Fra en garage er der stjålet en løvpuster og en buskrydder.
Man har opbrudt en port til en garage i Jernbanegade i Fredericia mellem onsdag klokken 15:00 og torsdag klokken 09:30. Fra garagen er der stjålet en løvpuster og en buskrydder.
Fra en garage er der stjålet en løvpuster og en buskrydder.
Man har opbrudt en port til en garage i Jernbanegade i Fredericia mellem onsdag klokken 15:00 og torsdag klokken 09:30. Fra garagen er der stjålet en løvpuster og en buskrydder.
I første halvdel af 2024 nåede EU en bemærkelsesværdig milepæl i sin grønne omstilling, hvor elektricitet genereret fra vind- og solenergi for første gang oversteg produktionen fra fossile brændstoffer.
Den europæiske energiudvikling er under hastig forandring efter sikkerhedsbilledet i Europa ændrede sig, og dermed et klart politisk ønske om mindre afhængighed af den russiske energiproduktion. Nu understreges den hurtige transformation af Europas energilandskab. Ifølge en nylig rapport fra analysefirmaet Ember genererede vind- og solenergi tilsammen 30% af EU’s elektricitet i de første seks måneder af 2024, mens fossile brændstoffer stod for 27%.
Energiudvikling kommer efter flere års målrettet indsats for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og øge brugen af vedvarende energikilder. Fossile brændstoffer, som kul og gas, har historisk set været rygraden i Europas energiforsyning. Men de seneste års klimakrise, politiske beslutninger som følge af særligt den sikkerhedspolitiske ændring i Europa og økonomiske incitamenter har accelereret skiftet mod grønnere alternativer. I første halvdel af 2024 faldt produktionen af elektricitet fra fossile brændstoffer med 17% sammenlignet med samme periode i 2023, hvilket svarer til en nedgang på 71 terawatt-timer (TWh). Især kul- og gasproduktion oplevede markante fald på henholdsvis 24% og 14%.
På trods af dette fald i fossil energi steg elektricitetsefterspørgslen i EU med 0,7% i de første seks måneder af 2024, efter flere års fald. Væksten i vedvarende energikilder ikke kun har kompenseret for faldet i fossile brændstoffer, men også har imødekommet den stigende efterspørgsel.
– Vi er vidne til et historisk skift, og det sker hurtigt, siger Chris Rosslowe, Senior Energy & Climate Data Analyst hos Ember og tilføjer
– Hvis medlemslandene kan opretholde momentum i udbygningen af vind- og solenergi, vil afhængigheden af fossile brændstoffer virkelig begynde at aftage.
Vind- og solenergi var de største drivkræfter bag dette skift. Vindenergi voksede med 9,5%, mens solenergi steg med imponerende 20% i første halvdel af 2024. Denne vækst er ikke kun resultatet af flere års politiske beslutninger, men også af teknologiske fremskridt og økonomiske faktorer. Omkostningerne ved solpaneler og vindmøller er faldet betydeligt i de seneste år, hvilket har gjort det mere økonomisk levedygtigt at investere i disse teknologier.
Som et resultat af den stigende brug af vedvarende energikilder er emissionerne fra elproduktionen faldet betydeligt. I første halvdel af 2024 faldt emissionerne med 17% sammenlignet med samme periode året før og er nu næsten en tredjedel lavere end i første halvdel af 2022. Denne reduktion er uden fortilfælde over en så kort periode og viser EU’s hurtige fremskridt i at reducere sit klimaaftryk. Faktisk har de seneste år vist nogle af de største fald i emissioner i nyere tid, især sammenlignet med de perioder, hvor Covid-19-pandemien påvirkede energiefterspørgslen.
Selvom fremskridtene har været imponerende, advarer rapporten om, at vedvarende energikilder kræver fortsat politisk støtte for at opretholde denne vækst. Der er stadig mange barrierer for integration af vind- og solenergi, herunder forbedring af nettilslutninger og andre infrastrukturmæssige udfordringer. For at sikre, at de økonomiske, sikkerhedsmæssige og klimamæssige fordele ved vedvarende energi realiseres fuldt ud i hele Europa, vil det være nødvendigt med fortsatte politiske tiltag og investeringer.
Den hurtige udbygning af vind- og solenergi afspejler en mere permanent ændring i EU’s energilandskab. Ifølge forventninger fra Wind Europe vil der blive installeret 15,8 gigawatt (GW) vindkapacitet i EU i 2024, mens SolarPower Europe forudsiger 62 GW solcellekapacitetstilføjelser i samme periode. Disse kapacitetsforøgelser betyder, at vind- og solenergi forventes at fortsætte med at overgå fossil produktion, selv i de kommende år.
Et eksempel på den succesfulde udbygning kan ses i Tyskland, hvor reformer har reduceret bureaukratiet og øget incitamenterne for installation af solcelleanlæg. Dette har resulteret i, at der alene i de første fire måneder af 2024 blev tilføjet 5 GW solcellekapacitet, hvilket allerede opfylder landets kapacitetsmål for året. Ligeledes har åbningen af den nye 0,76 GW Hollandse Kust Noord offshore vindmøllepark i Holland i december 2023 resulteret i en betydelig stigning i vindenergiproduktionen i 2024.
Selvom disse fremskridt er lovende, er det klart, at Europa står over for betydelige udfordringer i de kommende år. For at opretholde den nuværende vækst og sikre, at omstillingen til vedvarende energi fortsætter, er det afgørende med veludformede og implementerede incitamentsordninger. Markedet alene vil ikke være tilstrækkeligt til at drive den nødvendige acceleration af vedvarende energikilder. Et godt eksempel på en vellykket politisk intervention er Tyskland, hvor solcelleudbygningen fortsætter i højt tempo takket være målrettede støtteordninger.
Desuden skal ikke-markedsmæssige barrierer, som kapacitetsbegrænsninger i elnettet, også overvindes. Dette er særligt tydeligt i Holland, hvor elnettet har haft svært ved at følge med landets solcelleboom. Det viser, at der er behov for investeringer i infrastrukturen for at understøtte den fortsatte vækst i vedvarende energikilder.
Der er allerede gjort fremskridt i udviklingen af politikker til at tackle disse udfordringer, men hurtig handling er nødvendig for at låse op for en hurtigere vækst i vedvarende energi. Ursula von der Leyens genudnævnelse som formand for Europa-Kommissionen bekræfter et fortsat mandat til at levere på Green Deals ambitiøse mål, og hun er fortsat fast besluttet på at sikre, at EU forbliver en global leder inden for klimaindsats.
Den første halvdel af 2024 viser, at EU’s elektricitetstransition er godt i gang. Vind- og solenergi har bevist, at de kan vokse hurtigt nok til at opfylde efterspørgslen og skubbe fossile brændstoffer ud af energimikset. Men for at opretholde denne omstilling kræves der vedvarende politisk engagement og strategiske investeringer. Europas rejse mod en grønnere fremtid er langt fra afsluttet, men de seneste fremskridt viser, at en fremtid fri for fossile brændstoffer er inden for rækkevidde.
På en fugtig græsplæne sætter Patrick Cakirli sig ned og gør sig klar til en samtale med Middelfart Avisen. “Giv mig lige to sekunder, så sætter jeg mig ned i noget græs her. Ja, her slår jeg mig ned… Okay, det er godt nok lidt fugtigt her. Nå, sådan er det,” siger han med et smil i stemmen, da vi ringer ham op. Han har en særlig grund til at sætte sig ned i dag. Det er nemlig en del af en langt større rejse – både fysisk og følelsesmæssig.
Fra den 5. august til den 11. oktober vandrer Patrick over 2.000 kilometer gennem alle landets kommuner som en del af March mod Ensomhed, et initiativ, han startede i 2017 for at sætte fokus på ensomhed i Danmark. Den 30. august kl. 08.00 går han 31,3 kilometer fra Middelfart Rådhus til Assens Rådhus, og i den forbindelse spørger han ydmygt, om andre vil snøre vandrestøvlerne og følge med på noget af turen.
– Det er selvfølgelig gratis at deltage, og I bestemmer helt selv, hvor og hvor langt I vil gå med, opfordrer han.
Initiativet blev født ud af Patricks egne oplevelser med ensomhed.
– Det der gjorde, at jeg startede dette initiativ tilbage i 2017, er i høj grad, at jeg selv har haft det rigtig svært i mange år, fortæller han.
Opvokset på tre børnehjem og i en plejefamilie, har han haft ensomhed tæt inde på livet gennem hele sin barndom og ungdom. I slutningen af 2016, hvor han ramte sit livs lavpunkt, delte han et opslag på sociale medier og inviterede folk til at møde ham foran Københavns Rådhus. Til hans overraskelse mødte 17 fremmede mennesker op, og det blev startskuddet til en ny mission i hans liv.
– Da jeg ramte mit livs lavpunkt i slutningen af 2016, delte jeg et opslag på de sociale medier, hvor jeg skrev, at jeg desperat havde brug for at møde nye mennesker. Jeg var ensom og gik igennem den sværeste periode i mit liv. Jeg skrev, at jeg ville sidde på trapperne foran Københavns Rådhus fra kl. 14 til 20 og at jeg havde sorte bukser og en North Face-taske på.
Herefter blev March mod Ensomhed en stor succes, og Patrick fortæller, hvordan han pludselig følte et større ansvar for andre ensomme og derfor valgte at forlade sit studie.
– Fra den ene dag til den anden var jeg lige pludselig i Go’ morgen Danmark, Go’ aften Danmark og mange andre steder. Det gjorde, at rigtig mange mennesker rakte ud til mig og skrev, at de havde det ligesom mig. Det vækkede en ansvarsfølelse hos mig, så jeg besluttede få måneder senere at forlade mit studie som webudvikler for i stedet at skabe et initiativ, der hvert år kunne være med til at sætte fokus på ensomhed.
Og March mod Ensomhed vokser stadig år for år.
– Nu er det syvende gang, jeg gør det, og det vokser og vokser, og vi bliver flere og flere. Sidste år samarbejdede vi med 63 kommuner, og i år samarbejder vi med 72 kommuner, siger Patrick.

Den stigende opbakning viser, at hans budskab når ud til stadig flere mennesker i hele landet, og han værdsætter hvert eneste skridt, der bliver taget sammen med ham.
For folk fra Middelfart, der ønsker at støtte Patrick og March mod Ensomhed, er der flere muligheder. Man kan gå med på ruten fra Middelfart mod Assens, selv hvis man kun ønsker at deltage i en del af turen.
– Vi værdsætter hvert eneste skridt, understreger han.
Man kan også bidrage til landsindsamlingen, som støtter velgørende formål, eller følge March mod Ensomhed på sociale medier for at sprede budskabet yderligere.
Patrick er klar til at tage imod enhver form for støtte og ser frem til at møde både nye og kendte ansigter på sin vej.
– Jeg glæder mig til at se alle. Jeg håber, at så mange som muligt har lyst til at komme og deltage i dette års March mod ensomhed. Hvis ikke, så håber jeg, at de vil sætte kryds i kalenderen til næste år, siger han.
Patricks rejse handler ikke kun om at gå fra ét punkt til et andet. Det handler om fællesskab, støtte og om at sætte ensomhed på dagsordenen som en sundheds- og samfundsudfordring, og hans koncept er simpelt: Han må ikke gå, medmindre han har følgeskab, ellers står han stille. På den måde bliver hans vandring et symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
For mere information om March mod Ensomhed og hvordan man kan deltage, kan interesserede besøge begivenhedens side på Facebook.
Patrick afslutter samtalen med en varm tak og en opfordring:
– Det vil betyde meget for mig, hvis man vil støtte vores landsindsamling. Det vil helt klart betyde meget for mig og selvfølgelig rigtig mange andre.
Fredericia Håndboldklub indleder sæsonen med et spændende opgør, når de fredag aften møder HC Midtjylland på udebane i ottendedelsfinalen i pokalturneringen. AVISEN giver dig her et indblik i, hvad der venter FHK, når de træder ind på banen mod en modstander med store ambitioner.
HC Midtjylland er en klub, der drømmer om at spille sig op i den bedste danske håndboldliga, og de er ikke alene om den ambition i 1. division. Blandt de mest markante konkurrenter finder vi HØJ, der ses som det mest ambitiøse hold i rækken, efterfulgt af Aarhus Håndbold, og andre solide klubber som Lemvig-Thyborøn Håndbold, Skive og HC Midtjylland selv. Kigger man nærmere på HC Midtjyllands trup, forstår man, hvorfor klubben vil blande sig blandt de bedste – det er et hold, der vil være med, hvor det er sjovt.
En af de store forstærkninger til HC Midtjylland denne sæson er Matias Helt Jepsen, en spiller med dybe rødder i Herning-klubben. Helt, som har fået sin håndboldopdragelse i netop denne klub, er vendt hjem efter flere år på højeste niveau, både i Danmark og udlandet. Han har tidligere spillet for AG København, Fredericia Håndboldklub og Ribe-Esbjerg, inden han tog turen til udlandet, og nu er han klar til at bringe sin erfaring og sine evner tilbage til 1. division.
En anden nøglespiller på HC Midtjylland-holdet er Matias Damgaard, som i flere sæsoner har været en markant profil i 1. division. Damgaard er ingen fremmed for FHK – han var blandt andet en afgørende faktor, da han tidligere i sin karriere hos Skive IK var med til at sende Fredericia Håndboldklub ud af pokalturneringen i Gudmundur Gudmundssons debutkamp som cheftræner for FHK.
HC Midtjylland har også styrket sig på målmandsposten med to nye spillere, Simon Egtved og Rasmus Døssing. Begge har erfaring fra den danske liga, dog primært som reserver i henholdsvis Lemvig-Thyborøn og KIF Kolding. Det bliver spændende at se, hvordan de vil klare sig i et miljø, hvor de forventes at spille en afgørende rolle for et hold med ambitioner om at være et tophold i 1. division.
Selvom FHK går ind til kampen som favoritter, skal de ikke tage noget for givet. Pokalturneringen har allerede budt på flere store overraskelser i denne sæson. I den seneste runde sendte FIF ligaholdet TMS Ringsted ud af turneringen, og nyoprykkede Grindsted har hidtil overrasket ved at slå både Ribe-Esbjerg og Mors-Thy ud af pokalen. Disse eksempler viser, at alt kan ske, når der spilles pokalhåndbold, og at favoritterne aldrig kan føle sig sikre.
Kampen mellem HC Midtjylland og FHK fløjtes i gang fredag klokken 19:00. Det bliver en spændende dyst, hvor FHK skal være klar fra første fløjt, hvis de vil undgå at blive endnu en overraskelse i årets pokalturnering
Da FC Fredericia søndag mødte Hvidovre og tabte 1-0, var det en kamp, der stred imod statistikkerne. FC Fredericia havde et massivt spilovertag gennem størstedelen af opgøret, og derfor var det bemærkelsesværdigt, at holdet ikke formåede at score, hvilket ellers har været kendetegnende for dem i denne sæson.
På trods af et overbevisende spil, hvor Fredericia dominerede mellem felterne og skabte flere store chancer, manglede holdet den sidste skarphed i afslutningerne. Det besynderlige resultat, hvor Fredericia gik målløse fra banen, kan især tilskrives den manglende kynisme foran mål. Hvidovre vandt kampen med en smal margin, selvom spillet på banen indikerede, at Fredericia burde have trukket sig sejrrigt ud.
Ser man på FC Fredericias præstation i denne kamp, kunne man argumentere for, at det måske var deres bedste indsats i sæsonen. Selvom holdet tidligere har sikret sig sejre mod klubber som AC Horsens, Vendsyssel og Esbjerg, var spillet i denne kamp på et niveau, der kan være svært at ignorere. Det er derfor et opsigtsvækkende postulat at sige, at FC Fredericia spillede sæsonens bedste kamp, på trods af nederlaget.
Mellem felterne fungerede spillet, og holdet formåede at skabe de rette chancer, men den afgørende faktor – målene – udeblev. Ser man på statistikken over “Expected Goals” (xGoals), som er et mål for, hvor mange mål et hold statistisk set burde score baseret på chancerne, lå FC Fredericia på 1,8. Dette indikerer, at holdet burde have scoret mindst ét mål. På den anden side havde Hvidovre en xGoals-værdi på 1,3, hvilket statistisk set gør deres ene mål forventeligt.
Denne manglende skarphed foran mål har været en sjældenhed for Fredericia, og det er ikke ofte, at de efterlader chancerne udnyttede. I denne kamp blev ineffektiviteten dog en kostbar lærestreg, og det blev tydeligt, at selv de bedste præstationer ikke nødvendigvis resulterer i point, hvis ikke bolden ender i nettet.
FC Fredericia har nu muligheden for at rette op på deres effektivitet, når de på søndag møder HB Køge, rækkens bundhold, på udebane. Det kommende opgør byder på en chance for at genfinde målnæsen og bygge videre på det gode spil fra Hvidovre-kampen, blot med en forbedret afslutningsevne. Med et spil, der allerede fungerer godt mellem felterne, handler det for Fredericia nu om at omsætte chancer til mål – en nøgle til at sikre de nødvendige point i de kommende kampe.
Kolding Kommune har sikret sig en 12.-plads på Dansk Erhvervs nye rangliste “Forudsætninger for regional vækst”. Især på rammevilkåret Arbejdskraft scorer Kolding højt, hvilket er en af de mest afgørende faktorer for kommunens samlede placering. Fredericia placeres samlet som nummer 42, Middelfart nummer 21 og Vejle nummer 15.
Rapportens hovedbudskab er, at landets kommuner først og fremmest skal fokusere sin handlekraft på de fire udvalgte rammevilkår: Arbejdskraft, Levendebymidter, Grønomstilling og Digitalisering.

Dansk Erhvervs nye analyse konkluderer, at der er gode vækstforudsætninger i Kolding Kommune, som samlet set placerer sig på en 12.-plads ud af 93 kommuner baseret på 11 forskellige rammevilkår. Blandt disse er det især Arbejdskraft, hvor Kolding skiller sig ud med en imponerende 4.-plads.
“Det er meget tilfredsstillende, at vi generelt placerer os så flot, og især at vi ligger så højt på Arbejdskraft,” udtaler borgmester Knud Erik Langhoff. “Vi har i de seneste år arbejdet intensivt på at skabe de bedste rammer for erhvervslivet, med særligt fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til vores stærke erhvervsliv. Et stærkt samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, som kommunen understøtter, er en af vores prioriteter.”
Borgmesteren fremhæver desuden, at Kolding Kommune opnår en topplacering på sagsbehandlingstider inden for miljøområdet.
Kolding scorer også højt på andre rammevilkår som Transport og mobilitet, Offentligt og privat samarbejde, Turisme, kultur og oplevelser samt Skat og administration.
9.-plads i overordnet erhvervsservice
Kolding Kommune indtager også en 9.-plads i kategorien Overordnet erhvervsservice.
“Det er meget glædeligt at se, at Kolding har et byråd, som prioriterer gode rammer for erhvervslivet, og at samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet er styrket. Ranglisten viser, at Koldings virksomheder klarer sig rigtig godt, og at vi følger med udviklingen,” pointerer Morten Bjørn Hansen, direktør for Business Kolding.
Kolding Byråd har netop vedtaget en ny erhvervspolitik, som skal muliggøre investeringer i bæredygtig vækst gennem partnerskaber.
Fakta om Dansk Erhvervs analyse
Analysen er baseret på statistiske data fra offentligt tilgængelige kilder og suppleres med spørgeskemadata fra mindst 30 virksomheder i hver kommune. Disse virksomheder afspejler Dansk Erhvervs medlemsfordeling på tværs af brancher og størrelse.
Læs analysen her
Klokken 14:46 modtog beredskabet en melding om en naturbrand på en mark i Fredericia. Branden er lokaliseret på en mark i Trelde, lige inden byskiltet.
På stedet arbejder to brandbiler på at få kontrol over branden, og brandfolkene er i gang med slukningsarbejdet.
Det er i dag meget varmt i Fredericia med temperaturer omkring 30 grader, hvilket kan have bidraget til brandens opståen. Man kunne se, at det ulmede flere forskellige steder på marken, hvilket gør slukningsarbejdet mere udfordrende.

Fredericias budgetproces har været præget af kritik og forvirring, ifølge løsgænger Karsten Byrgesen. Byrgesen giver en kritisk vurdering af, hvordan budgetdiskussionerne er blevet håndteret og offentliggjort.
Der er sagt og skrevet meget om budgetprocessen i Fredericia. Nu kommer Karsten Byrgesen på banen og kommer med en holdning til emnet, der har været overladt til det enkelte udvalg.
– Det ville være ideelt, hvis vi kunne opnå et resultat, hvor udvalgenes budgetter balancerer. Men vi må spørge os selv, hvem der sidder i udvalget, siger Byrgesen.
Han påpeger, at ikke alle partier er repræsenteret i de relevante udvalg, hvilket skaber problemer for beslutningstagningen. Ifølge Byrgesen er det problematisk, at beslutninger træffes i udvalg, der ikke har en klar forbindelse til de øvrige udvalg eller til den overordnede prioritering.
– Ideen om at ændre udvalgenes rolle er god, men måden det er blevet gennemført på, skaber forvirring. Resultatet er, at vi i udvalgene præsenterer, hvad vi vil støtte og hvad vi ikke vil støtte. Disse udtalelser bliver derefter præsenteret som beslutninger, men det er ikke nødvendigvis det, der ender med at blive besluttet, siger Karsten Byrgesen.
Byrgesen nævner et konkret eksempel med Kultur- og Idrætsudvalget, som foreslår nedskæringer på nogle aktiviteter, samtidig med at de ønsker at holde Radio Mælkebøtten åben. Han påpeger, at andre udvalg måske ikke er enige i disse forslag, og at den overordnede prioritering kan ændre sig.
– Dette betyder, at vi sender et budskab til borgerne, som vi ikke kan garantere, da forhandlingerne ikke er startet. Det er en stor del af problemet, siger Byrgesen.
Byrgesen kritiserer også den manglende åbenhed i processen.
– Det er fint, at vi som udvalg kan diskutere økonomi, men det er problematisk, når beslutninger offentliggøres, før de er endeligt vedtaget. Det skaber misforståelser og fejlinformation, og kan resultere i, at nogle er tilfredse, mens andre er utilfredse eller forvirrede. Dette skaber en situation, hvor det ser ud som om, alle beslutninger allerede er truffet, selvom de ikke er det, forklarer Karsten Byrgesen.
Han mener, at processen burde have været ændret, så alle parter kunne blive hørt, før udvalgene begyndte deres arbejde.
– Det ville have været bedre at holde alt lukket, indtil vi havde alle resultater og kunne starte forhandlingerne baseret på et færdigt grundlag. Men forhandlingerne starter først i september, og indtil da er det ikke muligt at få en korrekt forståelse af, hvad der er besluttet. Det er en skuffende situation, hvor det ser ud som om, vi allerede er færdige, men i virkeligheden er vi ikke tæt på at være færdige, siger Karsten Byrgesen.
Byrgesen har givet kommunaldirektøren besked om sine bekymringer, selvom han ikke er med i Økonomi- og Erhvervsudvalget, der godkendte processen.
– Jeg synes, at det var en god idé at lade udvalgene arbejde separat i starten, men det er problematisk, at det offentliggøres, som om det allerede er vedtaget. Byrådet er den eneste, der kan træffe endelige beslutninger, efter forhandlinger er afsluttet, og det er her, de egentlige beslutninger vil blive truffet, fortæller Karsten Byrgesen.
Han kritiserer også forvaltningen for ikke at pege på besparelser i deres eget område.
– Forvaltningen har foreslået en række områder, hvor der kan spares, men har ikke selv peget på besparelser i deres eget område. Jeg mener, at forvaltningen skal kigge kritisk på deres egne udgifter, ligesom man ville gøre i en virksomhed, der står over for økonomiske udfordringer, siger Byrgesen.
Byrgesen afslutter med at understrege, at borgerne kan finde det forvirrende at få information om beslutninger, som ikke er endeligt besluttet.
– Det er et problem, at vi er i en situation, hvor alt ser ud til at være afsluttet, selvom vi faktisk ikke er kommet langt i forhandlingerne. Ideen med at åbne processen for offentligheden er god, men måden det er blevet gjort på, er problematisk. Vi har ikke forhandlet noget på plads endnu, og det er det, der skaber problemer, slutter Karsten Byrgesen.