Tirsdag morgen blev der observeret flere døde marsvin i området omkring Hyby Strand i Fredericia, hvilket har skabt en del opmærksomhed blandt de lokale. Observationen blev først delt i Facebook-gruppen “Hvem ved hvad i Fredericia”, hvor en bruger lagde et opslag op om, at der lå to døde marsvin på stranden.
Da AVISEN senere ankom til stedet, var der kun én af marsvinene synlig. Det døde marsvin havde tiltrukket interesse fra flere forbipasserende, der var stoppet op for at observere den. Billeder af marsvinet begyndte hurtigt at cirkulere på sociale medier, hvor folk udtrykte bekymring og spekulerede over, hvad der kunne være årsagen til de døde marsvin.
Naturvejlederen fra Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, har tidligere forklaret til AVISEN, hvordan kommunen normalt håndterer sådanne tilfælde. Det var dog i forbindelse med døde sæler. Ifølge Bjarne Christensen sejles de døde sæler ud på åbent vand igen for at blive en del af det naturlige økosystem.
– Vi sejler den ud i Lillebælt og slipper den, så den kan blive en del af det naturlige kredsløb. Måske ser vi ikke mere til den, men den kan også godt ske at skylle op på kyststrækningen, men igen, så er der masser af andre dyr, der nyder godt af det. Det er en del af tanken om biodiversitet i Naturpark Lillebælt, sagde Bjarne Christensen tilbage i 2019.
Bjarne Christensen oplyser, at Aarhus Universitet i nogen tilfælde gerne vil have døde marsvin, men i dette tilfælde er det i så dårlig stand, at det ikke er tilfældet.
Denne fremgangsmåde understøtter Naturpark Lillebælts fokus på biodiversitet og at lade naturens kredsløb tage sig af de døde dyr. Det skaber også en mulighed for, at andre dyr, såsom fugle og små rovdyr, kan drage nytte af det døde dyr som en fødekilde.
Retssagen mod en advokat fra Fredericia, der står anklaget for at have afgivet urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til Skat, er blevet udsat. Sagen skulle oprindeligt være behandlet ved Retten i Kolding i dag, men på trods af, at den fortsat fremgik af retslisten tirsdag morgen, er sagen nu udskudt.
Ifølge den oprindelige plan skulle retssagen begynde i retssal 5 ved Retten i Kolding klokken 09:00 og fortsætte frem til klokken 15:30. Men ved ankomsten til retsbygningen kunne det hurtigt konstateres, at sagen ikke var listet på de elektroniske infoskærme, hvilket vakte forvirring blandt de tilstedeværende.
Flere lokale medier, herunder Fredericia AVISEN, var mødt op ved retsbygningen, klar til at dække sagen. Journalisterne måtte dog hurtigt sande, at de var kørt forgæves. Efter en nærmere undersøgelse blandt det juridiske personale på stedet blev det bekræftet, at retssagen mod den fredericianske advokat er udsat til den 25. februar 2025. Beslutningen om udsættelsen skulle angiveligt være truffet allerede den 30. august, men trods denne afgørelse fremgik sagen stadig på retslisten, hvilket har skabt en del forvirring og unødig fremmøde.
Advokaten, der er i 50’erne, står anklaget for flere lovovertrædelser, der skulle være begået i perioden fra 2016 til 2019. Det drejer sig om alvorlige sigtelser relateret til skattesvig, og spørgsmålet om, hvorvidt han vil blive fundet skyldig eller ej, vil først blive afgjort næste år. Såfremt advokaten bliver dømt for skattesvig, risikerer han en fængselsstraf på op til halvandet år.
På grund af navneforbuddet i sagen kan advokaten ikke identificeres ved navn, og der er derfor kun meget begrænsede oplysninger tilgængelige om hans identitet. Dette navneforbud har til formål at beskytte den anklagedes rettigheder, indtil en endelig afgørelse i sagen foreligger.
Trafikanter skal forberede sig på lidt ekstra rejsetid hen over Den Nye Lillebæltsbro lørdag den 7. september, når Den Gamle Lillebæltsbro bliver spærret i forbindelse med motionscykelløbet ”Aarhus – Odense – København”.
Lørdag den 7. september skal trafikanter, der benytter Den Nye Lillebæltsbro, forvente lidt ekstra rejsetid.
Det skyldes, at cykelløbet ”Aarhus – Odense – København” skal køre på Den Gamle Lillebæltsbro, som derfor bliver helt spærret i tidsrummet fra klokken 11.00 til 15.00. På grund af løbet vil vejnettet i hele området være påvirket fra lørdag formiddag til om eftermiddagen.
Cykelløbet består af tre ruter på henholdsvis 57 kilometer fra Odense til Korsør, 193 kilometer fra Odense til København og 376 kilometer fra Aarhus til København. Ruterne vil være bemandet af kontroller, skiltning og trafikofficials.
Alle tre ruter krydser desuden Storebæltsbroen, og broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om eftermiddagen klokken 14.30 og igen om aftenen klokken 20.00 for at omlægge trafikken. Det anbefales, at trafikanter kører over broen før klokken 13.00 eller efter klokken 21.00 for at undgå forlænget rejsetid.
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at sætte ekstra tid af til deres rejse og følge Vejdirektoratets trafikråd.
Gode råd til trafikanter
Forvent kødannelser i området omkring Den Nye Lillebæltsbro, og sæt ekstra tid af til turen. Trafikken vil være påvirket mellem klokken 11.00 og 15.00.
Den Gamle Lillebæltsbro er spærret mellem klokken 11.00 og 15.00.
Fællesstien på Den Gamle Lillebæltsbro er åben for fodgængere og cyklister.
Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på Trafikinfo.dk
Hold dig orienteret, og lyt til P4 Trafik, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Skabelsen af de nye og store kommuner i midten af nullerne var måske ikke det første kapitel i historien om kassetænkning i det offentlige Danmark. Men det blev, sammen med nedlæggelsen af amterne, til kasselogik på speed. Sidenhen er sundhedsvæsenet gået fra det nære og trygge mod det fjerne og usikre. Ligesom den nære velfærd i kommunerne nu eksisterer under begrebet “fri kommune”, hvilket kun kan tolkes som en konkret indrømmelse af, at det normale er det modsatte: Ikke at være fri.
Det er gået galt. Den offentlige velfærd fungerer ikke. Der bruges masser af skattekroner på mange områder, men det offentlige har svært ved at levere noget, som borgerne befinder sig godt i. Selvom mange er beskedne og taknemmelige for enhver hjælp, så er vi langt fra at være så empatiske og grundige, som diverse valgplakater i tidens løb påstår. Vi kan tale om et fremmedgjort samfund. Ældre flytter fra deres huse eller hinanden, fordi de kan straffes for at eje noget eller være sammen med nogen. Kassetænkning. Ikke helhedstænkning. Mennesker indtænkes ikke som ressourcer, men som udgifter.
Hvad er et liv så værd? Mange er enige om, at de stærkeste skal hjælpe de svageste. At de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Og mange, ikke mindst de dårligt betalte i servicesektoren, påtager sig enorme opgaver for en lille skilling. Ofte ført frem af et system, der minder om, at det er værre at være ledig end at tage det værste job. Vi kalder det arbejdsmoral. Men på grund af denne moral har vi også skabt et samfund, der nådesløst forsøger at igangsætte selv døende borgere i moralens navn. Paradoksalt nok er det umoralsk.
Men det er kassetænkning. For det offentlige kæmper mod sig selv. Medarbejder mod medarbejder, afdeling mod afdeling, kommune mod region, region mod stat, direktør mod leder, leder mod faggrupper, faggrupper mod politikere. Og så videre. Det er en evig kamp om, hvem der skal have ansvaret, skylden og pengene. Ordet borger er blevet et negativt ladet ord. For borgeren, eller borgerne, ender med at være fjender af velfærdsstaten. Nogle, der optager medarbejdernes tid og bruger deres penge. Eller risikerer at kunne stemme på diverse politikere og politiske partier, der risikerer at ville ændre på status quo. Det kan man jo ikke have.
At systemet ikke længere fungerer, er ret tydeligt. Desværre er der ingen løsninger på vej. Vi ser det i kommunerne, når kassetænkningen afgør, hvilke kommuner der kan modtage eller give det ene eller det andet. Vi er langt fra en ordinær økonomi, der tager udgangspunkt i indtægter og udgifter. Der er en alternativ økonomi, hvor forskellige småting kan prioriteres i vilkårlig rækkefølge, ud fra hvad de forskellige politikere ellers måtte ønske at kæmpe for. Hvis der var tale om en virksomhed, hvor der år efter år blev lagt budgetter, der ikke holdt, ville man afskedige de ansvarlige i økonomiafdelingen og på chefgangen. En så risikabel økonomistyring ville få virksomheder til at reagere. Men i det offentlige er det måske anderledes.
Så hvornår skal en kommune spare? Det er et godt spørgsmål. For vi ved, at der er en række kerneopgaver, der skal løses ifølge loven. Vi ved også, at finansministeren spiller kortene ud over for kommunerne, der så må finde løsningerne lokalt. Og her er de konkrete sparemuligheder ofte styret af forvaltningernes egne prioriteter. Eller i hvert fald chefernes. For der er ikke meget at høre fra den store gruppe af medarbejdere. De skal ikke nyde noget af at blande sig i den debat. Det ville heller ikke være populært blandt cheferne. Der skal rettes ind, hvis man vil være ansat i det offentlige. Her kigger man på, hvilket løntrin man er på. Hvilket nummer man har på lederrangstigen.
Skatteborgerne forventer meget for deres skattekroner. De betaler dyrt for skoler, institutioner, veje, bygninger og infrastruktur. De ønsker sig velfungerende rammer til deres børn, ældre og pårørende, der er de bærende kræfter i deres tilværelse. De betragter også den ydede service ud fra et forsikringsperspektiv, hvor de tænker på, hvad der ville ske dem, hvis de selv fik behov for hjælp. En kommune sender et klart signal til hele lokalbefolkningen, når den skærer ned på vitale funktioner i den offentlige service.
Der er god grund til, at de folkevalgte politikere tænker sig godt om nu. Der er kun et års tid til næste valg. Dermed er man inde i sidste fase, før valgkampen reelt bryder ud. Med år efter år med budgetproblemer og sparemanøvrer kan det blive svært at overbevise vælgerne om, at det går helt så godt, som man gerne vil give udtryk for.
Sandheden er, at kassetænkningen ødelægger velfærdssamfundet og tilliden til det offentlige. Kommunerne bør gå forrest i forsøget på at sikre nære løsninger og tillidsvækkende processer i det offentlige. Derfor er det fællesskab og sammenhold, man gerne går til valg på, noget man skal demonstrere og leve op til. Og det kræver ansvarlighed i budgetter – også for næste år.
Lørdag den 14. september kl. 7 slår Billigblomst dørene op til deres nye plantecenter i Fredericia. Dette bliver Billigblomsts 11. plantecenter, og med sine imponerende 25.000 m² bliver det deres største center til dato. Centeret befinder sig på Skærbækvej 3 i Fredericia.
Den 30. juni 2023 overtog Billigblomst det populære plantecenter Tantes Have, og siden da har der været travlt med om- og tilbygning. Det nye Billigblomst Fredericia vil tilbyde noget unikt, som ingen af de andre plantecentre i kæden kan prale af: en permanent julehal på hele 3.000 m². Her vil der året rundt være fyldt med julevarer og imponerende juleudstillinger, så man kan opleve den magiske julestemning hver dag.
– Vi ser frem til at åbne dørene til vores nye, store plantecenter. Åbningsdagen bliver en oplevelsesrig dag for alle vores kunder. Borgmester Christian Bro kommer kl. 06:45 og holder tale og klipper det røde bånd, og så åbner vi kl. 7. Derefter byder vi på rundstykker, en pølsevogn til frokost samt gløgg og brunkager om eftermiddagen. Fra kl. 10 vil julemanden være på besøg, og der vil selvfølgelig være en masse fantastiske tilbud at benytte sig af, siger ejer Brian Reenberg.
I forbindelse med den store åbning præsenterer Billigblomst en række sensationelle køtilbud til de første kunder. Blandt de mest opsigtsvækkende tilbud er en topmodel robotplæneklipper, der kan erhverves for kun 50 kr., selvom den normale udsalgspris er 9.999,95 kr. Der er dog kun én til denne pris, så det anbefales at komme tidligt for at få fat i dette enestående tilbud.
For at sikre en behagelig oplevelse for de kunder, der planlægger at stå i kø tidligt – eller endda natten over – har Billigblomst sørget for et overdækket område.
Mandag før byrådsmødet i Fredericia var der en markant demonstration på rådhuspladsen. Det var en kraftig manifestation fra en gruppe borgere, der er berørt af spareforslaget vedrørende Stoppestedet, et aktivitets- og samværstilbud for personer med psykisk sårbarhed, som kommunen planlægger at beskære økonomisk. Demonstrationen samlede mellem 50 og 75 borgere, der fremviste bannere og klart udtrykte deres utilfredshed med det fremsatte spareforslag, der nu er sendt i høring.
Spareforslaget indebærer en reduktion af Stoppestedets budget med 1 million kroner, svarende til en tredjedel af det nuværende budget. Dette vil medføre en reduktion i åbningstiderne med cirka 30 %, lukning af køkkenet, salg af stedets 9-personers bus og ophør af praksispladser for pædagogstuderende. Forvaltningen har også foreslået at omdanne køkkenet til en socialøkonomisk virksomhed og opfordret til øget samarbejde med civile aktører, såsom SIND, Frivilligcenteret og KFUM’s Sociale Arbejde, for at kompensere for de tabte aktiviteter. Dette forslag har dog skabt bekymring og kritik blandt brugerne af Stoppestedet og deres støtter, som frygter, at konsekvenserne vil være langt mere alvorlige end forvaltningen forudser.
Bevar Stoppestedet. Meldingen var klar. Foto: AVISEN
Stoppestedet fungerer som et centralt samlingspunkt for mange borgere med psykisk sårbarhed i Fredericia. Det er et sted, hvor de finder støtte, fællesskab og en form for tryghed i en hverdag, der for mange er præget af udfordringer. Stedet er ikke kun en fysisk lokation, men en oase af stabilitet, social interaktion og omsorg. Derfor har spareforslaget vakt stærke reaktioner blandt brugerne og deres pårørende, og mandagens demonstration blev et tydeligt vidnesbyrd om deres bekymringer.
Med bannere hævet højt og beslutsomme miner samledes de fremmødte på rådhuspladsen. Budskaberne var klare: “Stop besparelserne,” “Bevar Stoppestedet,” og “Hør vores stemme!” Blandt demonstranterne var der både brugere af Stoppestedet, deres familier, medarbejdere, og medlemmer af forskellige foreninger, der alle delte en fælles frygt for, hvad disse besparelser vil betyde for de mest sårbare borgere i kommunen.
Demonstrationen tiltrak også opmærksomheden fra flere politikere fra Fredericia Kommune. Senior- og Socialudvalgsformand Søren Larsen, Socialdemokraterne Vibe Dyhrberg, Bente Ankersen og Anette Hyre-Jensen, Dansk Folkepartis Susanne Eilersen, Venstres Peder Tind og løsgænger Karsten Byrgesen var blandt de politikere, der deltog i demonstrationen. De lyttede til talerne og deltog i dialogen med borgerne, hvilket gav anledning til både støtte og kritiske spørgsmål.
Talere forsvarede Stoppestedet
Poul Rand var blandt talerne.
Jørgen Krogh Møller, en bruger af Stoppestedet, var klar i mælet, da tog ordet foran de fremmødte. Han advarede om de konsekvenser, besparelserne vil få for Stoppestedet og dets brugere:
– Skal der skæres en million kroner og dermed afskediges to ansatte, så lukker aktivitetstilbuddet Stoppestedet i Sjællandsgade. Og sker det, så vil der inden længe stå 200 inde foran skranken på rådhuset, sagde han og understregede behovet for Stoppestedets eksistens.
Poul Rand, kandidat til kommunalvalget for Liberal Alliance, kritiserede beslutningen om spareforslaget og stillede spørgsmålstegn ved logikken i at skære i et tilbud som Stoppestedet.
– Der er 24 millioner i kassen, og det er faktisk ikke engang det rigtige tal. Hvordan kan et køkken, der drives frivilligt, egentlig være en besparelse? Det er en kortsigtet løsning, tilføjede han og understregede nødvendigheden af langsigtede investeringer i stedet for kortsigtede besparelser.
Rand udfordrede desuden byrådets tilgang:
– Jeg spurgte, om byrådet har været dernede for at undersøge og tale om besparelser. Svaret var nej. Jeg spurgte, om nogen fra forvaltningen har været der. Svaret var nej. Så mit spørgsmål er: Hvordan kan man så påstå, at de laver besparelser?
Jan Filbært, formand for foreningen “Retssikkerhed for alle,” talte om, hvordan Stoppestedet giver håb til sine brugere gennem fællesskab og støtte.
– For nogle af jer handler det måske om drømmen om at blive borgmester, få en forfremmelse eller komme på landsholdet. For andre er det fællesskab, støtte, vejledning og ikke mindst en platform i livet. For brugerne af Stoppestedet er det netop fællesskabet og støtten, der skaber håb, sagde han.
Han kritiserede også beslutningsprocessen:
– Når der skal træffes beslutninger om fremtiden for et sted som Stoppestedet, er det ofte en lille gruppe mennesker, som er langt væk fra hverdagen på stedet, der tager beslutningerne. Demokrati bliver sat ud af spil.
SF’s Connie Maybrith Eden i dialog med brugere fra Stoppestedet. Foto: AVISEN
Malene Paloposki, formand for SIND Fredericia, delte sine dybfølte bekymringer over besparelserne og understregede, at de ikke kun vil skade brugerne af Stoppestedet, men også de frivillige organisationer, der arbejder sammen med kommunen for at støtte dem.
– Det er simpelthen ikke i orden. Det handler om nærpsykiatri i borgernes hverdag, og besparelserne rammer dem lige der, hvor det gør allermest ondt, sagde hun.
Hun advarede mod at overlade ansvaret til civilsamfundet uden de nødvendige ressourcer:
– Jeg mener, at det er en glidebane, når kommunen på denne måde forventer, at civile aktører skal løse opgaver med syge og sårbare mennesker, som normalt varetages af pædagogisk personale, men som nu er på vej til at blive sparet væk, sagde Paloposki.
Har spareforslaget taget højde for konsekvensen?
Spareforslaget fra kommunen er blevet kritiseret for ikke at tage højde for de fulde konsekvenser af de foreslåede besparelser. Forslaget indebærer en reduktion af Stoppestedets åbningstider med 30 %, lukning af køkkenet, og at stedet ikke længere vil have pædagogstuderende. Køkkenet skal i stedet drives som en socialøkonomisk virksomhed, hvilket ifølge forvaltningen skal styrke samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet. Men der er ikke afsat ekstra midler til at finansiere disse aktiviteter.
Borgmester Christian Bro dukkede op lige inden, at demonstrationen pakkede sammen. Foto: AVISEN
En af de mest fremtrædende bekymringer blandt demonstranterne er, at besparelserne vil føre til en stigning i ensomhed blandt brugerne, som i forvejen er sårbare. Med kortere åbningstider vil flere brugere skulle bruge faciliteterne på samme tid, hvilket kan øge risikoen for konflikter og skabe en mindre tryg atmosfære. Derudover vil de færre åbningstimer betyde, at nogle borgere vil fravælge tilbuddet, hvilket kan føre til, at de mister deres sociale netværk og støtte.
Bekymringer for fremtiden
Brugerne og deres støtter frygter, at besparelserne kun vil gøre tingene værre på længere sigt. Hvis Stoppestedet bliver mindre tilgængeligt, og hvis aktiviteterne reduceres, vil mange borgere, der er afhængige af dette tilbud, muligvis ikke længere have et sted at gå hen. Dette kan føre til øget pres på andre kommunale tjenester, såsom psykiatrisk hjælp og hjemmepleje, hvilket kan resultere i højere omkostninger for kommunen i det lange løb. Derudover er der bekymring for, at hvis sociale tilbud som Stoppestedet forsvinder, kan det føre til øget ensomhed, isolation og i værste fald selvmordstanker blandt de mest sårbare borgere.
Karsten Byrgesen i dialog med Malene Paloposki. Foto: AVISEN
Malene Paloposki understregede, at civilsamfundsaktører som SIND gerne vil bidrage til løsningerne, men at det kræver ressourcer og samarbejde på fair vilkår. Hun advarede mod at skubbe ansvaret for social støtte over på frivillige organisationer uden at give dem de nødvendige ressourcer til at udføre opgaven.
– Brobygning kræver overskud, og det har vi ikke, når der bliver skåret helt ind til benet, sagde hun.
Demonstrationen sendte en klar besked til Fredericias politikere og embedsmænd: Stop besparelserne på Stoppestedet. Bevar de essentielle tilbud for psykisk sårbare borgere, og undgå at skubbe dem ud i yderligere isolation og marginalisering. Talernes budskab var, at besparelserne ikke vil spare penge på lang sigt, men snarere føre til øgede omkostninger og menneskelige lidelser.
Fredericia har i weekenden været ramt af en række tyverier fra varebiler i Oldenborggade. Ifølge vagtchefen Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi er der sket to hændelser, hvor tyvene har brugt en pladesaks til at skære hul i bilerne for at få adgang.
Det første tyveri fandt sted mellem søndag klokken 16 og mandag morgen klokken 06. Her blev der skåret hul i en varebil, og tyvene rakte hånden ind for at åbne bildøren indefra. Fra denne bil blev der stjålet diverse værktøjer.
En lignende hændelse fandt sted samme sted, hvor en anden varebil blev udsat for tyveri mellem fredag klokken 16 og mandag klokken 07. Også her blev der brugt en pladesaks til at bryde ind i køretøjet. Tyvene slap af sted med flere boremaskiner og værktøjskasser. Politiet har dog endnu ikke fuldt overblik over, hvad der præcist er stjålet fra denne bil.
En bilejer i Fredericia fik sig noget af en overraskelse, da han mandag morgen klokken 00.10 kom ud til sin bil parkeret på Vesterballevej.
Som vagtchefen Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi beskriver hændelsen, blev det hurtigt klart, at ejeren ville “få lidt svært ved at køre” – alle fire hjul var nemlig fjernet, og bilen lå direkte på asfalten.
De stjålne fælge, som vurderes at have en værdi på cirka 15.000 kroner, er forsvundet sporløst. Selv om der er overvågning på stedet, har politiet endnu ikke fundet yderligere spor, der kan lede dem til gerningsmændene.
Efterforskningen pågår, og Sydøstjyllands Politi opfordrer eventuelle vidner til at komme med oplysninger.
Lørdag den 7. september fra klokken 10 til 15 inviterer Brandstationen i Middelfart alle interesserede til en spændende og lærerig dag, når der afholdes den årlige 112-dag. Dagen byder på masser af aktiviteter og muligheder for at komme helt tæt på brandvæsenet, politiet, ambulancen og andre redningshold. Arrangementet finder sted på Mandal Allé 19 i Middelfart, og det er en oplagt mulighed for hele familien at få et unikt indblik i, hvordan de forskellige redningsenheder arbejder i dagligdagen.
Brandmand Matheus Anter fra Middelfart Brandstation ser frem til den årlige 112-dag, som han beskriver som en dag fyldt med læring, spænding og sjov:
– Det er et årligt arrangement, vi holder. Det er en slags åbent hus, hvor politiet plejer at komme og vise alt deres udstyr. Ambulancen deltager også, og vi har en ekstra ambulance stående til folk. Derudover er brandvæsenet selvfølgelig til stede, men også SOS Dansk Autohjælp og Ungdomskorpset fra Kolding, kommer i år, fortæller brandmanden.
Dagen vil være spækket med aktiviteter, hvor gæsterne kan prøve kræfter med forskellige redningsopgaver og opleve dramatikken helt tæt på. Brandfolkene vil demonstrere, hvordan de håndterer en oliebrand, og du får selv mulighed for at prøve kræfter med brandslangen og skyde til måls med vandstrålen. Hvis du drømmer om at komme højt til vejrs, kan du tage en tur i redningsliften eller opleve følelsen af at sidde bag rattet i en ægte brandbil.
Der vil også være mulighed for at opleve ambulancen og lægebilen indefra og få en snak med politibetjentene, der står klar til at fortælle om deres arbejde og udstyr. For dem, der ønsker at prøve kræfter med en rigtig røgdykkerbane, deltager Ungdomskorpset fra Kolding med en bane, hvor både børn og voksne kan udfordre sig selv.
– I år kommer SOS Dansk Autohjælp også med store lastbiler og viser dem frem, og politiet vil være der med deres specialenheder, fortæller Matheus Anter.
– Der er også brandslanger, som børn kan lege med, og vi har et ‘ildhus’ – et rum, hvor der er en gryde med olie, der brænder, og hvor man kan opleve, hvad der sker, hvis man hælder vand på en oliebrand.
Derudover vil der være en masse andre aktiviteter for alle børnene, såsom hoppeborg, slush ice-maskiner, og masser af lækker mad og drikke.
Matheus Anter forklarer, at arrangementet giver en enestående mulighed for at se, hvordan samarbejdet mellem de forskellige redningsenheder fungerer, når de arbejder sammen under pressede forhold.
– Det plejer at være sådan, at flere stationer har en station med politi, en station med brandvæsen og en station med et legeområde for de små. Men det er altid en hyggelig dag for alle aldre – fra børn til ældre, tilføjer Matheus Anter.
– Folk, der vælger at deltage, vil også kunne opleve demonstrationer, der viser samarbejdet mellem de forskellige instanser, afslutter han.
For dem, der vil se, hvad der venter på dagen, kan man gennem linket også finde en spændende video, hvor TrekantBrand i Middelfart fortæller mere om arrangementet og de mange aktiviteter, der er på programmet: https://fb.watch/uhvR49bB-I
Danmark ligner ikke umiddelbart det gennemsnitlige EU-arbejdsmarked, når man kigger på typer af arbejdsopgaver, vi udfører. Sammenlignet med gennemsnittet for EU er der færre i Danmark, som bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde.
17 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde. Det er en noget lavere andel end EU-gennemsnittet på 27 pct. Det viser resultatet fra en tillægsundersøgelse i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) i 2022 i alle EU-lande. I Danmark var der i henhold til AKU’en knap 3 mio. beskæftigede mellem 15 og 74 år i 2022. Det svarer til omkring halvanden procent af den samlede beskæftigelse i EU på 203 mio. personer.
– Danmark er blandt de EU-lande, hvor hårdt fysisk arbejde fylder mindst i arbejdsdagen. Kun Sverige, Holland og Luxembourg har en lavere andel af beskæftigede, hvor mere end halvdelen af arbejdstiden går med hårdt fysisk arbejde. Det vidner om, at vi har et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af videns- og servicearbejde og i mindre grad af fx landbrugs- og håndværksarbejde sammenlignet med andre EU-lande, siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
I den høje ende finder vi en række sydeuropæiske lande som Italien, Frankrig, Grækenland og Cypern, hvor ca. en tredjedel udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af deres arbejdstid.
Flest udfører sociale arbejdsopgaver
Hårdt fysisk arbejde hører til under det, der i undersøgelsen kategoriseres som manuelt arbejde. Her finder vi også præcisionsopgaver med fingrene, hvilket kan dække over fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. Den type opgaver udførte 11 pct. af de beskæftigede i Danmark mindst halvdelen af arbejdstiden i 2022.
Faktaboks: Eurostats indikatorer i undersøgelsen
Ud fra de indsamlede variable, respondenterne har svaret på, dannes der indikatorer (kategorier), der er sammensat af flere forskellige spørgsmål.
Respondenterne er blevet bedt svare på, hvor meget tid i deres hovedjob, de bruger på følgende:
– Kognitive opgaver: Læse arbejdsrelaterede manualer eller tekniske dokumentar samt relativt komplicerede beregninger som fx brøk- eller procentregning. – Manuelle opgaver: Hårdt fysisk arbejde som fx at løfte tunge genstande eller mennesker eller at arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger samt præcisionsopgaver med fingrene som fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. – Sociale opgaver: Mundtlig kommunikation henholdsvis med personer på og uden for ens arbejdsplads samt opgaver, der involverer rådgivning, oplæring og undervisning af personer på eller uden for ens arbejdsplads.
En af de arbejdsopgaver, der fylder mere i Danmark end resten af EU, er sociale arbejdsopgaver, hvilket i denne sammenhæng består af mundtlig kommunikation henholdsvis på og uden for arbejdspladsen. Interne opgaver på arbejdspladsen kan fx være undervisning af kollegaer, mens eksterne opgaver uden for arbejdspladsen fx kan være kommunikation med kunder, leverandører, patienter eller elever.
Over halvdelen af de beskæftigede i Danmark (54 pct.) har sociale arbejdsopgaver mere end halvdelen af arbejdstiden, hvilket er et stykke over EU-gennemsnittet (45 pct.). Der er en lille overvægt af dem, der har interne kommunikative opgaver sammenlignet med eksterne.
Mens mere end halvdelen af de beskæftigede udførte sociale arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, havde henholdsvis 23 og 12 pct. af de beskæftigede manuelle og kognitive arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden. Kognitive arbejdsopgaver består i undersøgelsen af læsetunge arbejdsopgaver samt komplicerede beregninger.
– Undersøgelsen indikerer, at det danske arbejdsmarked, sammenlignet med de øvrige EU-lande, er præget af sociale arbejdsopgaver, hvor kontakt med andre mennesker fylder meget, hvad end der er tale om kommunikation med kollegaer, kunder eller elever. Fx ved vi, at tjenesteerhvervene såsom restauranter, barer og kommunikation fylder en større del af økonomien sammenlignet med EU, mens landbrug og industri fylder mindre. Det vidner om et arbejdsmarked i Danmark, hvor den menneskelige kontakt fylder mere, siger Daniel Gustafsson.
Hver anden beskæftigede oplever at have meget selvbestemmelse på deres arbejde
I forhold til EU oplever en høj andel af de beskæftigede i Danmark at have meget medbestemmelse på både indholdet og rækkefølgen af deres arbejde. Gælder det blot at have medbestemmelse på et af parametrene, er forskellen endnu større. 54 pct. af de danske beskæftigede har således ifølge eget udsagn meget medbestemmelse over enten indhold eller rækkefølgen af deres arbejde, hvor EU-gennemsnittet er 42 pct.
– I Danmark har vi meget autonomi på vores arbejdspladser i forhold til mange andre EU-lande. Vi bliver dog overgået af vores nordiske naboer i Sverige og Finland samt Luxembourg, Holland og Østrig. Der er generelt færrest med meget medbestemmelse over deres eget arbejde i de sydøsteuropæiske lande, siger Daniel Gustafsson.
Kun 16 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de hverken bestemmer noget i forhold til indholdet af deres arbejdsopgaver eller rækkefølgen af dem.
Beskæftigede danskere er blandt dem, der i mindst omfang udfører repetitivt arbejde
I Arbejdskraftundersøgelsen er der målt på flere forskellige parametre for arbejdets indhold i 2022. Et parameter er, om man laver repetitivt arbejde, altså om man har mange opgaver, der gentages. Det kan fx være kassemedarbejderen, der scanner varer igen og igen. 45 pct. af de beskæftigede danskere nikker genkendende til, at de udfører repetitivt arbejde i høj eller meget høj grad. Her lægger de danske beskæftigede sig forholdsvis tæt op ad EU-gennemsnittet på 49 pct.
Generelt ligger EU-landene nærmere hinanden på dette parameter med undtagelse fra Cypern, der ligger lidt alene i den meget høje ende, mens Frankrig ligger lavest.
