UDDANNELSE. Fredericia er blandt de kommuner i landet, hvor flest elever forlader 9. klasse uden at bestå dansk og matematik, og to af byens skoler er blandt de 100 fagligt mest udfordrede i Danmark. Formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Pernelle Jensen (V) erkender udfordringen, peger på en stribe igangsatte indsatser og håber, at regeringens varslede milliarder når ud til kommunerne uden for mange bindinger.

Hver femte elev i Fredericias folkeskoler forlod 9. klasse i 2025 uden at bestå både dansk og matematik. Det viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som AVISEN beskrev den 5. juni. Analysen placerer Fredericia i selskab med kommuner som Lolland, Odsherred og Guldborgsund, og den viser samtidig, at 62,91 procent af kommunens 9.-klasseselever går på en af landets 100 fagligt mest udfordrede folkeskoler. I Kolding er den tilsvarende andel 5,26 procent, i Vejle 5,18 procent og i Middelfart 7,82 procent.

Tallene har fået ekstra vægt, efter at den nye S-SF-M-R-regering i sit regeringsgrundlag har varslet et dedikeret projekt fra skolestarten 2027, der skal give et markant fagligt løft på netop de 100 folkeskoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Projektet er en del af initiativet »Børnenes Danmark«, som regeringen vil afsætte 5 milliarder kroner til frem mod 2030. Det er endnu ikke besluttet, hvilke skoler der udvælges.

AVISEN har forelagt tallene for Pernelle Jensen (V), formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune. »Vi ved godt, at vi har en udfordring i forhold til karaktererne. Det er også derfor, vi har sat en lang række ting i gang de seneste to år, blandt andet i vores budgetforlig. Vi har indført et klasseloft på 24 elever i 0. klasse og nu også i 7. klasse, og vi har sat en kvalitetsanalyse af skoleområdet i gang, som vi forventer et resultat af på den anden side af sommerferien,« siger Pernelle Jensen.

11 millioner og flere tolærerordninger

Udvalgsformanden fremhæver også kommunens nye budgettildelingsmodel og en pulje, der er målrettet folkeskolen. »Vi har fået en ny budgettildelingsmodel, som er kommet almenområdet til gode, og vi har afsat 11 millioner kroner i en pulje til folkeskolen. Pengene går blandt andet til flere tolærerordninger i dansk og matematik, og fra udvalgets side har vi desuden afsat 2 millioner kroner ekstra til netop det. Dertil kommer vores nye projekt omkring skolefravær,« siger hun.

Pernelle Jensen peger på, at en del af forklaringen på de faglige resultater skal findes i kommunens inklusionspraksis gennem en årrække. »Vi har haft en meget høj grad af inklusion, hvor vi har inkluderet rigtig mange børn i almenområdet. Det er vi heldigvis ved at gå i den modsatte retning på. Vi opretter flere mellemformer, og det er ikke kun de centrale tilbud, men også lokale mellemformer ude på den enkelte skole,« siger hun og tilføjer, at en del af de 11 millioner kroner netop går til at oprette mellemformer.

»Det kommer til at tage tid«

Udvalgsformanden lægger ikke skjul på, at hun ikke forventer hurtige resultater. »Det er ikke noget, vi kommer til at flytte på i morgen. Det kommer til at tage tid at vende udviklingen,« siger Pernelle Jensen.

Hun bemærker samtidig, at forvaltningen ikke har kunnet genfinde alle tal fra analysen. »Vi har faktisk prøvet at genfinde nogle af tallene. Nogle kunne vi genkende, andre kunne vi ikke. Men om det er det ene eller det andet tal, ændrer ikke på, at vi godt ved, at vi har en udfordring her. Det er derfor, vi har sat så mange ting i gang,« siger hun. »Klassestørrelser og flere lærere i dansk og matematik er greb, som vi ved hjælper. Og så har vi bedt om en analyse af kvaliteten, fordi vi gerne vil have idéer til, hvor vi kan gøre mere. Måske noget, vi ikke selv kan få øje på. Vi vil have det brede perspektiv på,« siger Pernelle Jensen.

Håber på få bindinger

Med regeringens varslede løft af de 100 mest udfordrede skoler kan der være ekstra ressourcer på vej til Fredericia, hvis byens skoler udvælges til projektet. Pernelle Jensen håber, at pengene i så fald følger med reel lokal frihed. »Regeringspartierne har både i regeringsgrundlaget og særligt i valgkampen sagt, at der skal flere penge til folkeskolen. Jeg håber, at de er tro mod det, og at pengene kommer ud til kommunerne uden for mange bindinger, så vi lokalt kan styrke de initiativer, vi kan se virker, og som allerede er sat i gang,« siger hun.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er andelen af elever i Fredericia, der ikke består både dansk og matematik, steget med 3,6 procentpoint fra 2024 til 2025, mens andelen på landsplan er uændret. At bestå afgangsprøverne i de to fag er en forudsætning for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse.

Læs også