4.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

60-årig mand idømt 16 års fængsel i sag om 700 kilo ketamin

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Den 60-årige ankede dommen til frifindelse.

En 60-årig mand fra København blev tirsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt 16 års fængsel for indsmugling af 500 kilo ketamin og forsøg på indsmugling af yderligere 200 kilo af det hårde narkotiske stof.

Når det gælder farlighed, kan stoffet sammenlignes med ecstasy.

En 33-årig mand, der også var tiltalt i sagen, blev frifundet.

Skulle byttes ud

De mange kilo ketamin blev i perioden mellem februar og august 2022 transporteret fra et toldlager i Tyskland til et toldlager hos en speditionsvirksomhed i Sønderjylland.

Transporten skete under dække af, at stoffet var handlet lovligt og skulle eksporteres videre. Retten fandt det imidlertid bevist, at planen var at bytte ketaminen ud med industriproduktet soda ash på lageret og hælde ketaminen i poser, der var deklareret med soda ash.

Fattede mistanke

Speditionsvirksomheden fattede mistanke til godset og fragtdokumenterne og kontaktede Lægemiddelstyrelsen, der foretog anmeldelse til politiet.

Efterforskningen førte til anholdelsen af de to personer, der blev anholdt i august 2022 og har været varetægtsfængslet frem til retssagen.

Den 60-årige er fortsat varetægtsfængslet. Han ankede dommen til frifindelse.

Sagen har været efterforsket af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg.

Tilfreds med dommen

Anklager Pernille Heiss fra anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at hun er tilfreds med dommen på 16 års fængsel til den 60-årige.

– Retten har i forbindelse med straffastsættelsen lagt vægt på, at der har været tale om organiseret international narkosmugling. Retten signalerer med dommen, at der ses med stor alvor på indsmugling af narkotika, pointerer hun.

FHK smed sejren i sidste sekund

0

FHK var foran 25-23, men fik ikke snøret sækken mod Mors-Thy. I stedet lykkedes det Mors-Thy Håndbold at udligne til 25-25 i sidste sekund.

FHK tog tirsdag aften imod Mors-Thy, der indtil for et par runder siden havde en topplacering i ligaen. Uden sejr i de tre seneste kampe er Mors-Thy nu gledet ned på femtepladsen, men det var ikke et ueffent hold, som FHK stod overfor. Til denne sæson har de oprustet med blandt andet Frederik Tilsted og Henrik Toft Hansen. Det fik FHK også at mærke i sæsonens første kamp mellem de to hold, da fredericianerne tabte 25-24.

Kampen startede i et meget langsomt tempo. Holdene havde svært ved at lirke defensiven op, og begge hold brændte også en del på målmændene. Det fik FHK dog løst ved at få kontramål, der sendte dem i front med 5-1 efter ni minutter. Det resulterede i kampens første timeout fra Mors-Thys Niels Agesen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Timeouten benyttede FHK til at skifte ud. Anders Martinusen spillede, trods han var ramt af feber, og derfor kom Jonas Langerhuus på banen. Det var dog ikke en udpræget succes. Ikke kun grundet Langerhuus’ indsats, men fordi FHK i det hele taget lavede fejl på fejl, og samtidig brændte på Svend Rughave.

Mors-Thy kom på 7-7, og fik muligheden for at komme i front, men den mulighed greb de ikke. I stedet steppede FHK op, og endte med at gå til pause foran 12-10.

Anden halvleg blev en mareridtsstart for FHK, der gang på gang brændte i helt fri position på Rughave. Gæsterne fik udlignet, og det lykkedes dem at komme foran 16-12, inden FHK fik sat en prop i. Det blev forsøgt med syv mod seks, men det blev ikke løsningen. Spillet var for usikkert, og i stedet kom James Junior Scott på banen.

Franskmanden leverede det ene projektil efter det andet og fik skudt FHK tilbage i opgøret. Samtidig kom Thorsen Fries på kassen, og han fik med et par redninger gang i de 2.165 tilskuere i thansen Arena, der kunne se FHK reducere til 18-17. Udligningen kom til 21-21, og så var der ellers dømt feststemning i Fredericia, der kunne øjne et comeback og en sejr.

Føringen kom til 23-22 med syv minutter igen, og så begyndte det at dufte af en fredericiansk sejr, men Mors-Thy gav ikke op. De var bagud 25-23, og ved den stilling havde FHK to gange chancen for at komme foran med tre mål, men både Anders Martinusen og Reinier Taboada brændte.

adp-as.dk

I FHK’s sidste angreb blev der dømt for mange afleveringer, og derfor fik Mors-Thy chancen for at udligne. I kampens allersidste sekund fik Henrik Tilsted skudt bolden i kassen fra fløjen, og dermed endte kampen 25-25.

Trods pointtabet bevarer FHK andenpladsen. Næste gang de skal i aktion er på lørdag på udebane mod Ribe-Esbjerg, der tabte med 27-26 til Skanderborg AGF Håndbold.”

Live: FHK møder en af sæsonens overraskelser

0

FHK spiller klokken 18:30 på hjemmebane mod Mors-Thy Håndbold, der har været en af sæsonens helt store overraskelser. Vi er til stede og liveopdaterer fra kampen.

Efter knivstik er 17-årig dreng i stabil tilstand

0

Mandag aften fandt forbipasserende en 17-årig dreng, der havde været udsat for knivoverfald.

I krydset mellem Møllemærsk og Sønderport i Aabenraa fandt forbipasserende mandag aften en 17-årig dreng fra lokalområdet, som var blevet stukket med en kniv.

Det blev anmeldt klokken 19.46, og den 17-årige dreng blev kørt i ambulance til skadestuen. På daværende tidspunkt var hans tilstand kritisk.

I dag er den 17-årige fortsat indlagt, og hans tilstand er nu stabil.

Nær det sted, hvor den 17-årige blev fundet, så vidner en yngre mand løbe væk. Han kan have relation til knivoverfaldet, og derfor har Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggjort et sparsomt signalement af manden. Han var klædt i en tyk, mørk jakke med hætte. Politiet vil gerne i kontakt med den yngre mand for at fastslå, om han har haft med hændelsen at gøre.

Mandag aften undersøgte politiet gerningsstedet for spor og foretog afhøringer i området, og i dag arbejdes der fortsat intensivt med sagen for at finde gerningsmanden. Flere vidner bliver afhørt, de spor, der er indsamlet, bliver undersøgt nærmere, ligesom Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger nye henvendelser om sagen.

Politiet har indhentet videomateriale fra området, men opfordrer borgere og erhvervsdrivende til at rette henvendelse på 1-1-4, hvis de har optagelser fra området. Det er særligt optagelser fra området i tidsrummet fra kl. 18.00-20.30 mandag, som kan være relevante for efterforskningen.

Motivet i sagen er endnu ukendt.

Syd- og Sønderjyllands Politi har for nuværende ikke flere kommentarer til sagen.

Børn og unge i fokus i ny samarbejdsaftale

0

Børn og unge får en særlig plads i det syddanske sundhedssamarbejde i de kommende fire år, ligesom forebyggelse kommer til at fylde meget. Sundhedsaftalen for 2024-2027 er nu godkendt af Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner og PLO-Syddanmark og træder i kraft 1. januar 2024.

Der skal gøres noget for at hjælpe de rekordmange børn og unge, som ikke trives mentalt. Samtidig skal der findes løsninger på, hvordan sundhedsvæsenet kan håndtere det stigende antal ældre mennesker og mennesker med kroniske sygdomme, som også har brug for hjælp.

Derfor har Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner og Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark (PLO-Syddanmark) nu givet hinanden håndslag på en fælles sundhedsaftale, som ifølge regionsrådsformand og formand for Sundhedssamarbejdsudvalget (SSU) Bo Libergren (V) er utroligt vigtig:

– For at kunne løse de udfordringer, vi står med, kræver det mere end nogensinde før, at vi arbejder tæt sammen og tænker os som ét samlet sundhedsvæsen. At vi i samarbejde finder nye måder at løse opgaverne på, ikke mindst når det gælder børn og unge. Derfor er jeg rigtig glad for, at alle tre sektorer – region, kommuner og almen praksis – er med i aftalen i år, og at vi har kunnet blive enige om de ambitiøse mål, som aftalen indeholder.

Sundhedsaftalen 2024-2027 blev godkendt af de tre parter på et møde i SSU 11. december 2023.

Børn og unge i fokus

Der har været stor enighed blandt de tre parter om at have et særligt fokus på børn og unge i den nye sundhedsaftale. To ud af fire underliggende visioner har derfor med børn og unge at gøre. Dels ønsker aftaleparterne at forbedre børnenes og de unges trivsel, dels ønsker de at have et særligt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse hos børn og unge.

Borgmester i Haderslev Kommune og næstformand i SSU Mads Skau (V) glæder sig over, at børnene og de unge har fået så stor en plads i aftalen:

– Vi oplever desværre flere og flere børn og unge, som ikke trives mentalt, og det går i mange tilfælde ud over deres uddannelse – for det er svært at lære og udvikle sig, hvis ikke man har det godt. Dårlig mental trivsel har store negative konsekvenser for de unge både socialt, uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt. Derfor er det så afgørende, at vi sammen får sat ind og hjulpet dem så tidligt som muligt. 

Patienterne skal opleve et mere sømløst sundhedsvæsen

De to øvrige underliggende visioner i sundhedsaftalen har fokus på at forbedre overgangene for patienterne, når de for eksempel bliver udskrevet fra sygehuset og overgår til kommunal hjemmepleje, og på at styrke sammenhængen i patientforløbende på tværs af sektorerne.

Og det er noget, Birgitte Ries Møller, formand for PLO-Syddanmark, anser som et vigtigt område:

– Der er et stort potentiale i at forbedre overgangene mellem regionerne, kommunerne og os som praktiserende læger. Selvom vi har arbejdet med det i mange år, så er vi ikke i mål. Derfor er vi glade for at være med i aftalen og bakker fuldt ud op om indsatsen for at skabe et mere sømløst sundhedsvæsen for patienterne.

Sundhedsaftalen 2024-27 er sendt til formel godkendelse i Sundhedsstyrelsen og træder i kraft 1. januar 2024. 

Indbrud i Middelfart: Kontanter og smykker stjålet

0
Foto: AVISEN

I løbet af dagen den 11. december 2023 oplevede et hjem på Chr. Dannings Vej i Middelfart en ubehagelig overraskelse, da husets ejere vendte hjem.

En indbrudstyv eller flere havde brudt ind i ejendommen ved at opbryde en dør, hvilket politiet blev gjort opmærksom på omkring klokken 12:00.

Ifølge de første oplysninger fra Fyns Politi, blev der stjålet en mængde kontanter samt flere ure og smykker fra hjemmet. Politiet er stadig i færd med at danne sig et fuldt overblik over hændelsen og det præcise omfang af tyveriet.

Islandsk forsvarsklippe forlænger med FHK

0

Fredericia Håndboldklub har forlænget aftalen med Einar Olafsson frem til sommeren 2025.

I sommeren 2022 skiftede Olafsson til FHK, og siden har han vist sig frem i den røde trøje, og det kommer han nu som minimum til frem til sommeren 2025.

– Vi hentede Einar som en spiller med masser af potentiale, og vi kan se en rigtig god udvikling hos ham. Vores forventning er, at Einar kan udvikle sig yderligere, og derfor har vi valgt at forlænge kontrakten med ham, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.


Olafsson har døjet med en skade i skulderen, og derfor er der grobund for at kunne udvikle hans kompetencer yderligere, specielt i kontrafasen.

– Einar blev opereret efter sidste sæson, da han igennem længere tid havde haft skulderproblemer. Det er han nu kommet over, og hans skulder har det godt igen. Vores håb er derfor, at Einar kan udvikle sig i kontrafasen, udover i forsvaret, hvor han allerede har gode relationer med Evgeni Pevnov og Lasse Balstad, fortæller Larsen.

22-årige Einar Olafsson glæder sig selv over kontraktforlængelsen.

– Klubben har taget gode skridt i den tid, jeg har været i klubben, og jeg har selv udviklet mig godt også, så det er naturligt for mig at have forlænget aftalen, siger Olafsson.

Det er første gang, at Olafsson bor i et andet land, og han føler sig taget godt imod i Fredericia, hvor han har slået sig ned i byens centrum.

– Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og har fået al den støtte, der har været nødvendig, og det har gjort, at jeg er faldet godt til, og det er også en af grundene til, at jeg har forlænget min aftale, fortæller Einar Olafsson.

Hassing forventer orientering om narko

0
Kirsten Hassing Nielsen (C). Foto: AVISEN

Kirsten Hassing Nielsen (C) er næstformand i Senior- og Socialudvalget, der blandt andet dækker misbrugsområdet. Derfor forventer hun at få en ordentlig orientering om sagen, der er kommet frem om Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden.

AVISEN kunne i sidste uge afdække, hvordan skolens ledelse via Aula havde gjort opmærksom på, at der har været tilfælde af narko blandt skolens elever. Det har fået kommentarsporene til at flyde over med, at det ikke er den eneste skole, der har denne problematik. Kirsten Hassing er dog ikke blevet orienteret direkte om sagen, selvom hendes udvalg har at gøre med misbrugsområdet.

Jeg har en forventning om, at vi bliver orienteret. Der skal findes løsninger, og jeg har brug for flere oplysninger. Jeg har afklarende spørgsmål, og det kan være, at der er brug for at sætte ting i værk, siger Hassing.

Selvom det har at gøre med børn og unge, der er dækket af Børne- og Skoleudvalget, og Unge- og Uddannelsesudvalget, mener Kirsten Hassing, at hendes Senior- og Socialudvalg også kan drages ind.

– Der findes snitflader og overlapninger med vores udvalg, og det bringer en klar nødvendighed med sig: Vi skal fordybe os og opnå en dybere forståelse af de komplekse udfordringer, vi står over for. Jeg mener, det er essentielt, at vi bliver klogere på de politiske indgreb og tiltag, som kan være nødvendige i denne situation, forklarer Kirsten Hassing.

Hendes holdning er klar. Hun har selv kunnet læse, at der har været konkrete tilfælde, hvor skoleledelsen har meldt det ud.

– Det er aldrig noget, man ønsker. Et tilfælde er et for meget. Det lader til, skolen har håndteret det. Jeg har brug for at vide, hvad der er sket, siger Hassing.

Hassing vil nu orienteres grundigt. Ikke kun om hændelsen på Erritsø Fællesskole, men generelt på de fredericianske folkeskoler.

– En fyldestgørende orientering vil være god for os. Både om den konkrete sag, men også generelt, da man kan se, at der er kommentarer om, at der også er noget på andre skoler, slutter hun.

Socialdemokrat bekymret over narkoproblemer

0

Vibe Dyhrberg (A) sidder i Børne- og Skoleudvalget, samt Unge- og Uddanelsesudvalget. To udvalg, der har med unge mennesker at gøre, og med den seneste tids fokus på narko i Fredericia bekymrer det hende, hvad hun hører.

Det startede med en besked på portalen Aula, hvor forældre blev orienteret om elever på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden havde været påvirket af narko. Det har sat gang i historierne om narko på skolerne i Fredericia. 

– Jeg er personligt dybt berørt af denne situation, idet jeg selv har et barn, der går på Bygaden. Derfor modtog jeg beskeden på Aula umiddelbart, da den blev sendt ud. Som medlem af både Børne- og Skoleudvalget, er jeg også blevet informeret om hændelsen. Det fylder mig med bekymring, at vi står over for en så alvorlig hændelse på en folkeskole, siger Dyhrberg.

Som politiker og forælder håber hun, at der kan findes en løsning på at få det stoppet.

– Når man hører om sådanne alvorlige tilfælde, især i forbindelse med unge og skoler, kan det vække dyb bekymring, der holder én vågen natten igennem. Det er en angst, der kan gribe enhver forælder, når de tænker på sikkerheden og velfærden for deres egne børn, forklarer Dyhrberg.

Som en, der har boet i Fredericia det meste af sit liv, kender Vibe Dyhrberg til situationen i Fredericia, der tidligere har fået meget negativ omtale i forbindelse med stoffer.

– Fredericia havde bevæget sig væk fra ryet som ‘morfinbyen’. Men nu, med de nylige hændelser, ser vi desværre, at der er opstået nye udfordringer. Dette vækker alvorlig bekymring blandt os alle. Som politikere, er det vores ansvar at tage skridt til at adressere og løse disse problemer. Vi skal nøje overveje vores næste træk for at sikre, at vores by ikke falder tilbage i de gamle mønstre og at vores borgere, især vores unge, er beskyttede

Selv har Dyhrberg rapporteret om, hvad hun har hørt fra sit barn på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden.

– Det jeg har hørt, der er sket på skolen, har jeg sagt videre, men som forælder kommer vi ikke på skolen hver dag, og derfor kan vi ikke vide alt, hvad der sker hele tiden, lyder det fra Vibe Dyhrberg.

Schultz: Ikke overraskende unge eksperimenterer med stoffer

0
Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten Fredericia. Foto: AVISEN

Næstformand for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia, Cecilie Roed Schultz (Ø), er ikke overrasket over, at der er narkoproblemer på skolerne i Fredericia. Hun fortæller, at hun er blevet orienteret om episoden på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden.

I sidste uge blev der sendt en besked ud via Aula til forældrene, der har børn på Bygaden, om at flere af skolens elever har taget stoffer. Det var ny information for skolens ledelse, men Cecilie Roed Schultz mener ikke, at det er overraskende, at det er sket.

– Jeg tænker, at det ikke er en overraskelse, at der er elever i grundskolealderen, der eksperimenterer. Det er ærgerligt, at vi ikke længere har U-turn til at forebygge. U-turn var mere ude på skolerne, og oplyste, og de unge havde et andet forhold til dem, da de ikke var kommunale – det havde været nemmere at samle op via dem, siger hun.

Det omtalte U-turn blev sparet væk i Fredericia i forbindelse med budgetforhandlingerne for nogle år siden. Det er et dagsbehandlingstilbud til unge, hvor alkohol og stoffer er et problem. Tilbuddet gælder for unge under 25 år.

– Der er forebyggelse. De kunne have givet os viden. De havde også været gode at sende ud og tale med dem bredt. Hvordan man skal agere, eller hvis man fristes. De typer snakke havde de hjulpet på, siger Cecilie Roed Schultz.

Hun mener, at der forude venter et stort arbejde for politiet i at få sat en stopper for det, men politisk venter der også et arbejde i forhold til at forebygge det.

– Jeg er overrasket over, at det behandles som noget, der lige er sket. Det er ikke nyt, at folkeskoleelever eksperimenterer med stoffer. Jeg forventer, at man tjekker op på det på samme måde som alkohol og seksualitet, og andre emner, der relaterer sig til den slags, forklarer Schultz.

Næstformanden i Børne- og Skoleudvalget håber nu, at der kastes mere lys på det generelle plan om problematikken med stoffer.

– Vi er orienteret om hændelsen på Erritsø Fællesskole på skrift, og jeg forventer, vi får en debat på det overordnede plan. Det er på tide, at vi gør det, og vi skal se på, om vi løfter det rigtigt i Fredericia Kommune, siger Cecilie Roed Schultz.

Susanne Eilersen (O) har været ude at foreslå narkohunde som en løsning. Det mener Schultz ikke er nok.

– Det kan ikke stå alene, men det er en politimæssig del af det. Der er andre opgaver for os som politikere, der også handler om at forebygge, slutter hun.

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb