Flest børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og arbejderklassen oplever at skifte skole i løbet af skoletiden, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Omvendt er der færrest skoleskift blandt børn af den højere middelklasse og overklassen – og når de skifter, sker det ofte til private skoler.

Omkring halvdelen af danske skolebørn skifter skole i løbet af grundskolen. Men der er stor forskel på, hvor mange skoleskift, børn fra forskellige sociale klasser oplever i løbet af skoletiden.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgørelsen inkluderer også eventuelle overgange til en udskolingsafdeling.

3 ud af 10 børn af forældre uden for arbejdsmarkedet oplever to eller flere skoleskift i løbet af deres skoletid (29,1 procent). For børn af den højere middelklasse og overklassen gælder det lidt mindre end 1 ud af 10 børn (henholdsvis 11,7 og 10,3 procent).

”Flertallet af børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, går på flere end én skole i løbet af deres skoletid, og en stor del af dem har to eller flere skoleskift. Der bliver talt meget om social og faglig trivsel i folkeskolen, men der er meget lidt fokus på forskellene mellem børn fra forskellige sociale lag. Analysen viser nogle meget markante forskelle, når det kommer til antallet af skoler, børn går på i løbet af deres skoletid,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Skoleskift kan ske af forskellige årsager, men for det enkelte barn er det jo en ny skole, nye lærere og nye klassekammerater, man skal vænne sig til hver gang,” siger Sune Caspersen.

For børn af ressourcestærke familier sker skoleskiftet ofte væk fra folkeskolen

Andelen af børn, der oplever ét skoleskift, er næsten den samme på tværs af de fem sociale klasser, der er opgjort. Til gengæld er der en stor del af dem fra de ressourcestærke socialklasser, der skifter til en privat skole, når de skifter skole.

46,0 procent af børn fra overklassen, der har oplevet ét skoleskift, er skiftet til en privat skole. For den højere middelklasse gælder det 34,0 procent. Tallet er 13,9 procent for børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og 15,1 procent af arbejderklassen børn.

”Børn fra ressourcestærke hjem oplever langt færre skoleskift. Allerede når de begynder i skole, har de et bedre udgangspunkt for en god skoletid, og derefter er der ikke ret mange af dem, der overhovedet skifter skole. Hvis de endelig skifter skole, sker det langt oftere til de private skoler, der i forvejen har en overvægt af børn fra ressourcestærke hjem,” siger Sune Caspersen.

Børnene er i analysen opdelt i fem sociale klasser ud fra deres forældres indkomster, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Definitionen er nærmere beskrevet i faktaafsnittet nedenfor.

Analysen opgør også social og faglig trivsel, fravær og faglige præstationer på tværs af de fem sociale klasser.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Skoletiden for børn fra arbejderklassen er forbundet med flere skoleskift, lavere trivsel – bl.a. på den faglige del – højere fravær og væsentligt dårligere faglige præstationer end børn fra mere boglige hjem.

• Værst står det dog til for børn, der vokser op i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten dobbelt så mange har bekymrende trivselsproblemer som i overklassen, de har markant flere skoleskift, og mere end hver fjerde består ikke dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.

• Grundskolerne bliver i stigende grad opdelt i klassemæssig forstand. Det skyldes ikke alene, at hvert tredje barn fra overklassen og hvert fjerde fra den højere middelklasse går på private skoler, men også, at de går på folkeskoler, hvor klassekammeraterne i høj grad er sociale kopier af dem selv.

• Når de ressourcestærke skifter skole, sker det typisk væk fra folkeskolen til private skoler.

Tabel: Børn med forældre uden for arbejdsmarkedet oplever ofte flere skoleskift

Tabellen viser, hvor mange skoleskift eleverne i 9. klasse har oplevet indtil da.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her

Definition: Sådan er børnene delt op i sociale klasser

I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år. Er man studerende, falder man uden for de sociale klasser. De 18-59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser. Når klassen opgøres på familieniveau, tages der udgangspunkt i den ”højeste” klasse blandt de voksne i familien.

Overklassen

• Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over tre gange medianindkomsten

• Eksempler: bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør

Højere middelklasse

• Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under tre gange medianindkomsten

• Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten

• Eksempler: ingeniør, læge, embedsmand, gymnasielærer

Middelklassen

• Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten

• Selvstændige og lønmodtagere i chefstillinger med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.

• Eksempler: folkeskolelærer, sygeplejerske, politibetjent/forsvar, pædagog

Arbejderklassen

• Arbejderklassen består af faglærte, ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse, der ikke tilhører en af de øvrige klasser

• Eksempler: tømrer, lastbilchauffør, SOSU-assistent, mekaniker, supermarkedsansat, byggebranchen, slagteri

Langvarigt uden for arbejdsmarkedet

• Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed

• Eksempler: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere

Læs analysen her