Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune har tirsdag godkendt første kvartalsopfølgning for 2026, der viser et samlet mindreforbrug på 118,7 mio. kr. på udvalgets driftsbudget. Det svarer til 4,3 procent af det samlede budget på 2,7 mia. kr. Mindreforbruget skyldes primært puljemidler fra budgetforliget, der skal bruges over flere år.
Familieområdet er for første gang i mange år bragt i balance, efter at området i 2025 fik tilført 24,6 mio. kr. i budgetforliget. Det er en markant ændring fra de senere års tilbagevendende merforbrug på området, men der ses samtidig en bekymrende udvikling.
Antallet af sager i Familieafdelingen stiger, hvilket både ses i statistikkerne for dagsindsatser og i antallet af anbringelser. Pr. 31. december 2025 var der 325 anbringelser i kommunen. Myndighedsafdelingen har et merforbrug på cirka 9 mio. kr., mens institutionerne har et mindreforbrug på cirka 11 mio. kr.
På de øvrige områder under udvalget forventes følgende:
Uddannelse og Læring ventes at lande på et mindreforbrug på cirka 54,9 mio. kr. Den største bevægelse skyldes tilførslen af 50 mio. kr. til investering i folkeskolens fremtid, hvoraf 24 mio. kr. forventes overført til 2027. Pengene er placeret centralt og fordeles til de udpegede udviklingsskoler i takt med, at projekterne gennemføres.
Dagtilbud ventes at lande på et mindreforbrug på cirka 41,1 mio. kr. Forklaringen er blandt andet, at børnene generelt starter lidt senere i institution end forudsat, samt at 30 mio. kr. tilført til investering i dagtilbud først får afløb over flere år.
På anlægssiden udgør budgettet cirka 130,2 mio. kr., og det forventes, at 42,3 mio. kr. overføres til 2027. De største mindreforbrug er på projekterne daginstitution Engum og udvidelsen af Mølholm Skole, hvor projekterne først skal konkretiseres og godkendes.
Udvalget skal i de kommende uger arbejde videre med budgetlægningen for 2027. Det tekniske budgetforslag for næste år lyder på cirka 2,6 mia. kr., hvilket er en reduktion på 9,9 mio. kr. i forhold til 2026. I rammen er der indregnet et omprioriteringsbidrag på 2,22 mio. kr., som forvaltningen arbejder videre med at udmønte.
Forvaltningen er ved at udarbejde alternative måder at indfri omprioriteringsbidraget på, og forslagene sendes efterfølgende i høring i Handicaprådet og FagMED, inden Børne- og Familieudvalget behandler sagen igen den 4. juni.
Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune har tirsdag besluttet at lukke Børnehuset Bullerbo i Skolegade 5 i Vejle. Børnene fra Bullerbo samles med børnene fra Rosborg Børnehus i de nye lokaler på Rigmor Fengers Vej 11 fra mandag den 3. august 2026.
Beslutningen kommer på baggrund af to forhold. For det første er der i den kommende tid et stort overskud af dagtilbudspladser i Vejle By nedenfor bakkerne, hvor der i øjeblikket er op mod 200 ledige pladser. For det andet har Bullerbo i en længere periode været under skærpet tilsyn med henstillinger, og kvaliteten har været udfordret.
Forvaltningen oplyser, at op til 65 børn fra Bullerbo og omkring 20 børn fra Rosborg Børnehus efter sommerferien samles i de nye lokaler. De nuværende familier i Bullerbo vil blive tilbudt ledige pladser i andre institutioner i midtbyen, hvorfor antallet af børn, der følger med over på Rosborg, muligvis bliver mindre.
Den nye institution fortsætter under navnet Rosborg Børnehus med Rosborgs vision og pædagogiske grundlag som udgangspunkt. Den nuværende leder af Rosborg fortsætter som leder og suppleres af den nuværende pædagogiske leder fra Bullerbo. Personalet i Bullerbo følger som udgangspunkt med over på Rosborg, men en del af medarbejderne vil sandsynligvis skulle omplaceres til andre institutioner.
Forslaget har været i høring hos personalegrupperne og forældrebestyrelsen i Bullerbo. Der er indkommet høringssvar fra forældrebestyrelsen i Bullerbo, forældregruppen i Rosborg og medarbejderne i Rosborg, og derudover er der modtaget tre forældrehenvendelser. Svarene udtrykker i forskelligt omfang bekymring eller kritik af forslaget, og der efterspørges generelt fokus på børneperspektivet og en sammenlægningsproces, der bliver så tryg som muligt for børnene.
Børne- og Familieudvalget har imødekommet kritikken ved at lægge vægt på, at der tages stort hensyn til begge børnegruppers tryghed og trivsel i planlægningen, og at flytningen skal ske glidende. Bygningerne i Bullerbo vil delvist blive brugt i en periode, mens overgangen finder sted.
For at imødegå en mulig udfordring med presset kapacitet i Skibet Børnehus har udvalget desuden besluttet, at børn fra Skibet skoledistrikt midlertidigt sidestilles med børn fra midtbyen i anvisningen af pladser til Rosborg Børnehus.
Sammenlægningen giver ifølge dagtilbudsområdets ressourcetildelingsmodel en udgiftsreduktion på ledelse, personale og administration på ca. 600.000 kr. Bullerbos lokaler i Skolegade 5 er et lejemål hos boligforeningen AAB. Da pladsprognosen på længere sigt peger på et stigende kapacitetsbehov i Vejle By, vil kommunen ikke umiddelbart afhænde lejemålet, men afvente en samlet strategisk stillingtagen til kommunens bygninger.
Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget i Middelfart Kommune mødes mandag den 18. maj for at vedtage de politiske mål, der skal styre udvalgets arbejde i byrådsperioden 2026-2029. Mødet holdes som Teamsmøde med start klokken 16.00, og de seks mål skal efterfølgende samles med de øvrige udvalgs mål og endeligt vedtages af byrådet primo juni.
Forud for mandagens møde har udvalget haft to drøftelser af målene på møder i marts og april, og hovedtemaerne har været til tværgående drøftelse på byrådsseminaret i marts. Sagen var oprindeligt sat på dagsordenen til behandling i udvalget den 6. maj, men blev udsat. Siden har Grønt Råd den 12. maj leveret sin opsamling af kommentarer til udkastet, og det er det samlede materiale, udvalget nu mødes om.
De seks mål
Udvalget har valgt at koncentrere sit arbejde inden for fire områder: grundvand, biodiversitet og natur på land og i vandet, klima primært vedrørende energi samt genbrug og cirkulær økonomi. Målene skal hjælpe med at implementere kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, biodiversitetsstrategien og Klimaplan 2.0.
De seks konkrete mål lyder:
At styrke borgernes og virksomhedernes forståelse for grundvandet og facilitere, at de beskytter grundvandet.
At styrke civilsamfundets og virksomhedernes forståelse for natur og biodiversitet på land og i havet og facilitere, at de foretager egne handlinger.
At fremme begrønning af byerne ved at give borgere, foreninger og virksomheder lov til i afgrænsede bydele at indtage noget af det offentlige areal til grønne tiltag.
At styrke civilsamfundets, virksomhedernes og landbrugets forståelse for energifællesskaber og facilitere, at de oprettes.
At styrke civilsamfundets og kommunens forståelse for cirkulær økonomi og facilitere, at der bygges, vedligeholdes og indrettes cirkulært. Det kan ske i samarbejde med Affald og Genbrug og øvrige udvalg omkring konkrete byggeprojekter.
At understøtte en grøn omstilling af fjernvarmen.
Udvalget understreger i udkastet, at metoden til implementering i høj grad skal være borger- og aktørdrevet, men faciliteret af kommunen. Det kan blandt andet omfatte kampagner om at undgå forurening af drikkevandet, energirenovering, energifællesskaber og omdannelse af græsarealer til biodiverse arealer samt involvering af institutioner med læringssigte.
»Udvalget synes, det er vigtigt at få engageret borgere, virksomheder, foreninger og lignende, fordi kommunens muligheder for at implementere nogle af de vigtige politiske mål er afhængig af, at det omgivende samfund er medspillere,« skriver forvaltningen i udkastet.
Grønt Råd peger på enkelhed og medejerskab
På sit møde den 12. maj drøftede Grønt Råd udkastet i tre grupper. Rådets overordnede tilbagemelding er, at der er bred opbakning til de seks mål, men at formidlingen er afgørende. Budskabet skal være enkelt og konkret, hvis det skal lykkes at få borgere, foreninger og virksomheder til at handle.
For mål 1 om grundvand fremhævede rådet behovet for enkel og letforståelig formidling samt vigtigheden af informationskampagner og borgermøder. Rådet pegede også på, at der bør være opmærksomhed på forskellen mellem private og erhverv, herunder også landbrug, i regulering og dialog.
For mål 2 om natur og biodiversitet var rådets vigtigste pointe, at formidlingen skal være enkel og konkret, så budskaber og handlemuligheder bliver tilgængelige for flere.
Mål 3 om begrønning af byerne og mål 4 om energifællesskaber blev af rådet vurderet som dækkende i deres nuværende form.
Cirkulær økonomi gav flest forslag
Det var især mål 5 om cirkulær økonomi, der gav anledning til konkrete forslag fra Grønt Råd. Rådet peger på, at Middelfart Kommune selv bør gå forrest og synliggøre egne erfaringer med genbrug og cirkulært byggeri, og at der bør stilles mere information og vejledning til rådighed for borgere om mulighederne i genbrug og cirkulær økonomi.
Et tæt samarbejde med Affald og Genbrug blev fremhævet som vigtigt, og rådet foreslår oprettelse af cirkulære konsulentfunktioner samt lokale genbrugspladser eller materialebanker til genanvendelse af byggematerialer. Rådet henviser til erfaringer fra andre kommuner, hvor brugbare nedrivningsmaterialer stilles til rådighed for borgerne.
For mål 6 om grøn omstilling af fjernvarmen drejede drøftelsen sig især om energikilder og fremtidige løsninger. Rådet udtrykte ønske om mere vedvarende energi frem for flis og interesse for udnyttelse af varme fra spildevand. Der blev også peget på potentialer i solenergi, vindenergi og eventuelt havenergi.
Tre områder, Grønt Råd mener mangler
Ud over kommentarer til de seks mål peger Grønt Råd på tre områder, som efter rådets vurdering bør indgå i udvalgets arbejde, men ikke står i udkastet.
Det første område er spildevand og havmiljø. Rådet peger på, at spildevandsområdet mangler i de politiske mål, og fremhæver overløb og udledninger fra spildevandssystemer som en udfordring. Havmiljøet og spildevandsbelastningen, særligt i Gamborg Fjord, nævnes som et særligt fokuspunkt, ligesom rådet ønsker mere dokumentation og målinger af udledninger samt fokus på implementering af 4. rensetrin.
Det andet område er punktforureninger og miljøfarligt affald. Rådet efterlyser større fokus på historiske forureninger, herunder gamle deponier, nedgravet plastaffald og tidligere tiders udledning og nedgravning af kemikalier og sprøjtemidler, som fortsat påvirker jord og havmiljø. Rådet peger på behovet for en strategi for opsporing og håndtering af forureningerne.
Det tredje område er det åbne land. Rådet ønsker større fokus på beskyttelse af det åbne land, herunder respekt for planlægning og balance mellem by- og erhvervsudvikling på den ene side og landskabshensyn på den anden. Lysforurening og tab af landskabelige kvaliteter nævnes som konkrete bekymringer.
Vejen videre
Udvalget skal mandag tage stilling til, om udkastet til de politiske mål skal godkendes som det foreligger, eller om Grønt Råds input skal indarbejdes. Når udvalget har truffet sin beslutning, samles målene med de øvrige udvalgs mål og forelægges byrådet til endelig vedtagelse primo juni 2026.
Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget har ansvar for klima og energi, det åbne land, vand- og naturbeskyttelse, fortids- og kulturminder, miljøbeskyttelse, drift og pleje af kommunale skove, vandløb og naturområder, herunder Hindsgavl Dyrehave, samt kystbeskyttelse og myndighedsopgaverne omkring vand, spildevand og affaldsområdet. Udvalget har desuden ansvaret for naturformidlingen, herunder i regi af Naturpark Lillebælt.
Mødet mandag den 18. maj klokken 16.00 holdes som Teamsmøde.
Danmarks Tekniske Universitet bliver nu partner i Trekantområdets PtX-partnerskab, Triangle Energy Alliance, som led i en bredere satsning på at gøre Fredericia og det centrale Danmark til omdrejningspunkt for landets grønne omstilling.
Aftalen følger i kølvandet på en netop indgået samarbejdsaftale mellem DTU og Fredericia Kommune, der skal styrke samspillet mellem uddannelse, forskning, erhvervsliv og offentlige aktører i regionen. Universitetet vil etablere en såkaldt hub i området, der skal udvikle fleksible studie- og forskningsaktiviteter tæt på de virksomheder og anlæg, hvor energiomstillingen i praksis foregår.
Professor Henrik Lund Frandsen fra DTU lægger ikke skjul på ambitionerne, når han skal beskrive områdets potentiale.
»Jeg ser utroligt mange gode muligheder i Fredericia og regionen inden for energi, hvor vi jo forestiller os et dansk ”Silicon Valley”. Udover den tekniske indsigt, som vi har hos DTU, så vil vi meget gerne indlede samfundsmæssige debatter, der fremmer den udvikling«, siger han.
Fokus på Power to X og kobling af energianlæg
Henrik Lund Frandsen vil i partnerskabet have særligt fokus på Power to X, ikke mindst i samspillet med biomassefyrede kraftvarmeværker, resiliens af energiinfrastruktur og såkaldte »dual use«-brændstoffer. Han fremhæver desuden, at DTU allerede arbejder sammen med flere af områdets aktører i andre regi.
»Jeg kender TEAs arbejde fra adskillige anledninger, og vi skal også samarbejde i ”ReCycle”-projektet med BWE, Teknologisk Institut og flere gode kræfter. Her undersøger vi netop de her koblinger mellem eksisterende storskala-energianlæg og også mulighederne for nye som CO2-infrastruktur. Mit håb er, at vi sammen på sigt kan arbejde på tilsvarende i Fredericia«, siger Henrik Lund Frandsen.
Det særlige ved Fredericia og Trekantområdet er, at stærke kræfter inden for elektrificering, digitalisering, datacentre og brændstoffer er samlet på et begrænset geografisk område. Det giver ifølge parterne mindst fire massive potentialer for udviklingssamarbejde.
Danmarks største vejkryds for energi
Direktør Søren Schmidt Thomsen fra Triangle Energy Alliance peger på, at områdets centrale beliggenhed gør det til en strategisk brik i den danske energiomstilling.
»Fredericias geografiske placering i landet og stærke energi- og forsyningsinfrastruktur gør byen til et fordelagtigt logistisk samlingspunkt. Trekantområdet med tyngden i Fredericia er Danmarks største ”vejkryds” for infrastrukturer for både energi og transport. Derfor har vi i midten af Danmark en vigtig strategisk rolle i at sikre Danmarks forsyningssikkerhed på grønne brændstoffer, nationale mål for energiomstilling, erhvervsudvikling og effektivisering med data. Og det kræver specialiseret indsigt i energisystemer både i teori og praksis«, siger han.
DTU’s tilstedeværelse i Fredericia indgår i universitetets vision om, at studerende og forskere skal kunne deltage i kursus-, forsknings- og innovationsaktiviteter i hele Danmark. Målet er flere fælles projekter, flere studerende ude i virksomhederne samt erhvervskandidater, ph.d.-forløb og sommerskoler. De kompakte energi-infrastrukturer i midten af Danmark gør det muligt at arbejde med storskala-værdikæder fra vedvarende elektricitet til produktion og anvendelse af grønne brændstoffer.
Behov for nye hænder og hoveder
For virksomhederne i området er der ifølge Søren Schmidt Thomsen tale om et akut behov for kvalificeret arbejdskraft, både ny og opkvalificeret.
»Mange af TEAs partnere har et voksende behov for ikke blot at tiltrække nye, højtuddannede medarbejdere, men også for løbende at forbedre deres eksisterende arbejdsstyrke, i takt med at den grønne omstilling udvikler sig, og nye roller opstår. Fredericia og Trekantområdet er Danmarks største industrielle knudepunkt og tegner sig for mere end 40 procent af landets industriproduktion. På flere områder er vi pionerer inden for sektorkobling, Power to X og Carbon to X. Investeringer i Trekantområdet – herunder i udviklingen af højt kvalificerede hænder og hoveder – har langt større rækkevidde end den lokale værdi. Det er en investering i Danmarks fremtid, konkurrenceevne, modstandsdygtighed og grønne omstilling«, siger han.
I Fredericia ligger desuden det ene af Danmarks to raffinaderier og det eneste, der producerer jetfuel til blandt andet Billund Lufthavn og Fighter Wing Skrydstrup. Med brint- og CO2-infrastrukturer på vej får regionen ifølge parterne de nødvendige rammer til at producere grønne brændstoffer i stor skala.
Forældre, der konsekvent spænder cykelhjelmen, har langt større held med at få deres børn til at gøre det samme. Det gælder i særdeleshed teenagerne, viser en ny undersøgelse fra GF Fonden.
Undersøgelsen, som analysebureauet Human Engage har gennemført for fonden, dokumenterer en markant sammenhæng mellem forældrenes hjelmevaner og børnenes adfærd på cyklen. Mest udtalt er forskellen blandt de 15-17-årige.
I den aldersgruppe svarer 78 procent, at de altid eller ofte bruger cykelhjelm, hvis deres forældre selv gør det. Cykler forældrene derimod kun med hjelm en gang imellem, sjældent eller slet ikke, falder andelen til blot 26 procent blandt de unge.
For Helle Nielsen, uddelingschef i GF Fonden, er resultaterne både velkendte og overraskende på samme tid.
»Vi kender alle sammen den gamle traver om, at børn gør, hvad forældrene gør – ikke hvad de siger. At det også gælder i så høj grad, når det kommer til cykelhjelme, og særligt for teenagerne, er faktisk lidt overraskende. Men det er også en rigtig god nyhed. For det betyder, at vi som forældre har en reel mulighed for at påvirke vores børn til at vælge hjelmen til«, siger hun.
Lægen advarer mod konsekvenserne
Konsekvenserne af at droppe hjelmen kan være alvorlige. Det understreger Lars Binderup Larsen, overlæge ved Ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, der dagligt ser, hvad et cykeluheld kan føre med sig.
»Hovedet er meget udsat for skade ved en trafikulykke på cykel. Hjernen er meget sårbar, og selv mindre traumer kan give langvarige og varige gener. Ved brug af en cykelhjelm reduceres denne risiko betydeligt. Der er derfor efter min mening ikke nogen gode grunde til ikke at bruge en cykelhjelm«, siger han.
Handling frem for løftede pegefingre
Pointen fra GF Fonden er, at vejen til sikrere børn ikke går gennem løftede pegefingre, men gennem forældrenes egen adfærd. Helle Nielsen mener, at signalværdien i den voksnes valg er afgørende.
»Når forældre selv tager hjelmen på, sender det et stærkt signal. Det handler ikke om at moralisere, men om at vise med handling, at sikkerhed er en naturlig del af at cykle«, siger hun og fortsætter:
»Så vores vigtigste opfordring er enkel: Husk cykelhjelmen – også når du selv cykler. Dine børn ser med«.
GF Fonden ejer sammen med mere end 400.000 medlemmer GF Forsikring.
Foto fra Energy Cluster Denmarks Årsmøde 2026 Jonas Fotografi
Et innovationsprojekt, der har bragt verdens største pyrolyseanlæg fra tegnebræt til drift i nordjyske Vrå, løb af med titlen som Årets Innovationsprojekt 2026 på Energy Cluster Denmarks årsmøde i Aalborg onsdag.
SkyClean Scale-up vandt prisen efter en live-afstemning blandt de 300 fremmødte deltagere, der skulle vælge mellem tre nominerede projekter. Konkurrenterne var FOD4Wind og PACMAN, men det blev altså partnerskabet bag det 20 MW store pyrolyseanlæg, der løb med æren.
Prisen blev overrakt af Glenda Napier, CEO for Energy Cluster Denmark, til Peter Lindholst, Strategic Business Developer hos Stiesdal, der modtog hæderen på vegne af det brede partnerskab.
»Det er en stor ære at tage imod prisen for Årets Innovationsprojekt 2026 i regi af Energy Cluster Denmark på vegne af projektet. Gennem SkyClean Scale-up er det lykkes at skabe et pyrolyseanlæg i kommerciel relevant størrelse og nyttiggøre biogene ressourcer, der i dag ellers ikke ville være anvendt, til at skabe energi og kulstoflagring. Det hele er sket i tæt samarbejde med en bred partnerkreds mellem virksomheder og videninstitutioner på tværs af energi- og landbrugssektoren«, sagde Peter Lindholst ved prisoverrækkelsen.
Lagrer 28.000 ton CO2 om året
Anlægget i Vrå, som Stiesdal indviede i oktober 2024, bruger biogasrestfibre fra det nærliggende biogasanlæg Agri Energy Vrå. Restfibrene omdannes til biokul, der lagrer kulstof, samtidig med at anlægget producerer grøn energi som erstatning for fossile brændstoffer.
På årsbasis kan anlægget lagre op til 28.000 ton CO2 gennem produktionen af biokul og samtidig fortrænge naturgas svarende til 9.500 ton CO2.
Glenda Napier fremhævede ved overrækkelsen samarbejdet som det helt centrale element ved projektet.
»Vi har brug for innovative partnerskaber på tværs af energisektoren for at øge sektorens konkurrencekraft og skabe reel grøn effekt. Det er samarbejdet i innovationsprojektet SkyClean Scale-up et stærkt eksempel på. Derfor er jeg glad for at overrække partnerskabet prisen for Årets Innovationsprojekt 2026 på vores Årsmøde i Aalborg sammen med 300 medlemmer af den danske energiklynge«, sagde hun.
Forskere bekræfter effekten
Bag projektet står et omfattende partnerskab af virksomheder og videninstitutioner. Forskere fra fem danske videninstitutioner har undersøgt biokullens stabilitet og kvalitet samt dets effekter i landbruget, på jordens liv og på klimaet. Forskningen bekræfter, at biokul produceret gennem pyrolyse giver stabil langtidslagring af kulstof i landbrugsjord, og at materialet har jordforbedrende egenskaber og kan fungere som et effektivt, alternativt gødningsmiddel.
SkyClean Scale-up forløb fra 2022 til 2025 med et samlet budget på godt 200 millioner kroner. Projektet har modtaget tilskud fra Energistyrelsens Pyrolysepulje, der er finansieret af EU under NextGenerationEU-initiativet.
Partnerkredsen tæller foruden Stiesdal og Agri Energy Vrå også KK Wind Solutions, Topsoe, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, SEGES Innovation, Food & Bio Cluster Denmark og Energy Cluster Denmark.
VEJRET. Nye beregninger fra Danmarks Tekniske Universitet tegner et dystert billede af de økonomiske konsekvenser, som stormfloder, skybrud og oversvømmelser kan få for dansk erhvervsliv i de kommende årtier. Alene produktionstab i private virksomheder kan løbe op i omkring 50 milliarder kroner i nutidsværdi over de næste 100 år.
Det fremgår af en ny rapport fra DTU Management, der for første gang medregner produktionstab i det private erhvervsliv, tab af landbrugsafgrøder og værdien af tabt landbrugsjord i de nationale skadesberegninger.
Ud over de 50 milliarder kroner i produktionstab kommer tab af landbrugsafgrøder på omkring 7 milliarder kroner samt tab af værdien af landbrugsjord på cirka 15 milliarder kroner. Tallene lægger sig oven i tidligere beregninger fra 2024, der viste, at oversvømmelser fra stormfloder og skybrud samlet set kan koste det danske samfund op mod 406 milliarder kroner over de kommende 100 år.
Professor Kirsten Halsnæs fra DTU understreger, at de nye tal gør behovet for handling endnu mere påtrængende.
»De nye beregninger giver et mere retvisende billede af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af klimarelaterede oversvømmelser, når skader og produktionstab i det private erhvervsliv medregnes. De voksende tab gør behovet for hurtigere klimatilpasning endnu mere presserende og økonomisk rentable for Danmark«, siger hun.
Havnebyer og industriområder i farezonen
Hvor tidligere analyser primært har set på skader på bygninger, infrastruktur og turisme, dokumenterer den nye rapport, at også selve produktionen i virksomhederne kan blive hårdt ramt, når fabrikker, havneområder og servicevirksomheder må lukke midlertidigt efter oversvømmelser.
Ifølge rapporten er det især industriområder og havnebyer, der står udsat til. Oversvømmelser kan føre til afbrudte forsyningskæder, produktionsstop og store tab i værditilvækst. Beregningerne bygger blandt andet på en samkøring af CVR-data, virksomhedsadresser og nationale oversvømmelseskort for stormflod, skybrud og vandløb.
Landbrugsjord kan miste sin værdi for altid
Også landbruget står til at blive ramt betydeligt. Foruden de direkte tab af afgrøder peger rapporten på, at længerevarende oversvømmelser og saltvandsindtrængning kan medføre permanente værditab af landbrugsjord. I visse områder risikerer jorden helt at miste sin dyrkningsværdi og i stedet overgå til strandeng.
Rapporten er udarbejdet af forskere fra DTU Management i samarbejde med CIP Foundation, der har finansieret arbejdet. Foreningen, der beskriver sig selv som en handletank snarere end en tænketank, har til formål at udpege områder, hvor strukturelle projekter kan understøtte nødvendige samfundsændringer.
Forskerne bag rapporten konkluderer, at det nye datagrundlag kan danne fundament for finansiering og udvikling af konkrete klimatilpasningsprojekter. De påpeger samtidig, at der vil være behov for yderligere lokalt arbejde med at indsamle viden om skader og om mulighederne for at reducere dem.
UDDANNELSE. Der er en bestemt slags stilhed på et plejehjem tidligt om morgenen. Ikke den tomme slags, men den fyldte, der venter på at blive afbrudt af en dør, der åbner, en hånd, der rækkes mod en anden. Camilla Kolstrup kender den stilhed godt. Hun har stået i den i ti år.
Hun er 47 år, bor i Bredal uden for Vejle, er mor til fem børn og har en uddannelse bag sig, som i mange år føltes som noget, hun en dag ville vende tilbage til. Cand.mag. i dansk og fransk. Tillægsuddannelse fra journalisthøjskolen. Ansættelser som ekstern redaktør og kommunikationsmedarbejder. Et CV, der pegede i en helt anden retning end den, hun endte med at gå. »Jeg kunne godt se, at jeg nok ikke nødvendigvis skulle tilbage til mit eget fag,« siger hun og lader sætningen lande, som om det er noget, hun har sagt til sig selv mange gange, inden hun sagde det til andre.
Et halvt år
Det begyndte som en pragmatisk løsning, da Camillas yngste datter fyldte et år, stod hun og manglede noget, der kunne passes ind i et familieliv med fem børn og den logistiske opgave, det indebærer. En veninde, der arbejder som sygeplejerske, kendte til et ledigt vikariat på det lokale plejehjem. Camilla havde arbejdet på plejehjem mens hun studerede og syntes, det var dejligt. Hun sagde ja, og det var meningen, at det bare skulle være et halvt år. »Jeg tænkte, at jeg ville være der lidt, og så skulle jeg tilbage til mit eget fag. Men så blev jeg simpelthen så glad for det.«
Noget i arbejdet holdt fast i hende. Eller hun holdt fast i det. Hvilket der end er det rigtige billede, så stod hun der et år efter, to år efter, fem år efter. Hendes yngste datter er nu elleve, og Camilla er stadigvæk på plejehjemmet.
Camilla Kolstrup er 47 år, cand.mag. i dansk og fransk og har arbejdet på plejehjem i Vejle i ti år. Nu er hun ved at blive faglært social- og sundhedshjælper.
Det var ikke en beslutning, der kom let. Hun husker, hvordan hun i begyndelsen skulle forsvare valget, både over for sig selv og over for omgivelserne. Der er noget ved det her fag, som får folk til at hæve øjenbrynene, fortæller hun. »Jeg vikarierede på et tidspunkt i en integreret institution og på et plejehjem. Når jeg fortalte mine veninder, at jeg arbejdede i vuggestue, syntes de bare, det var enormt hyggeligt. Men når jeg fortalte, at jeg arbejdede på et plejehjem, kunne jeg godt se, at smilene stivnede lidt. Så spurgte de: Ej, hvorfor gør du det, hvad laver du dog der?« Hun finder det selv lidt paradoksalt. »Det er egentlig meget sjovt, fordi omsorgsstilen i vid udstrækning er den samme.«
Tilbage på skolebænken
Camilla Kolstrup er ved at afslutte sit 17 ugers uddannelsesforløb på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Mandag fik hun tolv til eksamen. Forløbet hedder EUV1 og er en erhvervsuddannelse for voksne, der giver folk med mere end to års erfaring fra plejesektoren mulighed for at blive faglærte social- og sundhedshjælpere uden at skulle igennem den sædvanlige grunduddannelse og oplæring. Sytten uger ren teori, og så er man uddannet. Camilla indrømmer blankt, at hun på forhånd undervurderede det. »Jeg tænkte, ah, hvor svært kan det egentlig være inden for det her fag. Det klarer jeg nok med venstre hånd. Men jeg er simpelthen blevet fuldstændig grebet af det.«
Det akademiske instinkt, der havde ligget stille i mange år, vågnede igen. Hun lagde timer i det, også flere end hun regnede med. »Jeg har virkelig lagt rigtig meget energi og flid i det. Og det er egentlig meget sjovt, at man sætter sig tilbage på skolebænken så mange år efter og opdager, at man er fuldstændig tilbage på en eller anden måde, og genkender glæden ved det.«
Intet går tabt
Camilla Kolstrup ved godt, hvad nogle tænker, når de hører hendes historie. At det er spild. En kandidat og en journalistuddannelse, der endte på et plejehjem. Men hun ser det anderledes, faktisk ser hun det som næsten omvendt. »Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan noget andet end mange af mine rigtig dygtige kolleger, fordi jeg ved en masse om kommunikation og mennesker, og måske har en anderledes måde at gå til mit arbejde på. Min akademiske uddannelse er ikke spildt.« Det er svært, siger hun, at sætte helt præcise ord på hvordan. Det er ikke noget, man kan pege på i en arbejdsbeskrivelse, for det sidder snarere i måden, man lytter på. Måden, man formulerer sig over for en beboer, der er bange, eller en pårørende, der er frustreret. Sproget som redskab i et arbejde, de fleste tror er rent kropsligt.
Hun er ikke alene om at have taget en omvej til plejesektoren. Blandt de øvrige elever på holdet finder man en civilingeniør og en med en bachelorgrad i administration. Mennesker, der er kommet hertil ad andre veje, og som nu tager det formelle skridt. SOSU FVH’s direktør Jacob Bro kan genkende mønsteret. »Vi ser en stigende gennemsnitsalder for de elever, der starter hos os, og vi ser folk, der skifter spor. Folk der har gjort en karriere inden for helt andre områder og ja, deriblandt folk med længerevarende videregående uddannelser.«
Camilla Kolstrup og skolens direktør Jacob Bro. Hun er en af de elever, der er kommet til plejesektoren ad en omvej.
Men han er samtidig nøgtern om, hvad der egentlig er omdrejningspunktet i et forløb som EUV1. »Det afgørende ved de 17 uger er, at vi løfter det faglige niveau i plejesektoren. Det er ufaglærte, der bliver til faglærte. Det er egentlig det, der sker, og det løfter kvaliteten af vores pleje og omsorg.« Han peger på, at selve det at omsætte årelangs praksis til teori er en sværere opgave, end man måske skulle tro. »Du har været vant til at udføre dit arbejde på en bestemt måde. Nu får du den viden, der forklarer, hvorfor du gør, som du gør. Men nogle gange er der en vis afstand mellem det, du har lært i praksis, og det, teorien foreskriver. Den omsætning er noget af en opgave.«
Rigdom af en anden slags
Camilla Kolstrup er ikke blind for, at lønnen i faget ikke er, hvad den burde være. Det er en af de første ting, hun nævner, når hun taler om det, hun har fravalgt. Men hun er heller ikke i tvivl om, hvad hun har valgt til. »Lønmæssigt er det jo ikke noget, man bliver rig af. Men rent menneskeligt får man så utrolig meget igen. Selvom det er et sted, hvor mange liv ender, er der alligevel så meget liv. Så mange historier, så meget livserfaring, som jeg er så heldig at få del i blandt de fantastiske beboere, jeg passer hver dag.« Hun tænker sig om et øjeblik, inden hun finder de rigtige ord. »Jeg føler mig rig på andre måder, når jeg går hjem fra arbejde,« siger hun så.
Til dem derude, der ligner hende, men endnu ikke har taget springet, er hendes budskab enkelt. »Det er oplagt. Vi var dygtige, da vi var ufaglærte, og mange af os har været i faget i mange år. Men det her med at få koblet teori på det, vi allerede gør i praksis, det er enormt berigende, og man får så meget igen som menneske.«
Hendes yngste datter er elleve. Planen var et halvt år. Nogle planer er bedst, når de ikke holder.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag eftermiddag ud til et færdselsuheld i hjertet af Vejle, hvor en personbil overtrådte sin ubetingede vigepligt og kørte ud i krydset.
Anmeldelsen om uheldet kom klokken 14.11 og drejede sig om et sammenstød i krydset mellem Kirketorvet og Kirkegade. Her kørte en personbil ud fra Kirketorvet og videre ud i Kirkegade uden at respektere den ubetingede vigepligt.
Da patruljen nåede frem, viste det sig hurtigt, at føreren af bilen var spirituspåvirket. Manden, en 38-årig fra Odense, blev derfor anholdt og kørt med på stationen med henblik på en blodprøve. Efter blodprøven blev han løsladt igen.
Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 14.5 kl. 17.00 af vagtchef Mathias Møller.
Karriererådgiver Juki Tauchi sad ved et bord i Tøjhuset og talte med ingeniører, der ikke havde forestillet sig Forsvaret som arbejdsgiver. Hendes arbejdsmetode bygger...
