POLITIK. Andelen af elever med højt skolefravær i Fredericia er stigende, og nu vil kommunen søge 10 millioner kroner fra Den Sociale Investeringsfond til at sætte tidligere ind. Det behandlede Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget på sit møde torsdag, hvor det var indstillet, at sagen skulle anbefales videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet.
Tallene tegner et tydeligt billede. I dag har 21,1 procent af eleverne i Fredericias folkeskoler over 10 procents fravær. I 2020 var tallet 16,8 procent. Udviklingen følger en endnu kraftigere tendens på landsplan, hvor andelen er steget fra 10,5 procent i 2020 til 20,6 procent i dag, altså næsten en fordobling på få år.
Sagen handler om det, kommunen kalder bekymrende skolefravær. Det dækker ifølge sagsfremstillingen over »fraværsmønstre, der kalder på tidlig opmærksomhed, fordi barnets eller den unges trivsel, læring og sociale udvikling kan være i risiko«. Pointen er, at fravær sjældent opstår fra den ene dag til den anden. »Bekymrende skolefravær opstår sjældent pludseligt. For de fleste børn og unge udvikler det sig gradvist som følge af mistrivsel, utryghed eller belastninger i hverdagen,« hedder det i sagen, der peger på, at jo længere et barn er væk fra skolen, jo sværere bliver vejen tilbage.
Kommunen arbejder allerede med skolefravær i dag, men vurderer selv, at indsatsen ikke er systematisk nok. Der mangler et fælles dataoverblik, tydelige tegn på, hvornår der skal handles, og koordinerede handleveje på tværs af skole, forældre, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og familieområdet. Uden de rammer risikerer for mange børn ifølge sagen først at få hjælp, når fraværet har nået et niveau, hvor en hurtig indsats ikke længere er nok.
Den nye indsats retter sig mod elever med et samlet fravær på mellem 10 og 20 procent, hvor der er tidlige tegn på mistrivsel. Den bygges op om tre niveauer, fra forebyggelse rettet mod alle elever, over hurtig indsats ved begyndende fravær med støtte fra en dedikeret »fraværsperson«, til mere målrettede tværfaglige forløb, hvis behovet vokser.
Det særlige ved sagen er måden, den skal finansieres på. Pengene kommer som en social effektinvestering, hvor kommunen kun betaler tilbage, hvis indsatsen rent faktisk virker. Modellen er bygget sådan op, at kommunen »tilbagebetaler kun midler til Den Sociale Investeringsfond, hvis der kan dokumenteres reelle forbedringer for børnene, målt ved reduceret skolefravær og færre indgribende foranstaltninger«. Virker indsatsen ikke, skal pengene ikke betales tilbage. Kommunen påtager sig dermed ikke den fulde økonomiske risiko fra start.
Til gengæld koster det, hvis det lykkes. Ud over de 10 millioner kroner skal kommunen ved målopfyldelse betale en risikopræmie til fonden på forventet 2 millioner kroner. Når tilbagebetalingen er sket over forventet fem år, tilfalder den økonomiske gevinst fuldt ud kommunen. Forvaltningen vurderer, at indsatsen samlet set udgør en robust business case, hvor hovedparten af gevinsterne hentes inden for kommunens egen serviceramme.
Den Sociale Investeringsfond indgår i den nationale handleplan for børn og unge i langvarigt bekymrende fravær, og Fredericia kommer med i den første implementeringsrunde, hvis ansøgningen godkendes hele vejen igennem. Forvaltningen bad i første omgang om en principgodkendelse, da den endelige beslutning først kan træffes, når fonden har svaret. Den afgørelse ventes i september 2026.
