmet Slesvig, som krigen handlede om, men i forordet var der åbnet en mulighed for, at hertugdømmet også kunne blive omfattet af loven, når borgerkrigen var forbi. Kl. 11 om formiddagen, den 5. juni 1849, underskrev Kong Frederik 7. endelig Grundloven i Statsrådet på Christiansborg, hvorefter han meddelte dette på et møde i Rigsforsamlingen.

Den 5. juni 1849 blev dog også minderig i Fredericia. Vejret var meget dårligt med sommertorden, men værre var det, at den 5. juni 1849 intensiverede fjenden sit bombardement af byen, og mens man i København underskrev Grundloven blev der skudt 220 kanonkugler og granater ind over Fredericia. Grundlovsdagen faldt nemlig sammen med fødselsdagen for kong Ernst 1. af Hannover, som ledelsen af den slesvig-holstenske hær ville hædre, og derfor sendte særligt mange kanonkugler af sted, som de danske kanoner inde i fæstningen naturligvis besvarede. Det kunne de danske soldater mærke, og derfor skrev eksempelvis soldaten Frederik Knudsen dette til sin hustru i dagene efter:

”Det strenge Tordenveir, Du skriver om, erfarede vi ogsaa ved Fredericia; men det var ikke just over os der, og vi lagde heller ikke saa grandt Mærke dertil, fordi saavel vores som Fjendens Kanoner tordnede endnu mere heftig end den naturlige Torden; og om Eftermiddagen kom vi paa Forpost; vi stod da midt imellem vores og Fjendens Kanoner. Det er sjælden der er saa stærk en Kanonade, som der var den Dag, det skal nok være den hannoveranske Konges Fødselsdag, derfor var Tydskerne saa lystige”.

Kongeriget Hannovers soldater udgjorde sammen med Sachsen og Preussen den største del af Den Tyske Forbundshær, der støttede Slesvig-Holsten i borgerkrigen. Dermed blev den 5. juni 1849 markeret på væsentlige forskellige måder i Fredericia og København.

Grundlovsdag i Kastellet, 1924. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Lidt mere festligt var det i Fredericia hundrede år senere, da man den 5. juni 1949 kunne markere jubilæet for Grundloven. Ved et arrangement i Kastellet deltog ca. 400 fredericianere. De kunne høre professor Hal Koch, der blandt andet stillede spørgsmål ved, om der var noget at feste for, om demokratiet var lykkedes? Det korte svar i 1949 var, at tiden med al ønskelig tydelighed havde vist, at alle andre styresystemer var værre end demokratiet, men det var folkets ansvar at deltage i demokratiet, hvis det skulle lykkes. Hal Kochs bemærkning i 1949 rummer på mange måder stadig det væsentlige ved, at vi stadig fejrer Grundlovsdagen i Danmark, og især med tanke på, hvad der sker i Europa netop nu, hvor demokratiet bliver presset på flere forskellige fronter. Her er det værd at huske på, at det tager mange år for et land helt at omfavne et demokrati, men at det kan lade sig gøre, også selvom demokratiet opstår midt under en borgerkrig, som det var tilfældet i Danmark den 5. juni 1849.

Grundlovsdag i Fredericia, omkring 1930. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Grundlovens skjulte symbolik

0

Hver udgave af grundlovene fra 1849 og frem repræsenterer et særligt øjeblik i Danmarks historie, og der er brugt ekstra kræfter på at tilkendegive betydningen gennem design, form og symboler. Grundlovene bliver dermed øjeblikbilleder på den stilistiske tidsånd, der prægede Danmark i perioden.

– Den primære udtryksform i de to første grundlove fra 1849 og 1866 kan ses i sølv- og guldseglet og i deres silke, som var meget dyre materialer i disse perioder. Derudover var de relativt simple i både udtryk og form, men man skal man lægge mærke til farverne, fortæller Asger Svane-Knudsen, der er specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet. For i valget af farven rød og hvid til de to bånd på 1866-bindet, er der en nationale reference. De er Dannebrogsfarvede på samme måde som Dannebrogordenens bånd. Farverne går igen i det røde fløjl uden på grundlovene af hhv. 1849 og 1866, og i de hvide silkeindersider. Det var almindelig praksis for den måde, man lavede de fineste dokumenter på i tiden.

Indersiden af grundloven af 1849 er betrukket med datidens kostbare silke. Frederik den 7 og titler pryder titelsiden. Øverst ses en kongekrone, hvor den meget dyre koboltblå farve indgår, der blev lavet af knust lapis lazuli. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere.

Næsten en Børge Mogensen-sofa

Den mest dekorerede af alle Danmarks grundlove er grundloven fra 1915, hvor også kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Udenpå har man beholdt den røde farve fra før, men bindet er lavet i læder i stedet for fløjlssilke. Indeni har man erstattet det enkle udtryk, der prægede de tidligere udgaver af grundloven, med et meget mere detaljeret og fabulerede design, hvor grønne, snoede blade og røde blomster indrammer teksten. I grundloven af 1915 er den kalligraferede tekst ren skønvirke og så kan man finde nybarokke elementer i bindets og seglets komposition. Anderledes ser det ud i den seneste grundlov af 1953, fortæller specialkonsulent Asger Svane-Knudsen:

Grundloven af 1849 er indbundet i rød fløjl og har hvid silke på indersiden. Begge dyre materialer for sin tid. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere. Selve seglsnoren er flettet af guld og rødt, som er det kongelige hus Oldenborgs farver.

– Enkeltheden, som vi så i de første grundlove, sniger sig igen ind i vores nuværende grundlov fra 1953, der nok mest er kendt for at give muligheden for kvindelig arvefølge. Her afspejler grundloven 50’ernes funktionalisme og respekt for håndværk, som de fleste genkender det fra designere såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner eller Poul Henningsen.

Specialkonsulenten bemærker også, at den røde silke, man så på udgaverne i 1849 og 1866, samt det røde læder i 1915, nu er skiftet ud med lysebrunt naturlæder, der næsten leder tankerne hen på en Børge Mogensen-sofa.

Grundlovenes skjulte symbolik

Det er særligt i grundloven fra 1915, hvor den almindelige valgret indføres, at symbolikken træder i karakter. Her fik Danmark lige og almindelig valgret. Kvinder og tjenestefolk fik deres egen stemme, og kvinderne kunne nu vælges til Rigsdagen. På mange måder var det grundloven, der samlede Danmark.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 er en del af Danmarks fælles hukommelse og bevares i Rigsarkivet. Det er muligt at se grundloven online på Rigsarkivets hjemmeside

På forsiden af grundloven af 1915 kan man se det kongelige våben, med Danmarks våben lagt på det kronede Dannebrogskors, og i en kreds rundt om de øvrige våbenmærker. Det hele er omgivet af ordenskæderne til Dannebrogordenen og Elefantordenen. Indtil videre meget traditionelt. Uden om det kongelige våben er der placeret en krans af kongekroner, der korresponderer med en række af såkaldte murkroner langs kanten af bindet. Ronny Skov Andersen, der er heraldisk konsulent og arkivar i Rigsarkivet, forklarer hvad det er et symbol på:

I 1866 kom der en revision af 1849-grundloven – den bliver kaldt Den gennemsete Grundlov. Grundloven af 1866 er indbundet i rødt fløjl og på segldåsen ses Christian 9’s kronede navnetræk, omgivet af en laurbær- og en egegren.

– Murkronen er et symbol på den frie borgerstand, og de to typer kroner symboliserer dermed en samhørighed mellem folk og konge, som grundloven er et udtryk for.

Leder: Det er, når vi spiller sammen, det spiller

Leder: Det er, når vi spiller sammen, det spiller

0
Pinsesolen viste sig i mandags fra sin bedste side. Lillebælt stod smukkere end smuk. Broerne strakte sig over vandet, hvor sejlbåde, kajakker og smakkejoller...