En 51-årig mand fra Fredericia forsøgte i nat at begå indbrud i en butik i Gothersgade.
Det mislykkede indbrudsforsøg fandt sted klokken 02:13, hvor han forgæves forsøgte at komme ind i butikken.
Politiet blev alarmeret, og kort tid efter anholdt de den 51-årige mand, som udover indbrudsforsøget blev sigtet for overtrædelse af knivloven, idet han også havde en ulovlig kniv på sig.
Flest børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og arbejderklassen oplever at skifte skole i løbet af skoletiden, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Omvendt er der færrest skoleskift blandt børn af den højere middelklasse og overklassen – og når de skifter, sker det ofte til private skoler.
Omkring halvdelen af danske skolebørn skifter skole i løbet af grundskolen. Men der er stor forskel på, hvor mange skoleskift, børn fra forskellige sociale klasser oplever i løbet af skoletiden.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgørelsen inkluderer også eventuelle overgange til en udskolingsafdeling.
3 ud af 10 børn af forældre uden for arbejdsmarkedet oplever to eller flere skoleskift i løbet af deres skoletid (29,1 procent). For børn af den højere middelklasse og overklassen gælder det lidt mindre end 1 ud af 10 børn (henholdsvis 11,7 og 10,3 procent).
”Flertallet af børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, går på flere end én skole i løbet af deres skoletid, og en stor del af dem har to eller flere skoleskift. Der bliver talt meget om social og faglig trivsel i folkeskolen, men der er meget lidt fokus på forskellene mellem børn fra forskellige sociale lag. Analysen viser nogle meget markante forskelle, når det kommer til antallet af skoler, børn går på i løbet af deres skoletid,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Skoleskift kan ske af forskellige årsager, men for det enkelte barn er det jo en ny skole, nye lærere og nye klassekammerater, man skal vænne sig til hver gang,” siger Sune Caspersen.
Andelen af børn, der oplever ét skoleskift, er næsten den samme på tværs af de fem sociale klasser, der er opgjort. Til gengæld er der en stor del af dem fra de ressourcestærke socialklasser, der skifter til en privat skole, når de skifter skole.
46,0 procent af børn fra overklassen, der har oplevet ét skoleskift, er skiftet til en privat skole. For den højere middelklasse gælder det 34,0 procent. Tallet er 13,9 procent for børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og 15,1 procent af arbejderklassen børn.
”Børn fra ressourcestærke hjem oplever langt færre skoleskift. Allerede når de begynder i skole, har de et bedre udgangspunkt for en god skoletid, og derefter er der ikke ret mange af dem, der overhovedet skifter skole. Hvis de endelig skifter skole, sker det langt oftere til de private skoler, der i forvejen har en overvægt af børn fra ressourcestærke hjem,” siger Sune Caspersen.
Børnene er i analysen opdelt i fem sociale klasser ud fra deres forældres indkomster, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Definitionen er nærmere beskrevet i faktaafsnittet nedenfor.
Analysen opgør også social og faglig trivsel, fravær og faglige præstationer på tværs af de fem sociale klasser.
Tabellen viser, hvor mange skoleskift eleverne i 9. klasse har oplevet indtil da.
| Social klasse | Ét skoleskift | To skoleskift | Tre eller flere skoleskift | Andel, der oplever skoleskift i alt |
| Uden for arbejdsmarkedet | 31,1 pct. | 15,8 pct. | 13,3 pct. | 60,2 pct. |
| Højere middelklasse | 31,4 pct. | 8,8 pct. | 2,9 pct. | 50,8 pct. |
| Middelklasse | 32,8 pct. | 10,9 pct. | 4 pct. | 47,7 pct. |
| Arbejderklasse | 32,9 pct. | 12,3 pct. | 5,6 pct. | 43,1 pct. |
| Overklasse | 33,3 pct. | 8,4 pct. | 1,9 pct. | 43,6 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år. Er man studerende, falder man uden for de sociale klasser. De 18-59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser. Når klassen opgøres på familieniveau, tages der udgangspunkt i den ”højeste” klasse blandt de voksne i familien.
Overklassen
Højere middelklasse
Middelklassen
Arbejderklassen
Langvarigt uden for arbejdsmarkedet
Danmark står overfor en vanskelig vejrsituation fra tirsdag og frem til natten til torsdag, hvor varm og fugtig luft vil præge vejret. Samtidig bevæger en svag frontzone sig langsomt ind over landet fra vest, hvilket skaber potentiale for kraftig nedbør og skybrud.
Frontzonen, som er en blanding af regn og byger, vil bevæge sig fra syd mod nord. Dog er der stor usikkerhed omkring bygernes styrke og præcise placering. Denne usikkerhed kan bedst beskrives som en våd karklud, hvor det er uklart, hvor meget den vrides, og hvornår det sker.
DMI udsendte mandag aften en risikomelding om skybrud for den vestlige del af landet, gældende fra tirsdag aften til onsdag aften. Det betyder dog ikke, at der forventes skybrud i hele perioden, men snarere at der lokalt kan opstå kraftige byger, hvis frontzonen i området giver det nødvendige løft til dannelse af skybrud. Disse byger kan også medføre hagl og kraftige vindstød.
I de østlige dele af landet forventes der på nuværende tidspunkt ikke at være en tilsvarende mekanisme til at starte bygedannelse, men dette kan ændre sig. DMI overvåger situationen nøje og vil opdatere risikomeldingen efter behov. Det er også muligt, at meldingen opgraderes til et egentligt varsel, hvis situationen udvikler sig.
Mandag eftermiddag blev en 38-årig mand fra Herning bortvist fra Fisketorvet i Odense efter at have opført sig truende og grænseoverskridende over for flere borgere. Ifølge Fyns Politi var manden beruset og råbte højlydt, hvilket gjorde flere personer på stedet utrygge, herunder en gruppe unge piger.
Anmelderen, der observerede mandens opførsel, forsøgte at bortvise ham fra området. Under bortvisningen blev manden endnu mere højrystet, aggressiv og kom med truende bemærkninger.
Politiet blev tilkaldt, og manden blev sigtet for sin adfærd klokken 14.56. Sagen undersøges nu nærmere af politiet.
En bilist fra Odense NV har anmeldt, at hans faste prøveplader er blevet stjålet fra bagagerummet i hans bil. Ifølge Fyns Politis døgnrapport skete hændelsen på Solgårdsvej, hvor anmelderen den 19. juli 2024 opdagede, at prøvepladerne var forsvundet, da han skulle bruge dem.
Anmelderen oplyste, at pladerne havde ligget i bagagerummet, men da han åbnede det, var de væk. Der var ingen tegn på indbrud i bilen.
Fra en byggeplads i Taulov er der stjålet elværktøj.
Man er kommet ind i en container på en byggeplads på Birkelygårdsvej, hvor containeren blev opbrudt ved hjælp af en vinkelsliber.
Fra containeren er der stjålet elværktøj.
En 18-årig mand fik tidligt mandag aften en sigtelse.
Klokken 19:45 blev manden standset på Bredstrupvej, hvor det blev konstateret, at han kørte bil på trods af, at han var påvirket af euforiserende stoffer.
I bilen, der blev ransaget, blev der fundet fem gram hash.
Fredericias borgmester, Christian Bro, skal til efteråret forhandle sit første budget. Selvom det er en ny opgave for ham, føler han sig ikke uforberedt.
Tidligere i 2024 overtog Christian Bro borgmesterkæden fra Steen Wrist. Den tidligere tillidsmand skal nu forsøge sig på en ny opgave, der alligevel ikke er helt ny for ham alligevel.
– Det bliver en ny opgave, men det er ikke første gang jeg deltager i forhandlinger. En stor del af mit arbejdsliv har været forhandlinger. Det her er på et plan og niveau, med et andet indhold, siger Bro.
Borgmesteren er optimistisk omkring forhandlingsprocessen og understreger, at alle 21 byrådsmedlemmer har Fredericias bedste interesser for øje.
– Vi har en fælles interesse i at lande et budget. Ingen af de 21 byrådsmedlemmer vil ikke det bedste for Fredericia, så vi skal nok nå i mål. Om det bliver alle 21 eller hvordan det bliver må tiden vise, forklarer Christian Bro.
Christian Bro påpeger dog, at de kommende budgetforhandlinger vil være udfordrende, da de seneste budgetter har været sparebudgetter, og det ser man ind i igen.
– De seneste budgetter har været sparebudgetter, og det er det her også. Det gør det simpelthen bare sværere, også fordi vi alle 21 har forskellige prioriteringer. Det bliver et puslespil at få det til at hænge sammen, forklarer han.
Han anerkender, at det er en svær opgave at skulle samle penge ind fremfor at dele ud. Det ses ofte, at man kan være gavmild i budgetterne året før et kommunalvalg, men det bliver næppe tilfældet i år.
– Det er altid nemmere at dele ud end at samle ind, og det skal jeg nu. Det er vilkåret. Det er måske i virkeligheden borgmesterens vigtigste opgave at samle så mange som muligt, siger Bro.
En af de økonomiske udfordringer, som Fredericia Kommune står overfor, er manglen på sikker indkomst fra Ørsted, som tidligere har betalt virksomhedsskat til kommunen. “
– Kommuneaftalen er bedre i år, men vi er presset af, at den virksomhedsskat Ørsted har betalt, kan vi ikke regne med, og derfor skal vi finde 44 millioner kroner for at få tingene til at hænge sammen, forklarer Bro.
Christian Bro har tidligere erfaring med budgetforhandlinger som medlem af Socialdemokratiet, og han understreger vigtigheden af at have et stærkt bagland.
– Jeg har været med for Socialdemokratiet for et par år siden, og ellers skal man ikke tage fejl af, at selvom nogen forhandler, så er der et bagland og en gruppe man kommer retur til, siger han.
Selvom han anerkender, at der er forskel på at sidde ved forhandlingsbordet, og så være i baggrunden i partiet, så ser Bro positivt på at lande et budget.
– Det er rigtigt, at det er anderledes når man sidder i det. Jeg er fortrøstningsfuld, siger han.
Bro håber på at kunne samle så mange byrådsmedlemmer som muligt om budgettet.
– Jeg vil foretrække, at jo flere vi samler, desto bedre. Vi skal være så mange sammen om det, fordi så favner vi befolkningen mere, slutter Christian Bro.
Budgetforhandlingerne indledes i september, men allerede nu forbereder borgmesteren og partierne sig på de kommende forhandlinger, hvor der er lagt op til et sparebudget.
Fredericia Cycle Club fejrede lørdag deres 90-års jubilæum med en festlig sammenkomst, hvor både medlemmer og sponsorer deltog.
Fredericia Cycle Club har gennem 90 år haft en fast plads i byens sportslige landskab. Klubben har altid haft som mål at fremme samværet omkring cykling og at cykle frem mod nye mål – både for licensryttere og for motionister. Jesper Hviid, bestyrelsesmedlem og aktivt medlem i klubben, understreger, at klubbens kerneværdi ligger i fællesskabet og den glæde, cyklingen bringer.
– Vi er en klub, der vil fremme samværet omkring cykling og cykle frem sammen. Vi har både licensryttere og motionister, og vi udbyder årligt licensløb omkring Herslev, hvor der kommer ryttere fra hele landet for at deltage, siger Hviid.
Dette årlige licensløb er et af højdepunkterne for klubben, og det tiltrækker cykelentusiaster fra nær og fjern. Det er ikke kun en konkurrence, men også en mulighed for medlemmerne at mødes og dele deres passion for cykling.
Jubilæumsdagen begyndte med, at medlemmerne samledes klokken 10 til en kort cykeltur på otte kilometer rundt i lokalområdet. Turen blev kørt i selskab med flere af klubbens sponsorer, hvilket gav en unik mulighed for at styrke båndene mellem klubben og dens støtter.
– Vi samledes klokken 10 og cyklede en kort tur på omkring 8 kilometer sammen med nogle af vores sponsorer. Det var en meget hyggelig tur, hvor vi fik mulighed for at cykle sammen og tale undervejs. Vi havde blandt andet Christian Jungmark fra Sparekassen Danmark og Carsten Haupt CH Haupt med som sponsorer, hvilket var rigtig dejligt, siger Jesper Hviid.
Efter cykelturen samledes alle deltagerne til en hyggelig stund med kage og bobler, hvor der blev udvekslet historier og fejret de mange år, klubben har eksisteret.
– Vi afsluttede med at spise kage og skåle i bobler. Det var en meget hyggelig måde at markere dagen på. Det var en fantastisk måde at fejre klubbens 90-års jubilæum på, hvor både medlemmer og sponsorer kunne være en del af festen, forklarer Jesper Hviid.
Med knap 100 medlemmer er Fredericia Cycle Club en relativt lille klub, især sammenlignet med nabobyer som Middelfart, hvor cykelklubberne har flere medlemmer. Jesper Hviid erkender, at der er plads til vækst, og at klubben aktivt arbejder på at tiltrække flere cykelentusiaster.
– Vi er omkring 100 medlemmer i øjeblikket, men vi ville gerne have flere. I en by som Fredericia kan det godt være bedre. I Middelfart er de flere end os, så vi vil gerne arbejde på at få flere medlemmer ind i klubben, siger Jesper Hviid.
For at gøre det lettere for nye medlemmer at komme til, har klubben en ugeplan med faste træningstider. Her kan medlemmerne deltage på forskellige hold, der træner sammen flere gange om ugen.
– Vi har en ugeplan, hvor man kan deltage på forskellige hold. Vi træner om tirsdagen, torsdagen og søndagen, og alle kommer med ud og hjem. Det er vigtigt for os, at ingen føler sig ladt alene, siger Hviid.
Træningen foregår på den måde, at man kan melde sig til forskellige hold, hvor man på forhånd har aftalt en gennemsnitsfart, som matcher det man gerne vil køre på den pågældende dag. Til tider sker det også, at nogle i klubbens Facebook-gruppe spørger, om nogen vil med ud at køre en tur på tider, der ikke er inden for de normale træningsdage.
Fredericia Cycle Club henvender sig både til dem, der ønsker at deltage i motionsløb, og til de mere konkurrencemindede ryttere, der vil prøve kræfter med licensløb. Klubben har omkring 5-10 licensryttere, men langt størstedelen af medlemmerne cykler for fællesskabets skyld.
– Vi har både motionsløb og licensløb for dem, der vil konkurrere. Vi har omkring 5-10 licensryttere, men den største del af medlemmerne cykler for fællesskabet. For nogle er det en stor del af deres hverdag, og de bruger måske 10-15 timer om ugen på cykling, mens andre nøjes med at cykle et par timer om ugen. Det vigtigste er, at alle kan være med, uanset niveau, siger Jesper Hviid.
Hviid fremhæver, at det er fleksibiliteten og fællesskabet, der gør klubben attraktiv. Man er ikke afhængig af at kunne deltage i alle træninger, og der er plads til både dem, der cykler meget, og dem, der cykler lidt mindre.
– Vi har fået lidt flere medlemmer, men det er ikke fordi, vi har oplevet et stort boom. Vi arbejder hele tiden på at tiltrække flere, og det vigtigste for os er, at medlemmerne føler sig velkomne og en del af fællesskabet, forklarer Hviid.
I dansk cykling oplever man, at eliterytterne gør det godt. Jonas Vingegaard er med helt fremme i de store etapeløb, mens Mads Pedersen gør det godt i klassikerne. Det har dog ikke haft en afsmittende effekt på Fredericia Cycle Club.
– Der er kommet en stigning af antallet af medlemmer, men det er ikke mange. Så man kan ikke sige, at de gode resultater fra stjernerne har påvirket vores medlemstal som sådan, siger Jesper Hviid.
Selvom Fredericia Cycle Club har mange år på bagen, er det en klub med ambitioner for fremtiden. Jesper Hviid ser frem til at fortsætte arbejdet med at udvikle klubben og tiltrække flere medlemmer, så Fredericia kan blive en endnu stærkere cykelby.
– Vi har store ambitioner om at fortsætte med at udvikle klubben. Vi vil gerne være en klub, der både kan tiltrække nye medlemmer og fastholde dem, vi allerede har, slutter Jesper Hviid.
I Fredericia har naturen for alvor gjort sit indtog, og det er ikke kun de grønne områder, der trives. Oddere, som tidligere var truet og tæt på udryddelse, er nu vendt tilbage til byen og omegn. Naturvejleder Bjarne Christensen har igennem de seneste år modtaget flere rapporter om oddere, der ses i området, og han har endda personligt samlet flere trafikdræbte oddere op.
– Vi har sat odderskilte op ved Rands Fjord, på Egeskovvej og her på Vestre Ringvej, fordi vi gerne vil gøre opmærksom på, at vi rent faktisk har oddere i byen, fortæller Bjarne Christensen. Skiltene skal ikke kun advare bilister, men også markere, at naturens dyreliv er en del af byens hverdag.
Bjarne Christensen modtager jævnligt henvendelser fra borgere, der har observeret oddere i naturen – ofte med overraskende oplevelser.
– I de senere år har jeg fået flere henvendelser via mail om oddere, som folk har observeret på vildtkameraer eller i deres egne haver, fortæller han. Mange af disse henvendelser drejer sig om søer i private haver, hvor fisk pludselig er forsvundet.
– Folk undrer sig over, hvorfor deres fisk er væk, og så viser det sig, at der har været en odder på besøg, forklarer han.
Oddere er kendt for at følge vandløb, og når de møder en vej, vælger de ofte at krydse den i stedet for at tage den sikre vej under broerne.
– Oddere er vanddyr, der helst vil færdes i vandløb, men de vil ikke gerne gå under vejen, selvom der er rørlagt. De foretrækker at gå over vejen, hvilket på en trafikeret vej som denne gør det ret farligt, forklarer Bjarne Christensen.
En borger henvendte sig på et tidspunkt til naturvejlederen efter at have cyklet forbi en død odder, der var blevet påkørt på Vestre Ringvej. Dette er blot ét af flere eksempler på, at trafikken udgør en stor fare for de fredede dyr. Bjarne Christensen har tidligere samlet tre trafikdræbte oddere op, herunder en, der nu er blevet udstoppet.
Oddere har tilsyneladende fundet sig godt til rette i Fredericia. Byens mange vandløb, søer og kystnære områder skaber ideelle levevilkår for de sky natdyr.
– Det er egentlig en historie om, at odderen er kommet herind i byen. Ullerup Bæk løber her mellem odderskiltene, og det handler selvfølgelig om at gøre opmærksom på, at vi har oddere, fortæller han.
Bjarne Christensen fortæller desuden om en video, han modtog fra en bekendt, der ved havet omkring Fælleden i Fredericia havde fanget en odder på kamera.
– En odder kom op af vandet med en fladfisk i munden. Det viser, hvor godt de trives her, bemærkede han.
Oddere er altædende og trives i områder med rig adgang til fisk og andre fødekilder.
– De spiser fisk, men også stort set alt andet, de kan komme i nærheden af. De tager også gerne en fugl, hvis de får chancen, forklarer Bjarne Christensen. Denne alsidige kost og de gode levevilkår i Fredericia betyder, at oddere nu ses hyppigere, selv i bynære områder.
Håbet med skiltene er, at de kan få bilister til at sænke farten og være mere opmærksomme på de små, men vigtige trafikanter.
– Håbet er selvfølgelig også, at ved at sætte skiltene op, vil bilisterne sænke farten lidt. Vi har lavet førmålinger for at holde øje med trafikken, og nu, efter at skiltene er blevet sat op, laver vi nye målinger for at se, om det har nogen effekt. Hvis vi kan opnå lidt ved at sætte skilte op og få bilisterne til at sænke farten, ville det jo være rigtig fint, også for trafikanterne, siger Bjarne Christensen.
Odderen blev fredet i 1967, da arten var tæt på at blive udryddet. Denne beskyttelse har haft en positiv effekt, og bestanden er i fremgang i Danmark.
– Det er et dyr, der bestemt har det godt, også her i Fredericia, fordi vi har gode levevilkår for dem, siger Bjarne Christensen.
Men med den stigende bestand følger også øget risiko for trafikulykker. Derfor er opsætningen af skiltene en vigtig del af indsatsen for at beskytte oddere i trafikken.
– Selvom de er natteaktive, og vi ikke ser dem før, vi nærmest har kørt dem over, hvis vi skulle være så uheldige, så er de her altså, siger Bjarne Christensen. Han understreger, at det er vigtigt at være opmærksom, når man kører på vejene, især i områder, hvor oddere er kendt for at krydse.
