Fredericia Håndboldklubs håb om at hente DM-bronze er i live .Med en sejr på 27-25 mod Skjern lykkedes det fredericianerne at fremtvinge en tredje og afgørende kamp.

Efter en skuffende indsats onsdag, hvor FHK tabte med 34-23 på udebane, skulle holdet vinde søndagens kamp for at fremtvinge en tredje bronzekamp. Uafgjort eller en sejr til Skjern ville sende bronzen til vestjyderne.

Kampens indledende syv minutter fik FHK i teten med 4-1. Thorsten Fries leverede en bemærkelsesværdig præstation i målet, og reddede blandt andet et frit skud fra Skjerns René Rasmussen, og hjalp med at opbygge en solid føring. I banens anden ende spillede FHK kontrolleret og effektivt. I det niende minut, var stillingen 5-1 til FHK. Fries imponerede endnu engang med sin sjette redning. Han virkede umulig at passere.

Som kampen skred frem fik Skjern bedre fat. De gik i syv mod seks, men FHK stod dog imod. Efter 25 minutter var FHK i front med 12-9, og der reddede Fries igen et skud og Nicolaj Nørager scorede i et tomt mål.

http://adp-as.dk

Ved pausen stod det 13-10 til FHK. Martin Bisgaard sikrede, at Skjern ikke kom tættere på, da han brød Skjerns angreb og stjal bolden i sidste sekund af første halvleg.

I det 35. minut, udvidede FHK deres føring til 19-13. Dette som følge af to hurtige mål, først af Bisgaard på kontra, og så Nørager i et tomt mål, hvilket førte til en timeout for Skjern.

I det 41. minut, efter tre Skjern-mål i træk, svarede Lasse Balstad igen med et mål, hvilket gjorde stillingen 21-18. FHK kunne dog ikke slå det afgørende forspring, da Christoffer Bonde tog fra i målet.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Efter 54 minutter var sillingen 26-24. Det skyldtes blandt andet, at Emil Tellerup var kommet ind i FHK’s mål midtvejs i anden halvleg. Han leverede en fantastisk præstation, særligt da det spidsede til mod slutningen. Efter hans redninger på et skud fra Senjamin Buric, forlangte FHK timeout.

I det 59. minut og 14 sekunder, med stillingen 27-25 til FHK, forlangte FHK endnu en timeout. Inden dette, leverede Tellerup endnu engang en stor redning på et skud fra Eivind Tangen.

Kampen endte 27-25 til FHK. Ingen af holdene formåede at score i de sidste minutter, hvilket førte til jubelscener på thansen ARENA.

Den afgørende tredje bronzekamp mellem FHK og Skjern vil blive spillet den 10. juni.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her