SOCIALT. I Fredericia Kommune lever 460 børn i familier, hvis indkomst ifølge en ny analyse ikke rækker til et minimumsbudget. Det svarer til 4,7 procent af kommunens børn og placerer Fredericia over landsgennemsnittet og højest blandt kommunerne i Trekantområdet.
Tallene stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), en økonomisk-politisk tænketank med tilknytning til fagbevægelsen, der har opgjort tallene på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. På landsplan lever 3,8 procent af børnene under minimumsbudgettet. Fredericias 4,7 procent ligger altså knap et procentpoint over.
Blandt de seks kommuner i Trekantområdet har Fredericia den højeste andel. Vejle følger med 3,9 procent, Middelfart med 3,7 procent og Kolding med 3,5 procent. Lavest ligger Vejen med 2,8 procent og Billund med 2,1 procent. Vejle har flest børn i absolutte tal, 990, men det skyldes kommunens størrelse, målt på andel ligger Fredericia over sine naboer.
Et minimumsbudget er ikke en officiel fattigdomsgrænse. Der findes ingen sådan i Danmark, og fattigdom kan måles på flere måder. Minimumsbudgettet er en forbrugsbaseret grænse, hvor en ekspertgruppe har vurderet, hvad det koster at opretholde et nødvendigt og beskedent forbrug. For en familie med en enlig mor og to børn var budgettet i 2024 på 17.626 kr. om måneden inklusive husleje. Budgettet dækker mad, tøj, transport, forsikringer og fritidsaktiviteter, men ikke for eksempel bil, ferier eller restaurantbesøg. »Minimumsbudgettet dækker kun et meget basalt budget og levner kun plads til det mest nødvendige. Det betyder, at du hurtigt vil lide store afsavn, hvis du skal klare dig for mindre end det,« siger Sune Caspersen, chefanalytiker i AE.
På landsplan lever 42.280 børn i familier under minimumsbudgettet. Antallet er steget med godt 7.000 børn siden 2021, men er ifølge analysen lidt lavere end i 2015, hvor opgørelsen tidligst kan laves. »Det er et virkelig højt tal, og det bør vække bekymring,« bemærker Sune Caspersen om landstallet.
AE peger selv på en usikkerhed ved metoden. Minimumsbudgettet er ikke blevet opdateret siden 2015 og er sidenhen kun fremskrevet med den almindelige prisudvikling. Tænketanken vurderer derfor selv, at et budget opstillet i dag ville ligge lidt højere.
Analysen kobler også tallene til den aktuelle politik. Den nye regering har lagt op til at halvere momsen på fødevarer og afskaffe den helt på frugt og grønt. Hvis forslaget havde været gennemført i 2024, ville antallet af børn under minimumsbudgettet ifølge AE have været knap 5.000 lavere på landsplan – et fald på omkring 12 procent. »I familierne med de laveste indkomster går en stor del af midlerne til dagligvareindkøb. Derfor kan det batte noget, når man pludselig sparer moms på fødevarer,« siger Sune Caspersen.
Andre dele af regeringens skattereform trækker dog i den modsatte retning, bemærker analysen.
