5.9 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025

Dæmningsskred giver massive forsinkelser

0
(Foto: AVISEN)

Et dæmningsskred på banestrækningen mellem Børkop og Vejle har sendt Banedanmark på akut overarbejde. Mandagens togpassagerer mellem Fredericia og Aarhus H oplever betydelige forstyrrelser i togdriften.

DSB skriver på sin hjemmeside tidligt mandag morgen, at flere tog er aflyst og rejsetiden forlænget på grund af akut sporarbejde efter et dæmningsskred.

Denne forstyrrelse er resultatet af et dæmningsskred forårsaget af regnvejr, hvilket har beskadiget banedæmningen, som togskinnerne ligger på. Det ene spor er derfor lukket, imens tog stadig kører på det andet.

En meget forsigtig prognose fra Banedanmark siger, at man kan forvente, at alle tog igen efter mandag.

Sådan kører DSB mellem Fredericia og Aarhus H fra mandag morgen: 

  • Regionaltogene er aflyst mellem Fredericia og Aarhus H.
  • InterCityLyn+ er aflyst mellem Fredericia og Aarhus H. 
  • InterCityLyn- og InterCitytogene KØRER.

Hedensted: 

  • InterCitytogene mod Aarhus H standser ekstra i Hedensted.
  • InterCityLyntogene mod Fredericia standser ekstra i Hedensted.

Brejning og Børkop betjenes af Togbusser: 

  • Togbusserne kører fra Fredericia mod Vejle i minuttal 15. samt klokken 6.45.
  • Togbusserne kører fra Vejle mod Fredericia i minuttal 45. samt klokken 7.15 og 8.15.

Fredericia – Struer:

  • InterCityLyn mod Struer kører normalt. Fra Fredericia kører de sammenkoblet til Vejle med Lyntogene mod Aarhus.

Her holder Togbusserne  
Værd at vide, når vi kører Togbusser   

  • Fredericia Banegårdsvej, modsat forhal 
  • Børkop Forpladsen ved stationen   
  • Brejning Forpladsen ved stationen   
  • Vejle Danmarksgade, modsat forhal    

Du kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden du tager afsted.  

Frankrig er Europamestre efter drama

0

Der var lagt op til et brag af en finale, da EM i håndbold skulle afgøres i Tyskland i søndag aften. Over 20.000 tilskuere fik sig en stor oplevelse, da verdensstjernerne kæmpede om guldet.

Danmark kom til turneringen med tre VM-titler, og har som franskmændene vist klasse i hele turneringen. Frankrig slog Sverige i semifinalen efter forlænget spilletid, og der skulle også forlænget spilletid til i dag for at finde en vinder.

Kampen var jævnbyrdig helt fra begyndelsen, men Frankrig havde overtaget i de første minutter. Efterfølgende indtraf en periode med tekniske fejl og mange brændte danske chancer. Emil Nielsen, Danmarks målmand, spillede en afgørende rolle med sin præstation, som holdt Danmark inde i kampen, og ved pausen var stillingen 14-14. Emil Nielsen blev senere kåret til kampens spiller.

I anden halvleg kom Danmark stærkt fra start, anført af en strålende Emil Nielsen. Også Mathias Gidsel og Simon Pytlick gjorde sig bemærket, men den danske offensiv havde generelle udfordringer, og Danmark formåede ikke at skabe et afgørende forspring. I stedet kom Frankrig tilbage i kampen med flot spil.

Med kun fem minutter tilbage var stillingen 24-24, hvilket førte til nogle utroligt intense minutter. Mikkel Hansen, Niklas Landin og Mathias Gidsel gjorde alle en stor indsats for Danmark, men Frankrig matchede dem og tvang kampen ud i forlænget spilletid ved stillingen 27-27. Nerverne sad uden på tøjet, både på banen og udenfor, hvor også Dronning Mary havde fundet vej til Køln, hvor finalen blev spillet.

Dramaet fortsatte

De to hold fulgtes ad i den forlængede spilletid. Efter den første halvdel stod det 29-29, men i de sidste minutter var det Frankrig, der trak det længste strå og sikrede sig EM-titlen.

Nikolaj Jacobsens tropper blev besejret af Frankrig. Frankrig viste større kølighed og kynisme i de afgørende øjeblikke, hvilket til sidst gav dem en sejr på 33-31 efter 70 intense minutter.

Tidligere på dagen vandt Sverige over Tyskland i bronzekampen, hvilket sikrede dem en plads ved sommerens OL i Paris.

Ludovic Fabregas fra Frankrig scorede 8 mål, mens Danmarks Mikkel Hansen var topscorer med 9 mål. Frankrig modtog 4 udvisninger, og Danmark 3.

Mikkel Hansens 9 mål gjorde ham samtidig til den mest scorende spiller nogensinde i EM-turneringen.

To danskere på All-star EM-hold

0

Seks nationer er repræsenteret på Herrenes EHF EURO 2024 All-star Hold, hvor Tyskland og Danmark begge har to spillere blandt turneringens bedste otte.

Kun to spillere på All-star Holdet var en del af udvælgelsen ved et tidligere EM. Danske Mathias Gidsel modtager for anden gang i træk prisen som bedste højre back i turneringen, mens den tyske målmand Andreas Wolff var på All-star-holdet ved EHF EURO 2016 i Polen, da hans hold vandt deres sidste større titel.

Den franske stregspiller Ludovic Fabregas var en del af All-star Holdet ved de sidste to IHF Herre Verdensmesterskaber, men det er hans første All-star-udnævnelse ved et EM. Det samme gælder for Sveriges Hampus Wanne, som blev valgt som bedste venstre fløj ved verdensmesterskabet i 2021, men aldrig tidligere har været en del af et EHF EURO All-star Hold.

Martim Costa, turneringens topscorer før finalen med 54 mål, gør sin første optræden på All-star-holdet ved sit første EHF EURO turnering for Portugal. En anden spiller, som ikke er en del af finalen, er også på All-star Holdet: den østrigske højre fløj Robert Weber.

Holdet blev besluttet baseret på over 20.000 fanstemmer på Home of Handball appen og input fra EHF eksperter.

Turneringens MVP og topscorer vil blive annonceret efter finalen søndag den 28. januar.

Herrenes EHF EURO 2024 ALL-STAR HOLD

Målmand: Andreas Wolff, Tyskland

Venstre fløj: Hampus Wanne, Sverige

Venstre back: Martim Costa, Portugal

Midterback: Juri Knorr, Tyskland

Højre back: Mathias Gidsel, Danmark

Højre fløj: Robert Weber, Østrig

Stregspiller: Ludovic Fabregas, Frankrig

Forsvarsspiller: Magnus Saugstrup, Danmark

Venstre vil sætte friplejehjem på dagsordenen

0

Venstre i Fredericia har lagt planerne for, hvad de vil sætte fokus på i 2024. Udover at understøtte den vedtagne vision med events, vil partiet også tage hul på snakken om et friplejehjem.

I 2023 blev der vedtaget en ny vision i Fredericia, der fokuserer på tre hovedpunkter i form af fokus på den grønne omstilling, oplevelser og at byen skal være børnefamiliernes førstevalg. Det vil Venstre være med til at understøtte i 2024.

– Vi skal have sat strøm til visionen. Borgerne skal mærke, at der kommer flere og flere unikke oplevelser, som der beskrives i visionen. Vi går et år i møde med blandt andet Wings For Life og Royal Run, som taler ind i det. Det er events, der er med til at sætte Fredericia på landkortet, og er med til at få turister til byen. Især Royal Run har man erfaringer med fra andre byer, hvor det giver store mængder af mennesker, udover løberne. Det er alle potentielle mennesker, som lægger penge i vores detailhandel, og samtidig skaber det positive vibes, siger Venstres politiske ordfører, Peder Tind.

Venstre i Fredericia lavede for år tilbage udspillet bosætning 365 grader, der skulle være med til at øge bosætningen i Fredericia. Det mener Tind spiller ind i visionen.

– Det, at vi vil være børnefamiliernes førstevalg taler ind i det, vi fremlagde dengang. Vi skal have forhold til børnefamilierne, og det kan være med til at øge bosætningen i byen, forklarer Peder Tind.

Et emne, der er meget i fokus, er midtbystrategien. Der har været talt om længe, hvad der skal ske med eksempelvis Danmarksgade. Bliver det en sivegade eller ej? Det er noget af det, som Tind vil have besluttet i 2024.

– Vi skal have eksekveret på midtbystrategien. Vi skal gøre vores til, at midtbyen står skarpt også ti år ud i fremtiden. Detailhandlen er presset, og vi skal derfor være skarpe i vores beslutninger, der skal være med til at hjælpe vores by, siger Tind.

En ting, der ikke har været i fokus i de seneste par år, men som Venstre nu vil bringe på banen, er et friplejehjem. Det har tidligere været debatteret, om hvorvidt man skal gå i den retning, og med flere og flere ældre borgere i Fredericia Kommune, ser Peder Tind det nu som en mulighed at tage det op.

– Vi vil tage plejehjem i 2024, og det taler også ind i det, som regeringen vil. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne ser et friplejehjem i Fredericia, og vi får flere og flere ældre borgere, så det er naturligt at tage op nu, siger han.

Slutteligt vil Venstre i Fredericia have fokus på kommunens økonomi. I de seneste par år har den været presset, og der skulle som følge af det træffes svære beslutninger.

– Vi skal have en god styring af økonomien, der har været udfordret, og det er ikke kun i Fredericia, at det er et tema, det er landet over. Vi skal gøre alt for at følge budgetterne, og uanset hvilket udvalg vi taler, så er det noget, vi i Venstre vil have fokus på. Budgetterne skal holde, slutter Peder Tind.

Nye Borgerlige indkalder til ekstraordinært årsmøde

0
Foto: AVISEN

I går afholdt Nye Borgerliges hovedbestyrelse et møde for at diskutere partiets fremtid. Efter en grundig overvejelse har hovedbestyrelsen enstemmigt besluttet ikke at opløse partiet, som tidligere foreslået af den daværende formand Pernille Vermund.

I løbet af de seneste uger har der været betydelig offentlig spekulation omkring partiets fremtid. I stedet for en opløsning, fandt man på mødet ud af, at der nu vil blive indkaldt til et ekstraordinært årsmøde, hvor partiets medlemskreds vil få mulighed for at deltage aktivt i debatten om partiets fremtidige retning. Mødet forventes at finde sted i løbet af andet kvartal af dette år.

Den forestående afstemning på det ekstraordinære årsmøde vil kræve to tredjedele af de stemmeberettigede for at formalisere en opløsning, hvis det bliver aktuelt.

Borgmester: Det er åbenlyst, at det går godt

0

Da der blev holdt nytårskur i samarbejde med Fredericia Kommune og Business Fredericia, så borgmester Steen Wrist (A) blandt andet tilbage på året 2023, og hans konklusion blev, at det er åbenlyst, at det går godt i fæstningsbyen.

Stemningen var høj, da byens erhvervsliv mødtes til den årlige nytårskur, der fandt sted i Eksercerhuset. Opbakningen var stor, og den gamle gymnastiksal på Bülows Kaserne var stuvende fuld. En af talerne, der blev holdt, stod borgmesteren for, og han startede med at se tilbage på året, der er gået.

– Det er åbenlyst, at det går godt her i Fredericia. FHK er igen et af landets bedste håndboldhold efter, at det blev til bronze sidste år, og man spiller nu med i Final4. FC Fredericia klarer sig fantastisk og spiller med i semifinalen i pokalturneringen. Vores musicalteater skal opføre WICKED, der er en af verdens største og mest kendte musicalforestillinger. I 2023 blev vi 354 flere borgere, og vi er flere end vi nogensinde har været. Vi udsolgte 12.500 billetter til Royal Run på næsten ingen tid, og kan se frem til en folkefest i 2024, sagde Wrist.

Han benyttede også lejligheden til at komme ind på visionen, som et flertal i byrådet vedtog i 2023. Den har tre nedslagspunkter, som Wrist kom ind på.

– Vi har politisk sat en kurs for Fredericias udvikling, og vi er afhængige af fællesskabet, når vision 2033 skal blive til virkelighed. Vi bliver kun grøn i verdensklasse, fordi vi har et stærkt erhvervsliv, der går forrest på den grønne omstilling, og et uddannelsesområde, der sikrer de rette kompetencer i rette tid. Vi kan kun blive børnefamiliernes førstevalg, fordi vi har et varieret idræt- og fritidsliv, der er båret af stærke kræfter. Vi kan kun tilbyde unikke oplevelser hver dag, fordi vi her har førsteklasses kultur- og naturliv, forklarede Steen Wrist og fortsatte:

– Vi får flere store begivenheder til byen, og det betyder, at vi kan renovere vores daginstitutioner, og det betyder, at vi får uddannelser til den grønne omstilling. Det betyder, at vi nu kan sætte gang i projekteringen af det nye museum blandt meget andet. Det betyder, at vi også kan fortsætte arbejdet med at give unge et godt fodfæste i livet. En god plan i fællesskabet. Kommunen, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og fagbevægelsen er gået sammen, og er blevet enige om, at vi i fællesskab kan finde 150 fritidsjob til unge.

Noget af det helt store, der kommer til at ske i de kommende år i Fredericia, er, at Fæstningscentret bliver en realitet. Pr. 1. januar 2024 blev der oprettet en selvejende institution, der muliggør projektet med de store ambitioner.

– De sidste mange år har vi talt om et fæstningscenter her i byen. Vi har også kaldt det for et formidlingscenter, og nu kalder vi det, hvad det reelt er: At skabe et museum i international topklasse. Der er mange tråde, der skal oplyses, når man drømmer om at etablere et sådant et sted. Fra 1. januar er det blevet en selvejende institution, og Anders Østergaard er blevet formand for bestyrelsen, hvilket jeg er ualmindelig glad for, sagde Wrist.

2023 var et begivenhedsrigt år. Mindeværdige øjeblikke fandt sted, men et overskygger dem alle for borgmesteren.

– Den største begivenhed af dem alle i 2023 var nok, da Hendes Majestæt Dronningen besøgte os den 1. september. Dronningen kom både i skole, på musicalteater, og ud og så en fremsynet, grøn virksomhed. Hun så kunst og moderne byggeri flettet sammen med historien. Men egentlig handler sådan et besøg om meget mere end Dronningen. Det giver stolthed, og det styrker fællesskabet. Jeg bilder mig ind, at jeg kender byen og kommunen ret godt, men når man ser den skærm, der følger med Dronning-besøget, så er det svært ikke at skyde brystkassen lidt ekstra frem, rette ryggen og kippe lidt ekstra med Fredericia-flåden, end man ellers ville gøre. Med Dronningens abdikation in mente, så tænker jeg, at vi har været ret priviligerede ved at være det sidste stop på hendes sidste togt nogensinde som landets regent, sagde Steen Wrist.

Bent Jensen: Vi former fremtidens indsats

0

Da der blev afholdt nytårskur af Fredericia Kommune og Business Fredericia, fortalte erhvervsorganisationens formand, Bent Jensen, om udviklingen af den grønne omstilling i Fredericia, der ifølge formanden er ved at blive transformeret til Danmarks grønne energicentrum.

Til at starte med kunne Bent Jensen konstatere, at Business Fredericia nu er oppe på 830 medlemmer og fortsætter med at vokse som erhvervsorganisation, og efterfølgende kom han ind på et af nøgletemaerne for Fredericias udvikling. Et tema, der stemmer overens med den vision Fredericia Byråd vedtog, og noget som Business Fredericia arbejder aktivt med: Den grønne omstilling.

– I en verden, der udvikler sig med lynets hast, er det afgørende, at vi ikke kun følger med, men tager teten. Vi skal have skabt nye stier for vores fortsatte rejse, og det er faktisk netop det vi gør i disse dage. Vi er ikke bare tilskuere i en hurtig omskiftelig verden, vi er med til at skabe og forme fremtidens indsats. Den beslutning traf vi ved at transformere Fredericia til Danmarks grønne energicentrum, og det er et lysende eksempel. Vi forpligter os ikke kun til grøn omstilling, vi agerer proaktivt for at den vision skal blive en realitet, og det er en ambitiøs målsætning. Vi skal stå i spidsen for en bæredygtig fremtid, ikke kun for vores by, men for hele landet. Ja, jeg tør godt tilføje for verden omkring os. I 2023 har vi set de første tegn på det, og der er rigtig mange gode nyheder inden for den grønne omstilling i Centerdanmark. Der har været fuld fokus på nye energiformer med Power-to-X, sagde Bent Jensen fra talerstolen i Eksercerhuset.

Et skridt, der er i gang, som er vigtigt for Business Fredericia, er at dækningsafgiften er ved at blive udfaset.

– Vi har siden stiftelsen af Business Fredericia sat store ambitioner. Det vil vi blive ved med, og vi kan glæde os over, at rigtig mange mål er nået. Jeg nævnte det sidste år, og jeg nævner det gerne igen. Afskaffelsen af dækningsafgiften. Den har været en sten i skoen for erhvervslivet, og dens fjernelse er et stærkt bevis på, at vi ved en vedholdende indsats har fået afskaffet den. Det er sket via et værdifuldt samarbejde med Fredericia Byråd, forklarede Bent Jensen.

En midtbystrategi skal eksekveres i 2024. Det betyder, at fremtidens bymidte i Fredericia skal op at vende, og hvad der skal ske. Det skal byrådet beslutte, og det knyttede Jensen også ord på.

– Politikerne har igangsat en ny midtbystrategi, og den skal udstikke rammerne og mulighederne for, hvordan vi sikrer, at Fredericia forbliver en god og attraktiv handelsby, og samtidig opnår en byfortælling, så vores midtby opleves levende, inkluderende og dynamisk. Dette initiativ er afgørende for byens borgere og byens erhvervsliv, sagde Bent Jensen.

Formanden glædede sig over, hvordan det går på sports- og kultursiden i Fredericia Kommune.

– Jeg glæder mig over, at byens to store sportsklubber virkelig sætter os på landkortet. Vi er begge med omkring nogle medaljer, og i forsommeren sidste år lykkedes det Fredericia Håndboldklub at vinde en medalje for første gang i 43 år. Det er jeg rigtig glad for, og jeg er også glad for, at Fredericia Musicalteater drømmer stort på Fredericias vegne, sagde Bent Jensen.

Gutterne på kutterne og midtbyplanen

0

Jeg er enig med Dagbladets Peter Hagmund Hansens leder lørdag d. 27 Januar 24. Det er ærgerlig midtby planen har været så længe under vejs.

Borgmesteren, der virkede i fin form på talerstolen ved Business Fredericia nytårskur, fyrede en overraskende utrolig svag tale af om de blå kutter og sammenholdet på samme og overfører dette til erhvervslivet i Fredericia. Uforståelig for os der kender til, de nu næsten uddøende blå kutters verden, organisering og aflønning.

Citat fra PHH leder ” Realiteten er, at adskillige butikker i midtbyen i denne tid risikerer lukning, ramt af den almindelige økonomiske afmatning og af den forlængede usikkerhed om, hvordan midtbyen skal udvikles i de kommende år. For disse butikker kommer planen i hvert fald meget sent.” og citat ” Ansvaret for forsinkelsen hviler i sagens natur på det politiske niveau og i nogen grad på det embedsværk, der har skullet arbejde med sagen. Og så kan handelsstanden heller ikke selv sige sig helt fri for at have en del af ansvaret, fordi man ikke har formået at optræde enigt over for embedsværk og politikere.”

I Liberal Alliance her vi meget enige i disse udtagelser og undertegnede har tidligere berørt dette i et læserbrev,

Planen har været længe undervejs igen med hjælp fra udenbys bureauer og forvaltningen. Det kan virke som om dele af forvaltningen vil skubbe Business Fredericia ud på sidelinjen samt de øvrige parter der bude være en naturlig del af en erhvervsplan for byen.

Mange borgere, inklusive undertegnede, har ventet tålmodigt på, at denne plan tager form og begynder at forme byens fremtid. Den totalt manglende politiske opposition i Fredericia sover igen tornerosesøvn, skal der klippes snore eller deles midler ud er de der til selvpromovering. Skal der udarbejdes indtægtskilder til byen er de usynlige og forvaltningsstyret overtager.

I en midtbyplan, er det vigtigt at inddrage byplanlæggere, arkitekter og urbanister med nødvendige ekspertise der kan skabe en sammenhængende plan. Det er afgørende at lytte til borgernes input og bekymringer, da de er dem, der lever i byen og vil blive påvirket af planen.

Bedre sent end aldrig, måske? Men Fredericias fremtid afhænger af en velgennemtænkt plan, der tager hensyn til alles behov og ønsker, samt nye teknologier og handelsmønstre.

Poul Rand, Lokalformand, Liberal Alliance i Fredericia.

Indbrud i villa i Rapshaven

0
Foto: AVISEN

Lørdag aften klokken 22.02 modtog Sydøstjyllands Politi en henvendelse om et indbrud i en villa i Rapshaven i Kolding.

Vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi fortæller at der indtil videre ikke er rapporteret om stjålne genstande fra ejendommen. Politiet undersøger stadig sagen nærmere.

Indbrud i Bramdrupdam

0

Et par vendte søndag nat klokken 02.41 hjem til deres bolig i Grydhøj i Bramdrupdam, og opdagede her, at en rude var smadret, og at der havde været indbrud.

Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi er der endnu ikke konstateret noget stjålet fra ejendommen. Vagtchefen kunne også fortælle, at politiet er i gang med en gerningsstedundersøgelse nu.

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb