DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

-

8 august, 2024

Connie Maybrith Jørgensen (SF) Foto: Thomas Max - avisen.nu

I de kommende budgetforhandlinger står SF i Fredericia over for betydelige udfordringer. Partiets byrådsmedlem, Connie Maybrith Jørgensen, ser gerne, at hængepartierne på skoleområdet får opmærksomhed.

Det bliver et sparebudget. Det er der ingen tvivl om, men for SF i Fredericia handler det ikke kun om at sætte sparekniven ind. Dertil er der flere områder, som har partiets fokus, hvor der skal investeres og fokuseres.

– Det bliver en svær opgave at prioritere velfærden. Vi har hængepartier på skolerne, som kræver vores opmærksomhed. Det er SF’s politik at sikre, at vores uddannelsessystem er i topform. Lad os se, hvordan og med hvem vi kan løse disse udfordringer. Det bliver en kerneopgave for os, siger Connie Maybrith Jørgensen og fortsætter:

– Antallet af anbringelsessager er også for højt. Det er et område, der kræver fokus og ressourcer. Det vil vi også fokusere på.

I et budget, som det byrådene landet over, ser ind i ser det ikke ud til at blive en gavebod. Fokus er derfor på kerneopgaver.

– Nogle områder ligger vi bedre på end andre, og vi kan forbedre dem, hvis vi fokuserer vores ressourcer korrekt. Fokus er på need to have, ikke nice to have. Folkeskoleresultaterne er ikke gode nok. Vi skal have en folkeskole, der fungerer optimalt, slår SF’eren fast.

Skolestruktureren er ikke direkte en del af et budget, men det er et område, hvor Connie Maybrith Jørgensen ser forbedringspotentiale i Fredericia.

– Fredericia er det eneste sted i landet, hvor man tvinger eleverne til at skifte skole undervejs. Vi har et efterslæb, både hvad angår renovering og struktur, og det skal vi simpelthen se på, siger hun.

Hvor skal der spares?

Kultur- og idrætsområdet er et område, hvor det vil være lempeligt at spare penge. Det skal dog ikke være for enhver pris, slår Connie Maybrith Jørgensen fast.

– Det er vigtigt at have tilbud, som har et bredt fundament, hvis man skal sikre trivsel i kommunen. Jeg ser nødigt, at man sparer på faciliteter som Fredericia Idrætscenter. Der kommer virkelig mange mennesker derude på daglig plan, og det er et sted, der er godt at komme for mange mennesker. Det gælder om at have stærke kultur- og idrætstilbud, som bidrager til alle borgernes generelle trivsel og velvære, forklarer hun.

Handicapområdet i fokus

Foruden fokuset på skolesektoren, har Connie Maybrith Jørgensen et til ønske, som hun gerne vil se nærmere på.

– Vi kan ikke være bekendt den nuværende situation på handicapområdet. Der er brug for væsentlige forbedringer her, understreger hun.

Til gengæld fastslår SF’eren, at ikke alt er på plads i forhold til partiets ønsker op til budgetforhandlingerne, som snart indledes.

– Derfor har vi ikke fastlagt helt hvad vi vil prioritere, men vi vil som nævnt komme til at fokusere meget på skoleområdet, siger Connie Maybrith Jørgensen.

Jørgensen kommer også ind på nødvendigheden af at have et helhedssyn i forhold til prioriteringerne:

– Vi skal tænke i helheder og sikre, at vi har et velfungerende fundament på alle områder. Det betyder, at vi nogle gange skal træffe svære beslutninger om, hvor vi kan spare, og hvor vi absolut ikke kan skære ned, siger hun.

Forhandlingerne er ikke i gang, men Connie Maybrith Jørgensen forudser en svær proces, hvor alle må sluge kameler.

– Det bliver et svært budget, hvor vi vil komme med vores ønsker, men det bliver ikke et gavebudget, slutter hun.

Uheld på motorvejen ved Kolding

Af

-

8 august, 2024

Et uheld har medført, at højre spor på E45 Sønderjyske Motorvej er spærret mellem Info-Teria Hylkedal og afkørsel <64> Kolding V. Der er i øjeblikket kun ét farbart spor til rådighed for trafikken.

Arbejdet med at rydde op efter uheldet er i gang, og det forventes afsluttet i løbet af eftermiddagen. Bilister opfordres til at vise hensyn og være opmærksomme på de ændrede trafikforhold i området. Alternative ruter kan overvejes for at undgå forsinkelser.

Samfundet vinder 7,5 millioner kroner ved at uddanne en social- og sundhedsmedarbejder

Af

-

8 august, 2024

En person, der tager en social- og sundhedsuddannelse, tjener i gennemsnit 7,5 millioner kroner mere i erhvervsindkomst gennem livet end en sammenlignelig ufaglært, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen viser den forventede erhvervsindkomst hen over et helt arbejdsliv for 65 forskellige uddannelsesgrupper.

Uddannelse betaler sig. Både for den enkelte og samfundet. Men uddannelse betaler sig i forskellig grad.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Analysen beregner den forventede erhvervsindkomst for 65 uddannelsesgrupper hen over et arbejdsliv fra man er 18 år, til man fylder 80 år. For lønmodtagere vil det sige den forventede samlede lønindkomst inklusive pension. For selvstændige er det nettooverskuddet fra egen virksomhed. Med andre ord er det indkomsten fra arbejde før skat.

Fra et samfundsøkonomisk synspunkt er den forventede fremtidige erhvervsindkomst et relevant mål for den samfundsøkonomiske gevinst af uddannelse.

Tallet holdes – for udvalgte uddannelsesgrupper – op mod, hvad en person med lignende baggrundskarakteristika ville tjene, hvis vedkommende ikke tog en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed forblev ufaglært.

Analysen viser for eksempel, at en social- og sundhedsmedarbejder i gennemsnit vil tjene en erhvervsindskomst, der er 7,5 millioner kroner højere, end hvad en sammenlignelig ufaglært forventes at tjene gennem livet. Gevinsten er lidt højere end for en gennemsnitlig faglært og på niveau med personer med mellemlange videregående uddannelser.

“Uddannelse betaler sig for samfundet, og det kan tælles i millioner af kroner per person, når man ser på det hen over et livsforløb,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Social- og sundhedsmedarbejderne er et interessant eksempel. Selvom deres livsindkomster er i den lave ende, er den samfundsøkonomiske gevinst stor ved at uddanne dem. Gruppen af ufaglærte med lignende baggrundskarakteristika som social- og sundhedsmedarbejdere har nemlig relativt lav løn og svag arbejdsmarkedstilknytning,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at det i gennemsnit koster 180.000 kroner at uddanne en faglært, mens det koster 780.000 kroner at uddanne en akademiker, hvortil udgifter til en gymnasial uddannelse skal lægges oveni.

”Vi står med en massiv mangel på faglært arbejdskraft til at drive vores velfærd og den grønne omstilling. Tallene slår fast, hvor god en investering det er at investere i erhvervsuddannelserne,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at akademikeres gennemsnitlige forventede livserhvervsindkomst er 14,3 millioner kroner højere end sammenlignelige personer, der kun har gennemført en gymnasial uddannelse. Tallet dækker dog over store forskelle mellem forskellige akademiske uddannelsesgrupper. Mens den samfundsmæssige gevinst ved at uddanne en læge er 28,8 millioner kroner, er tallet 4,7 millioner kroner for humanistiske kandidater.

Hovedbudskaber:

1. Samfundsøkonomisk gevinst: Uddannelse er en meget profitabel investering for samfundet. En social- og sundhedsmedarbejder bidrager med en samfundsøkonomisk gevinst på 7,5 mio. kr. over et arbejdsliv sammenlignet med en ufaglært person.

2. Individuel økonomisk gevinst: Uddannelse giver også den enkelte en betydelig højere livsindkomst. En erhvervskompetencegivende uddannelse øger den disponible indkomst markant i forhold til ufaglærte.

3. Forskelle i livsindkomster: Der er betydelige forskelle i livsindkomster mellem forskellige uddannelsesgrupper. For eksempel tjener mekanikere mere end social- og sundhedsmedarbejdere, og læger tjener væsentligt mere end humanistiske kandidater.

4. Vigtigheden af uddannelse: Analysen understreger, at det er vigtigt og økonomisk fornuftigt at investere i uddannelse, da det reducerer risikoen for arbejdsløshed og øger beskæftigelsesfrekvensen.

Gode pointer fra undersøgelsen:

• Erhvervsindkomst: Personer med erhvervskompetencegivende uddannelse tjener generelt mere end ufaglærte. Livserhvervsindkomsten for faglærte er i gennemsnit 19,4 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 22,9 mio. kr., professionsbachelorer 22,0 mio. kr. og akademikere 32,5 mio. kr.

• Omkostninger vs. gevinster: Det koster i gennemsnit 180.000 kr. at uddanne en faglært, men den samfundsøkonomiske gevinst er 7,0 mio. kr. For videregående uddannelser ligger omkostningerne mellem 300.000 og 780.000 kr., men gevinsterne er meget højere (fx 14,3 mio. kr. for akademikere).

• Disponibel livsindkomst: Ufaglærte har i gennemsnit en disponibel livsindkomst på 13,6 mio. kr. Faglærte har 17,1 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 19,7 mio. kr., professionsbachelorer 19,4 mio. kr. og akademikere 26,5 mio. kr.

• Stabile beskæftigelser: Uddannelser inden for IT, teknik, byggeri, ingeniørvidenskab, økonomi og medicin giver de højeste livsindkomster. Omvendt har uddannelser inden for pleje, pædagogik og undervisning lavere livsindkomster.

• Lav risiko for arbejdsløshed: Uddannede personer har lavere risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med ufaglærte.

• Vigtigheden af tidlig uddannelse: Børne- og Undervisningsministeriet forventer, at 20 % af dem, der afsluttede grundskolen i 2022, vil ende uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette viser nødvendigheden af at fremme erhvervsuddannelser.

Vigtigheden af investering i uddannelse:

Analysen sætter en tyk streg under vigtigheden af at investere i uddannelse, ikke kun for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Uddannelse skaber betydelige økonomiske gevinster og sikrer en stabil beskæftigelse, hvilket er afgørende i en tid med stigende behov for kvalificeret arbejdskraft inden for velfærdsområder og den grønne omstilling.

Bedrageri: Sydøstjyllands Politi advarer mod “falske børn”

Af

-

8 august, 2024

Sydøstjyllands Politi modtager i øjeblikket flere anmeldelser fra borgere, som er blevet forsøgt snydt via sms-beskeder. Netop nu er en af de mest udbredte metoder, at svindlere udgiver sig for at være søn eller datter til dem, de forsøger at narre.

”Hej mor. Min telefon er gået i stykker, og jeg har været nødt til at købe en ny. Derfor skriver jeg fra et nyt nummer. Vil du ikke overføre 6.000 kroner, så jeg kan betale for den nye telefon?”

Sådan kunne et eksempel på en sms til en tilfældig borger lyde, men i virkeligheden kommer beskeden ikke fra modtagerens barn, men fra en bedrager, der forsøger at snyde sig til penge.

I andre tilfælde forsøger svindleren med en lidt mindre direkte tilgang via flere sms-beskeder at opbygge modtagerens tillid til, at det rent faktisk er modtagerens søn eller datter, der skriver. Fælles for beskederne er, at de ofte indledes med ”Hej mor” eller ”Hej far”, og at der herefter på et tidspunkt sendes et ønske om at få økonomisk hjælp via overførsler fra netbank eller MobilePay.

Sydøstjyllands Politi har i år registreret 30 sager, hvor der er skrevet ”Hej mor” eller ”Hej far”, og hvor svindlere altså udgiver sig for at være barn af den, de skriver til. Politikredsen opfordrer til, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man i god tro overfører penge.

”Det er altid en god idé at have en form for sund skepsis, når man ud af det blå pludselig bliver bedt om at overføre både mindre eller større beløb – også selvom det i første omgang for eksempel ser ud, som om henvendelsen kommer fra en søn eller datter, som man gerne vil hjælpe,” siger politikommissær Brian Kristiansen fra Sydøstjyllands Politi.

Politikommissæren opfordrer til, at man dobbelttjekker, at den person, som henvender sig og anmoder om penge, er den samme, som vedkommende udgiver sig for at være. Det gælder, uanset om vedkommende påstår at være dit barn, din bankrådgiver eller en helt tredje.

”Hvis du modtager opkald eller beskeder fra nogen, som beder om penge, så tag dig tid til at undersøge, om den, du er i kontakt med, nu også er den person, som vedkommende påstår at være. Det gælder naturligvis også, selvom vedkommende skriver, at situationen er akut, og at pengene skal overføres med det samme,” siger Brian Kristiansen.

Hvis man modtager en sms, hvor man bliver bedt om at overføre penge med det samme, så ring til dit barn eller bekendte på det nummer, du normalt plejer at kontakte dem på for at tjekke, om anmodningen faktisk er ægte.

Gode råd

Overfør aldrig penge til personer, hvor du ikke er sikker på deres rigtige identitet.
Stol ikke på folk, der uopfordret kontakter dig og anmoder om, at du overfører penge. Virksomheder eller offentlige myndigheder vil aldrig ringe og bede dig om at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger som MitID, kontooplysninger og lignende.
Hvis du er i tvivl, om personen, du taler med, udgiver sig for at være en anden, kan det være en god ide at dobbelttjekke det. Hvis det er en privatperson, kan du ringe op på det nummer, som du plejer at kontakte personen på. Hvis det er en virksomhed eller myndighed, kan du bede om at få personens navn og herefter ringe til virksomhedens eller myndighedens hovednummer og bede om at blive stillet om.
Brug ikke dit MitID til at godkende regninger eller andre betalinger, som du ikke selv sidder med.
Del aldrig personlige oplysninger om dit MitID – heller ikke til familie eller venner.
Hold dine personlige koder for dig selv.

Kunderne valfartede til ny Lidl

Af

-

8 august, 2024

Torsdag morgen klokken 08:00 blev den nye Lidl på Gl. Landevej i Fredericia officielt åbnet, og begivenheden tiltrak flere hundrede kunder. Allerede tidligt på morgenen var der trængsel på parkeringspladsen, og spændingen steg blandt de mange fremmødte.

Butikschef Michael Skøtt bød alle varmt velkommen, inden han overlod ordet til Fredericias borgmester Christian Bro (A). Borgmesteren udtrykte sin begejstring over åbningen af den nye butik og nævnte, at han selv ofte handler i Lidl. Han glædede sig over, at byen nu havde fået endnu en Lidl-butik, og fremhævede de mange fordele ved den nye placering i Erritsø.

Efter butikken var erklæret åben stod Michael Skøtt og bød hver enkelt kunde velkommen, og ønskede dem en god dag. Han var også behjælpelig, da en kunde kom og spurgte efter langtidsholdbar mælk.

Da roen havde lagt sig satte Michael Skøtt ord på åbningen set fra hans perspektiv. Han kunne konstatere, at mange mennesker var mødt frem.

– Det er rigtig godt, der er kommet masser af mennesker. Vi er glade, og det ser ud til, at kunderne også er glade, sagde Michael Skøtt, der har sit team på plads:

– Vi er på den gode side af 20 medarbejdere – en god blanding af unge, og så er jeg alderspræsidenten på 33 år. Vi har valgt dem, der var bedst til jobbet og dem, der passer ind i vores team. Vi er gået efter, at folk skal kunne have det godt sammen.

Kunderne strømmede ind i butikken kort efter åbningen og blev mødt af et bredt udvalg af friske varer, gode tilbud og venlig betjening. Atmosfæren var præget af glæde og spænding, og mange kunder udtrykte deres tilfredshed med den nye butik.

Der var er bredt spænd af kunder, som var mødt frem. Lige fra unge mennesker, der skulle hurtigt provianterer, til det ældre segment og kernefamilien, som skulle handle stort ind. Flere af dem udtrykte begejstring over butikkens look, og overskuelighed.

Endnu en sommeråbning til samlingen

Med åbningen af butikken på Gl. Landevej har Erritsø fået sin første Lidl-butik og Fredericiaområdet sin anden. Butikken er dagligvarekædens nr. 162 i Danmark, og selvom det har været et særdeles travlt år med mange butiksåbninger, glæder Jens Stratmann, CEO i Lidl, sig over hver eneste én.

– Når vi slår dørene op for en ny butik, er det kulminationen af op til mange års hårdt arbejde for en lang række kolleger. Så det er altid en kæmpe festdag, når butikken står helt skarpt og er parat til kunderne, fortæller Jens Stratmann og fortsætter:

– Vi har haft fuld fart på med butiksåbninger, og vi har nydt hver eneste én. Vi glæder os til at følge Michael og hans team her i byen.

Se interview med Michael Skøtt her.

Læs også

Denne vare kan du ikke købe i ny Lidl

Tag hele familien med til ‘Sindssyg God Søndag’ den 18. august

Af

-

8 august, 2024

Oplev blandt andre sangerinderne Mathilde Falch og Katinka Bjerregaard eller tag børnene med til cirkusforestilling og stuntshow til den gratis en-dags-festival i Middelfart. Der er underholdning for hele familien til en-dags-festivallen Sindssyg God Søndag i Teglgårdsparken i Middelfart. Dagen byder på livemusik med to Toppen af poppen-deltagere, løgnvandring, forfattertalk med Anna Juul, drop-in cirkusforestilling og meget mere.

Formålet med dagen er på forskellig vis at nedbryde tabuer og fordomme om psykisk sygdom og mistrivsel.

Hør Mathilde Falch og Katinka

Musik og personlige fortællinger går hånd i hånd, når Mathilde Falch og Katinka Bjerregaard, der blandt andet er kendt fra TV2-programmet Toppen af poppen, gæster Sindssyg God Søndag.

Mathilde Falch fortæller denne eftermiddag gribende, men med glimt i øjet, om som ung at komme ud i et misbrug og møde psykiatrien. Koncertforedraget er et mix mellem hendes egne sange og fortællinger fra hendes liv.

Du kan også høre Katinka Bjerregaard fortælle om sit arbejde med romanen ‘Klump’, som handler om krop, kærlighed og identitet, om en barndom med mobning og en ungdom med ubegribeligheder. Efterfølgende vil Katinka Bjerregaard synge nogle af sine sange, hvor teksten altid har noget vigtigt at sige.

For store og små

For de yngre deltagere er der mulighed for at se Prinsesse To Ben og Enhjørningen Dennis’ cirkus, DynaMike World Peace Stuntshow eller hygge sig i hængende læsetelte.

For de voksne deltagere, er det nok mere forfattertalk med Anna Juul, som blandt andet er kendt fra DR-programmet Mit værk til Danmark, der trækker. Hun har skrevet ’Superskurk’, der er en rå, bramfri, hjerteskærende og humoristisk roman.

• Jeg glæder mig til at besøge Sindssyg God Søndag for at tale om min bog ‘Superskurk’, der blandt andet handler om mine egne erfaringer som patient i et presset psykiatrisk system, hvor humor nogle gange virker som den bedste overlevelsesstrategi, siger hun.

Tid og sted

Sindssyg God Søndag finder sted den 18. august ved Teglgårdsparken, 5500 Middelfart fra klokken 11 til 16. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.

Dagen er arrangeret af Middelfart Museum og Middelfart Kultur & Bibliotek i et samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark og PsykInfo Region Syddanmark. Samarbejdet viser, at samtaler om psykisk sygdom kan gå hånd i hånd med musik, workshops og underholdning.

Ny CEPOS-analyse: Skærpede karakterkrav til gymnasiet er ingen mirakelkur

Af

-

8 august, 2024

Regeringens ambition om at hæve adgangskravet til de gymnasiale uddannelser vil have en positiv effekt, men det vil samtidig skabe nye problemer, viser ny analyse fra CEPOS

Regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. Det kan blandt andet nedbringe antallet af studenter, der ikke benytter studenterbeviset til at læse videre på en videregående uddannelse. I dag gælder det nemlig omtrent 20 procent af studenterne fra de gymnasiale uddannelser.

En ny analyse fra CEPOS viser, at skærpede karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil føre til en betydelig reduktion i antallet af elever, der får en gymnasial uddannelse, uden de bruger den til at søge ind på en videregående uddannelse.

Med et karakterkrav på 7 i stedet for det nuværende på 5 på stx, hhx og htx ville ca. halvdelen af disse elever ikke være blevet optaget. På den anden side vil der også være en betydelig omkostning i form af, at man samtidig kommer til at afvise mange unge, der på trods af lave karakterer fra folkeskolen alligevel er i stand til at gennemføre gymnasiet og komme ind på en videregående uddannelse.

– Et øget karakterkrav løser kun problemet delvist, men skaber også et nyt problem, når man udelukker nogen, som kunne have fået en videregående uddannelse senere. I sidste ende må det jo være en politisk afvejning, om man vil bruge denne model med den bagside, der er ved det, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen fra CEPOS kommer med fire konkrete anbefalinger til, hvordan man – som supplement eller alternativ til skærpede karakterkrav – på andre måder kan arbejde med at øge det faglige niveau og reducere antallet af elever, der ikke bruger deres gymnasiale uddannelse til at få en videregående uddannelse. Her peges der blandt andet på en reform af det nuværende taxametersystem, som i dag giver gymnasierne en økonomisk gevinst ved at fastholde eleverne på uddannelserne, uanset deres motivation og faglige evner.

– Gymnasiernes økonomi styres af et elevtaxameter, som er et utrolig stærkt instrument til at få en masse elever ind i gymnasiet, og beholde dem på skolen, uanset hvordan det går dem fagligt. Skolerne får dog også en relativt lille ekstra belønning for de elever, der består, men i styringssystemet er der ikke en stærk tilskyndelse til at øge alle elevernes faglighed yderligere, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Direktør efterlyser mere fokus på pædagogiske assistenter

Af

-

8 august, 2024

I denne uge har DR offentliggjort en undersøgelse, der viser, at flere ufaglærte hænder nu tager sig af børnene i landets daginstitutioner. Siden 2019 er antallet af ufaglærte medhjælpere steget med 41 %, mens antallet af uddannede pædagoger kun er øget med 10 %. Denne udvikling har skabt bekymring omkring kvaliteten af børneomsorgen.

I Fredericia er der eksempelvis 9 procent færre pædagoger i 2024 sammenlignet med 2019, derimod er der 33 procent flere pædagogmedhjælpere. Det får eksperter til at råbe vagt i gevær, for nuvel opnår man bedre nomeringer – men det går ud over den faglige kvalitet viser alle undersøgelser.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

Jacob Bro, direktør for Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, Vejle og Horsens, påpeger, at en vigtig gruppe er blevet overset i debatten: de pædagogiske assistenter.

– Når jeg læser de historier, som DR har skrevet, kan jeg se, at de glemmer en gruppe i de første artikler. Det er den gruppe af elever, som vi uddanner. Det er de pædagogiske assistenter, som vi uddanner. Det ærgrer mig, at de ikke nævnes i hovedhistorien, siger han.

Bro fremhæver, at mens der tales om at hæve kvaliteten i daginstitutionerne, ser man samtidig mængden af ansøgere til pædagoguddannelsen falde.

– Det hænger ikke sammen, fordi konsekvensen af denne udvikling er ufaglært arbejde, understreger han. Men når det er sagt, så leverer vi med vores uddannelse noget af den efterspurgte kvalitet. Hvis man vil have kvaliteten op, er vores pædagogiske assistentuddannelse et stærkt skridt på vejen. De pædagogiske assistenter kommer med en højere teoretisk ballast og leverer et bedre niveau end de ufaglærte. Vores assistenter bygger deres arbejde på en faglighed og kan bygge deres arbejde op derfra, og det er et kvalitetsløft af vores daginstitutioner. Det er ikke en kritik af de ufaglærte, for de gør det så godt, de kan, siger han og fortsætter:

– Vi har arbejdskraften, der kan hæve niveauet, og når vi ser, at andelen af ufaglærte er steget markant mere end faglærte i institutionerne, falder kvaliteten. På landsplan optages 1100 pædagogiske assistenter om året, men vi afviser det samme antal, fordi vi ikke kan garantere dem et job. Derfor er en del af løsningen også, at kommunerne ser vores pædagogiske assistenter som en del af løsningen til at hæve fagligheden. Der skal ansættes flere pædagogiske assistenter. Vi er i løbende dialog med kommunerne om dette, men der sker ikke så meget, forklarer Bro.

I Vejle startede der for nylig 21 nye elever, som kommer ufaglærte, men uddannes til faglærte.

– Lad os da øge kvaliteten ved at styrke deres faglighed, og vi har uddannelsestilbud, hvor eleverne på 42 uger kan få den teori, der skal til. Det er da fantastisk at styrke dem, der har interessen og lysten til at udvikle sig i et fag, siger han.

Bro håber, at kommunerne i fremtiden vil ansætte flere pædagogiske assistenter for at opfylde minimumsnormeringerne med faglært personale. Han mener, at en del af problemet også skyldes usikkerhed om, hvad en pædagogisk assistent kan.

– Derfor inviterer vi også løbende ind. Jeg tror desværre, at der er en form for uvidenhed om, hvad den pædagogiske assistent kan.

– Uddannelsen giver et teoretisk fundament, der er hands-on, og arbejdet på gulvet med børnene, mens pædagoguddannelsen er endnu mere teoretisk. Den pædagogiske assistentuddannelse blev evalueret sidste år, og der var alle glade, fordi fagligheden var i top. Den har den medvind, den burde have, men mangler kendskab i kommunerne. Vi afviser desværre mange, der gerne vil tage uddannelsen. Det skriger lidt til himlen, når man taler om at have fagligt uddannet personale. Det er en kvoteuddannelse, så vi kan ikke oprette flere pladser end der senere ansættes i kommunerne.

Derudover nævner Bro, at fagforeningerne også spiller en rolle i dette.

– Det er klart, at BUPL gerne vil have flere uddannede pædagoger ud i institutionerne, og det kan jeg godt forstå. Problemet er bare lige nu, at vi ikke kan skaffe de pædagoger, der er brug for, og derfor er den anden uddannelse en god løsning. Man skal også huske, at uddannelsen som pædagogisk assistent er adgangsgivende til at blive pædagog, så det er også en mulighed for at styrke andelen af pædagoger ved at uddanne og senere ansætte pædagogiske assistenter.

– Men det er generelt et langt sejt træk. Der er mange bump på vejen, men det første bump er, at kommunerne får ansat nogle pædagogiske assistenter, konkluderer Jacob Bro.

Denne vare kan du ikke købe i ny Lidl

Af

-

8 august, 2024