6.9 C
Copenhagen
onsdag 17. december 2025

Preben Rosenberg: »Fredericia skal finde fælles fodslag – og genopdage livskvaliteten«

0
Preben Rosenberg: »Fredericia skal finde fælles fodslag – og genopdage livskvaliteten«

Der er næppe mange kandidater, der går til valg med en vision om verdensfred. Men for Preben Rosenberg, kandidat for Grøn Kultur, begynder politik netop dér – med idealismen, håbet og troen på, at man kan skabe noget større end sig selv.

»Jeg har nogle mærkesager, og den ene er fredsvisionen. Den handler i bund og grund om at skabe fred i verden,« siger han roligt. »Mange konflikter opstår mellem de tre monoteistiske religioner – kristendom, jødedom og islam – og der er en kunstner i Odense, der har lavet skulpturen Abrahams børn, som netop handler om fælles rødder. Det er det værk, jeg vil bruge som afsæt for en Domo Peace – et fredsmonument på Esplanaden ved havnen.«

Han kalder projektet Fredsvision Fredericia og beskriver det som et symbol på håb, forsoning og refleksion. »Jeg er oppe i årene, og jeg har børnebørn. Jeg vil gerne, at de skal opleve den her skønne planet som et sted med fred. Det er min største mærkesag. Jeg har i flere år forsøgt at rejse idéen i byrådet, men da jeg ikke fik gehør, besluttede jeg at stille op selv. Så nu gør jeg det,« siger han.

Den anden mærkesag handler om noget mere jordnært – bogstaveligt talt. Cykelstier.

»Jeg kæmper for bedre forhold for cyklisterne på den gamle Lillebæltsbro. Det er simpelthen for farligt at cykle der. Jeg har fundet 12 til 16 steder, hvor der er problemer. Jeg lavede allerede et notat i 2012, hvor jeg forudså, at der ville komme flere brede familiecykler og elcykler. I dag er det præcis det, vi ser,« siger han.

Han peger på, at strækningen er en national cykelrute, og at den fortjener højere prioritet. »For 100 år siden markerede både Middelfart og Fredericia sig ved at lave supercykelstier ud til den gamle Lillebæltsbro. Men det hjælper jo ikke, når flaskehalsen stadig ligger på selve broen. Det er dér, vi skal tænke nyt,« siger han.

Han understreger, at det kræver grundige undersøgelser og samarbejde mellem kommunerne – både Fredericia, Middelfart og Kolding – og peger på Naturpark Lillebælt som en naturlig samarbejdsramme. »Jeg siger ikke, at det skal ske i morgen, men vi skal i gang. Det første skridt er at få undersøgt mulighederne og finde ud af, hvor vi kan skabe sikkerhed og bedre oplevelser for de mange, der cykler over broen hver dag,« siger han.

Men for Preben Rosenberg handler politik ikke kun om projekter. Det handler også om mennesker. Og om at finde hinanden igen.

»Den største udfordring i Fredericia lige nu er at genvinde fælles fodslag. Jeg synes, det er tydeligt, at samarbejdsevnen i byrådet halter. Hvis vi skal sættes på landkortet igen, kræver det, at vi får genskabt det fælles grundlag, vi engang havde,« siger han.

Han tøver et øjeblik og tilføjer: »Jeg har nogle tanker om, hvordan det kan ske, men dem arbejder jeg stadig på at formulere færdigt. Jeg skal tænke dem grundigt igennem. Det er en proces. Men jeg er helt overbevist om, at dialogen skal være bedre. Vi skal væk fra at tænke i farver og fløje. Rød, blå, grøn – det betyder ikke noget. Det skaber kun splittelse.«

Han smiler, da han fortæller, at hans egen partifarve er hvid. »Jeg siger, at Grøn Kultur er et politisk blankt parti – et helhedstænkende mærkesagsparti. Jeg er politisk jomfruelig, som jeg plejer at sige. Og det er faktisk et godt udgangspunkt. Det betyder, at man ikke er bundet af gamle positioner. Man kan se tingene åbent og lytte til alle sider,« siger han.

Grøn Kultur er ifølge ham et parti, der tænker på tværs af emner – fra miljø og kultur til trivsel og etik. »Det handler om at tænke helhedsorienteret. Vi skal have både natur, kultur og medmenneskelighed med i vores beslutninger. Det er jo derfor, jeg hedder Grøn Kultur – det handler ikke kun om miljø, men også om de værdier, der binder os sammen,« siger han.

Når det kommer til økonomien, lægger han ikke skjul på, at han stadig sætter sig ind i tallene, men han har allerede gjort sig nogle principielle tanker. »Det er altid let at sige, at der skal flere penge til skoler, ældre og kultur – og det mener jeg også, der skal. Men jeg synes, vores samfund er blevet alt for vækstfikseret og elitefikseret. Vi må godt tænke lidt anderledes. Jeg tror, vi kan finde penge ved at skrue ned for elitesporten,« siger han.

Han understreger, at det ikke handler om at fjerne støtten, men om at skabe balance. »Jeg synes, der er alt for meget fokus på eliteidræt, og det sker på bekostning af børnene. Jeg hørte for nylig Jesper Nøddesbo sige i radioen, at presset på børnene er alt for stort. Det er forældrenes ambitioner, der driver det. Jeg er enig. Vi skal skabe glæde og bevægelse, ikke pres og præstation,« siger han.

Når Preben Rosenberg taler om fremtiden, vender han altid tilbage til det samme ord: livskvalitet. »Fredericia skal udvikle sig mod en langt større livskvalitet og folkesundhed. Vi har travlt med vækst og prestigeprojekter, men vi skal også huske, hvad det hele handler om – nemlig mennesker. Vi skal have ro, natur, kultur og fællesskab ind i hverdagen. Det er den retning, jeg gerne vil være med til at pege på,« siger han.

ADP-direktør efterlyser svar i UNICEF-sag: »Det har været aftalt spil fra starten«

0
ADP-direktør efterlyser svar i UNICEF-sag: »Det har været aftalt spil fra starten«

BUSINESS. Da Kristian Thulesen Dahl, direktør for Port of Aalborg, tidligere på ugen satte spørgsmålstegn ved Unicefs nye hovedsæde og lagerbyggeri i København, fulgte Rune D. Rasmussen, CEO for ADP A/S, hurtigt op. I et opslag på LinkedIn skrev han, at både ADP, Kalundborg Havn og Aalborg Havn forgæves har forsøgt at rejse sagen og få svar på, hvorfor byggeriet skal placeres på en af landets dyreste adresser.

»Vi forsøgte hos ADP sammen med Kristian og Port of Aalborg at belyse problemstillingen, men vi blev mødt af komplet og larmende stilhed. Ingen reelle argumenter. Det har været aftalt spil fra starten,« siger Rune D. Rasmussen.

Han uddyber, at sagen i hans øjne er principiel, fordi den handler om, hvordan offentlige midler anvendes – og hvor meget man egentlig kan få for pengene, hvis man tænker mere effektivt. »Vi begyndte at tale sammen på tværs af havnene, fordi vi undrede os over, at man nærmest pr. automatik havde besluttet, at Unicef skulle bygge i København. Vi spurgte os selv, om det virkelig var den eneste mulighed, når man kunne få betydeligt mere for pengene andre steder i landet,« siger han.

For at undgå at tale deres egen sag fik havnene rådgivningsvirksomheden Kraka til at gennemføre en økonomisk analyse. Rapporten dokumenterede, at en placering uden for hovedstaden kunne give massive besparelser – anslået op mod en halv milliard kroner over en 30-årig periode. »Kraka viste klart, at et byggeri i for eksempel Trekantområdet, Aalborg eller Kalundborg kunne levere samme funktionalitet til langt lavere omkostninger. Der er ingen tvivl om, at pengene kunne have rakt meget længere,« siger Rune D. Rasmussen.

Men da havnene fremlagde deres forslag for politikere og Unicef, mødte de kun tavshed. »Der var ingen, der ville tage stilling. Politikerne sagde, at det var et Unicef-ønske, og Unicef ønskede ikke at tale om det. Så står man tilbage med fornemmelsen af, at beslutningen for længst var taget – uanset hvad fakta pegede på,« siger han.

Han undrer sig over, at man ikke ønskede at sende opgaven i udbud. »Hvis det var så oplagt, at det skulle ligge i København, hvorfor så ikke lade markedet byde ind? Det ville have givet et retvisende billede af, hvad der var økonomisk og praktisk muligt. Hvis København så vandt udbuddet, havde det jo bare bekræftet, at det var den rigtige løsning. Men det skete ikke. Derfor føles det som aftalt spil,« siger han.

For Rune D. Rasmussen handler sagen ikke kun om ét byggeri, men om tilliden til de beslutningsprocesser, der styrer store offentlige investeringer. »Når man ser på, hvor mange penge der er i spil, taler vi ikke om småbeløb. Det er hundredvis af millioner af kroner. Det burde i sig selv være grund nok til, at sagen blev behandlet åbent og transparent. Det her er udviklingsmidler, som i sidste ende skal komme verdens børn til gavn,« siger han.

Han bakker derfor op om den kritik, som Kristian Thulesen Dahl rejste i sit eget opslag, hvor han spurgte, om Unicef fortsat fortjener støtte, når organisationen vælger at bygge på nogle af landets dyreste kvadratmeter. I sit opslag påpegede Thulesen Dahl, at en flytning ud af hovedstaden kunne frigøre midler, der ifølge Unicefs egne beregninger ville svare til at hjælpe 6.000–8.000 flere børn hvert år i de næste 30 år.

Rune D. Rasmussen deler frustrationerne. »Det er en nobel sag at støtte Unicef – det er der ingen tvivl om. Men som med alle andre store organisationer er det deres ansvar at sikre, at flest mulige midler går direkte til formålet. Det gør de ikke, hvis man bygger på landets dyreste adresse, når der findes langt billigere og lige så funktionelle alternativer,« siger han.

For ADP-direktøren handler sagen om ansvarlighed, åbenhed og brugen af offentlige midler. »Vi skal væk fra den kultur, hvor store projekter besluttes bag lukkede døre, og hvor ingen tager ansvar. Det her er ikke en kritik af Unicefs formål – tværtimod. Men når der forvaltes så mange midler, bør man være åben om, hvorfor man vælger, som man gør. Især når det handler om udviklingsmidler og offentlige garantier,« siger Rune D. Rasmussen.

Han slutter med at understrege, at han ikke mistvivler over Unicefs formål, men over processen. »Når man administrerer midler, der skal hjælpe børn i nød, skal man gøre det med størst mulig omtanke – også når det handler om, hvor man bygger. Det handler om ansvarlighed, og det er det, vi efterlyser,« siger han.

Dansk Folkeparti vil styrke Fredericias rolle i forsvaret

0
Dansk Folkeparti vil styrke Fredericias rolle i forsvaret

POLITIK. Forsvaret har i årtier været en del af Fredericias identitet. Nu vil Dansk Folkeparti sikre, at byen også i fremtiden bliver en central brik i Danmarks militære udvikling.

»Dansk Folkeparti vil fortsat have fokus på forsvaret i Fredericia. Det handler både om at følge op på den store forsvarsaftale, der blev lavet, og om at sikre, at Fredericia også får del i de nye muligheder,« siger Susanne Eilersen, byrådsmedlem og spidskandidat for Dansk Folkeparti i Fredericia.

Den landsdækkende aftale betyder flere værnepligtige, flere officerer og flere faglærte konstabler – og netop det giver muligheder, som Fredericia ifølge Eilersen bør udnytte.

»I aftalen står der, at der skal uddannes officerer og faglærte konstabler, og det er noget af det, vi i Dansk Folkeparti vil arbejde på at tiltrække til Fredericia. Vi taler så meget om uddannelser i byen, og her kunne det militære område være en oplagt vej.«

Dansk Folkeparti har i budgetforhandlingerne for 2025 fået afsat midler til at videreføre den militærfaglige konsulent, som de seneste år har arbejdet for Fredericia Kommune. Stillingen, der varetages af Carsten Rasmussen, har ifølge Eilersen været en vigtig brik i arbejdet med at skabe kontakt mellem kommunen og Christiansborg.

»Vi har desværre ikke nogen folketingsmedlemmer fra Fredericia, og derfor har vi brug for en lokal lobbyist, der kender systemet og kan være vores stemme ind i forsvarets beslutninger. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at sikre, at stillingen fortsætter,« siger hun.

Uddannelser giver liv og tilflytning
For Susanne Eilersen handler arbejdet med at tiltrække militære uddannelser ikke kun om forsvaret, men også om byens udvikling.

»Uddannelser betyder liv i byen. Om det er unge eller mere voksne mennesker, så skaber det aktivitet, når folk kommer hertil for at uddanne sig. Det betyder, at de lærer Fredericia at kende, bruger vores faciliteter og måske ender med at slå sig ned her,« siger hun.

Hun mener, at Fredericia stadig kæmper med et gammelt image, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

»Mange bliver positivt overraskede, når de kommer hertil første gang. Vi har meget at byde på – både natur, byliv og fællesskab – men der er stadig mange, der ikke ved, hvad Fredericia egentlig rummer. Uddannelser kan være med til at ændre det billede.«

Derfor ser Eilersen også et potentiale i at arbejde målrettet på at få nicheuddannelser til byen – ikke bare militære, men også inden for teknologi og erhverv.

»De store universiteter er etableret, og det er svært at konkurrere med dem. Men udviklingen skaber mange nye behov for mindre, specialiserede uddannelser, og der skal Fredericia være med på beatet. Det er dér, vi kan markere os.«

Forsvaret som kerneopgave
Samtidig er forsvaret en del af Dansk Folkepartis DNA, og Eilersen understreger, at det lokale arbejde hænger tæt sammen med partiets nationale linje.

»Militæret betyder meget for os. Det er en af vores kerneopgaver at sørge for, at Danmark har et stærkt forsvar – og at de investeringer også kommer hele landet til gavn. Fredericia har historisk set været en garnisonsby, og det skal vi bygge videre på.«

Hun peger på, at byen allerede har en stærk position med Ryes Kaserne og et lokalt forsvarsmiljø, som kan udvikles yderligere.

»Vi skal have noget ud af den store forsvarsaftale, og det arbejder vi målrettet for. Vi har et godt udgangspunkt, og nu handler det om at sikre, at Fredericia får sin andel af de nye initiativer. Det vil vi kæmpe for – både lokalt og på Christiansborg.«

Tommy Rachlitz Nielsen: »Fredericia skal tilbage til kerneopgaven – og have styr på folkeskolen og økonomien«

0
Tommy Rachlitz Nielsen: »Fredericia skal tilbage til kerneopgaven – og have styr på folkeskolen og økonomien«

POLITIK. Det Konservative Folkepartis borgmesterkandidat i Fredericia, Tommy Rachlitz Nielsen, går til valg på forandring. Ikke bare i retorik, men i styring, ledelse og prioritering. Han kalder det et nødvendigt kursskifte for en kommune, der efter hans mening har mistet fokus på det væsentlige.

»Vi går til valg på en forandring i Fredericia – en stor forandring. Tingene fungerer ikke, som de er nu. Der er brug for nyt lederskab og nye prioriteringer,« siger han.

For ham er den største udfordring helt klar. »Noget af det, der gør mest ondt, er at se, at vi ikke bare har dårlige karakterer i folkeskolen, men også udpræget mistrivsel. Det er dybt bekymrende. De, der har siddet med ansvaret i mange år, har ikke formået at løfte vores skole. Det skal vi have ændret,« siger han.

Han betragter folkeskolen som kommunens vigtigste opgave – og et område, der har været underfinansieret alt for længe. »Normalt siger jeg, at det ikke altid er flere penge, der er brug for. Men lige på folkeskolen i Fredericia ser det ud til, at det er netop det, der mangler. Skolerne er udpinte og mangler ressourcer,« siger han.

Men pengene alene gør det ikke. Tommy Rachlitz Nielsen mener, at politikerne skal give mere frihed til fagfolkene. »Vi skal have flyttet beslutningerne ud til lærerne, pædagogerne og skolelederne. Det er dem, der ved, hvad der virker. Politikerne skal ikke detailregulere skolen, men skabe rammerne for, at fagligheden kan blomstre. Vi skal have tillid til dem, der står i klasselokalet,« siger han.

Han mener, at ansvaret for den nuværende situation ikke alene ligger i ressourcerne, men i en politisk kultur, der blander sig for meget i driften. »Vi har haft for travlt med at styre alt ned i detaljen. Det svækker engagementet og hæmmer udviklingen. Vi skal i stedet skabe rammer, der giver frihed og ansvar,« siger han.

Selvom han taler om investeringer i folkeskolen, er han samtidig klar over, at kommunen står over for et økonomisk efterslæb. »Der skal spares rigtig meget. Fredericia har en tendens til at bruge flere penge, end vi har. Det skal vi have bragt i balance, ellers risikerer vi alvorlige problemer. Der skal være balance mellem indtægter og udgifter – også selvom det gør ondt,« siger han.

Han erkender, at det vil få konsekvenser. »Når vi siger, at vi vil bruge flere penge på skolerne, så betyder det, at der må spares andre steder. Det bliver hårdt, og det bliver bredt. Men vi er nødt til at fokusere på kerneopgaven – folkeskolen, daginstitutionerne, ældreplejen og vores infrastruktur. Det er fundamentet. Vi skal sørge for, at bygninger og veje bliver vedligeholdt. Hvis vi lader stå til, bliver vi fattigere på sigt,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen afviser store prestigeprojekter i de kommende år. »Der bliver nogle år, hvor der ikke er plads til de store armbevægelser. Vi skal holde op med at hælde penge i prestigeprojekter, bare fordi det ser godt ud. Det vigtigste er, at kommunen fungerer for borgerne,« siger han.

Han fremhæver samtidig samarbejde som en konservativ styrke. »Jeg synes faktisk, at vi i Det Konservative Folkeparti allerede har vist, at vi kan samarbejde bredt. Vi har lavet budget med Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Borgernes Liste, Enhedslisten og SF. Vi har også samarbejdet med Socialdemokratiet om ændringsforslag på miljøområdet. Det viser, at vi kan skabe resultater på tværs af partier,« siger han.

Han ser det brede samarbejde som et udtryk for pragmatisme – og for godt politisk håndværk. »Vi kan tale med alle. Det handler om at finde løsninger, ikke om at markere sig med symbolpolitik. Jeg synes faktisk, vi har vist, at vi kan levere konservativ politik på den måde,« siger han.

Når han taler om visionen for de kommende fire år, vender han tilbage til to nøgleord: økonomi og fremtid. »Vi skal have styr på økonomien først. Det er grundlaget for alt andet. Når det er på plads, skal vi have fuld fokus på at understøtte erhvervslivet og den grønne omstilling. Vi har store potentialer i Fredericia med CO2-lagring, energibesparende datacentre og grøn innovation. Det er her, vi skal vokse,« siger han.

Han peger på, at udviklingen også handler om at gøre Fredericia mere attraktiv for børnefamilier. »Vi skal have skoler, som familierne vælger til, ikke fra. En halv procent højere kommuneskat betyder ikke noget, hvis man til gengæld har Danmarks bedste folkeskole. Det er sådan, man tiltrækker nye borgere,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen ser kultur og erhverv som hinandens forudsætninger – men han mener, at kulturprojekter skal finansieres anderledes. »Vi skal være bedre til at skabe fyrtårne uden at tømme kommunekassen. Tag for eksempel planerne om et nyt kulturhus og musikteater på havnen. Det skal ikke finansieres af kommunen, men gennem fundraising og partnerskaber. Vi skal turde række ud og få private med,« siger han.

Han afslutter med et blik på helheden. »Fredericia skal tilbage til kerneopgaven. Vi skal have styr på økonomien, styr på skolerne og styr på retningen. Når fundamentet er på plads, kan vi bygge videre – men ikke før. Det er den forandring, jeg går til valg på.«

En aften med Kim Larsen – Middelfart fejrer dansk rockhistorie

0
En aften med Kim Larsen – Middelfart fejrer dansk rockhistorie

EVENT. Når tonerne af »Joanna« og »Papirsklip« rammer væggene på Restaurant Marsvinet i Middelfart fredag aften, bliver det ikke bare endnu en koncert. Det bliver et musikalsk tilbageblik, et fællesskab i øjeblikket og en kærlig hyldest til en mand, der for længst har skrevet sig ind i danskernes hjerter.

For netop denne weekend ville Kim Larsen have fyldt 80 år. Det markerer en lille håndfuld musikere fra Middelfart og omegn med en storytelling-koncert, hvor hele debutpladen Værsgo’ bliver spillet fra ende til anden – bundet sammen af fortællinger, anekdoter og stemninger fra Christianshavn anno 1973.

»Idéen kom oprindeligt fra Hans Hansen, der kontaktede mig for et par år siden. Han havde en tanke om at give Værsgo’ liv igen som et fortællende koncertformat, hvor vi både spiller sangene og fortæller historien bag. Det syntes jeg lød som en fantastisk idé – og det viste sig, at publikum var helt enige.«

Holdet blev hurtigt samlet. Jesper Kaae på keyboard og guitar, Troels fra Assens Musikskole, og selvfølgelig Søren Lundsfryd selv. De prøvede idéen af, og reaktionen lod ikke vente på sig.

»Vi spillede to udsolgte koncerter på Værftet i Middelfart sidste år – og begge gange blev der udsolgt på få dage. Senere gentog vi succesen på Marsvinet i januar. Det var helt særligt. Der opstår sådan en tæt stemning, hvor man nærmest føler, man sidder i stuen hos hinanden, selvom der er 200 mennesker i lokalet.«

Konceptet rammer noget særligt. En generationsoverskridende musik, der vækker både minder og nærvær.

»Kim Larsen formåede det, som meget få kan. Han skrev sange, som både min datter på seks og min mormor kunne synge med på. Det siger alt. Hans musik er folkelig i ordets bedste forstand – ærlig, jordnær og fuld af liv.«

Under koncerten bliver publikum taget med tilbage til den tid, hvor Værsgo’ blev til. En tid med kolde øl, fællesskab på Christianshavn og en ung sangskriver, der med sin guitar og en håndfuld venskaber skabte et stykke dansk musikhistorie.

»Vi fortæller om, hvem der gemmer sig bag sangene. Hvem var Gulderuden, hvor opstod idéen til Hubertus, og hvordan blev sangene til i det hele taget. Det er historien bag musikken, der gør det levende.«

Der er intet poleret over aftenen. Ingen store lysshow, ingen avancerede sceneskift. Bare musik, historier og et publikum, der lytter – og synger med.

»Det er dét, der gør det magisk. Når 200 mennesker synger med på de samme linjer, som deres forældre og bedsteforældre gjorde. Så bliver musikken et fælles sprog. Et sted, hvor vi mødes på tværs af alder, men med det samme smil på læben.«

At det hele falder sammen med Kim Larsens 80-års dag, er ikke tilfældigt. Det var oprindeligt meningen, at koncerten skulle ligge præcis på dagen, men planlægningen gjorde, at det blev dagen efter.

»Vi tænkte, at der ikke var nogen bedre måde at fejre ham på end at genopleve hans debutplade. Det er jo et stykke dansk kulturarv. Og så gør vi det på vores egen måde – med varme, grin og fortællinger mellem sangene.«

For Søren Lundsfryd handler aftenen om mere end nostalgi. Det handler om at mærke, hvor meget musik stadig kan samle mennesker.

»Når vi spiller de her koncerter, kan jeg mærke en helt særlig samhørighed. Folk sidder tæt, lytter, griner og synger. Man mærker virkelig, hvor meget de her sange betyder. Og så bliver det bare en hyggelig aften – fuld af de melodier, vi alle sammen kender.«

Storytelling-koncerten Værsgo’ bliver spillet fredag den 24. oktober på Restaurant Marsvinet i Middelfart. Der er stadig enkelte billetter tilbage til hyldesten af en af Danmarks mest elskede kunstnere – en aften, hvor både musikken og minderne får lov til at leve videre.

Værsgo’ holdet:
Hans Hansen: Mikrofonsanger.
Jesper Kaae: Keyboard, Guitar, Kos.
Troels Nissen: Percussion.
Søren Lundsfryd: Guitar, Sang.

Christian Bro: »Vi skal tage støjproblemerne alvorligt – Fredericia skal lære af Rødovre«

0
Christian Bro: »Vi skal tage støjproblemerne alvorligt – Fredericia skal lære af Rødovre«

POLITIK. Trafikstøj er ikke bare et storbyfænomen, og det ved Fredericias borgmester, Christian Bro (S), godt. Efter et møde med sin kollega i Rødovre, Britt Jensen, er han blevet endnu mere overbevist om, at Fredericia skal tage fat på udfordringen – og lære af dem, der allerede har gjort det.

»Jeg har kendt Britt i over 30 år, og jeg har fulgt med i den politik, de har ført i Rødovre. Det er en kommune, der ligger et af de mest støjplagede steder i landet, med både motorringveje og store gennemfartsveje, hvor trafikken er mange gange større end i Fredericia. Alligevel er det lykkedes dem at dæmpe støjen markant. Det synes jeg er ret inspirerende,« siger han.

Rødovre har ifølge borgmesteren arbejdet systematisk med støjbekæmpelse på flere fronter. »De har opsat støjvægge langs motorvejene og lagt støjdæmpende asfalt på de store gennemgående veje. Det gælder blandt andet Jyllingevej, og det ser ud til at virke. Derfor synes jeg, det er helt oplagt, at vi i Fredericia kigger i samme retning,« siger Christian Bro.

Han erkender, at støjdæmpende asfalt er dyrere end traditionel belægning, men han mener, at det er en nødvendig investering. »Ja, det koster lidt mere, men det er penge, der er godt givet ud. Støj er ikke bare irriterende – det påvirker både sundhed og livskvalitet. Det bør vi tage alvorligt,« siger han.

En anden, enklere løsning er ifølge borgmesteren at sænke hastigheden på de mest belastede strækninger. »Noget af det mest lavthængende frugt er at indføre hastighedsbegrænsninger. Når man sænker hastigheden på de store veje, falder støjen markant. Det er en forholdsvis billig måde at opnå en stor effekt på,« siger han.

Christian Bro understreger, at arbejdet med støjbekæmpelse skal være en del af en bredere strategi for byens udvikling. »Det handler ikke bare om teknik og asfalt. Det handler også om borgerinddragelse, byomdannelse og om at skabe byrum, hvor folk trives. Det er jo sådan, man skaber en attraktiv by,« siger han.

Han roser samtidig de partier, der allerede har taget fat på området. »Jeg glæder mig over, at det er lykkedes for Lispartiet at få sat penge af til støjværn ude på Vester Ringvej. Det har været tiltrængt længe. Det viser, at vi faktisk godt kan samarbejde om løsninger, der gør en forskel,« siger han.

Borgmesteren håber, at den næste byrådsperiode kan blive et vendepunkt, hvor Fredericia begynder at tage støjproblemet mere systematisk. »Jeg tror, der er en reel vilje blandt partierne til at handle. Vi har infrastrukturen, vi har erfaringerne fra andre kommuner – nu skal vi bare i gang. Det er noget, jeg helt sikkert vil tage med til de kommende forhandlinger,« siger Christian Bro.

Dreng spyttet i ansigtet ved skaterbanen i Kolding – politiet efterforsker sagen som vold

0
Dreng spyttet i ansigtet ved skaterbanen i Kolding – politiet efterforsker sagen som vold

Sydøstjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om en voldsepisode ved skaterbanen i Klostergade i Kolding onsdag aften. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.

»Klokken 20.40 fik vi en anmeldelse om, at en dreng var blevet spyttet i ansigtet af en anden ung person. Episoden fandt sted ved skaterbanen, hvor forurettede opholdt sig sammen med en kammerat,« fortæller han.

Den forurettede er 12 år og fra Kolding Kommune. Ifølge politiet opstod der en uoverensstemmelse mellem ham og en gruppe andre unge, som endte med, at en af dem spyttede ham direkte i ansigtet.

»Spyt i ansigtet betragtes som vold, og vi er derfor i gang med at undersøge sagen nærmere,« siger Arno Rindal Petersen.

Den formodede gerningsmand beskrives som en dreng på 10-11 år, cirka 150 centimeter høj, med sort krøllet hår, sort hue, sort læderjakke og sort tøj.

Fredericia mangler virkelighed i byrådssalen

0
Fredericia mangler virkelighed i byrådssalen

Der mangler virkelighed i Fredericias byrådssal. Repræsentationen fra erhvervslivet, iværksættere, pensionister og unge er for lille, selvom de grupper bringer de perspektiver, der handler om frihed, ansvar og virkelighedsnær økonomi.

Fredericia Byråd anno 2025 er på mange måder en kopi af det gamle Danmark: for ensidigt sammensat. Når en markant del af byrådets 21 medlemmer har baggrund i det offentlige eller fagbevægelsen, bliver byrådssalen let en slags forlænget frokoststue for kommunens egne ansatte. De kender systemet – indefra og oppefra.

Vi mangler:

  • Folkepensionister med erfaring, der kan tale ældres hverdag og realiteter – ikke bare skrive værdighedspolitikker.
  • Unge, der forstår digitalisering, iværksætteri og hvad det vil sige at starte livet i Fredericia anno 2025 og 2026.
  • Folk fra det private erhvervsliv, som ved, hvad det koster at tjene en krone, før man bruger den.
    Når ca. halvdelen af byrådet lever af skattekroner – og den anden administrerer dem – får man et politisk økosystem, hvor man helst ikke rokker ved noget, der kunne true “systemets” egen komfortzone. Mange beslutninger træffes af mennesker, der aldrig har prøvet at sende en regning, forhandle en kontrakt eller betale moms. Det er som et erhvervsliv uden erhvervsfolk.

Som Fredericias liberale stemme repræsenterer jeg Poul Rand det Danmark, hvor mennesker tager ansvar for sig selv, skaber arbejdspladser, tager risiko og gerne går imod strømmen. Denne del af befolkningen er underrepræsenteret i byrådet – på trods af, at det netop er herfra, pengene til det offentlige kommer.

Når byrådet domineres af personer fra den offentlige sektor, bliver beslutningerne naturligt præget af drift, tryghed og kontrol – i stedet for vækst, innovation og frihed. Kort sagt: Der er for få kolde hoveder.

Mange borgere er ved at være mættet af floskler, fejlprojekter og forvaltningens rod. De ønsker en mere erfaringsbaseret, erhvervsnær og jordbunden ledelse. Der er en reel mulighed for et skifte i 2025 – omkring 40-50 % sandsynlighed for et mere balanceret, erhvervsorienteret byråd.

Men det kræver, at de liberale kandidater formår at samle de vælgere, der normalt bliver hjemme eller stemmer uden for partierne. Fredericia har brug for et byråd, der afspejler hele byen – ikke kun kommunens egne ansatte. Jeg stiller ikke op for at administrere Fredericia. Jeg stiller op for at udvikle den.

Voldsepisode på Indre Ringvej – politiet søger vidner

0
Voldsepisode på Indre Ringvej – politiet søger vidner

DØGNRAPPORT: Sydøstjyllands Politi efterforsker en voldssag, der fandt sted onsdag eftermiddag i Fredericia. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

»Klokken 17.36 fik vi en anmeldelse om et slagsmål på Indre Ringvej ved Jernbanegade. Den forurettede blev slået fem-seks gange i hovedet med knytnæveslag og pådrog sig mindre skader,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Der var ifølge parterne selv flere personer, der så episoden, men da patruljen ankom, var der ingen vidner på stedet.

»Vi hører meget gerne fra nogen, der har set optrinnet onsdag eftermiddag,« siger vicepolitiinspektøren.

Der er tale om to mænd på henholdsvis 30 og 31 år. En Toyota Aygo var en af de biler, der var involveret i episoden.

Derudover blev en 30-årig mand standset på Strandvejen i Fredericia onsdag, hvor han blev sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Broprojekt: Forsinkelsen kan koste entreprenøren over to millioner kroner

0
Broprojekt: Forsinkelsen kan koste entreprenøren over to millioner kroner

KOMMUNALT. Forleden kunne Fredericia Kommune meddele, at opsætningen af de nye broer over volden i Sjællandsgade udskydes på ubestemt tid. Nu viser det sig, at forsinkelsen allerede har store økonomiske konsekvenser for entreprenøren.

Ifølge kommunen pålægges entreprenøren en bod på 128.000 kroner pr. uge for den manglende aflevering. Boden har løbet siden mandag i uge 34, og kravet udgør derfor allerede 1,28 millioner kroner.

»Boden for forsinkelse på projektet er 128.000 kr. pr. uge. Der er pålagt bod fra mandag uge 34, og kravet om bod er således pr. d.d. 1.280.000 kr. Boden kan maksimalt udgøre 10 % af entreprisesummen og således maksimalt ca. 2,6 mio. kr.,« oplyser programleder i Vej og Park, Lasse Hasle Nørgaard fra Fredericia Kommune.

Kommunen afviste forleden at godkende broerne, fordi stålkonstruktionen ikke lever op til de tekniske kvalitetskrav i udbudsmaterialet og de gældende normer for stålbroer. Tolerancerne i den færdige konstruktion overskrider de tilladte grænser, og broerne kan derfor ikke monteres.

Det betyder samtidig, at den planlagte spærring af Sjællandsgade blev aflyst i sidste øjeblik, og at projektet nu er sat på pause, mens entreprenør og underleverandør forsøger at finde en teknisk løsning.

Der er endnu ikke sat ny dato for, hvornår broerne kan blive monteret.

Kommunen har tidligere understreget, at målet fortsat er at få leveret den aftalte kvalitet og et færdigt projekt, der lever op til både standarder og forventninger.

»Det er naturligvis ærgerligt, at voldprojektet ved Sjællandsgade bliver yderligere forsinket. Men vi finder det vigtigt, at kommunens projektledelse sikrer, at vi får leveret den aftalte kvalitet i projektet,« sagde formand for Teknisk Udvalg John Nyborg og næstformand Karsten Byrgesen tidligere på ugen.

Mens Fredericia venter på en ny tidsplan, stiger boden fortsat uge for uge.

Renovering i Sønderparken blev 42 millioner kroner dyrere – byrådet skal godkende forhøjet låneramme

Renovering i Sønderparken blev 42 millioner kroner dyrere – byrådet skal...

0
Renoveringen af Sønderparken afdeling 12 i Fredericia er endt markant dyrere end først planlagt. I aften skal Fredericia Byråd tage stilling til, om kommunen...