I starten af december 1989 var der en helt særlig sag på byrådsmødet i Fredericia Kommune. Boligselskabet LAB fik tilladelse til at starte på et byggeri af et højhus på Lumbyesvej til 44,4 millioner kroner. Det var specielt, for der var tale om et forsøgsbyggeri, og højhuset skulle indeholde 65 lejligheder.

LAB var oprindeligt noget helt andet end et byggeselskab. LAB står for Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, og den blev oprettet i 1938. Foreningen var blandt andet initiativtager til forskellige indsamlinger af husholdningsspil. Under Anden Verdenskrig var der en kæmpe mangel på forskellige varer, og man skulle derfor være kreativ med at genanvende affald og spild. Det gjorde LAB også i Fredericia, og man arbejdede for at skaffe arbejde til fredericianere. Således fortsatte det i mange år, men i løbet af 1960’erne fik industrialiseringen virkelig fart på, og arbejdsløsheden faldt kraftigt i Danmark. Det havde LAB i Fredericia allerede set, så i 1956 omdannede man lokalafdelingen i Fredericia til at blive et boligselskab, som nu skulle tage fat på den nye udfordring, som industrialiseringen bragte med sig. Man havde brug for flere og bedre boliger til arbejderne. Det var en kæmpe udfordring i Fredericia. Ved indgangen til 1900-tallet boede der ca. 12.000 mennesker i Fredericia, men i 1970 var det tal steget til 43.000. Behovet for boliger var stort i byen.

Luftfoto af Vaseparken, afdeling 2. Blok 7, Lumbyesvej 10 er ved at blive opført. Blok 8 og 9 er færdigopførte, 1971. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Flere steder blev der sat ind. I løbet af godt 30 år opførte LAB omkring 2.000 lejligheder i Fredericia. LAB gik særligt i gang ved Lumbyesvej og Rygårdsvej, hvor Vaseparken blev opført. Efterhånden rejste der sig otte forholdsvist ens højhuse i dette område, der blev indrettet på de mest moderne former for sin tid. Her kunne familier bo for sig selv, uden at skulle dele bolig med andre.
På trods af disse mange nye lejligheder og yderligere udbygning af parcelhuskvarterer i og omkring Fredericia i løbet af 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, så var der i slutningen af 1980’erne igen boligmangel. LAB ville meget gerne opføre flere højhuse i området ved Lumbyesvej. Dog ville man i LAB prøve noget nyt, og det var den sag, som Fredericia Byråd i december 1989 gav selskabet tilladelse til at starte på. Man ville bygge et nyt højhus i 11 etager, og det skulle bygges på en helt ny måde.
Det nye højhus på Lumbyesvej skulle bygges i vinkel, i modsætning til de andre rundt om i området. Selve byggemetoden var ny, for højhuset skulle opføres i stålprofiler, hvor beklædningen skulle komme uden på. Det var en byggemetode, som inden da aldrig var blevet brugt til beboelsesbygninger, men var kendt fra USA. Modigt nok, så blev det kommunikeret tydeligt ud fra LAB, at der var tale om et eksperiment. Modigt forstået på den måde, at der jo skulle flytte mennesker ind i lejlighederne på alle 11 etager, som gerne skulle stole på, at deres lejlighed var helt sikker. 65 lejligheder blev det til i det nye højhus, og de fordelte sig med 42 toværelses lejligheder, 21 treværelses lejligheder og 2 fireværelses lejligheder.

Luftfoto af Vaseparken, afdeling 2. Blok 7, Lumbyesvej 10 er ved at blive opført. Blok 8 og 9 er færdigopførte, 1971. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Byggeriet gik i gang i starten af 1990, og efterhånden som arbejdet skred frem, rejste stålskelettet sig på Lumbyesvej. Da man nåede i top med de 11 etager, befandt stålarbejderne sig utroligt højt oppe over Fredericia. Stålelementerne blev samlet på jorden, og derefter hejst op med kran, hvorpå elementerne skulle monteres på det stående stålskelet. I alt blev der brugt mere end 5000 bolte til at montere stålrammerne. Når stålskelettet fik en ny etage på, blev der lagt et betongulv som etageadskillelse. Totalentreprenør på højhuset blev Monberg & Thorsen, og de stod således for byggeriet for LAB, der var bygherre. Højhuset blev tegnet, så det ikke var firkantet, men i stedet blev drejet i alle mulige vinkler. Det betød så, at visse af lejlighederne ikke havde en stue med en ret væg. Alle skillerum blev opbygget i gips og Rockwool, mens facaden blev opbygget i eternit med isolering og gips.

Udsigt mod højhusene på Lumbyesvej, ca. 1982. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Byggeriet har været en stor oplevelse for nysgerrige øjne, og tankerne kunne lede hen på de berømte billeder fra de store skyskrabere i USA, hvor arbejderne spiste deres frokost siddende på en ståldrager med benene hængende i luften. Helt sådan var det ikke i en Fredericia-kontekst. På en arbejdsplads i Fredericia i starten af 1990’erne, var der stor fokus på sikkerhed.

Mandag den 13. maj 1991 var alt klar, og LAB kunne indvie det nye højhus på Lumbyesvej. De sidste håndværkere nåede lige at smutte ud 33 minutter inden huset blev indviet. På indvielsesdagen blev huset hyldet for sit eksperiment, og LAB mente selv, at der var tale om Danmarks smukkeste højhus. Nu kunne fredericianere flytte ind, og LAB håbede på, at højhuset på Lumbyesvej skulle være inspiration for mange flere byggerier i ind- og udland. Således gik det dog ikke, men højhuset har været hjem for mange fredericianere i de sidste 30 år.

Højhuset på Lumbyesvej, 2014. Foto: Lokalhistorisk Arkiv