Venstres politiske ordfører, Peder Tind, fortæller, hvordan en demokratisk dialog førte til et historisk budgetforlig i Fredericia. Ifølge Tind skete gennembruddet, da man overvandt det vanskelige forhandlingsklima, som Socialdemokratiet havde stået i spidsen for.

Det er stolt politisk ordfører for Venstre i Fredericia Byråd, der gæster AVISEN mandag eftermiddag. Han har fået sovet, og har et større overskud end i weekenden, hvor Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og løsgænger Karsten Byrgesen indgik et to-årigt budgetforlig.

– Der er mange refleksioner. Det er klart, at man ikke sover så meget i de dage, og man er meget koncentreret om opgaven og at løse den. Men jeg må sige, at jeg er utrolig stolt over både indholdet af forliget og måden, det blev lavet på, siger Peder Tind.

Ifølge Tind har forligspartierne arbejdet sammen og respekteret hinanden gennem processen, og skabt et nyt forum for politisk budgetdiskussioner, som Venstremanden finder frugtbar.

– Forligspartiernes måde at handle over for hinanden, hele formen og dialogen, synes jeg, var imponerende. Hvis man reflekterer lidt over måden, pressemødet også blev eksekveret på, så er det jo egentlig sådan, at hvert parti ikke står, som man ellers plejer at sige: ‘Vi har fået det igennem, vi har fået det igennem.’ Selvfølgelig har partierne kunnet se sig selv i indholdet, men det var ikke det centrale. Det vigtigste var, at vi fik lavet et budget, der passer på velfærden i Fredericia, og at vi bøjede os ind mod hinanden. Og selvfølgelig fik partierne nogle forskellige ting med. Sådan er det jo. Men det vigtigste var måden, vi gjorde det på, og det synes jeg også, pressemødet vidnede om, forklarer Peder Tind.

Den nye forhandlingsproces adskilte sig markant fra tidligere erfaringer, især når man sammenligner med Socialdemokratiets tilgang:

– Jeg tror, der var mange faktorer. Der er ingen tvivl om, at den måde, som Socialdemokratiet valgte at gribe deres forhandlinger an på, gav anledning til en masse frustrationer, forklarer Peder Tind.

Han bruger en metafor til at illustrere forskellen mellem Socialdemokratiets tilgang og den atmosfære, som de øvrige forligspartier stræbte efter:

– Et godt billede er, at man kommer ind til et eksamensbord, hvor der sidder en borgmester og en forhandler i det team. Bagved sidder direktionen med computere, skriver og lytter. Det er et lidt specielt rum at gå ind i. Jeg har prøvet det nogle gange før. Det rum, vi skabte i fællesskab oppe på Sundhedshuset, var et demokratisk rundbord, hvor vi sad og havde samtaler om budgettet og de mange ting, der lå foran os. Det var ikke sådan, at et parti skulle ud og snakke med hinanden og sig selv. Det er fordelen med det rum, og det synes jeg egentlig er et godt billede på det klima, der var omkring forhandlingsorganisationen, siger Tind.

Han fortsætter med at forklare, hvordan forhandlingsklimaet i sidste ende blev afgørende for det succesfulde resultat:

– Det var et eksamensbord overfor et demokratisk bord, hvor vi havde denne diskussion i plenum. Det er tydeligt for mig at se, hvad der virkede bedst, og det gjorde det sidste. Og så har jeg det også sådan, at vi ville to forskellige veje. Der var ingen tvivl om, at der ikke var vilje til at rykke sig på ret vigtige områder. Så er det godt, hvad man siger bagefter: ‘Nå, men det ville vi,’ men det var ikke det, vi oplevede. Det er også det, alle partierne på hver deres måde udtrykker, når man kommer ud derfra. Det var én fælles oplevelse. Der synes jeg, at man også må ønske Socialdemokratiet det, at de reflekterer over den måde, de forhandler på, forklarer Peder Tind.

Tind fremhæver, at der var flere uoverensstemmelser i Socialdemokratiets kommunikation under forhandlingerne, hvilket skabte frustrationer:

– Den måde, hvorpå man ikke imødekommer partierne. Efterfølgende er der flere ting, der ikke helt holder stik, for eksempel nogle af de ting, man siger. Det synes jeg er ærgerligt, fordi jeg glæder mig over indholdet. Jeg glæder mig over, hvor god en aftale dette er. Men når man går ud og siger, at alle partierne var inviteret til at forhandle torsdag aften kl. 19.30, så er det jo direkte løgn. For vi blev ikke inviteret til at forhandle. Og der var en refleksion efterfølgende, frem for at kigge indad. Så handlede det om, at man følte sig dolket i ryggen. Man mødte ikke op. Man kan jo ikke møde op til noget, man ikke er inviteret til. Så jeg synes egentlig to ting: Lad os glæde os over indholdet, og lad dem, som ikke kom med i dette forlig, reflektere lidt over, hvad der gik galt. Hvorfor var det forhandlingsklimaet? Hvorfor var det, man ikke var villig til at rykke sig? Det kalder på eftertanke hos dem, siger Venstre-manden.

En afgørende del af processen fandt sted, da et flertal uden om Socialdemokratiet begyndte at tage form, hvilket Tind uddyber:

– Jeg havde en fornemmelse i løbet af torsdag. Vi har selvfølgelig dialog med de andre partier undervejs, som også har været inde og have foretræde og været ved eksamensbordet. Da vi sidder oppe på Sundhedshuset og ringer til kommunaldirektøren og siger, at der er et flertal uden om Socialdemokratiet, der kiggede vi hinanden i øjnene. Der var stadig ting, der skulle regnes på, og ting, vi ikke var helt enige om eller skarpe på. Men der var en vilje. Og da vi så ringer til kommunaldirektøren, var der ingen tvivl om, at dette var noget, vi også turde satse på. For når man involverer en kommunaldirektør og siger, at der er et flertal uden om Socialdemokratiet, så fanger bordet jo også langt hen ad vejen. Jeg synes også, det er et billede på, at når kommunaldirektøren kommer op til os på Sundhedshuset, så er der jo også en forvaltning, der er med til at understøtte os.

– Det er et godt billede, fordi som parti, når man ikke sidder på borgmestergangen, føler man jo også, at man ikke altid har den samme indsigt. Det blev bekræftet den aften, fordi det var først senere på aftenen, da kommunaldirektøren kom op, at vi faktisk fandt ud af, at der var 20 millioner mere, vi havde mulighed for at bruge. KL havde meldt en ramme ud, som samlet set i alle kommuner under ét kunne bruges. Men hvis der er kommuner, der ikke bruger hele deres serviceramme, tilgår den ramme så andre kommuner. Det betyder, at de kommuner, som har en kassebeholdning til at bruge flere penge, også må bruge flere penge. Der har vi så tilkæmpet os, i forhold til at KL gav os lov til at bruge 20 millioner mere. Men det vidste vi ikke, da vi forhandlede med Socialdemokratiet. Da vi sad om eftermiddagen og havde forhandlinger, var vi ikke klar over, at der var 20 millioner mere at forhandle om.

– Det blev først klart for os senere. Det betyder selvfølgelig meget, når man kigger på et sparekatalog, hvor man virkelig skal ud og spare på kernevelfærd. Vi kom i mål på mange måder, blandt andet ved selv at komme med finansieringsforslag, tage noget fra kataloget, men også aktivere disse 20 millioner, fordi vi generelt mener, at pengene skal ud og arbejde i vores samfund, frem for at vi skal være bank. Når man kigger på år 4 i dette budget i overslagsårene, er der 250 millioner i kassebeholdningen. Det er 100 millioner mere end vores økonomiske politik siger, som er 150 millioner. Så vi er ansvarlige, men vi siger også, at det ikke giver mening at lukke fritidsklubber eller ophæve minimumsnommeringerne, fordi vi skal have flere penge i kassen. Når vi så kunne bruge flere penge, altså disse 20 millioner, så gav det jo en hjælp hen ad vejen. Det løste ikke alle udfordringerne, men vi var gode til at finde finansieringsforslag. Det er bare et godt billede på, hvorfor vi ikke fik det at vide. Hvorfor skulle vi først have et alternativt flertal, før vi fik at vide, at vi havde den mulighed? Det synes jeg er uretfærdigt, og ikke princippet at forhandle med, fortæller Peder Tind.

Tind understreger de konkrete forbedringer, som budgetforliget vil medføre for borgerne i Fredericia:

– Man kan se mange ting. Først og fremmest kan man se, at mange af de besparelser, de sorte skyer, der lå over Fredericia og vores velfærd, er fjernet på ældreområdet. For eksempel med rengøring, hvor det nu bliver udvist, at det faktisk er hver 14. dag. Det er konkret politik. Vores fritidsklub- og SFO-tilbud kan fortsætte. Minimumsnummeringerne kan fortsætte. Vi kan endda give en kvote for, hvor mange der skal være i en klasse, fra 0. klasse, fra årgang 25-26, altså allerede fra næste sommer, at der er et loft på 24 elever. Så der er mange ting, som er helt nede i det nære, som Fredericianerne vil kunne mærke. Du vil kunne mærke, at der er 24 elever i klassen. Du vil kunne mærke, at der er et fritidstilbud til dit barn i hele kommunen. På den måde fritholder vi mange besparelser og løser opgaven. Det var en af de vigtige ting for Forligspartiet, at løse den opgave. Og så er der selvfølgelig også mulighed for at investere i nogle ting, som noget af det, vi fortalte på pressemødet, at der bliver gratis bybusser og busser til alle, siger Peder Tind.

For Tind er visionen klar: Fredericia skal bindes sammen på en måde, hvor alle borgere får glæde af kommunens udvikling:

– Vi vil binde hele kommunen sammen. Det skal være muligt for Fredericianerne at hoppe på en bus og køre fra A til B uden, at det koster noget. Selvfølgelig koster det mere, fordi vi betaler skat, men vi mener, det giver rigtig god mening, at vi styrker den kollektive trafik, at vi gør alt, hvad vi kan for at binde hele kommunen sammen og give mulighed for, at man faktisk kan bruge bybusserne mere. Så når du hopper på en bus engang i 2025, vil du kunne tænke på, at det var noget, der blev til i vores forlig. Vi kommer også til at investere i midtbyen, i den grønne omstilling, der ligger i en styrkelse af bosætning af Business Fredericia, fordi vi har lavet en vision om, at vi vil være børnefamiliernes første valg.

– Vi vil gerne være grøn i verdensklasse. Vi vil gerne have oplevelser 365 dage om året. Det er noget af det, vi også har lagt ned over dette budget og forlig. Så synes jeg også, at der er en fin præmis, at vi har et toårigt budget. Forvaltningen bruger meget tid på at forberede sådan en budgetproces, og selvfølgelig vil vi justere undervejs. Men det faktum, at vi har lagt et budget for to år, tror jeg, giver mere ro og stabilitet, og der er sat en politisk retning for, hvad vi vil. Vi vil passe på den nære velfærd, og det er noget af det, vi har lagt ned over. Derfor hedder det også, ‘Vi passer på velfærd,’ fordi det var det, vi var truet på i dag. Det var, at nogen ville tage en masse velfærd, siger Peder Tind.

Afslutningsvis reflekterer Tind over den politiske pligt, som han føler, forligspartierne har indfriet ved at tage ansvar og handle på Fredericias vegne:

– Som politiker, valgt af borgerne, har vi en pligt til at skabe de bedste løsninger. Vi i forligspartierne mener, at de bedste løsninger ligger i dette forlig, hvor vi passer på velfærden, hvor vi tør investere i vores visioner, hvor vi er ambitiøse, og hvor vi også lægger hånden på kogepladen. Der er flere steder, hvor vi skal gøre det godt for at nå i mål, men det er også en presbold, vi har lagt til os selv. Det synes jeg er rimeligt, at vi er ambitiøse og tør tage skridt, som er ambitiøse. Blandt andet har vi nedskrevet borgerpolitikken, vi har sagt, at vi skal løse udfordringerne på familieområdet en gang for alle, fordi de seneste år har vi virkelig oplevet, hvordan økonomien er dernede, hvor borgere har brug for hjælp, men hvordan strukturerer vi familieafdelingen? Hvordan kan vi organisere det? Vi har skrevet, at vi vil kuglegrave hele området. Vi har også sagt, at vi vil gøre endnu mere på beskæftigelsesområdet end det, der var lagt op til, siger Tind.

Tind afslører, at forliget også indebærer ambitiøse mål for beskæftigelsen, som han mener vil styrke kommunens økonomi:

– Fordi vi gerne vil have flere i arbejde, der er med til at gøre den økonomiske kage, vi alle deler, større ved at få endnu flere i beskæftigelse. Vi har lagt nogle ambitiøse mål. Så jeg synes, vi har været ambitiøse, og som politiker oplever jeg, at i det forligskredsrummet, uanset hvilket parti man kommer fra, har man været ambitiøs og lagt hånden på kogepladen. Vi tør godt være modige, selvom vi giver os selv en presbold. Og det er noget, jeg som politiker oplevede, uanset hvilket parti jeg kommer fra. Det var de fælles værdier og den fælles tro på, at vi tør godt være ambitiøse, siger Peder Tind.

Han afslutter med at understrege vigtigheden af fortsat politisk samarbejde og opfølgning på forligets beslutninger:

– Noget, der er vigtigt, er, at vi i forligskredsen også har aftalt, at vi skal mødes månedligt for at følge op på alt dette. For én ting er at vedtage et budget, men som politikere sidder vi jo ikke helt nede i det enkelte, hvor det skal udmøntes og arbejdes med. Der er et ønske om, at vi politisk skal lede denne proces så tæt på som muligt. Derfor ønsker vi også at være tæt på processerne og holde fast i den gejst, tro og ånd, der er omkring dette budget, understreger Peder Tind.

Med en stærk tro på fremtiden og en følelse af stolthed over det opnåede resultat, ser Tind frem til at følge udviklingen i Fredericia:

– Det, vi tager med os derfra, er, at man kommer lidt højt ud af den proces, fordi det var en rar følelse. Vi tog nogle alvorlige beslutninger, nogle vigtige beslutninger, som er vigtige både for velfærden i dag og for velfærden i morgen. Men følelsen af, at vi gjorde dette på den måde, vi gjorde det, og at vi gjorde det sammen, og det klima, der var, og det resultat, der kom ud af det, gør, at jeg er en stolt fredericiansk politiker, der har mod på fremtiden, og som er glad for, at vi gjorde det, vi gjorde, og jeg glæder mig til at følge denne proces og dette forlig helt til dørs, siger Peder Tind.

Peder Tind afslutter med at understrege, hvordan borgernes respons på forliget har givet ham yderligere tillid til, at de trufne beslutninger vil skabe en positiv udvikling i kommunen:

– Vi har lagt hjerteblod i det, vi har brugt mange timer på det, og jeg tror, dette forlig bliver rigtig godt. Det er også det, jeg oplever nu, hvor du indledte med at sige, at det er nogle dage siden, vi breakede det. Jeg har fået mange henvendelser fra borgere, som er glade, som roser forligskredsen, og som siger tak, fordi vi turde tage disse beslutninger. Så jeg tror, at der er mange fredericianere, der i virkeligheden fredag morgen vågner op til et mindre chok over, at Socialdemokratiet ikke er med i budgetforliget, men som samtidig tænker, at dette nok skal blive godt. Og det er det, jeg også vælger at tro på. Dette skal nok blive godt, slutter Peder Tind.