Der er næppe mange kandidater, der går til valg med en vision om verdensfred. Men for Preben Rosenberg, kandidat for Grøn Kultur, begynder politik netop dér – med idealismen, håbet og troen på, at man kan skabe noget større end sig selv.
»Jeg har nogle mærkesager, og den ene er fredsvisionen. Den handler i bund og grund om at skabe fred i verden,« siger han roligt. »Mange konflikter opstår mellem de tre monoteistiske religioner – kristendom, jødedom og islam – og der er en kunstner i Odense, der har lavet skulpturen Abrahams børn, som netop handler om fælles rødder. Det er det værk, jeg vil bruge som afsæt for en Domo Peace – et fredsmonument på Esplanaden ved havnen.«
Han kalder projektet Fredsvision Fredericia og beskriver det som et symbol på håb, forsoning og refleksion. »Jeg er oppe i årene, og jeg har børnebørn. Jeg vil gerne, at de skal opleve den her skønne planet som et sted med fred. Det er min største mærkesag. Jeg har i flere år forsøgt at rejse idéen i byrådet, men da jeg ikke fik gehør, besluttede jeg at stille op selv. Så nu gør jeg det,« siger han.
Den anden mærkesag handler om noget mere jordnært – bogstaveligt talt. Cykelstier.
»Jeg kæmper for bedre forhold for cyklisterne på den gamle Lillebæltsbro. Det er simpelthen for farligt at cykle der. Jeg har fundet 12 til 16 steder, hvor der er problemer. Jeg lavede allerede et notat i 2012, hvor jeg forudså, at der ville komme flere brede familiecykler og elcykler. I dag er det præcis det, vi ser,« siger han.
Han peger på, at strækningen er en national cykelrute, og at den fortjener højere prioritet. »For 100 år siden markerede både Middelfart og Fredericia sig ved at lave supercykelstier ud til den gamle Lillebæltsbro. Men det hjælper jo ikke, når flaskehalsen stadig ligger på selve broen. Det er dér, vi skal tænke nyt,« siger han.
Han understreger, at det kræver grundige undersøgelser og samarbejde mellem kommunerne – både Fredericia, Middelfart og Kolding – og peger på Naturpark Lillebælt som en naturlig samarbejdsramme. »Jeg siger ikke, at det skal ske i morgen, men vi skal i gang. Det første skridt er at få undersøgt mulighederne og finde ud af, hvor vi kan skabe sikkerhed og bedre oplevelser for de mange, der cykler over broen hver dag,« siger han.
Men for Preben Rosenberg handler politik ikke kun om projekter. Det handler også om mennesker. Og om at finde hinanden igen.
»Den største udfordring i Fredericia lige nu er at genvinde fælles fodslag. Jeg synes, det er tydeligt, at samarbejdsevnen i byrådet halter. Hvis vi skal sættes på landkortet igen, kræver det, at vi får genskabt det fælles grundlag, vi engang havde,« siger han.
Han tøver et øjeblik og tilføjer: »Jeg har nogle tanker om, hvordan det kan ske, men dem arbejder jeg stadig på at formulere færdigt. Jeg skal tænke dem grundigt igennem. Det er en proces. Men jeg er helt overbevist om, at dialogen skal være bedre. Vi skal væk fra at tænke i farver og fløje. Rød, blå, grøn – det betyder ikke noget. Det skaber kun splittelse.«
Han smiler, da han fortæller, at hans egen partifarve er hvid. »Jeg siger, at Grøn Kultur er et politisk blankt parti – et helhedstænkende mærkesagsparti. Jeg er politisk jomfruelig, som jeg plejer at sige. Og det er faktisk et godt udgangspunkt. Det betyder, at man ikke er bundet af gamle positioner. Man kan se tingene åbent og lytte til alle sider,« siger han.
Grøn Kultur er ifølge ham et parti, der tænker på tværs af emner – fra miljø og kultur til trivsel og etik. »Det handler om at tænke helhedsorienteret. Vi skal have både natur, kultur og medmenneskelighed med i vores beslutninger. Det er jo derfor, jeg hedder Grøn Kultur – det handler ikke kun om miljø, men også om de værdier, der binder os sammen,« siger han.
Når det kommer til økonomien, lægger han ikke skjul på, at han stadig sætter sig ind i tallene, men han har allerede gjort sig nogle principielle tanker. »Det er altid let at sige, at der skal flere penge til skoler, ældre og kultur – og det mener jeg også, der skal. Men jeg synes, vores samfund er blevet alt for vækstfikseret og elitefikseret. Vi må godt tænke lidt anderledes. Jeg tror, vi kan finde penge ved at skrue ned for elitesporten,« siger han.
Han understreger, at det ikke handler om at fjerne støtten, men om at skabe balance. »Jeg synes, der er alt for meget fokus på eliteidræt, og det sker på bekostning af børnene. Jeg hørte for nylig Jesper Nøddesbo sige i radioen, at presset på børnene er alt for stort. Det er forældrenes ambitioner, der driver det. Jeg er enig. Vi skal skabe glæde og bevægelse, ikke pres og præstation,« siger han.
Når Preben Rosenberg taler om fremtiden, vender han altid tilbage til det samme ord: livskvalitet. »Fredericia skal udvikle sig mod en langt større livskvalitet og folkesundhed. Vi har travlt med vækst og prestigeprojekter, men vi skal også huske, hvad det hele handler om – nemlig mennesker. Vi skal have ro, natur, kultur og fællesskab ind i hverdagen. Det er den retning, jeg gerne vil være med til at pege på,« siger han.
