To personer i misbrugsmiljøet i Fredericia kom tirsdag op at skændes. Den ene part endte med at stikke den anden med en urtekniv.
Episoden fandt sted i en lejlighed på Fynsgade i Fredericia, hvor Sydøstjyllands Politi modtog en anmeldelse tirsdag klokken 16.48.
Politiet oplyser, at en 52-årig mand og en 34-årig mand var kommet op at skændes, hvorefter den 34-årige trak en urtekniv frem og stak den anden part i skulderen.
Den 52-årige mand blev som følge af episoden behandlet på skadestuen, men der var ikke tale om et alvorligt snit.
Efterfølgende har politiet ledt efter den 34-årige mand, der i forvejen er kendt af politiet, tirsdag aften og onsdag morgen. Onsdag morgen lykkedes det at finde den 34-årige mand, der blev anholdt og taget med til afhøring på politistationen i Fredericia.
Fyns Politi i Nyborg har i morges anholdt og sigtet to personer for to gaderøverier. Der er tale om to mænd fra lokalområdet begge 20 år gamle. Den ene af personerne fremstilles i grundløvsforhør i dag kl 13 ved Retten i Svendborg.
Det første røveri fandt sted den 25. maj kl 19.10 på Tårnvej i Nyborg, hvor de to mistænkte truede en motionsløber med en kniv for at få udleveret telefon og airpods. Det lykkedes dog ikke. Kort tid efter samme dag kl 19.25 prøvede de to mistænkte at begå røveri igen, da de truede en ung mand ved en hæveautomat. Det lykkedes den unge mand at stikke af uden at udlevere kontanter eller kort.
Hurtigt og godt politiarbejde sammenholdt med godt lokalkendskab og videoovervågning fra hæveautomaten førte til, at Fyns Politis lokale betjent i morges kunne anholde de to mistænkte i sagen.
Politikommissær Dennis Witt fra Nærpolitienheden i Nyborg er godt tilfreds med det hurtige og effektive politiarbejde og er glad for, at to personer nu er sigtede i sagen. Dennis Witt understreger, at Fyns Politi ser med stor alvor på utryghedsskabende gadekriminalitet mod tilfældige borgere, og at der bliver sat hårdt ind fra politiets side i den type af sager.
Tøjforhandleren Axel Kaufmann ApS har erkendt at have overtrådt konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Virksomheden betaler 6 millioner kroner i bøde, og to ledende medarbejdere betaler hver 120.000 kroner i bøde.
– Kaufmann og to ledende medarbejdere betaler bøder for at have deltaget i ulovlig informationsudveksling med deres leverandør, Hugo Boss. Det forhold, at leverandøren også var aktiv på samme marked, gjorde, at informationsudvekslingen var i strid med konkurrencereglerne, siger Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Tine Rønde.
Sagen understreger, at virksomheder bør udvise særlig forsigtighed, når de udveksler oplysninger med deres leverandører, især når leverandøren selv er aktiv på samme marked.
Kaufmann har betalt 6 millioner kroner for at have overtrådt konkurrenceloven ved at udveksle oplysninger om blandt andet priser med en konkurrent. Endvidere har to ledende medarbejdere fra Kaufmann hver betalt 120.000 kroner i bøde for at have medvirket til overtrædelsen.
Sagen indgår i et sagskompleks, hvor Hugo Boss ulovligt har udvekslet information med de to forhandlere Kaufmann og Ginsborg om priser, rabatter og/eller mængder ved fremtidige udsalg. Hugo Boss er leverandør til de to tøjforhandlere, men er også konkurrent, da Hugo Boss sælger Boss-produkter i egne butikker.
Hugo Boss og Kaufmann har udvekslet informationer fra januar 2014 til november 2017.
Andre dele af sagskomplekset verserer fortsat i retssystemet.
I 2020 afgjorde Konkurrencerådet, at flere tøjforhandlere, herunder Kaufmann, havde overtrådt konkurrenceloven. Siden har Konkurrenceankenævnet samt Sø- og Handelsretten stadfæstet, at informationsudvekslingen var ulovlig.
Det er National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som står for den strafferetlige forfølgelse af sagerne.
Når man træder ind i Fredericia Håndværkerforenings historie, bliver man straks indhyllet i en fortælling om vedholdenhed, forandring og fællesskab. I 175 år har foreningen stået som en bastion for håndværkere i byen, og som en bro mellem fortidens stolte traditioner og nutidens moderne udfordringer. Jubilæet markerer ikke blot en milepæl, men også en anledning til at reflektere over den rejse, foreningen har taget, og de visioner, der skal bære den videre.
For 30 år siden stod Fredericia Håndværkerforening ved en skillevej. Foreningen var tæt på at sygne hen, og der var behov for radikale forandringer for at sikre dens overlevelse. Michael “BT” Kristensen, en central figur i foreningens nyere historie, påtog sig udfordringen med en klar vision:
– For 30 år siden var Fredericia Håndværkerforening ved at dø. I forbindelse med 150-års jubilæet gav vi foreningen fem år at leve i endnu. Vi måtte derfor finde en måde, hvorpå den kunne bestå, siger Michael Kristensen og drikker af sin kaffe.
Michael og den daværende bestyrelse erkendte, at foreningen måtte differentiere sig fra de eksisterende arbejdsgiverforeninger, der allerede leverede jura, rådgivning og sparring til virksomhederne. I stedet skulle Fredericia Håndværkerforening blive en social brobygger, der kunne forene håndværkere på tværs af fag og skabe et stærkt fællesskab.
Gennem målrettede sociale arrangementer og initiativer arbejdede foreningen på at skabe et miljø, hvor håndværkere kunne mødes uden for arbejdspladsernes konkurrenceprægede rammer. Michael beskriver transformationen:
– Vi opdagede, at håndværksmestre, der kiggede skævt til hinanden, fandt ud af, når de mødtes i foreningens regi, at den ene og den anden var ‘fin nok’. Det gav en bedre dialog.
Denne tilgang til fællesskab og samarbejde blev fundamentet for foreningens revitalisering. Arrangementer, hvor medlemmerne kunne tage deres bedre halvdele med, hjalp også til at bryde isen og skabe mere personlige relationer mellem konkurrenter:
– Vi lavede flere og flere sociale arrangementer, men lagde også noget seriøst ind i det med virksomhedsbesøg. Med årene blev vi mere seriøse, vi fik et endnu tættere samarbejde med Fredericia Kommune, fortæller Michael.
Michael Kristensens lange og dedikerede indsats blev anerkendt på foreningens 175-års jubilæum, hvor han blev udnævnt til æresmedlem. Denne anerkendelse var en fuld cirkel for ham, da han selv havde udnævnt et æresmedlem tredive år tidligere:
– At blive æresmedlem og hædret er en stor tak til den person, som har ydet en ekstraordinær indsats igennem en lang periode. Det er faktisk en mærkelig fornemmelse, at for 30 år siden som nybagt formand for håndværkerforeningen, udnævnte jeg den nu afdøde malermester, Henrik Thomsen som æresmedlem. Så er det helt forunderligt, at man 30 år efter til et 175 års jubilæum, bliver totalt overrasket og ydmyg over at bestyrelsen i dybeste hemmelighed udnævner mig som æresmedlem.
Nye tider for håndværkerforeningen
Med skiftet til den nuværende formand, Jesper Bjerrisgaard, fortsætter Fredericia Håndværkerforening sin rejse med nye mål og strukturer. Jesper understreger vigtigheden af Michaels arbejde og visioner for fremtiden.
– Stor ros til Michael. Han tog teten. Han stod for alt, og har kæmpet for os håndværkere. Du har om nogen trukket et læs. Jeg har stor respekt for dit arbejde. Du har en stor andel i foreningens overlevelse og udvikling, siger Jesper og kigger anerkendende på Michael.
Foreningen har nu etableret sig som en struktureret enhed med forskellige udvalg, der arbejder målrettet med projekter inden for faglig udvikling, uddannelse og samarbejde med kommunen. Det er tanken, at foreningen skal stå stærkt både fagligt og socialt.
– Vi skulle have alle i bestyrelsen til at arbejde med projekter. Det tror jeg på, at det vil styrke os endnu mere. Vi så på hvilke muligheder der er; kan vi lave mere fagligt, kan vi tale mere om elever og kan vi arbejde endnu mere med kommunen. Det er en spændende tid, vi går i møde, og det giver noget for os alle, når vi står sammen, derfor tror jeg også på, at vi skal arbejde massivt på at få endnu flere håndværksmestre til til at blive medlemmer. Samtidig står vi på et solidt og historisk fundament, det er derfor også med stolthed, at jeg overtog efter Michael. Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til det flotte arbejde, han har udført for os alle.
Som Fredericia Håndværkerforening fejrer sit 175-års jubilæum, er det tydeligt, at foreningen har formået at tilpasse sig og udvikle sig i takt med tiden. Fra at stå ved afgrundens rand for 30 år siden til at blive en blomstrende institution igen, har foreningen vist, hvordan man gennem vedholdenhed, innovation og stærkt fællesskab kan overvinde selv de største udfordringer. I dag står Fredericia Håndværkerforening som et eksempel på, hvordan tradition og modernisering kan gå hånd i hånd, og hvordan stærke bånd mellem medlemmer kan skabe en robust platform for fremtiden.
Til en ceremoni blev barndomsvennerne Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, bedre kendt som “Cykeldrengene,” kåret til årets fredericianere af Frederik den IIIs Laug. Denne hæder markerer et vigtigt øjeblik i deres liv, da de for år tilbage havde sat det som mål.
På Rådhuspladsen i Fredericia fandt årets kåring sted, hvor Frederik den IIIs Laug traditionen tro marcherede ind den 11. juni klokken 11:11 og løftede sløret for, at Cykeldrengene, Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, blev kåret som årets fæstningsdrenge.
Nicklas Flenø Mikaelsen stråler af glæde, mens han reflekterer over den ære, han og hans barndomsven Emil Fammé Hansen de har modtaget. Som de nykårede årets fæstningsdrenge er de dybt berørte over anerkendelsen fra deres hjemby. “Det er sød musik i vores øre, og det er et kæmpe privilegie at kunne vinde så flot en pris i hjembyen, hvor alle minder er. Det rører os,” siger Nicklas med stolthed i stemmen.
Emil Fammé Hansen kan knap skjule sin begejstring, da han beskriver betydningen af den nyligt modtagne pris. For ham og Nicklas har det længe været en drøm at få titlen som årets fæstningsdrenge.
– Det er stort, fordi det er noget vi har talt om, fordi vi har fulgt med i prisen, og for år tilbage så Nicklas og jeg det i avisen og tænkt, at en dag skal vi have den. Så vi skulle gøre noget, og hjertet har altid banket for Fredericia. Det har altid været vigtigt for os at understrege, at vi er Fredericia-drenge, forklarer Emil.
Når Nicklas og Emil vender tilbage til Fredericia for at holde foredrag, er der en følelse af hjemkomst, der fylder dem med glæde og stolthed. Nicklas beskriver det således:
– Når vi er i Fredericia og holder foredrag, så har det været: SÅ er vi hjemme igen, venner. Det er hjemstavnen, og det betyder noget for mig. Så det gav et sug i maven, da mailen fra Frederik den IIIs Laug tikkede ind, siger han.
Nicklas svarer med et smil, da han bliver spurgt, om de vidste, hvad Frederik den IIIs Laug er:
– Vi har fundet ud af det. Det er fine traditioner og et fantastisk fællesskab, og jeg kan godt lide traditioner, og det skal bevares. I en fæstningsby som Fredericia, og at der stadig lever noget som Frederik den IIIs Laug, kan jeg kun bakke op om, siger Nicklas.
Cykeldrengene ankom, pudsigt nok, på cykler til kåringen. Foto: AVISEN
To “snotunger” fra Skjoldborgvejens Skole i fint selskab
Emil husker tydeligt, hvordan deres ambition blev tændt, da Cykeldrengene læste om tidligere vindere:
– Det var, da vi læste, at Melvin vandt den, at vi rettede kursen mod det. Vi tænkte, at det ville være fantastisk at vinde den en dag. Store navne har vundet den, og så står to snotunger fra Skjoldborgvejens Skole og har vundet den nu. Det skaber et smil på læben. Det er kæmpe stort at komme i sådan et selskab, siger Emil.’
Nicklas fortæller om, hvordan drømmen om at blive eventyrere blev født, og hvordan de på trods af tidlige udfordringer formåede at realisere denne drøm og blive kåret som årets fæstningsdrenge. For mange unge drenge er drømme om eventyr og opdagelse en del af deres barndom, men for Nicklas og Emil blev denne drøm til virkelighed gennem vedholdenhed og mod. Deres rejse startede i folkeskolen, hvor en simpel samtale med en uddannelsesvejleder satte dem på en sti, der ville føre dem rundt om jorden og ind i hjerterne på folk i deres hjemby, Fredericia.
– Det startede i folkeskolen i syvende klasse, da vi blev trukket til side af vores uddannelsesvejleder og fik det obligatoriske spørgsmål: ‘Nå drenge, hvad vil I være, når I bliver voksne?’ Emil og jeg ville være eventyrere. Der blev rystet på hovedet, og det var ikke en mulighed, da man ikke kunne uddanne sig til det. Da vi kom hjem, hang vi begge med næbbet, og min far spurgte, hvad der var galt, og så sagde vi, at vi ikke kunne blive eventyrere. Han sagde, at han kender en, der er det; nemlig Troels Kløvedal. Sådan startede det. Vi cyklede jorden rundt, talte forretningsstrategi og synliggjorde os som Cykeldrengene, og så kom Emil med idéen Alene i Vildmarken. Så tog vi afsted og vandt det, og så skulle vi tage næste skridt, siger Nicklas.
Emil viser en god portion humor, når han ser tilbage på deres rejse og de valg, de har truffet undervejs. Mens mange unge drømmer om berømmelse gennem reality-tv, valgte Emil og Nicklas en anderledes og mere udfordrende vej, som nu har ført dem til at blive kåret som årets fæstningsdrenge.
– Det havde nok ikke gået med Paradise Hotel, siger Emil med et grin, og understreger dermed, at deres succes skyldes hårdt arbejde, eventyrlyst og et ønske om at inspirere andre, fremfor at tage den mere gængse og glamourøse vej til berømmelse.
Cykeldrengene efter kåringen. foto: AVISEN
Vil gøre en forskel
Emil og Nicklas har ikke kun vundet anerkendelse gennem deres egne eventyr, men har også dedikeret sig til at inspirere og hjælpe andre. Deres arbejde handler om mere end bare personlige præstationer; det handler om at dele glæden ved eventyr og drømmenes kraft med andre, især dem, der har brug for det mest. Med deres medmenneskelige tilgang har de organiseret ture og aktiviteter, der gør en reel forskel i folks liv.
– Vi har altid brændt for at inspirere andre mennesker. Vi har taget ensomme med på sheltertur, hvor det ene foregik i Trelde-Næs, og motivationen var at træde ud og jagte drømme. Og så selvfølgelig har vi ting i støbeskeen, men vi må ikke røbe alt for meget endnu, men vi har nogen rejse. Vi kan ikke sige mere, siger Emil, med en glimt i øjet, der antyder store planer for fremtiden.
For Emil og Nicklas handler deres rejse og succes ikke kun om personlige bedrifter, men også om at gøre en positiv forskel i samfundet. De er drevet af et dybt ønske om at inspirere og hjælpe andre, og de tror på, at selv små handlinger kan føre til store forandringer.
– Vi vil hjælpe andre, blandt andet vil vi gøre Danmark til et bedre sted, og det lyder af store ord, men i Danmark har vi skabt en kultur med at pege fingre i stedet for at hjælpe hinanden og gøre noget for hinanden, siger Emil.
Emil og Nicklas’ historie går langt tilbage, og deres dybe venskab har været fundamentet for deres mange eventyr. Fra en ung alder har de delt en særlig forbindelse, der har styrket dem gennem årene og hjulpet dem med at opnå deres drømme.
– Nicklas og jeg har været bedste kammerater siden vi var fem år. Vi mødte hinanden i F’erne på en fodboldbane, og så fattede vi på samme villavej, samme folkeskole, samme ungdomsklub på Damvej. Vi var vidt forskellige mennesker, men vi har haft hinanden og udviklet os og sprunget ud i de mål, siger Emil.
Med titlen som Årets Fæstningsdrenge skriver Cykeldrengene sig ind i rækken efter blandt andet erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer, Melvin Kakooza, Anders Østergaard, Bent Jensen, Uffe Steiner Jensen og Mogens “Muggi” Jeppesen.
Lamperne sørger nærmest for at indramme områderne i Chinatown. Foto: Karsten M. Sørensen
H.C. Andersen skrev i ”Mit Livs Eventyr” det berømte citat At rejse er at leve. Det er blevet brugt i mange forskellige sammenhænge, og vel også misbrugt i andre. Der er dog noget sandhed i ordene. Jeg får i hvert fald en masse inspiration og energi samt gode refleksioner af at rejse ud og se andre kulturmiljøer. Her i påskedagene i 2024 tog jeg på en kulturrejse til London sammen med min datter på 11 år. Det var hendes første tur til London, og vi havde mange ting, som vi gerne ville opleve. Det vil jeg skrive om i tre artikler, hvor vi kommer omkring forskellige ting i den store engelske hovedstad.
Når jeg besøger andre byer, sammenligner jeg ofte de miljøer med Fredericia. Jeg overvejer ofte, om man kunne medtage noget og omforme det, så det vil give mening i en Fredericia-kontekst. Det vil jeg skrive om i denne artikel. Selvfølgelig kan man ikke sammenligne de to byer direkte. London er en af verdens største byer, hovedstad for England og tidligere centrum for et verdensomspændende imperium. Derfor er byen også en sand smeltedigel af mennesker og kulturer. Alligevel er der elementer, som man kan blive inspireret af.
Underground: Metrosystemet Underground i London er nemt at overskue og bruge. Foto: Karsten M. Sørensen
Min datter og jeg tog med fly fra Billund til Stansted Airport. Herfra gik turen mod London med det direkte tog til Liverpool Street Station, og herfra til vores hotel i Whitechapel-området. Her skulle vi holde til i tre dage, hvor London skulle opleves. Whitechapel er et område, som dels består af en meget stor moske, dels nye moderne store byggerier, dels en stor mængde ældre flotte bygninger samt en hel del nedslidte. Herudover er det meget tæt på Tower of London og Tower Bridge. Whitechapel er dog mest kendt for den store overbefolkning og massive fattigdom i 1800-tallet samt i særdeleshed for fem uopklarede mord begået i 1888 af Jack the Ripper. Denne sag har stor mytisk tiltrækningskraft, og der er både skrevet bøger og produceret flere film om mordene.
Jack_the_Ripper: Gyde i Whitechapel-området, hvor guidede aftenture med fokus på Jack the Ripper starter. Foto: Karsten M. Sørensen
Lokalt i området kan man høre mere om det på et lille museum, der ærlig talt kunne trænge til en moderne opdatering i forhold til formidling, eller ved at tage en af de guidede ture om aftenen med fokus på Jack the Ripper. Jeg var tiltrukket af det, men vi lod være, da det ikke ligefrem var noget min 11-årige datter syntes var en særlig god idé. Det må blive en anden god gang for mit vedkommende, men jeg kunne godt finde på at lade vores eget museum udvikle nogle guidede ture i Fredericia med fokus på de uhyggelige begivenheder, som også har fundet sted i Fredericia.
I stedet gik min datter og jeg Londons gader tynde. Den meget velfungerende Underground sendte os hurtigt helt downtown. Londons centrum er fyldt med bymæssige oplevelser. Oxford Street er en af byens store butiksgader, hvor den ene store bygning efter den anden byder især turister velkomne til at bruge deres penge. Her fik den 11-årige lov til at styre os ind i både Disney Store og tøjbutikker. Jeg var mere interesseret i områderne, der lå lidt længere fra de store gader. Når man går rundt, opdager man nemlig, at Londons gader emmer af kultur. Overalt møder man større eller mindre statuer, som er med til at skabe noget miljø, og sender tankerne afsted. F.eks. fandt vi på Leicester Square en statue af William Shakespeare, der var omringet af mindre statuer af forskellige engelske filmpersonligheder som Mary Poppins, Harry Potter, Mr. Bean og Charlie Chaplin. Omkring pladsen var der både butikker og restauranter, mens selve pladsen havde både grønne områder og plads til hvil på bænke. Her tænkte jeg straks, hvor godt det fungerede, og det burde kunne overføres til visse af Fredericias pladser. Kombinationen af kultur og grønne områder bidrager stort til lysten til at bruge pladsen.
Shakespeare: Statue af William Shakespeare. Foto: Karsten M. Sørensen
Det er ikke altid, at der skal gøres meget før et område får et særligt miljø over sig. I de mindre gader i Londons centrum oplevede vi f.eks. en meget simpel detalje. I de mindre gader, hvor der ikke var plads til biler, stod der lygtepæle midt i gaderne. På disse lygtepæle var der hængt to blomsterkummer på, som man så gik under, når man spadserede ned gennem gaderne. Det gav en god, nærmest tryg, fornemmelse. Nogle gange skal der ikke meget til. Vi fik på en måde næsten samme fornemmelse, da vi besøgte Chinatown. Her var gaderne selvfølgelig fyldt med mennesker, butikker og restauranter, men ophængningen af kinesiske papirlamper overalt over gaderne mellem bygningerne skabte det rum, som Chinatown var. Her var et særligt kulturmilø midt i London. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det måske kunne overføres til Fredericia på en eller anden måde?
Lygtepæl: Lille gade i London med blomsterkrukker i lygtepælene. Foto: Karsten M. Sørensen
På den måde kan man blive inspireret på et hav af måder ved at tage på kulturrejser. Det er selvfølgelig ikke alt, der skal kopieres en til en, men det er jo tilladt at reflektere over sine oplevelser og lade sig inspirere af det. I de næste artikler vil jeg skrive lidt mere omkring nogle af de andre kulturoplevelser, som London også bød på i påskedagene 2024.
I en tid hvor bæredygtighed og social ansvarlighed bliver stadig vigtigere, tager Andresen’s VVS i Fredericia føringen ved at udarbejde en omfattende ESG-rapport, der bruges aktivt i firmaets hverdag.
Hvad er ESG?
Det spørgsmål møder man stadig, når virksomhedernes konsulenter har travlt med kaste om sig med internationale begreber, så inden vi når til interviewet med Stig Andresen og Jan Søe Dybdal, så er her en kort præsenteret.
ESG står for Environmental, Social, and Governance – tre centrale områder, der måler en virksomheds bæredygtighed og samfundsansvar. Environmental dækker over miljøpåvirkninger som CO2-udledning, energiforbrug og affaldshåndtering. Social handler om forholdet til medarbejdere og samfund, herunder arbejdsforhold, diversitet og ligestilling. Governance refererer til ledelsespraksis, herunder bestyrelsens struktur, etiske retningslinjer og gennemsigtighed.
Andresen’s VVS har taget ESG-rapportering til sig som et værktøj til at forbedre og dokumentere deres bæredygtige og sociale initiativer, og det har været en lærerig proces, hvor man allerede gjorde mange ting i forvejen, det fortæller bestyrelsesmedlem Jan Søe Dybdal.
– Først og fremmest er det ikke et lovkrav for små- og mellemstore virksomheder at lave en ESG-rapport, men mange større virksomheder gør det, og her er det også lovpligtigt. Vi talte om det i bestyrelsen, fordi vi allerede er leverandører til mange større virksomheder, hvilket naturligvis smitter af. Jeg synes også, det er vigtigt at se ind i den tid, vi går i møde. Det betyder noget. Da vi begyndte at undersøge, analysere og dykke ned i ESG, fandt vi også ud af, at Stig og co. allerede gjorde mange ting i forvejen. Nu er det lagt ind i rapporten, siger Jan Søe Dybdal.
Investering i bæredygtighed
I en tid, hvor bæredygtighed og virksomheders sociale ansvar bliver stadig vigtigere, tager flere organisationer innovative skridt for at forbedre deres rapporteringsprocesser. En virksomhed, der har gjort netop dette, er XYZ Firma, som har udviklet en avanceret rapporteringsmodel, der går langt ud over de traditionelle skabeloner. Ved hjælp af økonomisk støtte fra Erhvervshus Syd og egen investering har de skabt en omfattende rapport, der dækker alt fra CO2-tal til målsætninger og FN’s verdensmål.
– Vi er gået skridtet længere end de skabeloner, hvor man kan skrive tal ind og få en standardrapport. Vi søgte Erhvervshus Syd om tilskud til at lave den første rapport, og fik 60.000 i tilskud, og så har vi naturligvis også selv brugt økonomi på rapporten, der indeholder alt fra CO2-tal, målsætninger og verdensmål, som man skal følge. Nu er 2023-rapporten klar, og i 2025 er vi klar med den næste, forklarer Stig Andresen.
Grønne løsninger og teknologi
– Vi gør det grundlæggende, fordi vi bliver nødt til at tænke i den grønne bane, hvor vi leverer mange løsninger. Det er alt fra fjernvarmeservice, energiservice, hvor vi optimerer varmen og energien, det kan være med nye løsninger og ny teknologi. Der sker meget i disse år. Vi var hurtige til at beslutte at sætte ord på vores arbejde med ESG. Omvendt kunne vi vælge at hoppe med fra starten eller få det trukket ned over hovedet, vi valgte det første, fortsætter Stig Andresen.
Fremtidssikring af VVS-branchen
Når det kommer til fremtidens behov, er nogle ting uundgåelige. Elementer som elektricitet, VVS, vand, varme og strøm vil fortsat være nødvendige selv om hundrede år. For at sikre, at deres virksomhed forbliver relevant og bæredygtig, har XYZ Firma truffet strategiske beslutninger for at optimere deres installationer og miljøpåvirkning.
– El og VVS vil der også være brug for om 100 år. Vand, varme og strøm er der også brug for der, og når vi blandt andet optimerer installationer, skal vi også være med. Det er klart, derfor kontaktede vi rådgiver Michael Poulsen, som har hjulpet os med at lave rapporten. Arbejdsmæssigt har vi haft kontakt til vores leverandører, og det er mange forskellige mennesker, fra benzinselskaber til grossister. Det gav os en oversigt over CO2 osv., siger Stig Andresen.
Forberedelse til udbudsprocesser
– Ser man ind i udbudsprocesser i dag, både hos private og offentlige virksomheder, stilles der krav. Har man gjort sit forarbejde og styr på nøgletallene, er processen også nemmere, når man byder på et udbud. Derudover ligger der også de strategiske tanker omkring forretningsudviklingen og hvordan man driver virksomhed. Hvad gør vi selv for at optimere energi, affald og lignende i en tid, hvor affald bliver en ressource. Det er i sidste ende også løsninger for Hr. og Fru. Jensen. De kræver også energieffektive og bæredygtige løsninger, og her spiller Andresen’s VVS en central rolle, forklarer Jan Søe Dybdal.
Med fokus på uddannelse og social ansvarlighed, tager virksomheden konkrete skridt for at sikre fremtidens arbejdskraft og støtte lokalsamfundet.
– Ser man på S’et i vores ESG-rapport, har vi også et socialt ansvar som fokus, derfor tager vi lærlinge. Vi skal sikre fremtidens arbejdskraft. Når vi arbejder med verdensmålene, er der 17 verdensmål, vi har valgt at sætte særlig fokus på tre: Bæredygtig energi, Kvalitetsuddannelse, Anstændige jobs og økonomisk vækst, siger Jan Søe Dybdal.
– Vi glæder os til at præsentere rapporten for vores kunder, og vi kommer naturligvis også til at fortælle meget mere. Det er vigtigt, at vi tænker os om, fordi det vi laver og gør, har indvirkning på klima, mennesker og vores forretningsudvikling. Vi spiller en rolle i samfundet, og derfor betyder efteruddannelse og uddannelse af medarbejdere i forhold til at være en del af de bæredygtige løsninger. Vi støtter også lokalsamfundet i dagligdagen, både via sponsorater og når vi hjælper unge mennesker, der har brug for et skulderklap og et skub, supplerer Stig Andresen.
Fremtidens arbejdskraft
– Vi gør også en social indsats for at få flere unge til at vælge de erhvervsfaglige uddannelser. Det gør vi på flere niveauer, både ved det brede samarbejde med Fredericia Håndværkerforening, men også ved at tale med de unge generelt, det giver os en stor værdi og det at se, når det så lykkes, det er alt værd, slutter Stig Andresen
Ejendomsmæglerfirmaet Nordicals, der står for salget af Gothersgade 20b i Fredericia, har sat en budfrist på bygningen og oplyser, at der kan bydes frem til den 27. juni klokken 12:00.
Fredericia Kommune har stået over for en tumultarisk proces i forbindelse med salget af ejendommen på Gothersgade 20B. Efter en mislykket salgsproces, der kostede skatteborgerne hele 722.000 kroner uden noget resultat, er ejendommen nu sat til salg igen. Kommunen har besluttet at lade ejendomsmæglerfirmaet Nordicals stå for salget endnu en gang, men denne gang uden at betale salær for opgaven. Dette skal forhåbentlig sikre, at kommunen undgår de store økonomiske tab, der tidligere belastede skatteborgerne.
Salgschef Thomas Andersen har bekræftet, at Nordicals vil håndtere salget igen, men denne gang betaler kommunen kun for markedsføring og de ekstra timer, som Nordicals bruger. Jon Stefansen, indehaver af Nordicals i Trekantområdet, har udtrykt deres vilje til at hjælpe lokalsamfundet ved ikke at tage salær for denne opgave, selvom de juridisk set kunne have gjort det. Som privatbeboere i kommunen ønsker de at give lidt tilbage til byen.
– Vi behøver ikke salæret. Vi bor selv i kommunen privat også, så vi giver lidt tilbage på den måde, selvom vi rent juridisk godt kunne have taget noget. Det er i princippet den samme opgave som sidst, alt andet lige må flere have interesse i at kigge på bygningen. Førhen var der en mindstepris på den, og det gør, at nogen ikke melder deres interesse. Jeg gætter på, at vi har materiale klar i slutningen af denne uge, har Stefansen tidligere udtalt til AVISEN.
Alvorlige mangler stoppede salg
Baggrunden for det nye salg er en historie fyldt med skuffelser og økonomiske byrder. Ejendommen blev oprindeligt solgt til en stor investor i byen, Bent Jensen, der havde planer om at omdanne bygningen til liberale erhverv. Nordicals havde allerede modtaget et salær på 500.000 kroner for salget, men handlen gik tilbage, da ejendommen blev udbudt på et forkert grundlag. Det blev senere afsløret, at bygningen havde alvorlige mangler, herunder elektriske stød, vandpytter, åndedrætsbesvær og risiko for brandfare, som kommunens direktør for Vækst, Teknik og Klima, René Olesen, og hans medarbejdere var klar over, men ikke havde informeret Bent Jensen om. Dette førte til den fejlslagne handel og kostede kommunen dyrt.
Frustrationen blandt borgerne i Fredericia har været stor. Mange føler, at pengene kunne have været brugt bedre på at forbedre byens infrastruktur eller ansætte flere SOSU-assistenter. Den økonomiske byrde har været tung for skatteborgerne, og tilliden til kommunens håndtering af ejendomssalget er blevet kraftigt udfordret.
Men nu, med en ny budrunde og ingen mindstepris, er håbet tændt igen. Bygningen på Gothersgade 20B er atter til salg, og denne gang kan interesserede købere byde frem til den 27. juni klokken 12:00.
Bygning rummer også butikker
Bygningen på Gothersgade 20B rummer en række attraktive lejemål. I stueplan finder man tre detaillejemål, herunder Den Gyldne Ovn, et ledigt lejemål tidligere anvendt til tøjbutik, og USO Modetøj & Sko. Disse butikker er velholdte og ligger ideelt placeret i gågademiljøet, hvilket sikrer en god kundetilstrømning. Ejendommen indeholder i alt fem erhvervslejemål med fine parkeringsforhold på matriklen og byder på gode muligheder for projektudvikling. På 1. og 2. sal findes kontorlokaler, som tidligere har været anvendt af Fredericia Kommune. Potentielle købere skal ifølge salgsmaterialet gøre sig bekendt med bygningens tilstand via de tilgængelige bygningsrapporter i datarummet samt ved egen besigtigelse.
Salget af ejendommen på Gothersgade 20B starter torsdag den 27. juni 2024, kl. 12:00, og det vil ske på grundlag af de indkomne tilbud. Hvis der ved tilbudsfristens udløb ikke er indkommet nogen tilbud, vil det fortsat være muligt at byde, indtil salget er gennemført. Det fremgår af salgsmaterialet, som Nordicals har udleveret til AVISEN.
Konceptet med musikfestivaler hænger uløseligt sammen med en enorm mængde frivilligt arbejde. Uden de frivillige ville økonomien på ingen måde hænge sammen, da der ikke er lagt løn ind i omkostningerne. Rock Under Broen har siden sin begyndelse i 1989 været helt afhængig af at have Fredericia som naboby, fordi fredericianerne har været flittige og faste gæster til musikken under den bro, vi deler med Middelfart. Mange byer har forsøgt sig med festivaler, også Fredericia med Madsby Rock, der lukkede ned i 2017 efter seks år, fordi foreningerne bag festivalen vurderede, at deres indsats ikke stod mål med resultaterne.
Da coronaen lukkede ned for Rock Under Broen i 2021, blev situationen hurtigt alvorlig. Der skulle betales regninger. En udskudt festival var en katastrofe for arrangørerne. Men det lykkedes Bent Frandsen sammen med holdet at få reddet det hele. Forrige år kunne man så genåbne festivalen, og det blev en bragende succes med et enormt overskud på kontoen bagefter. Vejret og varmen var med Rock Under Broen, og folk havde efter to års nedlukning i den grad set frem til at komme ud af isolationen igen. De danske festivaler fejrede en kanonsæson, og også de mange sultne kunstnere fik smil på læberne af de festglade danskere rundt omkring i landet.
Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (tv), landstræner Nikolaj Jacobsen (mf) og Lene Beier (th) Foto: AVISEN
Det var en pavestolt borgmester for Middelfart, der fredag kunne holde en mindre tale til Rock Under Broen i et talk-arrangement hos EventC, hvor han talte om alt, det Middelfart har og giver, hvorfor det var oplagt at flytte til byen. Han er stolt af sin by, det kan man høre.
Det har Johannes Lundsfryd Jensen også grund til at være. Kommunen klarer sig enormt godt, ikke mindst takket være den årlige festival, der forvandler Middelfart til en metropol og centrum for den kulturelle slagmark ved Lillebælt. Fredericia er en saga blot i den forbindelse. I 2024 kunne man præsentere en hitparade af koncertnavne, der toppede med Lukas Graham. Der var mere end få gode grunde til at tage turen over broen for at høre musik. Og ser man bort fra mudderpølen, fungerede rammerne godt. Rock Under Broen er utvivlsomt en af årsagerne til, at det var svært for Madsby Rock at bide sig fast, hvorfor Fredericia ikke længere har sin egen musikfestival. Omvendt så er tilhørsforholdet til broerne noget, man deler med Middelfart, så selvom det er på den forkerte side af vandet, føles det næsten som hjemme, og gennem årene har flere nye partnerskaber st dagens lys. Mange fredericianere er også frivillige til Rock Under Broen. Men selve gevinsten ender nu alligevel hos de stærke folk fra Middelfart, der styrer Rock Under Broen med deres fynske dialekt.
I praksis betyder det næppe så meget. Ved at slå de to byer sammen, forøger man det potentielle publikum dramatisk. Det giver flere muligheder og større navne, og det ønsker koncertgæster i både Middelfart og Fredericia. Det er primært Middelfart Kommune, der støtter Rock Under Broen, men det gør man til gengæld helhjertet og uden at se sig tilbage. Middelfart vil frem, og det kan mærkes. At man i realiteten holder en festival for Fredericia, er både smart og smidigt på samme tid. Efter at Fredericia Kommune har sat sig på ikke mindre end to kommunale spillesteder i Fredericia, er det ikke attraktivt for private arrangører at satse på byen, der bruger millioner af kommunale skattekroner på at drive stederne selv fremfor at lade markedet arbejde frit. Det skal blive spændende at se, hvordan økonomien udvikler sig, samt om publikum følger med eller om der skal spilles for halvtomme, om end ambitiøse, lokaler i Tøjhuset og Eksercerhuset. Hvem ved, måske vil de kommunale spillefolk også til at lave en festival. De har jo Madsbyparken, og de rammer er helt fantastiske. De har også store fantasier. Så hvorfor ikke?
Kunne Fredericia have sin egen festival? Man vil næppe kunne komme op på de 22.000 gæster, som Rock Under Broen har ramt. Omvendt så er folkene fra Middelfart afhængige af det fredericianske publikum. Så hvis koncertnavnene var store nok, ville man muligvis kunne få succes. I hvert fald er det noget nemmere for fredericianere at komme hjem fra Madsbyparken end fra Middelfart. Og når nu kommunen så beredvilligt ønsker, at kommunen skal stå for alle de kulturelle tilbud, kan man med fordel aktivere alle de frivillige, der i dag tager til Middelfart Kommune og løser opgaverne for arrangørerne.
I går åbnede Region Syddanmark og Middelfart Kommune dørene på sygehuset i Middelfart for at fortælle nærmere om landets først nærhospital. Omkring 500 borgere mødte frem på den lune eftermiddag for at høre om nærhospitalet, få en fremvisning og se de kommende faciliteter, hvor håndværkerne snart går i gang med at renovere.
På pladsen omme bag det snart forhenværende Middelfart Sygehus var der opsat en scene, hvor regionsrådsformand for Region Syddanmark, Bo Libergren, startede med at tage ordet.
– Lige om lidt rykker håndværkerne ind, fordi huset bliver transformeret fra at være regionens til at være kommunens og regionens fælleshus. Nærhospitalet Middelfart samler regionale og kommunale tilbud tæt på borgernes hverdag lige her i hjertet af Middelfart. Jeg ved, at Middelfart Kommune længe har haft ambitionen om et integreret sundhedshus, det er en ambition, der deles i Region Syddanmark. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har været en ambition i flere år, og det er blandt andet derfor, at vi siden 2011 har etableret sundhedshuse sammen med en række kommuner i regionen, sagde Libergren blandt andet.
Johannes Lundsfryd Jensen (A), borgmester i Middelfart, mindede de fremmødte om den oprindelige idé og baggrundshistorien bag nærhospitalet. Han delte personlige anekdoter og refleksioner over, hvordan konceptet tog form og udviklede sig over tid, hvilket førte til det, vi ser i dag.
– På en sommerdag for to år siden sad jeg i min bil, da jeg blev ringet op af daværende regionsrådsformand Stephanie Lose, og vi talte om, at vi i fællesskab skulle blive bedre til at samarbejde omkring den nære sundhed. Ideen om nærhospital opstod lige der i telefonen på en jysk landevej, og nu står vi her to år senere og kan markere, at Region Syddanmark og Middelfart Kommune om lidt tager hul på at skabe Danmarks første nærhospital, sagde Lundsfryd.
Pernelle Jensen (V), formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, udtrykte sin store glæde og entusiasme over det nye samarbejde mellem regionen og kommunen. Hun fremhævede vigtigheden af dette samarbejde og de positive effekter, det vil have for borgerne i Middelfart.
– Jeg har glædet mig til at være her i dag, hvor vi markerer starten på et nyt samarbejde mellem Region Syddanmark og Middelfart Kommune. I sidste ende handler det ikke om os. Det handler først og fremmest om borgerne i Middelfart, fordi snart får I et nærhospital, der er skræddersyet til jer, og I får en tryg oplevelse gennem fremtidige sundhedsforløb, forklarede Pernelle Jensen.
Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart, Kaj Johansen (A), gav et indblik i den lange og udfordrende rejse, der har ført til etableringen af nærhospitalet. Han delte detaljer om processen og de mange overvejelser og beslutninger, der har været nødvendige for at nå til dette punkt.
– Vi har længe arbejdet med det her i udvalget. Det startede, da vi sad på Kongshøjcentret i Nørre Aaby, da vi kiggede på nogle rehabiliteringspladser, som ikke var tidssvarende længere, og så talte vi om, hvad vi skulle gøre for at få noget fornuftigt. Det greb om sig. Tanken om at lave et sundhedshus, hvor vi samler flere forskellige ting, kom på bordet allerede dengang. Talte vi også om et samarbejde med regionen, og det endte med, at vi købte noget jord og så skulle bygge noget og få et samarbejde op at stå. Der er sket mange ting. Det blev dyrt at bygge, og regionen traf andre beslutninger, og det, der engang så ud som noget andet, blev nu muligt at flytte ind på sygehuset, hvor vi flytter ind med de funktioner, vi vil have, sagde Kaj Johansen.
Nærhospitalet kommer blandt andet til at rumme følgende sundhedstilbud:
Regionalt daghospital
Lokal- og socialpsykiatri
Afdeling for Traume- og Torturofre
Røntgen og scanning
Blodprøver og EKG
Høreklinik
Jordemoderkonsultation
Smerteklinik
Lægevagt
Kommunale rehabiliteringspladser
Kommunal sundhedsklinik
Akutsygepleje
Kommunale akutpladser
Sundhedspleje
Nærhospitalet vil servicere cirka 75.000 borgere årligt og drives i fællesskab af Middelfart Kommune, Sygehus Lillebælt og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Middelfart Kommune har afsat 72 millioner kroner til projektet, mens Region Syddanmark bidrager med knap 25 millioner kroner til ombygningen. Ombygningen forventes at strække sig fra juni 2024 til maj 2025, og i august 2025 forventes alle nye funktioner at være flyttet ind.
Skateboardentusiaster i Fredericia kan se frem til en særlig oplevelse, når Danmarks Skateboardlandshold gør holdt i byen som led i deres Danmarkstour. Søndag den...
