Af Helene Lykke, KV25 kandidat, Liberal Alliance
“Din Indgang” og “Stoppestedet” lyder måske meget som en digital statslig løsning og et brunt værtshus, men virkeligheden er en hel anden, som efter min mening redder mange liv og forbedre endnu fleres.
“Din indgang” er et forebyggende tilbud, som voksne over 18 år kan henvende sig til, hvis de ikke allerede får støtte. Det kan være, at man eksempelvis har behov for hjælp til at tage til møde ved kommunen, at man mangler en at snakke med om sine fysiske eller psykiske udfordringer, at man har brug for hjælp til at forstå breve fra kommunen, eller at man ønsker at lære forskellige strategier til at tackle livet med eller uden sygdom og udfordringer.
Det smarte ved “Din indgang” er, at man selv henvender sig i løbet af en af de 18 ugentlige åbne timer. Man skal altså ikke igennem diverse ansøgninger og visitation, hvilket jo kan være et maraton i sig selv. “Din indgang” får i gennemsnit 13 nye henvendelser om ugen, og efterspørgslen er stigende. 170 borgere er i forløb ad gangen, så det siger selvfølgelig sig selv, at der løftes en stor og vigtig opgave, men også at man selvfølgelig ikke skal spare 33% af åbningstiden væk…
“Stoppestedet” er et samværs- og aktivitetstilbud til psykisk sårbare borgere i Fredericia Kommune. For at kunne komme på “Stoppestedet” skal man visiteres, hvorefter der laves nogle personlige mål, som man arbejder hen mod. Herefter får man en kontaktperson, som hjælper en med at nå målene. Målene kunne bl.a. være, at man selv tager bussen hen til “Stoppestedet” for at være social, eller at man har en fast spiseaftale for at bryde ensomheden. Igen er det ikke raketvidenskab, at en fire timers kortere åbningstid, kan ødelægge tilbuddet for de mange brugere.
Ser man på Vejle og Koldings tilsvarende tilbud, så er Fredericia allerede henholdsvis to og ti timer bagud. Med den foreslåede besparelse vil det ændre sig til seks og 14 timer.
Livet er fantastisk. Det er så fantastisk, at man kun får tildelt ét. Vi mennesker er vildt forskellige, har forskellige drømme og ønsker til vores liv, men samtidigt er vi også meget ens. Vi er alle sammen kommet til verden, og vi skal allesammen også forlade den igen. Derfor er det vigtigt at have det godt, mens man er her. At have det godt kan se ud på mange forskellige måder, og opskriften er også unik for den enkelte, men pointen må være, at vi allesammen har ret til rammerne for at have det godt.
Jeg finder det en lille smule komisk og meget forargeligt, at vi bor i en socialdemokratisk kommune, men at de svageste ikke mærker synderligt meget til det. Socialdemokraterne brander jo netop sig selv som nogle, der vil “styrke velfærden”, men det kan man godt blive lidt i tvivl om reelt passer. Det kunne måske tænkes, at byrådet trænger til et borgerligt flertal. Selvom man stemmer blåt eller definerer sig selv som liberal, så betyder det nemlig IKKE, at man ikke ønsker andre det godt eller bare lader de svageste sejle i deres egen sø. Man har et ansvar for sig selv, men vi har også et ansvar for hinanden, når livet brænder på.
Vi skal spare ja, men ikke på tilbud, som redder folk på kanten – det er nemlig meget mere omfattende, sværere og dyrere, at fiske dem op, når de er faldet ned.
