Fredericia Eliteidræts indsatser er blevet evalueret, og et punkt, der står frem, er, at byens klubber mister unge talenter til konkurrerende klubber i andre byer. Et sportskollegium kan være løsningen på dette problem, fortæller formand Søren Andersen i et et interview.

Unge talenter tilbydes ofte pladser på kollegier og ungdomsuddannelser, mens de er på efterskole, men de ender med ikke at vende tilbage til Fredericia, da de får tilbud om sportskollegium i andre byer.

Derfor undersøger Fredericia Eliteidræt nu muligheden for at etablere et sportskollegium i byen.

– Flere af vores lokale samarbejdsklubber har for nylig rettet henvendelse til os om udfordringer med at kunne fastholde og rekruttere sportstalenter. Så det ligger også som en opgave sammen med klubberne, at vi får kigget på mulighederne, siger formand for Fredericia Eliteidræt, Søren Andersen.