2.9 C
Copenhagen
lørdag 27. december 2025

Genoptag og nytænk venskabet mellem Fredericia og Ilulissat

0
Genoptag og nytænk venskabet mellem Fredericia og Ilulissat

Den 18. august 2025 holdt Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet i Fredericia et velbesøgt debatmøde på Kulturkasernen om Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid. Tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Julie Rademacher, som har grønlandske rødder, var inviteret som oplægsholder. Hendes indlæg og den efterfølgende debat viste, at interessen for Grønland og Rigsfællesskabet er voksende i Fredericia.

Det sker på et tidspunkt, hvor den geopolitiske spilleplade har ændret sig markant i løbet af de seneste 9 – 10 måneder. Grønland spiller en stadig vigtigere rolle i både Arktis og internationalt, og derfor er det mere aktuelt end nogensinde, at vi i Danmark – og i Fredericia – plejer vores relationer mod nord. Den ene af os to skribenter af dette indlæg har boet 19 år i Grønland og arbejder for en grønlandsk virksomhed; med fysisk placering her i Fredericia.

At venskabssamarbejdet mellem Fredericia og Ilulissat i 2023 ophørte efter mere end 50 års virke, ser vi som et kulturelt tab for Fredericia. Vi ved, at kernen i samarbejdet – udvekslingen af skoleelever – til sidst blev for vanskelig at gennemføre. De sidste danske værtsfamilier til de grønlandske skolebørn måtte findes i Nordjylland, og det var ikke holdbart i længden. Men i stedet for at se det som et endeligt punktum, betragter vi det som et komma. For hvad nu, hvis et nyt venskabssamarbejde kunne bygges på flere søjler end blot skoleudveksling?

De fredericianere, der har besøgt Ilulissat inden for de senere år, vil kunne berette om en storslået natur med isfjorden, som er UNESCO-verdensarv, stærke grønlandske kulturtraditioner, og fokus på bæredygtighed, klima og arktisk samarbejde; værdier, der kan inspirere kulturel, uddannelsesmæssig og miljømæssig udveksling mellem de to byer.

Vi foreslår derfor, at et nyt samarbejde mellem Fredericia og Ilulissat udvides til at omfatte kultur, erhverv og uddannelse. På den måde kan vi skabe et partnerskab, der ikke blot bygger på historien, men som også rækker ind i fremtiden. Fredericia har et rigt kulturliv, stærke uddannelsesinstitutioner og et erhvervsliv i vækst – alt sammen noget, der kunne skabe gensidig værdi i et nyt samarbejde med Ilulissat.

Flere mennesker i vores lokalsamfund har allerede tilbudt deres hjælp til at genetablere og nytænke et dansk-grønlandsk venskab. Det drejer sig om en ildsjæl fra det tidligere samarbejde og en, der ønsker at bidrage til et nyt partnerskab mellem vores to byer. Det vidner om, at viljen og engagementet stadig er til stede.

Som kandidater til Fredericia Byråd ønsker vi at bruge vores netværk – både lokalt og i Ilulissat – til at arbejde for, at venskabssamarbejdet genoptages i en ny og bæredygtig form.

Rigsfællesskabet betyder mere end nogensinde før. For Danmark og for Grønland. For Fredericia og for Ilulissat. Lad os derfor bygge videre og skabe en ny begyndelse. Sammen.

Af byrådskandidaterne Lars Olesen fra SF og Allan Pertti Frandsen fra Socialdemokratiet

Vi skal investere i mennesker – for Fredericias fremtid

0
Vi skal investere i mennesker – for Fredericias fremtid

Tillid er essentiel for al udvikling. Uden tillid til hinanden og til vores fælles systemer kan ingen kommune, ingen arbejdsplads og intet fællesskab fungere. Det gælder i velfærden, i boligområderne og i demokratiet. Tillid skaber tryghed – og tryghed skaber handlekraft.

Derfor stiller jeg op for Socialdemokratiet med tre klare mærkesager, der bygger på netop det fundament: en stærk velfærdskommunetrygge boligområder og levende byrum, samt et lokalt demokrati med reel borgerinddragelse.

En stærk velfærdskommune betyder, at vi skal investere i mennesker – ikke bare i mursten og systemer. Velfærden skal være tæt på borgerne, og de ansatte skal have tillid og frihed til at bruge deres faglighed. Børn, ældre og udsatte skal opleve, at kommunen møder dem med respekt, omsorg og menneskelighed.

Trygge boligområder og levende byrum handler om at skabe rammer, hvor mennesker trives og mødes. Gennem stærke fællesskaber og boligsociale indsatser kan vi styrke trygheden og stoltheden over vores by. Fredericia skal være et sted, hvor man føler sig hjemme – uanset hvor man bor.

Et stærkt demokrati bygger også på tillid. Borgerne skal ikke bare høres – de skal inddrages og tages med på råd. Når beslutninger træffes i samarbejde med dem, det handler om, bliver resultaterne bedre, mere bæredygtige og rodfæstede i virkeligheden.

Fredericia kan mere, når vi gør det sammen.

“Vi skal investere i mennesker – børn, ældre og udsatte skal prioriteres, så vi styrker fællesskabet og trygheden for alle.”

Jeg tror på, at Fredericias største styrke er fællesskabet – bygget på tillid, ansvar og håb. Det er dér, vi skal begynde, hvis vi vil skabe en by, der både passer på sine mennesker og sin fremtid.

Giv de unge virkelyst – ikke velfærdsafhængighed 

0
Giv de unge virkelyst – ikke velfærdsafhængighed 

Fredericia står med klare udfordringer på uddannelse, ungdomsarbejde og mobilitet, men også med et stort potentiale for partnerskaber mellem kommune, erhvervsliv og ungdom. Kort sagt: Der er for meget system – og for lidt sammenhæng mellem skole, erhverv og virkelighed.

Fredericia skal give de unge mod på fremtiden, ikke skrive flere planer om den.

En ny analyse fra Dansk Industri viser, at Fredericia halter efter på flere områder, der er afgørende for vores fremtid. Eleverne ligger under landsgennemsnittet i både dansk og matematik, næsten 8 % af de unge står uden job eller uddannelse, og kommunen har nul håndværkstilbud i ungdomsskolen  (landsgennemsnit er 2–3). Det er ikke bare tal – det er advarselslamper. 

For hver gang vi mister et ungt menneske til passivitet eller papirarbejde, mister vi et fremtidigt bidrag til vores fællesskab.

Vi skal give de unge virkelyst, ikke velfærdsafhængighed. Lad os få håndværk tilbage i skolerne, skabe flere fritidsjob og åbne dørene mellem erhvervsliv og skole. Når vi giver de unge frihed, ansvar og adgang til virkeligheden – så får vi også fremtidens arbejdslyst tilbage.

Fredericia i DI’s målepunkter

MålepunktFredericiaLandsgennemsnitMål 2029Kommentar
Dansk (9. kl)4,55,05,0Under middel, kræver indsats
Matematik (9. kl)5,76,56,2Under middel
Unge uden job/uddannelse7,5 %6 %5,6 %Høj andel – presser velfærd og erhverv
Unge i fritidsjob37 %36 %40 %Lidt over snit – god base
Håndværksfritidstilbud022Kritisk lavt niveau

Morten Hell vil bygge Kolding op med sport, kultur og samarbejde

0
Morten Hell vil bygge Kolding op med sport, kultur og samarbejde

Morten Hell fra Moderaterne går til valg på et klart mål. Kolding skal være en kommune, der både inspirerer, bevæger og tiltrækker – og det skal ske med bedre idrætsfaciliteter, en friere folkeskole og stærkere vilkår for erhvervslivet.

»Vi går til valg på, at vi skal have helt klart bedre idrætsfaciliteter. Vi vil gerne have den svømmehal, vi har talt om, og den skal ligge i Brandkær,« siger han. For Moderaterne er det ikke blot et lokalt ønske, men et symbol på, at Kolding skal tænke stort.

Sport og sundhed fylder meget i kandidatens vision. »Vi kan godt tænke os, at Kolding bliver en by, man kender for sine idrætsfaciliteter og kulturtilbud. Ikke bare som noget, vi klarer os fint med – men som et trækplaster, der gør kommunen attraktiv at bo i,« siger han.

Den anden store mærkesag handler om folkeskolen. Her vil Morten Hell give mere frihed til den enkelte skole. »Vi skal give mere frihed til de enkelte skoler til at tilpasse de behov, de ser som nødvendige. Det handler om at sikre, at vi undgår skolevægring og får mere trivsel. Der skal være fleksibilitet til at træffe lokale beslutninger, så man kan gøre det, der virker bedst i praksis,« siger han.

Samtidig ser han folkeskolen som en investering, der ikke behøver koste mere, men som kræver smartere prioritering. »Jeg tror ikke, det bliver dyrere at give folkeskolen mere frihed. Man kan godt forbedre tingene uden at bruge flere penge, hvis man organiserer det rigtigt,« siger han.

Den tredje mærkesag handler om erhvervslivet, som ifølge Morten Hell skal have langt bedre rammer. »Erhvervslivet skal have gode vilkår. Vi bakker op om de tiltag, der allerede er i gang, som for eksempel afskaffelsen af dækningsafgifter. Kolding skal være et sted, hvor virksomheder føler sig velkomne og kan vokse,« siger han.

Men bag politikken ligger en mere grundlæggende vision om at gøre Kolding mere interessant – både for borgere og besøgende. »Vi mangler noget, der virkelig har tiltrækningskraft. Vi har det historiske med Koldinghus og Christiansfeld, men vi mangler det moderne, der gør, at folk kommer hertil for at opleve noget. Vi skal skabe mere liv i midtbyen, mere kunst og kultur i det offentlige rum,« siger han.

Han peger på, at udviklingen af Koldings bymidte er en afgørende brik. »Vi skal have bygget flere boliger i centrum, så flere mennesker flytter ind og skaber liv. De tomme parkeringsområder kan bruges langt bedre. Det skal være fedt at bo og opholde sig midt i byen – også for studerende, der i dag tager toget ud så snart undervisningen er slut. De skal have lyst til at blive hængende,« siger han.

Morten Hell er ikke bange for at stille krav til politisk samarbejde. Han lægger vægt på dialog, gennemsigtighed og evnen til at skabe resultater sammen. »Jeg er en, der søger samarbejde. Jeg arbejder til daglig med psykiatri og sundhedsvidenskab, og jeg har en Ph.D. i sundhedsvidenskab. Jeg er vant til at samarbejde på tværs af fagligheder og interesser, og det er også sådan, jeg ser politik. Man skal kunne forhandle både opad og nedad – og dele ansvaret,« siger han.

Han mener, at det handler om at skabe en ny politisk kultur, hvor beslutninger ikke drukner i detaljer, men følges til dørs. »Jeg håber, vi får en politisk kultur, hvor vi prioriterer det, der betyder mest for borgerne – og hvor vi ikke spilder kræfter på projekter, der ikke gør en forskel,« siger han.

Hans vision for Kolding i de kommende fire år er klar. En kommune med liv i midtbyen, moderne idrætsfaciliteter og et skolevæsen, der bygger på tillid frem for kontrol. »Kolding skal være en by, man taler om med begejstring. En by, der har noget at vise frem – og hvor både børn, familier og virksomheder kan trives. Det er det, vi vil arbejde for i Moderaterne,« siger Morten Hell.

Slagsmål foran McDonald’s og indbrud med tyvekoster i Odense – se døgnets vilde sager

0
Slagsmål foran McDonald’s og indbrud med tyvekoster i Odense – se døgnets vilde sager

DØGNRAPPORT. Fyns Politi blev tirsdag kaldt ud til flere markante hændelser – fra slagsmål midt i myldretiden ved banegården i Odense til indbrud med stjålne værktøjer og sølvtøj.

Slagsmål foran McDonald’s og 7-Eleven
Der opstod tumult ved Odense Banegård tirsdag eftermiddag. Ifølge politiet blev der slået og råbt mellem flere personer foran McDonald’s og 7-Eleven på Østre Stationsvej.

En patrulje var hurtigt fremme, og to mænd fra Odense – på henholdsvis 42 og 52 år – blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Indbrud i midtbyen – tyve stjal tøj, kasketter og værktøj
Kort før midnat blev der begået indbrud i Nedergade i Odense. Ukendte gerningsmænd havde klippet et hegn over og brudt en dør op. Fra stedet blev der stjålet tøj, kasketter og værktøj.

Flere indbrud i boliger på Fyn
På Strandparken i Middelfart blev der begået indbrud i en bolig, hvor en rude var blevet knust. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

I Martofte blev der også anmeldt indbrud – denne gang på Søvej, hvor et vindue var brudt op. I Odense S blev der stjålet byggematerialer og værktøj fra et hus på Nr. Lyndelse Vej samt smykker og sølvtøj fra et hjem på Havremarken.

Narkosager og hærværk
Tirsdag aften blev to mænd på 29 og 32 år fra Odense sigtet i Fyrreparken for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Senere på aftenen – klokken 22.50 – blev en 25-årig mand fra Odense sigtet for samme lovovertrædelse på Parkvej.

I Kerteminde blev der i tidsrummet mellem klokken 17 og 20 begået hærværk på et offentligt toilet på Strandvejen, hvor ukendte gerningsmænd sparkede en gipsvæg i stykker.

I Svendborg blev der anmeldt hærværk i Byparken, hvor alle fire dæk på en bil var punkteret.

Endelig blev fire valgplakater ødelagt på Vinkelvej i Odense S – formentlig med en ukendt genstand.

Tre biler i brand i Kolding – politiet mistænker brandstiftelse

0
Tre biler i brand i Kolding – politiet mistænker brandstiftelse

DØGNRAPPORT. Natten til onsdag udbrød der brand på sammenkørselspladsen ved Ødisvej i Vonsild i Kolding Kommune. Klokken 01.06 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en forbikørende, som havde set flammer på parkeringsområdet – og anmeldelsen viste sig at være rigtig.

»Tre biler var i brand. To af dem udbrændte helt, mens den tredje fik omfattende brandskader,« fortæller vagtchef Hans Hoffensetz.

Politiet efterforsker sagen som fortsatlig brandstiftelse.

»Der er ingen grund til at tro, at bilerne er brændt af sig selv. Der er tale om to personbiler og en tredje bil, der holdt ved siden af. Vi undersøger nu overvågning og nummerpladegenkendelse for at finde frem til gerningsmanden,« siger vagtchefen.

Ejeren af den ene bil er fra Vamdrup, mens den anden ejes af en person fra Haderslev.

Bål gik galt i Fredericia

I Fredericia måtte en 72-årig mand tirsdag eftermiddag betale en bøde for overtrædelse af beredskabsloven, efter at han havde antændt et større bål på Nyropsvej.

Manden var i gang med at brænde træværk af i forbindelse med noget arbejde, men mistede opsynet med bålet, der brændte på den anden side af bygningen.

Trafikaktion i Vonsild

Sydøstjyllands Politi gennemførte tirsdag en trafikaktion i Vonsild som følge af anmeldelser om ulovlige knallerter.

»Vi standser biler, knallerter og løbehjul. Alle fem knallerter, vi kontrollerede, viste sig at være lovlige,« siger Hans Hoffensetz.

Aktionen resulterede dog i flere sigtelser: Syv bilister fik bøde for at bruge håndholdt mobiltelefon, fem fik bøde for at køre på el-løbehjul uden hjelm, og derudover blev der uddelt bøder for manglende sele, manglende lygteføring, et barn uden sele, hastighedsovertrædelser og én sag om kørsel uden førerret.

Region Syddanmark løfter kræftområdet med 55 millioner kroner

0
Region Syddanmark løfter kræftområdet med 55 millioner kroner

SAMFUND. Kræftområdet i Region Syddanmark får et markant løft. Regionsrådet har netop godkendt, hvordan regionens andel af midlerne fra regeringens Kræftplan V skal fordeles. I alt modtager regionen 55,4 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at styrke kræftbehandlingen og indsatsen for patienter med senfølger.

En stor del af midlerne går til at øge kapaciteten på sygehusene, især inden for brystkræft, urinvejskræft, radiologi og patologi. Samtidig bliver der sat penge af til nyt udstyr og moderne teknologi, der skal sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, ser millionløftet som et vigtigt skridt mod en mere robust kræftindsats.

»Midlerne fra Kræftpakke V giver os mulighed for at styrke og løfte kræftbehandlingen på flere vigtige områder, hvor vi i perioder kan opleve udfordringer med kapaciteten i dag. Midlerne giver os mulighed for at ansætte flere specialister, indkøbe udstyr og tage nye medicintyper i brug, og så styrker vi vores senfølgeklinikker markant. Samlet set går vi i gang med en mærkbar fremtidssikring af regionens kræftbehandling, så vi har kapacitet nok til både nuværende patienter og de mange flere kræftpatienter, vi forventer at skulle behandle i fremtiden.«

Senfølger efter kræft bliver også et centralt fokusområde. Hvor regioner i resten af landet først nu etablerer senfølgeklinikker, har Region Syddanmark haft dem på plads siden 2020 og 2021 på alle fire sygehusenheder samt et kompetencecenter på Sygehus Lillebælt.

Derfor bliver midlerne nu brugt på at udbygge og styrke de eksisterende tilbud.

»Vi ved, at mere end halvdelen af kræftpatienterne får senfølger i forbindelse med deres kræftforløb. I Region Syddanmark var vi allerede tidligt opmærksomme på patienternes behov for hjælp til deres senfølger. Derfor etablerede vi senfølgeklinikker på alle vores sygehusenheder for fire-fem år siden. De nye midler giver os en god mulighed for at udbygge vores klinikker og sikre, at vi har kapacitet nok til at hjælpe de mange patienter, vi forventer vil få brug for rådgivning og behandling for senfølger efter kræft i fremtiden,« siger Kurt Espersen.

Regionen planlægger desuden at etablere en uddannelses- og rådgivningsfunktion, som skal støtte både praktiserende læger og kommunale aktører i arbejdet med kræftpatienter, der oplever senfølger.

Den endelige fordeling af midler til blandt andet palliative initiativer ventes besluttet i løbet af 2026.

Kommunalvalg er også et idrætsvalg

0
Kommunalvalg er også et idrætsvalg

Fredericia Idrætsråd inviterer politikere, foreninger og borgere til en aften i idrættens tegn, når de tirsdag den 4. november klokken 19.00-21.30 afholder valgmøde i Fredericia Idrætscenter.

Med titlen »Kommunalvalg er også et idrætsvalg« sætter Idrætsrådet fokus på, hvilken rolle idrætten skal spille i kommunen, og hvordan politikerne vil støtte de mange frivillige kræfter og foreninger.

»Foreningslivet betyder utroligt meget for sammenhængskraften i vores kommune. Derfor er det vigtigt, at vi husker, at idrætspolitik ikke kun handler om penge og anlæg, men også om mennesker, værdier og livskvalitet,« siger Torben Eriksen, formand for Fredericia Idrætsråd.

Aftenens moderator bliver Henrik Brandt fra Idrættens Konsulenthus, som vil lede deltagerne gennem to »halvlege« af debat. Her skal kandidaterne forholde sig til temaer som fællesskab, frivillighed og folkeoplysning, bæredygtige talent- og breddemiljøer samt fremtidens idræts- og kulturfaciliteter.

Ifølge Idrætsrådet bliver det en aften, hvor både konkrete spørgsmål og store visioner får plads. Emner som bedre udnyttelse af kommunens anlæg, frivilliges grundvilkår, sundhed, hverdagsidræt og balancen mellem lokale aktiviteter og store events ventes at fylde i debatten.

»Vi vil gerne høre, hvordan kandidaterne vil prioritere idrætten. Idræt og bevægelse er en investering i livskvalitet – og samtidig et vigtigt redskab til at forebygge ensomhed og skabe sociale netværk,« siger Ib Østergaard, medlem af Idrætsrådet.

Valgmødet byder både på paneldebat og en åben spørgerunde, hvor publikum får mulighed for at stille spørgsmål direkte til politikerne.

»Hvis idrætten betyder noget for dig – for dine børn, for din klub, for dit fællesskab – så kom den 4. november,« opfordrer Torben Eriksen.

Nyt ydernummer skal forkorte ventetiden i psykiatrien

0
Nyt ydernummer skal forkorte ventetiden i psykiatrien

SAMFUND. Region Syddanmark tager endnu et skridt for at styrke psykiatrien og nedbringe ventetiderne. Et nyt ydernummer er netop blevet godkendt af regionsrådet og skal placeres i den jyske del af regionen.

Med udvidelsen bliver der nu 21 psykiatriske speciallægepraksisser i Region Syddanmark. Det skal give flere patienter hurtigere adgang til udredning og behandling hos praktiserende psykiatere.

De seneste år er ventetiden i regionens psykiatri faldet fra omkring 28 til 25 uger. Det hænger blandt andet sammen med, at klinikkerne har fået mulighed for at ansætte flere sundhedsfaglige medarbejdere. Med det nye ydernummer håber regionen at fortsætte den positive udvikling.

Udvidelsen er en del af Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032, hvor der løbende skal oprettes nye ydernumre, når det er muligt at rekruttere speciallæger.

Initiativet finansieres af statens 10-årsplan for psykiatrien, der skal sikre bedre tilgængelighed og styrket behandling for mennesker med psykiske lidelser.

Erhvervsvenligheden og troværdigheden tilbage i Middelfart Byråd

0
Erhvervsvenligheden og troværdigheden tilbage i Middelfart Byråd

OPINION. Hvorfor gør man ikke mere for det erhvervsliv som skaber indtægter og arbejdspladser til kommunen?

Erhvervsvenligheden i Middelfart Kommune er i DIs måling de sidste 8-10 år dalet fra ca. 10. plads til nu en 42. plads – det sidste år alene 10 pladser! Det er ikke godt nok, specielt ikke når vi tager vores gunstige, geografiske placering med i ligningen. Perioden har øvrigt et tidsmæssigt sammenfald med den nuværende borgmesters periode på posten.

I kategorien “Kommunal Administration” ligger vi og roder helt nede på en katastrofal 63. plads. Erhvervslivet er kommunens indtægtskilde – både direkte og indirekte – og vi skal støtte meget mere op, men når jeg taler med lokale erhvervsdrivende er det ofte ikke pæne ord der tilfalder kommunen og dens sagsbehandling – et citat fra en erhvervsdrivende i byen som står skarpt i hukommelsen er: ”Nu er der igen kommet nye medarbejdere i afdelingen, så kan jeg begynde forfra med at træne dem”.

Vi skal have fokus på start-ups, men mindst lige så meget scale-ups, som for alvor kan bidrage med indtægter og arbejdspladser.

Kommunen har være dygtige til at sælge jord, bevares, men jeg tænker at man kunne have tiltrukket langt flere ved også at være en erhvervsvenlig kommune.

Hvad kan vi så gøre?

– Vi kan sørge for at kommunen er en medspiller, ikke en modspiller. Sørge for at hjælpe frem for at banke de erhvervsdrivende i hovedet med lovtekster.

– Sørge for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og ledere, hvilket nok gælder på flere resortområder.

– Lade være med at skabe for tåbelige begrænsninger for erhvervslivet.
Et glimrende eksempel er Føtex ønske om at etablere sig ved brovejen. En supergod løsning for alle parter. Man får et supermarked ud hvor der i forvejen er trafik og man slipper dermed for såvel lastbilkørsel som personbilskørsel i et boligkvarter. Desuden ønsker Salling Group at udvikle det nuværende Føtex til boligområde. Jeg kan kun se gevinster ved denne løsning på en utidssvarende placering. Bevæggrunden for at nægte Føtex de nødvendige tilladelser er at man ikke ønsker detailhandel flyttet væk fra bymidten…????
Et andet eksempel er Socialdemokratiets ønske om at kunne begrænse erhvervslivet lokalt ud over lovgivningen – senest med et ønske om at kunne begrænse udvidelsen af lokale landbrug, som opfylder lovgivningen m.v. på området… dvs. et ønske om at skrive et brev til ministeren. Hvilken minister skulle det være, om man må spørge? De har sat navn på, men har åbenbart ikke forstået hvor mange forskellige resortområder, som der skal ske ændringer i for at deres ønske eventuelt kunne gå i opfyldelse. Ren valggas, spørger du mig.

– Oprette et udvalg, der har fokus på erhvervslivet.

Kort sagt, så er det nok på tide med flere repræsentanter for det private erhvervsliv i byrådet. Jeg stiller mig til rådighed, så stem og stem personligt ved kommunalvalget 18. november.

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere oplysninger

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere...

0
Den 25-årige kvinde, som forleden var involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, kom alvorligt til skade i ulykken. Det oplyser kvindens familie...